1. marts 2014

Bent Jensen, Ulve, får og vogtere: Om Sperling, Villaume, Lykketoft og ‘journalisten fra Jyllands-Posten’

Som Klaus kjøller pointerer i Berlingske, så er medieomtalen af Bent Jensens nye to-bindsværk om Den Kolde Krig, et skoleeksempel på hvorledes MSM formidler ukomfortable nyheder. Vi får ‘proceshistorien’ om en ‘kontroversiel’ forsker, der skamroses af borgerlige og kritiseres af røde, men meget lidt om de konkrete resultater af historieforskningen, der ellers leveres i citatform direkte fra hidtil ukendte kilder.

(Mere om udgivelsen: Snaphanen, Deadline, P1, Politiken)

Her lidt fra Bo Bjørnvigs faktamættede anmeldelse af ‘Ulve, får og vogtere’ i seneste Weekendavisen – De kolde kapitalister og de varme røde (ikke online).

“… det gik vildt for sig. VS var langt ude. Sten Folke, der sad i Folketinget for VS fra 1975-84, mente at sabotageaktioner mod amerikansk ejendom ville være bevidstgørende for arbejderklassen og blev støttet af flere medlemmer af VS’ hovedbestyrelse, hvorefter det indgående blev drøftet, ‘hvordan man forud for udførelsen af sabotagen skulle informere befolkningen gennem propaganda, så den lettere ville kunne forstå sabotagehandlingen.’ Her lå Sten Folke på linie med Rote Armee Fraktion (RAF) i Tyskland, der igen støttede sig til Lenin, der mente at terror havde en opdragende effekt på masserne. I vores NATO-allierede Vesttyskland virkeliggjorde Rote Armee Fraktion ideerne og myrdede fremtrædende kapitalister, men fik dog ikke som planlagt ram på forbundskansler Helmut Schmidt og hans udenrigsminister.

Danske Studerendes Fællesråd forsvarede i pjecen ‘Baader Meinhof-gruppen – derfor vold’ RAFs terrorangreb som ‘moralsk rigtige’, fordi RAF-medlemmerne var ’soldater’, der deltog i proletariatets internationale kamp mod imperialismen.

I efteråret 1977 kulminerede RAF-aktionerne, samtidig med at fire medlemmer af den palæstinensiske terrorgruppe PFLP i et forsøg på at få frigivet RAF-fangerne kaprede et Lufthansa fly og tvang det til Mogadishu. Hvilket fik VS-folketingsmedlemmet Litten Hansen til at erklære, at det var magthaverne, der definerede, hvem der var terrorister: ‘Jeg tror man holder op med at betragte volden som terror i det øjeblik, man fatter, hvorfor volden er god.’ VS’eren Vibeke Sperling mente, at den danske venstrefløj kunne lære af den tyske venstrefløjs erfaringer: ‘De fleste af os er parate til at blæse en lang række virksomheder i luften, for vi har snakket så længe, men vi har åbenbart ikke snakket længe nok og godt nok. Nu må det være vores opgave (…) at give startskuddet til åbning af fronten.’

Interessant er historieprofessoren Poul Villaume, der som medlem af det stalinistiske KAml forsvarede Stalin og dermed også hans udrensninger, ja han beklagede tilmed, at der var en planlagt udrensning, som Stalin ikke fik gennemført. Ikke overraskende advarede han mod ‘NATO’s storstilede planer om en atomoprustning af Vesteuropa’. Det er ikke mindst interessant, fordi Poul Villaume i dag er administrator af store forskningsmidler til studier af Den Kolde Krig, hvilket mærkeligt nok ikke synes at forarge nogen af dem, der har så travlt med, at Bent Jensen er forudindtaget.

Der er nok af absurde eksempler at tage af, hvilket Bent Jensen gør med fryd, og han kan da heller ikke lade være med at sammenligne disse ‘frihedskæmpere’, som de anså sig selv for at være, med de russiske dissidenter. De sidste satte virkelig noget på spil og endte i fangelejre eller på psykiatriske afdelinger: ‘Deres [de danske venstreorienterede] forsøg på at fremstille sig som martyrer, udsat for alle hånde repressalier og undertrykkelse, må betegnes som patetiske.’ I virkeligheden tilhørte de danske venstreorienterede den mest privilegerede generation i Danmarks historie.

Den yderste venstrefløj, altså til venstre for SF, udgjorde højst 6,4 procent af vælgerkorpset, mens de på de højere læreanstalter repræsenterede mere end 50 procent. … Mobiliseringen af masserne lykkedes ikke.

[…]

Vi får også at vide, at Lykketoft i sine unge dage skrev, at Sovjetunionens udenrigspolitik efter 1945 – altså indlemmelsen af Østeuropa – var en forståelig reaktion på amerikanske krigstrusler mod Sovjetunionens ‘vældige’ og fredelige genopbygningsprojekt.

Det kunne være ungdomsnykker, men Lykketoft blev senere en af dem, der støttede fodnote-politikken og Norden som atomfri zone. Det er en linie, som genfindes hos alle dem, der så på USA som fjenden, der gjorde Danmark til oplagt krigsmål for Østblokken. … Ligesom det i sin tid undrede mig, da jeg som lærer på Krogerup Højskole oplevede en kollega i fuld alvor foreslå, at vi skulle erklære Krogerup for atomfri zone.

[…]

Beretningen om journalisten fra Jyllands-Posten, som angav østtyske borgere til Stasi er ikke rar, og der er andre ubehagelige afsløringer.
Spioner og især påvirkningsagenter havde det let her i landet, fordi der var så mange åndsbeslægtede, som så venligt mod øst og vredt mod vest.
Jørgen Dragsdahl ikke mindst, der arbejdede på Information, som Bent Jensen ser som en af de vigtigste desinformations-kilder her i landet, fordi bladet så ivrigt kolporterede Sovjetunionens holdninger.

Spion-sagerne gennemgås så detaljeret som PET og Statsministeriet nu tillader det, men det er ikke meget, de tillader. Forfatteren fortæller om, hvornår de to institutioner har nedlagt forbud mod at citere eller nægtet at fremskaffe dokumenter og sætter et hammerog-segl emblem som symbolsk hån.

Faktisk forekommer PETs og Statsministeriets obstruktion at være på kanten af loven, al den stund der foreligger en folketingsbeslutning om, at Center for Koldkrigsforskning bør have adgang til de samme papirer, som forskerne bag DIISrapporten og PET-kommissionen havde. Det er ikke sket.”



27. oktober 2013

DR Online beder Jørgen Dragsdahls ideologiske kampfælle ekspert-kommentere Bent Jensens frifindelse

DR Online bruger professor Poul Villaume som ekspert om Dragsdahl-sagen, men glemmer at fortælle, at han ikke bare var Dragsdahls kronvidne i retten, men også har tilbragt et langt liv på den forkerte side af jerntæppet. Først i Kommunistisk Arbejderforbund marxister-leninister (KAm-l), senere som stifter af Nej til Atomvåben, sammen med blandt andet Jørgen Dragsdahl. Når Villaume renser Dragsdahl, renser han sig selv.

Fra DR.dk – Koldkrigsforsker: KGB-dom kan få store konsekvenser.

“Det kan få vidtrækkende konsekvenser, at historikeren Bent Jensen i dag blev frifundet for, at kalde en journalist for KGB-agent på baggrund af hemmelige arkiver fra PET. Det vurderer professor og koldkrigsforsker fra Københavns Universitet, Poul Villaume.

– Dommen åbner vide rammer for, hvad man kan tillade sig at kalde folk.

Han mener, at dommen i yderste konsekvens kan betyde at uskyldige personer med en offentlig profil i fremtiden kan blive beskyldt for at være både hemmelige agenter og meget andet – så længe de blot har været efterforsket af politiet, men ikke er dømt.

– Det åbner for, at man kan blive stemplet som agent for terrorister, hvis man som f.eks. journalist passer sit arbejde og har kontakt med visse yderligtgående bevægelser eller personer.

Oploadet Kl. 11:39 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


15. juni 2011

Henrik Gade Jensen: Leninist skrev artikel om topkommunist i nyt værk om den kolde krig

Henrik Gade Jensen har mere om Chris Holmsted Larsen på sin JP blog – Lenin lever.

“I de sidste uger er den kolde krig blevet debatteret i anledning af værket ”Den kolde krig og Danmark (Gads Forlag). … Jeg kritiserede værket første gang i en kronik i Berlingske, senere i en debat i DR2´s Deadline og sidst i en debat i P1, og skrev bl.a. at danske kommunister behandles alt for pænt. Her fra Berlingskes kronik:

“F.eks. er der et langt opslag om kommunisten Ib Nørlund. Han var folketingsmedlem 1945-47 og igen 1973-79, var vokset op et frisindet borgerskab, deltog i sin ungdom i »det antifascistiske arbejde«, gjorde så lynkarriere i DKU og senere DKP, og i 42 år var han medlem af DKPs »magtfulde forretningsudvalg«. I leksikonet beskrives Nørlunds »ideologiske talent«, han var »strategen« og »arkitekten« i partiet. Vi får ikke at vide, at Ib Nørlund støttede et af de mest brutale regimer i verdenshistorien.

Opslaget er skrevet af en ung historiker fra RUC, Chris Holmsted Larsen, der på facebook præsenterer sig som leninist, altså tilhænger af den sovjetiske revolutionære Lenin.

Og så føler jeg mig til grin. For det er jo ikke så underligt, at gamle kommunister beskrives i rosenrøde vendinger, når forfatteren gør et idol ud af Lenin. Så når Gads Forlag vil informere om danske kommunister under den kolde krig, sker det altså af en erklæret leninist. …

Jeg troede ikke, at det ville være muligt i dag, selv med lup og pincet, at opdrive en ægte leninist. Men blandt danske faghistorikere er det stadig muligt at finde én i kredsen.”

I det fire mand store redaktionskollektiv bag bogen, var foruden den marxistiske historiker John T. Lauridsen, også Poul Villaume, der tidligere var aktiv i Kommunistisk Arbejderforbund marxister-leninister (KAm-l).



6. maj 2011

Blüdnikow om Poul Villaume (KAml), Søren Hein Rasmussen (DKP) og Anette Warring (KAP)

Kronik af Bent Blüdnikow i fredagens Berlingske Tidende – Hvem skriver historien?

“Da professor Bent Jensen i 2006 fik godt 10 mio. kr. fordelt over tre år til sit Koldkrigscenter, vakte det stor opsigt og flere forargede spørgsmål i Folketinget – kunne man virkelig give penge til en »koldkriger«? Da den gamle revolutionære frontkæmper Poul Villaume fik 5,8 mio. kr. af Forskningsrådet i 2009 til et projekt om 1970erne, var der ikke en linje i aviserne og ingen spørgsmål i Folketinget. Sagen er, at de gamle revolutionære har sat sig grundigt på historieskrivningen om tiden efter 1968. …

De fleste Berlingske-læsere har sikkert opdaget, at der er foregået en debat om det nye opslagsleksikon »Den Kolde Krig og Danmark« i de seneste uger. …

Mange læsere husker sikkert, at Berlingske i 2000-2001 førte en debat om Den Store Danske Encyklopædi, der var redigeret af professor Jørn Lund og udsendt af Gyldendal. Kritikerne dengang påpegede, at Nationalencyklopædien behandlede kommunismens misgerninger alt for mildt, og at kommunismens medløbere fik en meget nænsom behandling. Det blev påpeget, at der i alt for mange opslag var en venstreorienteret tendens at spore. … Sagt kort kan man fornemme den gamle 1970er-holdning i en række opslag. Sovjetunionens aggressivitet bliver nedtonet, det nævnes stort set ikke, hvad den radikale venstrefløj i Danmark egentlig stod for. Danmarks Radio frikendes ganske for venstredrejning. …

Jeg kom fejlagtigt i min anmeldelse til at skrive, at professor Poul Villaume var opslagsværkets hovedredaktør. Når det løb mig i pennen var det fordi Poul Villaume har sat sig ganske massivt på dele af den nyere koldkrigslitteratur. Da Politikens og Gyldendals standardværk om danmarkshistorien skulle genudgives i 2005, var det Villaume, der nyskrev bindet om 1970-1985. Dette værk led af de samme ideologiske tendenser som det nye opslagsværk. Da en ny serie om Danmarks udenrigspolitik blev udgivet 2005, skrev Villaume sammen med Thorsten Borring Olesen bind 5, »I blokopdelingens tegn«, som også havde nogle af de samme skæve tilgange som det nye opslagsværk. I 2009 fik Villaume af Det Frie Forskningsråd 5.570.000 kr. til et forskningsprojekt om Den Kolde Krig med undertitlen »De lange 1970ere«. Gad vide, hvad der kommer ud af det?

I min anmeldelse gjorde jeg gældende, at gamle venstrefløjsholdninger skinnede igennem, og jeg oplyste, at Poul Villaume var tidligere ledende ideolog af det stalinistiske parti KAml (Kommunistisk Arbejderforbund marxister-leninister).

Villaume har svaret, at han skam ikke var stalinist, og at han kritiserede Sovjetunionen. Forholdet var, at KAml var maoistisk og stalinistisk, og kritikken af Sovjetunionen blev fremsat ud fra et stalinistisk synspunkt, fordi diktatorer efter Stalins død, ifølge Villaume, havde fjernet sig fra den ægte kommunisme. Disse synspunkter fremgår klart af bl.a. Villaumes pjece fra 1976 »Profitten i højsædet. Fakta om Sovjet i dag«.

Når professor Villaume omgås så løst med sandheden om sin egen fortid, er det nødvendigt at bringe det frem, for værkets ideologiske skævheder har nu engang tæt sammenhæng med 1970ernes grundværdier. …

Mens Villaume skrev bind 15 i danmarkshistorien, blev det overladt til den tidligere DKPer Søren Hein Rasmussen at skrive om tiden efter 1985 i bind 16. Også det bind har skævheder. Forskningsrådet for Kultur og Formidling gav i 2007 et større beløb til RUC-professor Anette Warring om 1968-oprøret og tiden efter. Hun var tidligere medlem af det maoistiske KAP…



21. februar 2006

Poul Villaume vil ikke forske i ‘nyttige idioter’ – men han er jo alligevel inhabil

DIIS-rapporten om Den Kolde Krig blev en mager omgang sol & vind-litteratur, og derfor er der indlysende stadigt et behov for forskning i dansk rødtotalitarisme 1945-1989, ikke i Den Kolde Krig som overordnet ramme – men truslen fra kommunistblokken og dens danske proselyttere. Fra DR Online – skabt af Information:

Koldkrigscenter for politisk bundet

Regeringen kan få et problem med at besætte forskerstillingerne til det nye koldkrigscenter på Forsvarsakademiet. Flere af landets førende forskere i Den Kolde Krig siger nemlig nej tak til en ansættelse i centret under de nuværende betingelser, skriver Information.

Forskningscentret, der skal drives af en leder på professorniveau og fire forskere, er allerede på forhånd for politiseret til at være interessant, mener Poul Villaume, der er professor ved SAXO- instituttet på Københavns Universitet og en af de relevante kandidater til lederposten.

Bevillingen på 10 millioner kroner til et nyt koldkrigscenter blev forhandlet på plads af regeringen og Dansk Folkeparti under finanslovsforhandlingerne for 2006.

I aftalen for centret står der eksplicit, at der skal forskes i påvirkningen fra Øst og i kulturdebatten under Den Kolde Krig.

– Det er en politisk beslutning, og det bidrager til den øgede politisering af koldkrigsforskningen. Det gælder om at finde ‘de nyttige idioter’, eller ‘de røde lejesvende’, og det finder jeg ikke særligt interessant,” siger Poul Villaume, der mener, at det netop derfor kan blive svært at finde forskere til centret.

Poul Villaume er historieprofessor med stor viden om Den Kolde Krig, og er desuden en kendt foredragsholder. Men forskning i ‘nyttige idioter’ er ikke interessant. Det forstår man godt han mener…

I 1973 var han ledende medlem i Kommunistisk Arbejderforbund marxister-leninster (KAm-l) , og chefredaktør for deres blad Kampens Vej. De var selv blandt tidens mange kommunistiske grupperinger hardlinere, og havde ifølget eget udsagn taget stilling “for Kinas og Albaniens kommunistiske partier”. Dvs. mens klasseudrensningen under Maos Kulturrevolution var i fuld gang, så forsøgte han at skabe et dansk ditto.

Oploadet Kl. 10:01 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper