12. marts 2021

Professor: Statsministeren ‘insisterende påpegning af danskhed’ er udtryk for ‘hverdagsnationalisme’

For visse universitære faggrupper tilhører socialdemokraterne det yderste højre. Retorikprofessor Lisa Storm Villadsen er ikke vild med ordet ’samfundssind’, og mener statsminister Mette Frederiksen taler for meget om danskere og for lidt om ‘mennesker’ og ‘borgere’. Hendes ‘insisterende påpegning af danskhed’ er udtryk for ‘hverdagsnationalisme’, der efterlader ‘non-native inhabitants of the country ignored’.

En meget typisk Videnskab.dk-artikel – Forsker: Mette Frederiksens hverdagsnationalisme svækkede debatten om COVID-19.

“… hvad er det så for en ideologi, der smugles med, når Mette Frederiksen appellerer til vores samfundssind? …

Læg mærke til, hvordan ordet ‘Danmark’ bruges, ikke mindre end tre gange, og ikke bare som fællesbetegnelse for regeringen og borgerne, men også for en særlig indstilling til problemløsning: at stå sammen for at beskytte samfundsmodellen, for ‘i Danmark skal en virus ikke bestemme’. …

Den engelske samfundsforsker Michael Billig lancerede i 1995 begrebet ‘banal nationalisme’ til at beskrive praksisser, som understøtter og markerer et nationalt tilhørsforhold, men som er ubevidste og så indgroede, at man ikke lægger mærke til dem. … Når Billig kalder fænomenet ‘banalt’, er det ikke, fordi det er betydningsløst, men fordi det indgår så umærkeligt i samfundslivet, at det går upåagtet hen og dermed heller ikke bliver genstand for refleksion – eller kritik. ….

I Mette Frederiksens tidlige coronataler går ordene ‘Danmark’, ‘dansk’ og ‘danskere’ igen. Og igen. Flere end 60 gange i de 8 taler, hun holdt i den første coronatid.

ofte kunne ord som ‘mennesker’, ‘borgere’ eller ‘hinanden’ lige så godt være blevet brugt, som eksempelvis når hun siger, at ‘rigtig mange danskere tager hver dag offentlig transport’ eller: ‘vi må hjælpe hinanden. Og det er, hvad danskerne gør.’

I endnu andre sammenhænge er påpegningen af det danske decideret overflødigt – som i omtalen af ‘danske virksomheder’, ‘danske lønmodtagere’ og at ‘danskere kan gå på indkøb’, og hvor stolt hun er over ‘danske børn og unge’.

Specielt eksempler som de sidste er udtryk for en insisterende påpegning af danskhed, som ikke har nogen indholdsmæssig funktion, men som passerer, uden at man opdager, at appellerne til ’samfundssind’ rækker videre end til hjælpsomhed og sammenhold i en svær tid.

De knytter sig til en hverdagsnationalisme, som får det til at lyde, som om der er en særlig dansk folkekarakter, som gør den danske coronastrategi til noget enestående og befolkningens efterlevelse af regeringens anvisninger til bevis for deres sande danske sindelag.”

(Københavns Universitet, Lisa Villadsen, 2020)

“With proper corona safe behavior presented as an instantiation of a truly Danish ethos, this left non-native inhabitants of the country ignored and conceptualized the national reaction to the pandemic as that, a national, issue with a nationalist solution, rather than a local, political instantiation of international medical expertise of epidemiology. framing the crisis in nationalist terms risked de-incentivizing a more collective, international effort and left the difficulties of affected countries less materially and organizationally privileged than Denmark out of sight.” (Lisa Villadsen)



25. november 2020

Professor: Farligt for den politiske kultur, at Støjberg vil have ‘drænet sumpen’, “… et ekko af Trump”

“Vi skal have genindført folkestyret… Vi skal have drænet sumpen fyldt med Mette Frederiksens magtarrogance.”, lød det fra Venstres Inger Støjberg, og den slags finder statsmedierne sig naturligvis ikke i. Ja, det er ligefrem ‘farligt for den politiske kultur’, og et (indsæt trommesolo)… ‘ekko af Trump’. Fra DR Online – Dræn sumpen? Professor i retorik kalder Støjbergs tale for rendyrket populisme.

“Det er usædvanligt og opsigtsvækkende. Og det er farligt for den politiske kultur i Danmark, at Venstres næstformand nu taler om at ‘dræne sumpen’ i København.

Det vurderer professor i retorik ved Københavns Universitet Lisa Storm Villadsen efter Støjbergs omdiskuterede tale til demonstrerende landmænd i Aarhus i går.

– Jeg hører et ekko af Trump. Det lyder for mig som rendyrket populisme, hvilket vil sige en populistisk stil, der appellerer til folket som en øverste autoritet og opererer med et modsætningsforhold mellem folket og eliten, siger hun.

Lisa Storm Villadsen mindes ikke selv at have hørt så klar populistisk retorik i dansk politik før. …

Retorikprofessoren kalder Støjbergs tale for ’stemmesamlende’ på samme måde, som man har set det med USA’s afgående præsident, Donald Trump. …

Lisa Storm Villadsen ser også lighedspunkter med debatter på sociale medier.

– Det er næsten som at være dumpet langt ned i en Facebook-tråd, hvor filtrene er væk eller har meget store masker.”

(Demokraten Nancy Pelosi, 14. December 2006: “… unless you drain the swamp.”)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper