13. juni 2021

Professor om radikale venstreorienterede krav: ‘Det samlede forskningsmiljø har været ganske tavst’

Jeg er ikke helt enig med professor Asmus Leth Olsen, og mener ret beset at folkestyret også skal have lidt styr på forskningen. Det er ikke naturgivet at skatteyderne skal finansiere venstrefløjens aktivistiske overdrev, og selvom det kan være svært at sætte grænserne i praksis, så skal de sættes. Indspiste venstrefløjsmiljøer fremmer ikke den ideologisk balance, og havde universiteterne været helt almindelige private virksomheder, så havde venstrefløjen krævet nationaliseringer for at undgå karteldannelse.

Den hykleriske kritik af Henrik Dahl og Morten Messerschmidt udstilles dog fint af den nævnte professor i en kommentar i Berlingske – Hvor var protesterne, da venstrefløjen krævede opgør med ‘neoliberal’ økonomisk teori og lukning af DTUs Center for Olie og Gas?

“‘Regnearkshåndværk.’ Sådan var karakteristikken af studiet af økonomi på danske universiteter fra Christian Poll, forhenværende medlem af Folketinget for Alternativet, da han i 2019 havde indkaldt forskningsministeren i samråd med afsæt i spørgsmålet: ‘Hvad vil ministeren gøre for at sikre et åbent og frit forskningsmiljø på økonomistudierne?’.

Poll går meget op i klimakampen, og mener ikke, at den økonomiske videnskab, der bedrives på danske universiteter er nok optaget af det spørgsmål, fordi ‘man lærer et håndværk inden for en bestemt teori … den neoliberale model’.

På samrådet spørger Poll igen og igen til, hvordan ministeren vil gribe ind i den økonomiske videnskab på universiteterne: ‘Hvad ministeren vil gøre, vil man appellere eller simpelthen gå ind og ændre de her forhold?’

Selv ikke det mest fine måleinstrument fra DTU ville kunne kende forskel på Polls kritik, og så de generelle kritikpunkter af for eksempel kønsstudier, som de lyder fra DF og LA. Men Polls intervention blev ikke mødt med ramaskrig og underskriftindsamling blandt alle forskere.

‘Lukning af Center for Olie og Gas’. Sådan lyder et af fem simple krav, som en række studenterorganisationer samlede underskrifter for i 2019. Kravene var stillet af en bred vifte af studenterorganisationer som Den Grønne Studenterbevægelse og Studenterrådet ved Københavns Universitet. Det er ikke perifere grupper, men derimod helt centrale aktører i det studenterpolitiske miljø på KU.

Ledelsen på KU tolkede (korrekt) initiativet som et meget direkte angreb på forskningsfriheden. Men ellers blev det meget radikale krav mødt med tavshed fra den samlede danske forskningsverden.

Kontrasten til denne uges reaktioner er slående, og det er svært ikke at tænke, at forskerne reagerer mere på, hvilke fag der kritiseres, og hvem der står som afsender for kritikken, end de går i brechen for akademisk frihed for alle til alle tider. Dermed vinder kritikerne en halv sejr.”

(En af underskriverne diskuterer på Reddit, 10. juni 2021; Fotos: Tilsendt)

“As someone who signed the letter, I can’t see there’s anything wrong with it as it is… How many excuses can Berlingske make for the far-right pushing this anti-research ideology here in Denmark? … I write in English, but don’t think I don’t understand anything of Danish politics. I strongly disagree with your definition of far-right. DF is definitely far-right, as they have particular views on immigration and racism which are authoritarian, ultranationalist, and nativist. This also has impact on their approach to research, which reflects these views.” (Anonym forsker)



9. juli 2020

Kriminologisk holdningsmassage på Videnskab.dk: “En forkert virkelighedsopfattelse kan have store…”

Førsteklasses kriminologisk holdningsmassage på Videnskab.dk, hvor professor Asmus Leth Olsen forklarer at kriminaliteten er ‘historisk lav’, og at der er en ‘kløft mellem danskernes forestillinger og virkeligheden’. Denne forkerte virkelighedsopfattelse kan ‘have store konsekvenser’, forklares det: “Hvordan kan vi ændre det?”

Man kan definere sig ud af alt, og ‘kriminalitet’ som samlebegreb bruges ofte når udviklingen indenfor personfarlig kriminalitet skal bortforklares. Volden er stigende, og det er selvfølgelig det der bekymrer danskerne – ikke risikoen for at få stjålet en forsikret cykel. Du kan købe en ny Raleigh eller Kildemoes, men man kan ikke bare sådan lige anskaffe sig en ny Marcus, Lauritz, Oliver, Tobias eller Martin.

Bemærk den halvhjertede kritik fra sociolog Lars Højsgaard Andersen, der fortæller at udviklingen i personfarlig kriminalitet har været ‘relativ konstant’ i perioden. Som man kan se på grafen nederst, så er der sket en fordobling i antallet af ‘voldsforbrydelser’ i perioden. Fra Videnskab.dk – Trods historisk lav kriminalitet frygter danskerne forbrydelser.

“Prøv at spørge en person i nærheden af dig, om de tror, kriminaliteten er steget, forblevet uændret eller faldet indenfor de sidste fem år. Hvis den, du spørger, er, som danskere er flest, vil de enten svare, at kriminaliteten er i fremgang eller uændret.

… statistikkerne afslører, at der i løbet af de seneste godt 20 år faktisk har været en nedgang på 31 procent i det samlede antal anmeldte straffelovsovertrædelser. Det tyder på, at der er en kløft mellem danskernes forestillinger og virkeligheden.

Den kløft forsøger Asmus Leth Olsen, der forsker i offentlig forvaltning, at formindske. Han er medforfatter på et nyt studie, som undersøger oplysningskampagners virkning på folks viden om kriminalitet. En forkert virkelighedsopfattelse kan have store konsekvenser, mener han.

Det er paradoksalt, at verden bevæger sig i en positiv retning, mens folk tror, at den bliver værre. Her er det interessant at spørge: ‘Hvordan kan vi ændre det?’,’ siger Asmus Leth Olsen, Professor MSO ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

… Den dalende kriminalitet skyldes især et dyk i antallet af ejendomsforbrydelser, herunder blandt andet indbrud og tyveri, som udgør 87 procent af den anmeldte kriminalitet.

Personfarlig kriminalitet har været mere konstant, imens der anmeldes flere voldtægter nu end tidligere.

… Derfor er hans teori, at mediernes historier om kriminalitet næsten altid er negativt ladede, og at de derfor giver os et mere ildevarslende billede af kriminalitetsraten, hvorimod folk har en mere realistisk opfattelse af, hvordan det går med emner, som medier beskriver mere neutralt.

(‘Højeste antal voldsanmeldelser siden 1995’; Foto: DST.dk)

Lars Højsgaard Andersen sætter dog spørgsmålstegn ved forklaringen om, at folks forfejlede opfattelse af indbrudsraten alene er drevet af en medieskabt virkelighed.

‘Det er fuldstændig rigtigt, at medierne kan have en forkærlighed for negative historier, der står i kontrast til virkeligheden, hvor indbrudsraten banker nedad,« siger han.

‘Men umiddelbart vurderer jeg, at mediernes dækning af kriminalitet i høj grad handler om personfarlig kriminalitet, selvom denne faktisk udgør en mindre del af kriminaliteten – og netop personfarlig kriminalitet har faktisk været relativ konstant over perioden.'”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper