10. maj 2021

Tom Jensen om Kirchner & Nolde-udstilling hos SMK: “… fuld plade i den identitetspolitiske bingohal.”

Chefredaktør Tom Jensen har set en Kirchner & Nolde-udstilling hos Statens Museum for Kunst, og fortæller hvordan identitetspolitiske marxister såsom Rikke Andreassen, Marronage med flere bruger kunsten til at opdrage danskerne ideologisk. Det nationalsocialistiske Hitler-regime pålagde Emil Nolde malerforbud i 1941, og her 80 år senere kan andre socialister fortælle os, at hans malerier er tilbageskuende og udtryk for et forkert menneskesyn. Det totalitære er lige under overfladen i enhver form for socialisme, og det er naturligvis ikke statens opgave at gøde jorden for venstre-nihilisme. Fra Berlingske.dk – På woke opdragelsesrejse i Statens fineste museum.

“Det hvid-sorte statement på væggen erklærer et nyt og kritisk perspektiv på de to kunstnere. Med tysk kolonihistorie, racisme, undertrykkelse og udnyttelse som bagtæppe. ‘Udstillingen præsenterer ikke et facit, men danner grundlag for en videre diskussion,’ står der.

Det viser sig at være falsk varebetegnelse. Man får tværtimod proppet identitetspolitiske konklusioner ned i halsen i store skefulde hele vejen igennem udstillingen…

… på SMK bliver enhver reflektion kværket i forforståelser, der truer med at suge al liv ud af værket. Det borgerlige ideal om kunstens og skønhedens værdi i sig selv er forkastet. Den må ikke længere stå alene. Man skal pædagogisk opdrages på Statens Museum, og det på en måde, der ikke efterlader megen plads til at tænke selv. I stedet er der fuld plade i den identitetspolitiske bingohal.

… rammen er kulturel appropriation. Den umoralske tilegnelse af undertrykte kulturers udtryk. … Her hersker den identitetspolitiske arvesynd. Den kan vi ikke frigøre os fra, formaner Rikke Andreassen, historiker og professor ved Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på RUC. Hun forsker blandt andet i hvidhed, magt, feministisk teori og queer studies og har tilsyneladende en forkærlighed for at skrive forskningsartikler om sperm og hvidhed. …

Har man ikke fattet budskabet endnu, træder man til sidst ud i et rum overstrøet med afsluttende statements, så man er helt sikker på, at enhver efterfølgende diskussion og reflektion er dirigeret på rette vej. ‘Selve det at rejse ud er en manifestation af de privilegier du har,’ docerer Marronage, et kollektiv af ‘dekoloniale feminister’. ‘I hvilke sammenhænge bliver du opmærksom på din hudfarve?’ står der på en planche.”

(Emil Nolde, Clematis und Dahlien, 1940; Foto: Pinterest)

Fra Berlingske, 29. januar 2021.

Vi stiller skarpt på det verdens- og menneskesyn, som vi i dag jo må tage afstand fra: At man anså andre mennesker og andre civilisationer som værende laverestående end den europæiske.” (Dorte Aagesen, kurator, SMK)

“Grundlæggende er det de samme mekanismer, der er på spil, selvom der selvfølgelig er sket meget siden 1910erne. Der er dog stadig folk, der ikke har lov til at udtale sig i samme grad som andre. Og det er jo blandt andet det, Black Lives Matter prøver at sætte fokus på. Vi forsøger i udstillingen at lade kritiske stemmer stille spørgsmålet, om det menneskesyn er til stede…” ( Mette Houlberg, kurator, SMK)



8. maj 2021

Marie Brixtofte, Det Radikale Venstre: “Jeg har levet med trusler fra nazisterne det meste af mit liv.”

Til torsdagens udgave af podcasten Q&Co havde Henrik Qvortrup inviteret Marie Brixtofte i studiet. Hun er datter af afdøde Peter Brixtofte, og byrådskandidat for De Radikale i Gentofte. Om tiden som Venstre-borgmesterens datter, fortalte hun, at hun har ‘levet med trusler fra nazisterne det meste af mit liv’. Ingen kan korrigere andres hukommelse, men der er nu en mere konkret episode, hun ikke inkluderer i historien.

Under et valgarrangement i Farum Kulturhus tilbage i 2001 blev Marie Brixtoftes far antastet af venstreradikale Rune Eltard-Sørensen, der på daværende tidspunkt var aktiv i Socialistisk Ungdomsfront. En revolutionær socialist, men altså ikke en nationalsindet. Grædende ved siden stod datteren Vibeke, der må have været 11-12 år på daværende tidspunkt. Maries halvsøster.

(Marie Brixtofte, radikal politiker; Foto: Facebook)

“Bedst som Farums genvalgte bykonge, Peter Brixtofte, i aftes glædede sig over sin valg-sejr, kom en ung mand pludselig styrtende ind i billedet på DR2’s direkte dækning af kommunalvalget. I den ene hånd holdt han en stor flaske ketchup, som han resolut begyndte at sprøjte i hovedet på Brixtofte. Der blev råben og skrigen på Farum Rådhus, hvor angrebet fandt sted, og fyren blev overmandet af tv-folk.” (Ekstra Bladet, 21. november 2000, Bykonge oversprøjtet på direkte tv

“I TV2s portrætudsendelser om Peter Brixtofte var der en stærk scene. En autonom sprøjtede ketchup i hovedet på den netop genvalgte borgmester. TV2s kameramand var vågen. Ikke alene fik han filmet hele optrinet, han havde også åndsnærværelse nok til at dreje kameraet en tak til venstre, så vi fik et flot billede af Brixtoftes grædende teenagedatter.” (Journalisten, 3. april 2002)



5. maj 2021

Andersson: Debatten om syriske flygtninge er en pseudodebat, målet er… ‘permanent ophold til alle’

Den værdipolitiske venstrefløj forholder sig udelukkende til følelser, og men ansvarlige politikere og partier har i sagens natur andre prioriteter end velfærd for tilvandrede ikke-danskere. Mikkel Andersson kommenterer hos Kontrast – Debatten om syriske flygtninge er en pseudodebat.

“Debatten om de syriske flygtninge hjemsendelse er på sin vis en pseudodebat. … den underliggende debat handler om noget helt andet, for i praksis gør situationen i Syrien næppe nogen forskel for de positioner, vi ser aftegnet.

Hvis vi forestillede os, at Syrien var ubestrideligt sikkert, i den forstand, at tilbagevendte flygtninge ikke risikerede fængsling eller repressalier, ville den sidstnævnte gruppe – er det min påstand – mene præcis det samme og føre de samme argumenter i felten. De ville pege på velintegrerede yngre kvinder med gode karakterer og mange venner og retorisk spørge, om man ikke kan se, hvilken ressource de vil udgøre for Danmark.

… Hvis debatten så kom til at handle om personer uden for arbejdsmarkedet, syge, ældre eller ressourcesvage, ville argumentet være, at det er inhumant at udsende disse til en usikker fremtid. Hvilket det uundgåeligt indebærer at hjemrejse til et land, hvor man ikke længere har nogen tilværelse.

Derefter står man tilbage med en mellemgruppe af personer uden for arbejdsmarkedet, men i det tilfælde kan man så belejligt påberåbe sig princippet om lighed for loven. Når nu det er etableret, at de velintegrerede yngre og de ressourcesvage har lov til at blive, hvorfor skal man så negativt særbehandle restgruppen? Og således: permanent ophold til alle.

(Enhedslistens Eva Flyvholm på Facebook, 4. maj 2021)



29. april 2021

Mogens Glistrup (1987): ‘Whiskybæltshæren råder over en atombombe’ – “De besidder medierne.”

Man kan altid diskutere detaljer, men set i et længere historisk perspektiv, så var Mogens Glistrup en stor dansker. Således skrev han eksempelvis i ‘Fremskridt’ tilbage i 1987 – Sporene er skræmmende.

Overalt er sangen den samme: Dette og hint må virkelig betales af staten. Med den konservative Poul Møller som ideologisk inspirator indpiskes, at økonomiske sammenhænge er noget kedeligt underordnet noget, som man virkelig ikke skal beskæftige sig med.

I stedet gælder det over statsbudgettet – uden grænser for vækst – at smide penge ud på de sektorer, hvor 1968-gøgeungerne færdes: Universiteterne, ministerierne, daginstitutionerne, ulandshjælpen, forureningsbekæmpelsen o.l.

Metoden består i vidt omfang i at skubbe klientgrupper foran sig. Et – blandt mange eksempler – er muhammeddanertilstrømningen. … Den virkelige drivkraft er, at hver portion på 10.000 bekvemmelighedsflygtninge – fordelt over mangfoldige eksotiske folkeslag – kræver langt flere sagsbehandlere end 10.000 fynboer. De fremmede i landet skal passes på alle ledder og kanter: Lejrpersonale, køkkentjeneste, kultursociologer, rengøring, tolke, sproglærere (både i dansk og hjemmesprog, boligservice, socialrådgivere, psykologer, støttepædagoger o.s.v., o.s.v. Jo større kolonner des flere faciliteter og alle de livsvarende frynsegoder (rejser, kursusdeltagelse o.s.v.), som den nye herskende klasse benytter i stedet for sort arbejde for at få en luksustilværelse uden om vor tids grusomme skatteplyndringslove.

Når Danmarks Radio skummer over i vrede mod sociale nedskæringer, gælder forargelsen aldrig de hårdtslidende landmænds faldende svineafregningspriser.

… For enhver, der gider interesserer sig for Danmarks tarv, står imidlertidig klart, at de betydende farer for vore børn og børnebørn ligger i valutagæld, skatteverdensrekord og alle de andre miserabiliteter, som bankerot truer landets fremtid, fordi vore herskere lader hånt om samfundsøkonomiens mustkrav. Dræberbakterien er oplagt, at den offentlige sektor er svulmet alt for kraftigt som summen af 1968-aktivisternes krav.

Det kan derfor forekomme mærkeligt, at 175 af Folketingets 179 medlemmer år efter år støtter den uomtvistelige, skinbarlige fædrelandsødelæggelse. Forklaringen er, at whiskybæltshæren råder over en atombombe, som er alle andre våben overlegen.

De besidder medierne. Først og fremmest det mest afgørende: Statsmonopolet Danmarks Radio, hvis fjernsyn og øvrige afdelinger er overbefolket med og totaldomineret af snæversynede, ukyndige, fordomsfyldte ensidigheds-missionærer.

Fra årle morgen til sen nat vil de, som åbner for Danmarks Radio, blive indoktrineret flade med propaganda, som bestandig går ud på at bilde lyttere/seere ind, at det og det område skal det offentlige tage sig af. Udtrykkene ‘positivt’, ‘godt nyt’ og tilsvarende bemærkninger bruges bestandigt om tiltag, der afføder flere skatteyderudgifter.

At spørge om hvor pengene skal komme fra eller belyse spørgsmål om det enkelte menneskes frihed i forhold til embedsmandsknusemaskinen, ligger det alsidigheds-fornægtende medium fjernt.

I stedet for at befatte sig med almindelige menneskers problemer bortødes det ene hundredtal af sendetimer efter det andet på AIDS’ere, ANC’ere, NOAH-folk og lignende egocentrede afvigersærgrupper. … I alt væsentligt godtages kun tyranklassens vaner og synspunkter som noget, der kan viderebringes. Med alskens krumsprings-undskyldninger og bortforklaringer ekskluderes personer og synspunkter, der vil varetage danskernes tarv alle 365 døgn som ikke-eksisterende.”

Oploadet Kl. 00:12 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


17. april 2021

‘Frihedsbroen’, lidt syd for Skibelund Krat, 16. april 2021

Vi fik ikke set Skibelund-monumenterne denne gang, men tog dog en afstikker til ‘Frihedsbroen’ over Kongeåen. I forne tider kæmpede store danskere, for din og min frihed. Den tages i dag for givet, og det i en grad så alt fra lærde venstreorienterede til herboende arabere i disse dage deler et sort/hvidt Dannebrog på sociale medier i protest mod repatriering af syriske flygtninge. #DanmarktilEjderen

“Frihedsbroen er en cementbro fra 1924, som fører over Kongeåen på strækningen fra Københoved til Askov. Ved Frihedsbroen har man bevaret de karakteristiske rød-hvide-gelænderfarver, der i perioden 1864 til 1920 blev brugt til at markere danskheds-følelsen i området. … Frihedsbroen har fået sit navn efter huset, der ligger lidt nord for broen, nemlig kampestenshuset Friheden. Huset blev bygget i 1870 af H.D. Kloppenborg fra Københoved, som var en af foregangsmændene for sønderjydernes kamp for at komme til at høre til Danmark.” (Visit Vejen)

“Fra 1864 til 1920 var Nordslesvig, det nuværende Sønderjylland, under preussisk/tysk styre. Danskheden blev fra det første møde i 1865 dyrket gennem taler og sange på grundlovsmøderne i Skibelund Krat. De mange deltagere fra Nordslesvig syd for Kongeåen kunne her føle sig som en del af det danske fællesskab.” (Historie Vejen)

Oploadet Kl. 11:18 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Arkiveret under:


14. april 2021

Digter: Demokrati går ikke her, forudsætter ‘homogene befolkninger med fælles fodslag og interesser’

Det er femten år siden jeg første gang bloggede om Jesper Berg, en i syrien-bosat dansk digter. Han er naiv i forhold til Islam, men siger dog også interessante ting. At vestlig kultur ikke fungerer i arabiske lande, da arabere definerer sig etnisk og religiøst, og vestlig demokrati forudsætter ‘homogene befolkninger med fælles fodslag og interesser’. Point taken. Fra et længere interview med Lasse Ellegaard, trykt i DSB-magasinet Ud & Se, september 2007 – Den lyshårede digter i Damaskus.

“Hvilke modsætninger er det? — Udfordringen er, at den tredje verden banker på rent konkret og udfordrer vores forklaringsmodeller for, hvordan verden hænger sammen. Situationen i Mellemøsten er meget alvorlig, også for os, men vi har ikke en terminologi for, hvordan vi kan få lukket konflikten. Vi bliver nødt til at gå i clinch med ting, som vi instinktivt ved, vi ikke forstår. Det ærgerlige er, at jeg ikke ser tegn på, at vi prøver at forstå de kulturer, vi prøver ikke at skabe en ny tænkning eller logik, der kan håndtere og forstå dem.

Hvordan mener du? — Det burde være åbenlyst for enhver, at tankegangen i islam er kommet for at blive. Det har været klart siden den islamiske revolution i Iran i 1979. Vesten har spillet fallit i Mellemøsten, og vores model er afløst af en islamisk renæssance, som vi bliver nødt til at tage alvorligt. …

Hvor ligger ansvaret? — Store ryk sker i meget korte tankespænd. Jo kortere der er fra hånden til munden, jo kortere er tankerækken. Mellemøsten er udsat for et stort pres på grund af Israel og vestlig indblanding, men også på grund af den måde, araberne selv har forvaltet den frihed, de begyndte at få efter første verdenskrig… Det er gået jævnt ned ad bakke, siden araberne fik deres selvstændighed i 20erne, så der er ikke noget at sige til, at folk tilskyndes til at forlade denne nederlagets logik.

Nederlagets logik? — Folk ser den vestlige model som en trojansk hest. Den opleves som uegnet i forhold til vilkårene her. Og det er der gode argumenter for. Det vestlige demokrati kan føres tilbage til de græske poliser, bystaterne, der forudsatte homogene befolkninger med fælles fodslag og interesser. Når folk, som her, definerer sig religiøst eller etnisk, udfordres denne konsensustankegang.

(Martin Bigum, 1996, Colonial Bastard – The Poet Jesper Berg in Syria; Foto: Flickr)



6. april 2021

Historiker om NSDAP-partiprogram: Har ‘et socialistisk element’, “… brugte anti-kapitalistiske slagord”

Det er sjældent den historiske nationalesocialisme udsættes for helt almindelig historisk metode, men når det en sjælden gang sker, så bliver det nemmere for alle at samle det store puslespil. Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterparteis første program fra grundlæggelsen i 1920 vidner om, at partiet i sit udgangspunkt er både nationalistisk og socialistisk. Adskillige punkter i 25 punksprogrammet er anti-kapitalistiske, og individet skal helt underordnes den stærke stat. Et nationalt alternativ til datidens truende kommunisme.

Her lidt fra en samtale med historiker Michael Klos, der tidigere på året medvirkede i en Genau-udsendelse om mellemkrigstidens Tyskland. Indslaget kan høres her (43 min.-).

Thomas Schumann, vært: Hvem er det der stemmer på nazistpartiet efter børskrakket, og hvad er det i den nazistiske retorik, hvad er det de slår på, som gør at de får så stor tilslutning?

Michael Klos, historiker: Jeg vil sige, at der er to ting der gør sig gældende. Det ene det er, at man i kølvandet på den økonomiske krise ser en radikalisering. Kommunisterne går frem, og nazisterne går frem, og det de har til fælles det er at de er anti-demokratiske, og de vil en samfundsorden der er væsensforskellig fra det eksisterende.

Hvem er så vælgergruppen? Vi kan se, at nazisterne henvender sig bredt. Det hedder ikke uden grund det nationalsocialistiske tyske arbejderparti. Vi har et klart nationalistisk element, men vi har også et socialistisk element. Og det socialistiske kommer typisk til udtryk, hvis man ser tilbage på det 25 punktsprogram, fra dengang de etablerede partiet, at de faktisk brugte anti-kapitalistiske slagord. Kapitalens magt skal brydes, dem der har tjent mange penge på 1. Verdenskrig, de skal straffes, at udnytte samfundet til personlig fordel, det skal retsforfølges, og staten skal overtage langt flere produktionsmidler. Og på den anden har vi den der stærke nationalistiske, og også anti-semitiske retorik. Så de har en dobbelt strategi. Du kan også se det på flaget. Det er både rødt, som jo appellerer til de mere socialistiske, og så har vi hagekorset, solkorset, der har historiske rødder. Så det er et parti der prøver at henvende sig til arbejderklassen, og til middelklassen. Fordi arbejderklassen er den største vælgergruppe. Og Hitler er ikke bange for at kalde, i hvert fald i nogle af de taler jeg har hørt, at kalde tilhørende for ‘kammerater’.

Socialisterne på den anden side. De har haft et problem med at de i forbindelse med 1. Verdenskrig blev kaldt ‘fædrelandsløse karle’, altså, de var internationalt orienterede. Så får de godt nok etableret et fællesskab med de andre kræfter efter 1. Verdenskrig, det der hedder Borgfreden. Men når vi så går tilbage til mellemkrigstiden, så var de stadig internationalt orienteret. Og nu tilbyder han et nationalt ståsted for dem. Så han siger til arbejderne – kom til mig. Jeg skal sørge for at vi faktisk får gennemført noget af den her drøm om at skabe en revolution, og så er vi tilbage til det vi talte om lidt tidligere. Panik for hyperinflationen…

(Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, 25-punkts program, 24. februar 1920)

Oploadet Kl. 23:53 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


5. april 2021

Jonas Paludan, gymnasielærer: Vi er desværre ‘nødt til at indse, at nazi-kortet har en plads i debatten’

Det er ikke nødvendigt at trække ‘kommunisme-kortet’, da det lidt giver sig selv, jf. hjemmesidens ideologiske ophav. Vil man argumentere for at muslimer er vor tids jøder, så kræver det flere ord, da muslimer i modsætning til jøderne i 30’ernes Tyskland, jo rent faktisk flygter til og ikke væk fra Danmark. Kronik på Solidaritet.dk af Jonas Paludan, lærer og tillidsrepræsentant på Roskilde Gymnasium – Er det på tide at trække nazi-kortet?

Når vi ser indlæg i dagens debat, som minder os om fortidens fejl, så skal det påtales. Så må det være på sin plads at trække nazi-kortet. Man skal være alvorligt døv og blind for ikke at kunne indse, at der vitterligt er paralleller mellem mellemkrigstidens hetz mod jøder – og nutidens hetz mod flygtninge, indvandrere og muslimer. I særdeleshed vores muslimske medborgere må lægge ryg til den værste hadpropaganda i nyere tid.

… Selvom historien ikke gentager sig, så er det altid en tanke værd at forestille sig, hvor den førte politik leder hen. Kan vi se spor fra tidligere tider, som førte menneskeheden på afveje? Hvis vi kan, så må det være vores forbandede pligt at råbe vagt i gevær.

Det grelle og aktuelle eksempel er selvfølgelig Dansk Folkepartis forslag om, at ansøgere til dansk statsborgerskab skal oplyse deres religiøse tilhørsforhold – og pointen er selvfølgelig den, at partiet vil forhindre muslimer i at opnå dansk statsborgerskab.

Kan vi se de historiske paralleller her? Er der et tidspunkt, hvor vi har fået stramninger nok? Intet tyder på det, men hvor ender nutidens hetz henne? Ender den i gaskamre, som i 1940’erne? Nej. Ender den i en udsendelseslejr, i et fjernt afrikansk land? Muligvis. …

Selvom det er ubehageligt, så er vi nødt til at indse, at nazi-kortet har en plads i debatten. Hvis ikke vi ser det i øjnene, hvor ender vi så henne? Der findes ikke et enkelt svar, men historien rimer.”

(‘Birra Nazional’, delt af helt almindelige kældermennesker i odenseansk forstadsvilla, 3. april 2021)



2. april 2021

Ungkommunisme: Frederik blev kommunist som 13-årig, “… syntes Soviet var mega seje i Red Alert 2”

Jeg har tidligere blogget om våbenglade Kaare Stolt, men ret beset så er der ingen grund til at frygte Ungkommunisterne, ungdomsafdeling for Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD) og Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Det er eksempelvis tale om folkeskoleeleven Nikolay, der forstod socialismens godhed som 12-13 årig, og nu vil give ‘Frihed, lighed og kommunismen’ til alle. Det er 18-årige Gita, der planlægger at læse musik, og vil have kommunisme så fattige ikke mere udbyttes af kapitalisterne. Min favorit er dog kokken Frederik, der lidt fortegnet sprang ud som kommunist som 13-årig, da han syntes at ‘Soviet var mega seje i Red Alert 2’. Revolutionen er afblæst, der er lan-party i Galten…

“Hej kammerater ✌️ Mit navn er Frederik og jeg er kommunist. … Jeg startede ud som 13 årig med at sige til alle jeg var kommunist da jeg syntes Soviet var mega seje i Red Alert 2 😂 da jeg blev lidt ældre og kom på efterskole mødte jeg andre kommunister og lærte mere om den ideologi jeg egentlig ikke helt vidste hva var.

Som tiden er gået har jeg læst lidt kommunistiske værker her og der, men for at være ærlig basere jeg mest min viden om kommunisme ud fra hvad jeg lære fra andre kommunister og hvad jeg læser historiske om kommunistiske bevægelser verden over.” (Frederik Nejbjerg Dik, kok)

(Frederik Nejbjerg Dik, Ungkommunisterne; Dokumentation: Facebook)

Citater

“Goddag kammerater! Navnet er Nikolay, jeg er 16 år gammel og er igang med at færdigøre folkeskolen. Her for tiden laver jeg ikke så meget andet end at studere og læse teori. Mine politiske holdninger er bygget op på den tyske revolutionære socialist og samfundsteoretiker Karl Marx. Og vores allesammens elsket Kammerat Engels. … Det var først for cirka 3-4 år siden min politiske tankegang rigtigt trådte i kraft, hvor jeg begyndte at læse og forstå socialismen og dens gode værdier i et samfund. På et tidspunkt stødte jeg på nogle af Marx’s værke, og de blev hurtigt interessante. Siden da har jeg set mig selv som kommunist da jeg er 100% enig i ideerne der ligger bag ideologen…. Om det skal være en armeret revolution eller en fredfuld revolution, må kun tiderne vise… Personligt selv ville jeg fokusere på at forælde ghetto områderne, og give alle det der længes efter ‘Frihed, lighed og kommunismen’.” (Nikolay Cornelius, 16 år)

“Hej, mit navn er Gita, og jeg er 18 år gammel! 🔥 Lige nu arbejder jeg på lager, med planer om at studere musik i fremtiden. … Vi bor i et kapitalistisk samfund, der ikke giver en fuck om os. I vores hverdag bliver vi udnyttet for at gøre de rige rigere. … Jeg er kommunist, fordi jeg vil have et samfund, hvor vi har lighed. Hvor fattigdom ikke eksisterer… Jeg er træt af propagandaen, træt af det her system…” (Gita Jonaitytė, 18 år)

“Hej allesammen! Mit navn er Camilla, og jeg er 21 år gammel. Jeg har netop afsluttet min HF, og pt. arbejder jeg, indtil jeg finder ud af, hvordan mit liv nu skal se ud i fremtiden. Min politiske holdninger har formet sig meget over årene, men kommunismen er klart den der føles mest rigtig – og da også den der har holdt i længst tid. Da jeg først begyndte at ‘udforske’ kommunismen, både teoretisk og historisk, blev det meget klart, hvor misforstået den er. Mange ved ikke engang hvad ideologien går ud på, men skriger blot et eller andet omkring Nordkorea eller Venezuela, og nægter at sætte sig ind i anderledes synspunkter og tankegange. Desværre har McCarthyismen sat sine spor, selv i dagens Danmark, og mange ser det som en gammeldags ideologi. (Camilla, 21 år)

“Jeg er Cornelius og er 18 år gammel. Jeg er, på nuværende tidspunkt, igang med at færdig gøre min gymnasielle uddannelse (STX), med planer om at studere kvante -mekanik og -fysik på NielsBohrInstituttet derefter. … I Kapitalen beskriver Marx lovene for kapitals bevægelser i en markedsøkonomi, på samme måde som en fysikker ville beskrive en partikel i en boks. … Dette er hvad vi mener når vi siger at marxisme er en videnskabelig ideologi. Med de implikationer der kommer sig fra Marx’s teori er hvad der leder mig til at tilknytte mig den videnskabelige socialisme og hermed også ungkommunisterne, fordi det ikke blot er mig som er marxistisk, men verden i sig selv, som er marxistisk…” (Cornelius Fabian Ousted Perrier, 18 år)

Oploadet Kl. 17:12 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


30. marts 2021

Kommunistisk bænk på Strynø (ca. 200 indb.): “… dedikeret til Erik, den eneste kommunist på øen”

En ven har været en tur til Strynø i det sydfynske øhav, og stødt på en bænk med hammer & segl. Den er opsat på vejen fra færgelejet til Strynø by til minde om Niels Erik Braad, aktivt medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (Langeland/Strynø afd.), før han gik over i Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD) og senere Kommunistisk Parti (KP). Historieundervisningen har slået fejl, når man uproblematisk kan hylde kommunismen i det offentlige rum.

(Strynø brovej, Strynø, 30. marts 2021; Fotos: Tilsendt)

Bænken er ved vejen fra færgen til landsbyen.
Bænken er rødmalet, og er dedikeret til Erik, den eneste kommunist på øen og hans hund Balder.
Der er et lille skilt på bænken hvor der står:
Tak for et pissegodt godt liv. Balder og Erik, og et symbol for kommunistpartiet.
Det russiske flag er også på bænken.”
(Waymarking.com)

Oploadet Kl. 23:53 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper