23. marts 2012

Filosof Jakob Rachmanski: ‘Tonen’ skabte ikke en Breivik – det var ‘konkrete udtalelser’ (Camre, Krarup)

Onsdag i næste uge afholder Nordisk Journalistcenter et større seminar om højreradikalisme. Talerne er den sædvanlige flok, og så den relativt ukendte filosof Jakob Rachmanski. Her lidt fra en post-Breivik analyse fra hans hånd på Videnskab.dk – Højreradikalisme, islamisme og vulgærsociologi.

“Tiden i kølvandet på Utøya/Oslo-tragedien blev brugt til at diskutere om ikke tonen i udlændingedebatten var medansvarlig. Påstanden var, at det var tonen, der var den egentlige bagvedliggende årsag til, at det kunne gå så galt i Norge. Tonen bar skylden. Det er noget vrøvl. Selvfølgelig.

Så længe der er et synspunkt at forholde sig til, er der ikke nogle gode grunde til at pege fingre af noget så diffust som tonen. Vi er jo ikke til koncert… Det er nemlig ikke tonen, der er problemet. Det er konkrete udtalelser. Konkrete udtalelser fra helt konkrete mennesker. Og der er faktisk rigeligt at tage af.

Når Mogens Camre (DF) eksempelvis udtaler… Eller hvad med Søren Krarups (DF) påstand om… Men det gør netop ikke tonen i udlændigedebatten medansvarlig for Breiviks udåd. Det er en fejlslutning.

[…]

Der var nærmest lettelse at spore (forstå mig ret), da man fandt ud af, at massakren i Norge var udført af en hvid galning med højreradikale konspiratoriske idéer. Med idéer om at forsvare en europæisk kristen civilisation. Altså, en gal mand vi kan hade uden nævneværdige forbehold.

Terrorbombningerne i London og Madrid og 11. september-angrebene, begået af radikaliserede muslimer, var derimod en blanding af moralsk afstandstagen og intellektualiseren over handlingerne. Det var noget helt andet. Handlingerne kunne nemlig forklares…

[…]

Det er nemlig tankevækkende, at islamister og folk på den radikale højrefløj på afgørende punkter minder en del om hinanden. Kradser man lakken af det pseudo-politiske og patosfyldte retoriske vrøvl, er der karakteristiske ligheder mellem det der fyres af fra radikale islamister og det man finder i højreradikalt ’tankegods’. Det handler om fremmedgørelse og en afsky for det moderne.

Breiviks erklærede mål var angiveligt at forsvare ”den kristne identitet” fra at blive overløbet af udefrakommende muslimske immigranter. Hadet til multikulturalismen bygger på hans forestilling om, at den ikke respekterer hans kulturelle identitet. … Begge tager afsæt i at mene, at deres identitet er truet på livet. Begge har en virkelighedsopfattelse fjernt fra vores, der tager afstand fra moderniteten. … Højreradikal terror og radikaliseret muslimsk ditto kan ses som problemets ekstreme udtryk.

Det betyder selvsagt ikke, at der ikke kan være relevante etiske problemstillinger at diskutere i forbindelse med multikulturalisme. Lever man i parallelsamfund, uden kontakt med hinanden, kan det være vanskeligt at sikre, at der er en fælles konsensus om, hvilke grundlæggende etiske principper, som vi behandler hinanden efter. … Men det er bare ikke det problem Breivik, islamister og lignende er med til at adressere. For dem handler det om at forsvare en bestemt kulturel eller religiøs identitet. Noget personligt. De kæmper ikke for at indføre en overordnet socialt og demokratisk orienteret samfundsindretning.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper