25. november 2020

Skorini: Kampen for ‘retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold’ undergraves af Strasbourg…

Kronik af adjunkt Heini í Skorini i Berlingske – Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gør sig til islamismens nyttige idiot.

“29. oktober udsendte paraplyorganisationen for de islamiske stater, Organization of Islamic Cooperation (OIC), en opsigtsvækkende offentlig udtalelse, der påpegede, at blasfemiske ytringer ikke kun er ulovlige i den muslimske verden. De er skam også ulovlige på europæisk jord. Det har den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg selv konstateret i flere omgange. Og det betyder, at de europæiske staters kamp for ytringsfriheden og fordømmelse af censur og restriktive blasfemiparagraffer er hykleri og i strid med den retspraksis, som Europas øverste juridiske myndighed i forhold til menneskerettighederne har udviklet.

OICs udtalelse kom på baggrund af genoptrykninger af Muhammed-tegninger og de seneste brutale terrorangreb i Frankrig, som har efterladt landet i højeste alarmberedskab og udløst diplomatiske kriser mellem Frankrig og flere toneangivende muslimske stater. …

OICs diplomater i FN-systemet er ikke skæggede jihadister fra den afghanske ørken, men topakademikere fra de bedste universiteter i USA og Europa. De ved udmærket, hvordan man retfærdiggør autoritær undertrykkelse med blødt, sekulært menneskerettighedssprog, f.eks. ved at hævde, at autoritær censur er et nødvendigt instrument i kampen mod racisme, intolerance, diskrimination og imperialisme.

Samtidig arbejder OIC med en ny islamisk menneskerettighedserklæring, der skal afløse den gamle Cairo-deklaration fra 1990. … Udkastet er ikke offentligt endnu, men da jeg for nylig fik fat i en kopi, stod der således i paragraf 19:

‘Ytringsfriheden må ikke bruges til at krænke helligheder eller værdigheden hos profeter, religioner, religiøse symboler, eller at underminere moral og etiske værdier i samfundet.’

Denne sætning lægger sig tæt op ad den retspraksis, som den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udviklet. Og det er skæbnens tragiske ironi, at den globale kamp for retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold svækkes af en menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, der oprindelige blev etableret som et bolværk imod totalitære idéer. De europæiske demokratier burde forlange mere af kontinentets øverste menneskerettighedsmyndighed.”

(Heini í Skorini, Free Speech, Religion and the United Nations, Routledge, 2019)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper