1. maj 2021

Mira Skadegård undsiger anti-racist: “… en benægtelse af andres virkelighed i at kalde sig ‘farveblind'”

Justin Biebers frisure var uinteressant i 2016, og er det isoleret set stadig den dag i dag. Kommentaren af den universitære aktivist Mira C. Skadegård, som BT kalder ‘ekspert’ fortjener dog lidt opmærksomhed. Her en bid om Marc Roberts, der under New York Fashion Weekend lod hvide modeller posere med dreadlocks – Justin Bieber svines til for dreadlocks: Nu forklarer ekspert problemet.

“… I et tweet, der kort efter offentliggørelse blev slettet, skrev Marc Jacobs:

‘Morsomt, hvordan I ikke kritiserer farvede kvinder for at glatte deres hår.’

‘Jeg respekterer og er inspireret af mennesker og deres udseende. Jeg ser ikke farve og race. Jeg ser mennesker. Jeg er ked af at konstatere, at så mange mennesker er så snæversynede. Kærlighed er svaret.’

Den pointe køber Mira C. Skadegård dog ikke helt.

‘Når vi siger, at vi ikke ser farve, er vi så privilegerede, at vi kan tillade os at sige det. For bare fordi vi ikke selv oplever racisme, betyder det ikke, at det ikke findes. Der er et tydeligt privilegie i at kunne påberåbe sig blindhed, og der er også en benægtelse af andres virkelighed i at kalde sig ‘farveblind’. Det kan også være meget venligt ment, for det er kærlighed, der er vejen frem. Men kærlighed er kompliceret. Det er noget, vi må snakke om, det er ikke noget, han bare kan beslutte.’ …

‘Samtalen har åbnet sig, og det er godt, men vi er nødt til at bearbejde benægtelseskulturen, vi har, og adressere det, selvom det kan være ubehageligt og konfliktfyldt.'”

(Collage: Mira C. Skadegaard, gift med flygtningeadvokaten Sune Skadegaard Thorsen)

Oploadet Kl. 10:13 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


13. januar 2021

Asker H. Boye: “Er Lie Kaas’ stemme for hvid?”, “… tilbage er kun grupper sorteret efter farvekode.”

Venstreradikale identitetskrigere løber aldrig tør for kampe, og seneste handler om de danske stemmer til den nye Disney-film, der blandt andet har musiklæreren Joe i en af hovedrollerne. Han er sort, og så er det selvfølgelig helt vildt forkert, at hans stemme fordanskes af liljehvide Nikolaj Lie Kaas. I en tid hvor sorte skuespillere portrætterer hvide personer fra den vestlige kulturhistorie, er det problematisk med hvide stemmer i en animationsfilm. God kommentar af Asker Hedegaard Boye i Weekendavisen – Stemmefarve: Raseri (kræver login).

“… ‘Det handler ikke om det biologiske i stemmen, for man kan jo ikke høre så meget forskel, men det er det symbolske i respekten og anerkendelsen, samt at man bryder med de strukturelle mekanismer, der fastholder nogle skuespillere i hovedrollerne og andre i birollerne,’ udtalte Mira C. Skadegård, adjunkt ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, til Berlingske.

PÅ Twitter istemte straks filmmanden, musikeren og newyorkeren Kristian Leth, der kaldte valget af Lie Kaas for en ‘ærgerlig og unødvendig fejltagelse af Disney Danmark’. Leth mente desuden, at det kunstnerisk set var ‘upræcist og sløset og dovent at gå efter the usual suspect og miste nuancen’. Nuancen? Er Lie Kaas’ stemme for hvid? Kan Leth høre folks hudfarve?

… Kritikken hviler nemlig som altid på tre falske præmisser, nemlig at det kunstneriske valg stedse er en politisk handling (ofte ubevidst); at Amerikas dagsorden er verdens dagsorden; og at verden er arrangeret i gensidigt forstærkende undertrykkelsessystemer baseret på identitet.

Det første er en undervurdering, nej, misforståelse af kunstens rolle. Det andet afslører den teoretiserende klasses provinsielle anglofili. Og det tredje er et udtryk for den aktivistiske postmodernisme, der på mange af Vestens universiteter jonglerer selektivt med størrelser som relativsme og essentialisme, alt efter hvordan det passer i dens kram.

Placeringen i det såkaldte intersektionelle hierarki af etnicitet, køn, klasse, seksualitet og fysisk fremtoning bestemmer den moralske vægt: jo lavere placering, desto væsentligere. Det mest begrædelige ved denne ideologi er imidlertid, at den ender med at gøre som sine værste fjender: I en højere sags tjeneste udviskes individet, og tilbage er kun grupper sorteret efter farvekode.

(Musiklæreren Joe i Pixar Soul, 2020; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 10:56 af Kim Møller — Direkte link53 kommentarer


23. december 2020

Om definitionsmagt: ‘Racisme indebærer en opretholdelse af privilegier og magt for en hvid majoritet’

Racer eksisterer ikke, men racismen er alle steder, hævder forskeren herunder, og illustrerer indirekte problemet med at give definitionsmagten til venstreradikale ideologer. I kronikken fortæller hun, at forskere og aktivister er enige om, at racisme skal tage udgangspunkt i de hvides magt og minoriteters afmagt, og desuden må indrette sig efter ‘ofrets virkelighed og oplevelse’. En definition, der gør at danskeren, der står af bussen, omringes, og overfaldes af indvandrere, per definition ikke kan være udsat for racisme. Alt er udtryk for strukturel racisme, men indvandrere der målrettet går efter danske unge er blot minoriteter der taler afmagtens sprog.

Når man tænker lidt over det, så er det en virkelig kynisk tekst. Ph.d. Mira Chandhok Skadegård i kroniklængde på Berlingske.dk – Forsker efter omtalt drabsdom på Bornholm: ‘Racisme kan sagtens eksistere blandt venner’ (kræver login).

“Drabssagen på Bornholm har endnu en gang udstillet en række udfordringer, der præger den danske diskussion om og håndtering af racisme og diskrimination. … racisme og diskrimination er vidensfelter, der desværre har været underprioriterede og underbelyste i Danmark. Vi trænger til en opkvalificering og kompetenceudvikling inden for emnet.

Forældede forståelser og mangel på viden medvirker til, at mange opfatter racisme som holdninger, der forbindes med ekstremister som Ku Klux Klan eller apartheid. Den uvidenhed er med til at forhindre os i at erkende, identificere og håndtere racisme og diskrimination, når det sker. …

For mange i Danmark forstås racisme som had, der bygger på negative opfattelser af mennesker med en anden hudfarve. Den opfattelse trækker på en ideologisk racisme og er udtryk for, at man tror på biologiske ‘racer’ , og, f.eks., at ‘racerne’ skulle have forskellige fysiske kendetegn og/eller psykiske og moralske egenskaber. Det indebærer, at ‘ikke-hvide’ er laverestående end hvide.

Men det er ikke længere den måde, racisme defineres eller bruges på i forskning, aktivisme eller internationalt, Her forstås og defineres racisme bredere og henviser ikke kun til ‘race’ og hudfarve, men også til oprindelse, religion, i forbindelse med køn, og racisme er knyttet til magt. Vi ved i dag, at ‘race’ ikke er en biologisk virkelighed, og at forskelle baseret på forestillede ‘racer’ ikke er sande.

Racisme indebærer en opretholdelse af privilegier og magt for en hvid majoritet, der producerer og understøtter ulighed for en minoritet. …

Racisme kan sagtens eksistere blandt venner og bekendte. … Det er ikke sikkert, at man er helt bevidst om det. Men det betyder ikke, at det ikke er til stede. … Den anden udfordring er, at racisme tilsyneladende er svært at bevise. Men det kommer an på, hvordan det defineres…”

(18-årig overfaldes af fem magtesløse AEH’ere ved Risø, 14. december 2020, Kl. 22.46)



3. december 2020

Cancelkulturens brogede sympatisørsump: Forkvinde for ‘Ansvarlig Presse’, afdød Ku Klux Klan-leder?

Frihedens Stemme har set nærmere på de 850+ personer, der har underskrevet et støttebrev på Idoart.dk til fordel for Katrine Dirckinck-Holmfeld og de anonyme hærværkere. Der er adskillige kendte imellem. Det være sig venstreradikale forskeraktivister såsom Tara Skadegaard Thorsen (18), Mikkel Bolt Rasmusssen (324) og Mathias Danbolt (656). Venstreradikale kunstnere såsom Jonas Eika (186) og Emil Elg (777). Det er pseudo-gadekrigere såsom Andreas Fog Bardenfleth (107) og Anton Rothstein (725), men ‘cancelkulturen’ støttes også af forkvinden for ‘Anvarlig Presse’, tidligere P1-tilknyttede Laura Na Blankholm.

Et enkelt navn skiller sig ud. William Joseph Simmons, underviser (749). Det kan henføre til Anden Stormester for Ku Klux Klan fra 1915 til 1922 (d. 1945) eller en spidsfindig henvisning til William J. Simmons (d. 1890), en eks-slave, der skabte et sort universitet i Kentucky. Identiteten blev efterfølgende slettet fra listen.

(William Joseph Simmons, d. 1945, Stormester i Ku Klux Klan fra 1915 til 1922)

Opdate. En Urias-læser fortæller: “Det var den gamle KKK leder, jeg havde i tankerne – sjovt den gik igennem !”. Han afviser at han noget med at gøre med ‘Rasmus Emil Styrmer’ og ‘Andreas Führer’, og de eksisterer formentligt i virkeligheden. Ja, okay, en anden slags virkelighed.



13. august 2020

Eks-muslim: Muslimer er ligeglade, da det alligevel er ‘højere magter, som bestemmer’ om man smittes

P1 Morgen bragte i dag hele to indslag om somaliere og coronasmitte, og det var helt i P1’s ånd. Først et interview med Mira Skadegaard Thorsen, der mente man ikke skulle nævne etnicitet, da det var irrelevant. Hvis man pinedød skulle nævne at det var somaliere, så skulle man fokusere på at de var ekstra udsatte. Senere et indslag med overskriften: ‘Hvorfor nævner Statens Serum Institut etnicitet i smittesporing?’

BT har gudskelov ingen fine fornemmelser. Fra BT.dk – 500 til somalisk begravelse betød smittespredning: ‘De har ikke samfundssind’.

“Specielt det somaliske og libanesiske miljø i Aarhus er ramt. Det undrer ikke 35-årige Mustafa Sayegh, der er vokset op i et muslimsk hjem. Han kom til Danmark med sine libanesiske forældre, da han var blot et halvt år gammel.

‘Grundlæggende lever muslimer efter den retningslinje, at det liv, vi lever nu, er en test. Det vil sige, at der venter noget bedre, når vi er døde. Det betyder, at man har en ligegyldighed over for coronavirus.‘ ‘Det er alligevel højere magter, som bestemmer, om man får coronavirus,’ siger Mustafa Sayegh, der er maler og forfatter til bogen ‘Fri’ om netop at slippe islam som religion.”

(Fyens.dk, 11. august 2020)

“Årsagen til at udbruddet af coronavirus har spredt sig så meget i det somaliske miljø i Aarhus-området er primært befolkningsgruppens kultur med store og tæt knyttede familie. Det vurderer Christian Wejse, der er ekspert i infektionssygdomme, lektor i global sundhed og manden bag planerne om et indvandrermedicinsk tilbud på Aarhus Universitetshospital.” (Fyens.dk, 11. august 2020)

Oploadet Kl. 00:33 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


24. juni 2020

Forskeraktivister: Som ‘farveblind’ er man ‘med til at lukke øjnene’ for racialiseredes oplevede ulighed

Venstreradikale identitetskrigere har kronede dage, og det gør det selvfølgelig ekstra slemt at debatten ikke foregår på lige vilkår. Facebook bannede mig i tre dag for en kommentar til Videnskab.dk-artiklen, der gengiver konklusionerne fra aktivistisk forskning fra Rikke Andreassen og Mira Skadegård. De betragter enhver form for ulighed som udtryk for racisme, men nævner dog kort, at der også kan være en ’socio-økonomisk forklaring’. Kulturforskelle nævnes ikke med et eneste ord, og den her nordiske skole indenfor racismeforskningen er intet andet end beskæftigelsesterapi for den yderste venstrefløjs normstormere.

Fra Videnskab.dk – Hvad er strukturel racisme? Og findes strukturel racisme i Danmark?

“… Findes strukturel racisme i Danmark?

‘Ja’, lyder det korte svar fra diskriminationsforskerne. …

Selvfølgelig findes strukturel racisme i Danmark, selvom den ikke er lige så udtalt som i USA. I USA er historien anderledes, og det er en helt anden boldgade, men der findes strukturel diskrimination på baggrund af race i Danmark,’ siger Mira Skadegård. …

Et andet sted, forskere finder den strukturelle racisme, er i sproget og kulturproduktionen, hvor det bugner med fordomsfulde fortællinger om forskellige racer.

Hele den vestlige historie bygger jo på den hvide overlegenheds fortælling, og det bliver i den grad gengivet i vores kultur,’ påpeger Mira Skadegård. …

En anden vigtig præcisering er forskellen mellem to forståelser af racisme, som RUC-professoren Rikke Andreassen kalder for henholdsvis intentionel- og oplevet racisme…

‘Vi har en forestilling om, at der er ‘tanken, der tæller’, men den forestilling er forældet, når det kommer til racisme. Her er det effekten, der tæller, forklarer Rikke Andreassen.

… Nogle mennesker siger, at de er ‘farveblinde’, og at de ‘aldrig har set deres sorte venner som sorte’, men det betyder også, at de nægter at se al den ulighed, som deres ven oplever på grund af sin racialisering. Som ‘farveblind’ er man med til at lukke øjnene for problemerne,’ forklarer Rikke Andreassen.”

(Tre dages ban af Facebook for kommentaren, 22. juni 2020)



8. juni 2020

Lillelund om BLM-Bwalya: “… på fortsat forsørgelse af det racistiske samfund, hun foragter så dybt”

Søndagens BLM-demonstration i København samlede op imod 15.000 mennesker, og som jeg læste et sted så var fikspunktet for den anden danske demonstration ikke George Floyd og USA, men ‘at vise sin modstand til racisme i samfundet’. Den yderste ventrefløj har gennem årene mobiliseret for åbne grænser, og det ender altid med talstærke mediebårne demonstrationer. Den oplagte pendant er ‘Borgerinitiativet Kirkeasyl’, der kortvarigt forenede Politiken-segmentet med militante anarkister. De er ikke vilde med Floyd eller Ali, men de hader det bestående.

Hvidhedsfetischisten Mira Skadegaard Thorsen fortæller til TV2 Lorry, at racismen er alle steder, også i Danmark. Den har bare været ‘mere skjult’, fordi ‘vores kolonisering og slavehandel primært er sket uden for landets grænser’. Hvis Danmark var så racistisk som det hævdes, så undrer det mig, at negere/arabere/mørklødede frivilligt flygter til Danmark. De burde jo flygte herfra med frygt i ansigtet.

Vi lever i absurde tider, og som et rationelt tænkende individ kan det være svært at trække vejret. Niels Lillelund renser luften hos Jyllands-Posten – Amerikanske tilstande.

“Black Lives Matter har derfor også en afdeling i Danmark, men realiteten er desværre, at Black Lives don’t Matter. For dem. Det er ret tydeligt, når man ser dem demonstrere og hører dem tale. De danser på George Floyds grav af bar identitetspolitisk selvglæde. For nylig demonstrerede de i København og råbte, at Inger Støjberg, Pernille Vermund og Mattias Tesfaye skulle bures inde hurtigst muligt.

… hvis vi skal følge hendes regler vis-a-vis rim, rytme og fængselsstraf, forbliver hun nok på fri fod og på fortsat forsørgelse af det racistiske samfund, hun foragter så dybt.

Men der er flere, hvor hun kom fra. En mand, der hedder Bertel Nygaard, tilsyneladende en slags professionel revolutionsromantiker og følgelig ansat ved Aarhus Universitet. Han mener, at selv om man ikke kan sammenligne USA og Danmark, så kan man nu nok sammenligne alligevel. Og Sikandar Siddique var i P1 Debat og Deadline, hvor man også gerne ville drage parallellen.

… at ville sammenligne amerikanske tilstande med de danske er ikke bare uanstændigt i forhold til det danske politi og helt grotesk ahistorisk og tåbeligt, det er værre endnu. Det er i slægt med de udsagn, der sammenligner et dansk udrejsecenter med Auschwitz, det er at spytte på de virkelige ofre for virkelige forbrydelser og frygteligt afslørende for den manglende moral, der er resultat af den danske velfærdsforkælelse.

Det er ren demagogi, Trump med en anden accent.”

“…det er også en opbakning til, at Danmark ser indad og handler på Danmarks strukturelle diskrimination og racisme.” (Roger Courage Matthisen, taler, tidligere MF for Alternativet, EB.dk, 7. juni 2020)



16. december 2018

Lillelund om identitetspolitikken: “Når man ingenting ved, er man et let bytte for hvad som helst…”

Jeg er klar over, at den talende klasse betragter fædrelandskærlighed/’kulturchauvinisme’ som højrefløjens ‘identitetspolitik’, men som det efterhånden bliver tydeligt for enhver, så er kærlighed til fædrelandet ikke et fænomen isoleret til den yderste højrefløj. Kærlighed til det kendte er et bagvedliggende præmis, for folk der ikke har sin daglige gang på universiteterne, og qua simpel folketælling: En kamel centrum/venstre må sluge.

Velskrivende Niels Lillelund om kulturmarxisten Tara Skadegaard Thorsen – Sort ser det ud for en ung, blond pige.

“Hun kender naturligvis ikke ’Den danske sang’; hun kender kun sin ret. Krænkelseskulturen trives allerbedst dér, hvor manglende uddannelse har efterladt sindet fejet og prydet for den nye ideologi. Som jo ikke er så ny igen, men som kom på mode allerede i 1970’erne. …

Når man ingenting ved, er man et let bytte for hvad som helst, og her byder identitetspolitikken sig til med sit hajfyldte farvand af ømme ligtorne og konstant konsternerede madammer – af alle køn, herunder intet-. Og man skal ikke tage fejl: Identitetspolitik er ikke en kamp for borgerret. Da Rosa Parks nægtede at vige sin plads for en hvid mand i bussen, krævede hun ikke dermed særlig respekt for sin gruppe, in casu: sorte kvinder. Hun krævede sin forfatningsmæssige ret som individ til at blive respekteret på lige fod med en hvid mand – med samme ret til at sidde hvor som helst i bussen.

Identitetspolitikken, derimod, er fyldt med særbusser og segregering. Og bundløs uvidenhed. Front arbejder nemlig også for, at der skal være færre hvide mænd på pensumlisten. Bare fordi.

‘Forestiller vi os et pensum på filosofihistorie med Platon, Aristoteles, Kant, Voltaire, Heidegger og Hegel, hvem er det så, der skal ud? spørger Kristeligt Dagblad.’ ‘Jeg tror, der er flere af dem, jeg ikke rigtigt gider læse,’ meddeler den nyslåede filosofikandidat og indvarsler uafvidende historiens slutning i asken fra de krænkede identiteters bål.”



13. december 2018

Tara Skadegaard, FRONT: ‘Godt’, at brun ansat problematiserer ‘Den danske sang er en ung blond pige’

Tara Skadegaard Thorsen er medstifter af den kulturmarxistiske FRONT, der relativt utilsløret kæmper imod hvide heteroseksuelle mænds ytringsfrihed. Det er racistisk i sin kerne, men hvis man virkelig vil bruge sit liv på at bekæmpe ‘Den danske sang er en ung blond pige’, så er der trods alt en vis underholdningsværdi.

En historie fra Kristeligt Dagblad – Tara Skadegaard Thorsen holder øje med krænkelser.

“Tara Skadegaard Thorsen er del af de bevægelser, der på uddannelsesinstitutioner i den vestlige verden arbejder for at skabe miljøer uden diskrimination ‘i forhold til køn, seksuel orientering, etnicitet og personer med funktionsvariationer og så videre’.Hun er netop færdig som cand.mag. i filosofi fra Københavs Universitet, men stadig med i gruppen Front, som hun var med til at danne for to år siden.

Hun synes også, det er godt, at en underviser på en anden videregående uddannelse gjorde indsigelser imod, at der blev sunget ‘Den danske sang er en ung blond pige’, fordi den ansatte, som er brun, følte sig krænket.

‘Jeg kender ikke selv den sang, men det er et virkelig godt tegn, at hun sagde noget og at hun blev taget alvorligt. Ellers ville hun jo være censureret.’

[…]

Kan en hvid mand for eksempel ikke undervise i en brun kvindes forfatterskab?

‘Hvide mænd skal ikke gøre sig kloge på, hvordan det er at være en brun kvinde, men de må selvfølgelig gerne prøve at uddanne sig selv og lære, hvad det vil sige at være brun kvinde. En hvid mand kan godt undervise i en brun kvindes forfatterskab, men jeg ville stole mere på en brun kvinde, der underviste. Hans blik er jo ikke neutralt, men meget specifikt defineret af at være en hvid europæisk mand,’ siger hun.”

(Collage: Tara Skadegaard Thorsen og FRONT: ‘No borders – No nations’)

Den danske sang er en ung blond pige hun går og nynner i Danmarks hus, hun er et barn af det havblå rige
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang når den dybest klinger, har klang af klokke, af sværd og skjold.
I mod os bruser på brede vinger
en saga tone fra hedenold.”

(Kai Hoffmann, 1924)



23. november 2016

Venstremand om Nye Borgerlige: “De har sagt, at skatten skal være lavere, og så skal alle de sorte ud.”

Forleden hørte jeg nogle minutter af Romerriget på Radio24syv. Emnet var stereotyper, og i studiet var tre kvinder der angreb erfaringsbaserede kategoriseringer. Værst var Mira Skadegaard, der fremførte tesen om de ‘minoritiserede’ brune danskere, der udsættes for mikro-diskrimination af den hvide majoritet. “Når du siger brune danskere, så mener du ikke Nye Borgerlige, fascisterne”, lød det henkastet fra Knud Romer, i et forsøg på være morsom.

Lignende kommentar begik Venstremanden Jakob Engel-Schmidt i t interview med Politiko, hvor han definerer sand borgerlighed som værende en form for kulturrelativisme – ‘Nye Borgerlige er et parti med en dybde som en flad tallerken’.

“Jakob Engel-Schmidt… Hvad er borgerlighed anno 2016 så?

‘Borgerlighed anno 2016 er evnen til at være i dialog med fortiden for at kunne løse fremtidens problemer. Det er evnen til at prioritere hårdt økonomisk samtidig med, at man har respekt for det enkelte individ. …’

Så når man snakker om, at Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er borgerlige partier, hvad er det så for nogle kriterier, man måler ud fra?

‘… I gamle dage kunne man lave denne her højre-venstre-skala. Det at være borgerlig er også at kunne konstatere, at tingene har forandret sig. Der er ikke længere en akse, der går fra højre til venstre. Det er blevet tredimensionalt. Du kan sagtens være borgerlig ud fra nogle økonomiske parametre, men ud fra de værdiladede parametre være klassisk socialdemokrat. Om det så at være borgerlig er et godt spørgsmål.’ …

‘Den måde, medierne har delt det op i. Nye Borgerlige er eksempelvis et parti med en dybde, der er ligeså stor som en flad tallerken. De har sagt, at skatten skal være lavere, og så skal alle de sorte ud. Folk har været frustreret over de lempelser, den forrige regering har lavet på udlændingepolitikken, så Nye Borgerlige har fået vind i sejlene. Det problem er efterhånden løst, men ikke desto mindre er det had og den frustration så stor, at Pernille Vermund lige pludselig er løsningen på deres problemer.’ …

Så Nye Borgerlige er ikke et borgerligt parti i dine øjne?

‘Det kan de sikkert blive. Men det, jeg ved om dem indtil videre, er, at man gerne vil sænke skatten markant. Det har man ikke fundet penge til at gøre endnu. Så vil man gerne gennemføre en helt masse udlændingestramninger, der melder Danmark ud af det internationale fællesskab, og som muligvis er i strid med Grundloven. Det er ikke borgerligt. Det er bare populistisk.‘ …

Hvornår er man borgerlig som person?

‘Det er man, når man tager personligt ansvar for sin tilværelse, imødegår de udfordringer, man har, på en ansvarlig måde og behandler sine medmennesker og familie ordentligt.’ …

‘… Det, at være borgerlig, handler også om at acceptere at folk er forskellige. … en del af min borgerlighed handler også om at have den rummelighed, der betyder, at jeg ikke skal vurdere andres værdier. …'”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper