20. januar 2022

Højrenyt: Vi bør aldrig søge ‘accept, ros eller anerkendelse’ fra det syge system, der bekæmper folket

‘Nye visioner for den danske højrefløj”‘ er titlen på en 40 minutter langt oplæg, der netop er lagt online på podcasten ‘Højrenyt’. Kan høres på Spreaker eller Youtube. Hermed anbefalet!

(Foto: Youtube)

“Netop ligegyldigheden over for (eller den aktive promovering af) udlændinges stemmeret til vores valg, som proportionelt udvander danskernes indflydelse på dén proces, der italesættes som vores bedste mulighed for at udøve vores kollektive vilje, er et godt eksempel på hvilken farce demokratiet har udviklet sig til.

For selve kernen af begrebet demokrati er jo folkets suverænitet og selvbestemmelse, hvilket vi også kan se i ordets etymologi; det græske ‘demos’, der betyder ‘folk’ henviser ikke til ‘personer’ i abstrakt forstand, men til et konkret folk med en fælles identitet – for Athens vedkommende frie borgere af de såkaldte ’stammer’, som bystyrets befolkning var inddelt i. Man skelnede klart mellem hvem der tilhørte folket og derfor i kraft af sin solidaritet havde en interesse i dets fremtidige velfærd og de, der var uden for folket, som det ville være absurd for ikke blot athenere, men for nærmest alle tidligere generationer end de nulevende.

Følgelig må vores valgte magthaveres fremmeste opgave være at føre folkets vilje ud i livet, men hvis dette var realiteten, havde vi ikke haft masseindvandring i snart fire årtier, som enhver kan sige sig selv ville være blevet pure afvist ved en folkeafstemning. Respekten for folkeviljen rækker kun så længe folket i medie-, kultur- og politikerklassens øjne ‘vælger rigtigt’ – se bare fordømmelsen af valgene af Trump, Bolsonaro, Orbán og den polske PiS-regering samt sejren for Brexit-siden i 2016 som illegitime. … Den pluralisme og respekt for at ‘det bedste argument vinder’, som angiveligt er grundlaget for vores styreform, er således pro forma. De mange flotte ord om liberalt demokrati, menneskerettighederne, ‘den internationale retsorden’ og alle de andre hellige køer er vinduespynt som skal maskere et regime, hvor dommere i Strasbourg laver den væsentligste lovgivning, embedsmænd i Bruxelles der implementerer den og med input fra NGO’er sætter dagsordenen i øvrigt, og medierne der giver processen en fernis af legitimitet.


Politikerne herhjemme er dermed statister, som kun kan rykke en millimeter i den ene eller anden retning inden for en ramme, der dikteres af konventioner, som ingen af de traditionelle partier ønsker at opsige – ellers kan man jo ikke overgå til at blive kommissær, NATO-præsident, FN-udsending eller noget fjerde inden for det internationale karrierepolitikercirkus. Og de medier, der ynder i floromvundne vendinger at beskrive deres rolle som den fjerde statsmagt og som demokratiets vagthund, går aldrig magthaverne på klingen når det kommer til eksempelvis disses ansvar for den brutale vold, og dét, der er værre, som vi kun kan læse om i lokalaviser, og som er en følge af den masseindvandring, disse politikere har indført eller dog tolereret.


Konklusionen på dette er, at dén højrefløj, vi repræsenterer, på ingen måde bør søge accept, ros eller anerkendelse fra dette syge system, der aktivt modarbejder folkets interesse, men bære det som et hædersmærke, når medier og andet godtfolk forsøger at udskamme os ved at kalde os ‘populistister’ og ‘nationalister’. Målet må være at bryde fri af konventionstyranni og mediebaseret smagsdommeri samt at udskifte klassen af antinationale managementpolitikere med autentiske patrioter, der på ny kan føre ægte politik og som kan genvække den nationale ånd og identitet i vores folk, alt imens vi kan stå fast på, at det om noget er os, der er de sande demokrater.”

Oploadet Kl. 00:51 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


27. december 2021

The Sun: Tommy Robinson er lidt mindre farlig end Hezbollah, Hamas, Talban, Islamisk Stat, al-Qaeda

Kilden er en rapport fra NGO’en ‘The Counter Extremism Project’ (CEP), og der er intet autoritativt i det. Når man grupperer en mand som Tommy Robinson (eller ukendte højreradikale/nationalsocialister) med ledere af islamiske terrororganisationer, så har man mistet retten til at blive taget seriøs. Man skulle som et absolut udgangspunkt adskille det illegitime (vold, terror) med det legitime (ord, holdninger), og inkluderer man folk som Tommy Robinson bliver man også nødt til at medtage 100+ Antifa/Black Lives Matter-ledere. Rendyrket holdningsmassage!

Fra The Sun – World’s 20 most dangerous extremists revealed — including UK-based Anjem Choudary and Tommy Robinson.

“The world’s 20 most dangerous extremists have been revealed — including UK-based Anjem Choudary and Tommy ­Robinson. …

Chiefs of rival terror organisations such as the Taliban and IS are also in the top 20. …

Number one on its list is Hezbollah’s general secretary Hassan Nasrallah. … The Taliban makes its first appearance on the list at No4 via its “supreme leader’ Haibatullah Akhundzada.

Hate preacher Choudary, who groomed the killers of soldier Lee Rigby, is at ten and far-right racist Robinson completes the list at 20.”

(Grafik: The Sun, redigeret)



27. juli 2021

Norsk ekspert til Jyllands-Posten: ‘Enhver mand bag en skærm kan potentielt være en mulig terrorist’

Jyllands-Postens hovedkvarter på Skanderborgvej i Viby, lidt syd for Århus, ligner en fæstning, fordi muslimer så sig vrede over karikaturtegninger af deres påståede profet. Det er værd at huske på, når avisens Simone Scheuer-Hansen holder mikrofonen for en norsk journalist, der der med udgangspunkt i tiåret for Utøya, hævder at højreradikalisering kan ‘tilskrives internettet’. Det er ikke muligt at tæske alle der kritiserer indvandringen mere, og derfor kæmper mediebranchen indædt for at lukke modstanden online. Da der ikke er noget håndfast, bliver det vurderinger ala ‘Vi kommer til at se’, og ‘det er muligt’. Alarmisme forankret i alt andet end emperi.

Et par dage efter Utøya blev jeg kontaktet af PET, der frygtede en dansk copycat, og ville høre min vurdering desangående. Jeg pointerede, at nationalkonservative i sagens natur ikke var revolutionære, det som Jyllands-Postenes ekspert bekvemt kalder ‘accelerationisme’. At frygte borgerkrig, er ikke det samme som at ønske det.

Bemærk hvordan samme journalist-ekspert går direkte fra Breivik til jødehad, antifeminisme og modstand mod ‘LGBT-rettigheder’ – alt koblet på vendingen: ‘Enhver mand bag en skærm kan potentielt være en mulig terrorist’. Højrefløjen skal holde kæft, fordi der muligvis kommer højreradikale angreb, og enhver (hvid) mand potentielt kan være en mulig terrorist. Det lyder næsten som fascisme. Måske er antifascisme den nye fascisme.

Fra Jyllands-Posten – Højreekstremismen lever i bedste velgående 10 år efter Utøya (kræver login).

“Et årti efter terrorangrebet på Utøya og regeringskvarteret i Oslo fylder højreekstremisterne mere og mere i trusselsbilledet. Vi kommer til at se flere angreb, lyder vurderingen.

… trods de nationale løfter lever højreekstremismen stadig i bedste velgående – på nogle punkter endda bedre end før – og stadig flere køber ind på de samme tanker, som lå bag angrebet.

I dag vurderer den norske efterretningstjeneste, PST, at et angreb lige så godt kunne komme fra det yderste højre som fra islamister. Og at det er muligt, at højreekstremister vil begå terrorhandlinger i Norge allerede i år.

Ifølge Lasse Josephsen, journalist og ekspert i internetkultur og højreekstremisme, er der tale om et før og efter Breivik.

‘Det er gået fra at være grupperne, der udgør en trussel, til at enhver mand bag en skærm potentielt kan være en mulig terrorist. Og Breivik var manden, der startede det hele – du kan bare se, hvordan terrorister efterfølgende har udpeget ham som deres inspiration,’ siger han.

En stor del af skylden kan ifølge Lasse Josephsen tilskrives internettet.

(Collage: Jyllands-Posten, 22. juli 2021, Sektion 1, s. 14)

“Mens Breivik koncentrerede sig om den islamisering, der ifølge ham foregik i Europa, er listen over accelerationisternes fjender lang og tæller både muslimer, afrikanere, feminister og folk, der kæmper for LGBT-rettigheder. Størst af alle fjender er dog jøderne…” (Jyllands-Posten)



24. juli 2021

Utøya-overlever: Den ikke-voldelige højrefløj er stadig imod masseindvandring, samme ‘tankegods’

‘Ord skaber virkelighed’ postulerer den yderste venstrefløj, og henviser til Anders Breivik, der ville bekæmpe masseindvandingen ‘med alle midler’. ‘By all means nessacary’ var pudsigt nok AFA-leder Pelle Dragsteds antidemokratiske parole, før han blev folketingsmedlem for Enhedslisten. Hvis ord skaber handling, så skulle man nok se nærmere på Islams tekstgrundlag: “O Muslim! There is a Jew hiding behind me, so kill him.” (Bukhari 2926) Jeg har aldrig hørt Sikandar Siddique bruge ‘ord skaber virkelighed’-argumentet i forhold til Islam.

Selvom den danske venstrefløj og muslimer taler om Breiviks terror i de her dage, så fortæller de ikke hele historien. Der har ikke været et eneste terrorangreb mod venstrefløjen eller muslimer i Danmark siden Breivik, og heller ikke før. Hvis frygten er reel, så er den irrationel, et resultat af mainstream-mediers overfokusering, SoMe-ekkokamre og lignende. Personligt tror jeg, at det er en iskold strategi, lidt ligesom da Antifascistisk Aktion i 1990’erne kaldte aldrende frihedskæmpere i Den Danske Forening for nazister, før de gik til angreb. Breivik-kortet er blot er et moderniseret nazi-kort. Et politisk holdkæft-bolscher.

Muslimer udgør kun en brøkdel af Danmarks befolkning, men der har formentligt været flere terrorsigtede muslimer, end danskere der åbent har ytret støtte til Breiviks udåd. Breivik var i en enhver henseende det forskere kalder ‘en enlig ulv’, men hvis sympatisørerne forsamlede sig i et Breivik’sk-kulturhus, ville det blive brændt ned af Siddiques vælgere, før politiet anholdt kulturhusets brugere. Tidligere på måneden kunne Berlingske fortælle, at man kan få SU til ‘islam- og kulturuddannelser i Tyrkiet’. Der er forskel på folk.

At ‘ord skaber virkelighed’ ikke er andet end et angreb på højrefløjens ytringsfrihed, burde stå klart for alle der ikke er ideologisk hæmmet. Forleden var det ordet ‘befolkningsudskiftning’, der ville få danskere til at skyde muslimer, og ’stemme for politiske tiltag, som gør livet surt for dem’. Det tegner sig et klart mønster.

(Selverklæret antifascist kommenterer undertegnede, Facebook, 2021)

Tilbage i 1998 tog en AFA-forgrening bussen til Kruså, og besatte en ubemandet grænseovergang. De overmalede en grænsebygning med slagord såsom ‘Asyl til alle’, og ‘Luk røven – Åbn grænsen’. Er den sidste parole ikke 1:1, det Utøya-overlever Kristian Kragh Lundø plæderer for i nedenciterede TV2-interview? At den del af højrefløjen, der er imod masseindvandring skal ‘lukke røven’, så befolkningsudskiftningen kan fortsætte.

I en tid hvor forskere fortæller, at Islamisk Stat-krigere med dansk pas skal ‘demobiliseres’, så de ikke mere bifalder ‘vold som legitim politisk udtryksform’, så skal den gennemsnitlige demokratiske højrefløjser accepterere masseindvandring, og i øvrigt skrive pænere på Facebook.

Kristian Kragh Lundø overlevede Utøya, og fortæller her ti år efter om sine frustrationer desangående. Han havde håbet på at Breiviks angreb ville mane til eftertanke, og få politikerne til at tale multikulturen op. I stedet ser han at ‘fremmedfjendske opdateringer’ på sociale medier ‘nærer de ekkokamre’ som Anders Behring Breivik ‘blev inspireret af’. Fra TV2.dk – Dansk overlevende fra Utøya savner opgør med Breiviks ideologi.

“- Efter 22. juli sagde vi, at vi skulle tage et opgør med tankegodset. Det, man i stedet gjorde, var at stramme sikkerhedssituationen, mener Kristian Kragh Lundø.

… opgøret med den højreekstremistiske ideologi, som Breivik var en del af, udeblev ifølge den overlevende dansker. …

– Man bliver ved med at stigmatisere befolkningsgrupper til et punkt, hvor det bliver normalen. Og så går der politik i det, mener Kristian Kragh Lundø og henviser til et politisk billede i Danmark, hvor han synes, at politikere fra midterpartier har overtaget en retorik og ideologi, der tidligere var forbeholdt det yderste højre. …

– Der var mange, der ikke var enige i Breiviks måde at angribe indvandringen på – men der var også mange, der var enige i budskabet, siger Kristian Kragh Lundø.

Og det er det budskab, vi ifølge den danske overlever skal gøre op med. Han håber, vi som samfund vil tage et tage et opgør med tankegodset, at vi kan lære at håndtere de ydre fløje i det politiske landskab.”

(Utøya, hvor Anders Behring Breivik myrdede 69 ungsocialister for ti år siden; Foto: Wiki)

Konkret skal vi moderere vores sprogbrug. Det er ikke en befolkningsgruppes fejl, når noget går galt et sted. Vi er en globaliseret verden, vi bor her alle sammen.” (Kristian Kragh Lundø)



10. juli 2021

Sikandar Siddiques analyse, oversat: ‘Alene det at tro på Islam kan føre til voldelige tilbøjeligheder’

I forlængelse af forrige indlæg. Sikandar Siddique kæmper indædt for sit politiske liv, og Informations artikel om befolkningsudskiftningen er naturligvis benzin på byggekranen. Han er tidligere haft sympatier i retning af Hizb-ut-tahrir, og jeg husker hvordan forskere skråsikkert konkluderede, at gruppens kalifat-drømme ikke gjorde dem voldelige. Det var før nogle af dem rejste til Syrien, og kæmpede for Islamisk Stats terrorregime.

Forskeren bag undersøgelsen, tog nogle år senere også stormoskéer i forsvar. Man kunne godt være islamist uden at være radikal, og der knytter sig ikke ‘voldelige aktiviteter til den fortolkning’. Det er ikke længe siden andre forskere forklarede, at vi ikke skulle afradikalisere hjemvendte jihadister, da de havde ret til deres tro, hvis blot de ikke var voldelige. Islamister må godt være hade Vesten, men danskere må ikke være imod islamisk indvandring.

“Højrefløjen har aldrig mærket noget til den liberale hypertolerance.”, skrev jeg forleden i en klumme til Kontrast, og sagen her er et godt eksempel. Et dagblad der årligt får et større millionbeløb i mediestøtte fra den danske statskasse, skriver om forskning i højrefløjen foretaget af en tilvandret afghaner. Tænk på hvilke associationer man kunne levere for skattekroner, hvis der var lidt balance i systemet: ‘Alene det at tro på Islam kan føre til voldelige tilbøjeligheder’. Det er jo den logiske konklusion på Sikandar Siddiques analyse.

“Højreekstremistisk propaganda om muslimer er blevet politisk almindeligt, også i Danmark – og det kan føre til vold.

“En konspirationsteori om udskiftningen af den vestlige befolkning har bredt sig fra den yderste højrefløj til den politiske mainstream. Også i Danmark. Teorien er før blevet koblet til højreradikale terrorangreb. Nu peger ny forskning på, at alene det at tro på teorien kan føre til voldelige tilbøjeligheder”. Det skriver Dagbladet Information. …” (Sikandar Siddique)

(Sikandar Siddique på Facebook, 8. juli 2021)

‘En teori om overtagelse af de vestlige samfund (dar ul-harb, ‘Krigens Hus’) har bredt sig fra salafistiske kredse til helt almindelige muslimer. Også i Danmark. Teorien er før blevet koblet til islamistiske terrorangreb. Nu peger ny forskning på, at alene det at tro på teorien kan føre til voldelige tilbøjeligheder. Det skriver Dagbladet Information.’ (Min fortolkning)



26. juni 2021

Om ungarnske fans: Har marcheret med banner mod knæling, “.. udtryk typisk forbundet med racisme”

Ungarn er mediernes prygelknabe i disse dage, og nu kan BT berette, at de ungarnske fans der hyldede Christian Eriksen kommer fra en farlig højreorienteret gruppering. De kendes ved at de synger og fester, og ofte ses iført t-shirts med ‘Ungarn’ skrevet på ungarsk på t-shirten. Gruppen er ‘en paraplyorganisation for ungarske fans af landsholdet’, og inkluderer dog også ‘fans fra den bredere ungarske offentlighed’. Synderegisteret er langt, og de har eksempelvis ‘marcheret med et banner, der protesterer mod at knæle under kampe – et udtryk typisk forbundet med racisme’. Journalistik fra nederste hylde.

Det største parti i Ungarn, der ikke ville blive associeret med nazisme i den europæiske presse ville være ‘Hungarian Socialist Party’. En socialdemokratisk forgrening af landets kommunistiske parti, der opstod i kølvandet på Murens fald. Fra BT.dk – Ungarske fans blev hyldet i Danmark efter Eriksen-video – her er sandheden om dem.

Overordnet set skal man anse Carpathian Brigade som en slags paraplyorganisation for fans, der støtter det ungarske landshold. Men de centrale dele af grupperingen har rødder i andre yderligtgående fangrupper i Ungarn. Det forklarer Pavel Klymenko, der er head of policy ved organisationen Football Against Racism in Europe (FARE), over for B. T.

‘Carpathian Brigade er en paraplyorganisation for ungarske fans af landsholdet. Og de inkluderer mange forskellige ultratilhængere og hooligan-grupperinger. Men de har også fans fra den bredere ungarske offentlighed,’ forklarer Pavel Klymenko. …

Blandt andet har det medie Deutsche Welle beskrevet, hvordan Carpathian Brigade har marcheret med et banner, der protesterer mod at knæle under kampe – et udtryk typisk forbundet med racisme.

Og i samme artikel beskriver Deutsche Welle Carpathian Brigade som en gruppering, hvor hovedparten af medlemmerne ‘deler nynazistiske idéer’. At beskrive dem som nynazistiske gør Pavel Klymenko dog ikke.”

(BT, 24. juni 2021: “)

“De synger, fester og skaber som regel en høj stemning på stadion.” (BT)

(Ungarnske fans på vej mod Stadion, Budapest, 19. juni 2021; Foto: The Sun mv.)



21. juni 2021

Tom Jensen vs Facebook: “… jeg udstyres med en straf for helt uproblematiske bidrag til debatten.”

Det er fint at Tom Jensen problematiserer Facebook-censuren, men det ville være rart, hvis udgangspunktet ikke var deling af en Robinson-kritisk Høi-artikel. Problemet er censuren, ikke den manglende præcision i håndhævelsen. Der findes ikke godartet censur, og da slet ikke, når man på få sekunder kan finde venstreradiale hadesider såsom ‘Piss Be Upon You Tommy Robinson’ og ‘Tommy Robinson Exposed’. Sidstnævnte med permalinket ‘/wherestommeh’ har hele 47.000 følgere, og koordinerer i praksis fysiske angreb på den censurerede.

Chefredaktør Tom Jensen kommenterer hos Berlingske – Facebook kan ikke længere løbe fra sin brug af magt i samfundsdebatten (kræver login).

“… Hvorfor denne indføring i mine personlige Facebook-trakasserier? Jo, fordi der hersker en principielt vigtig diskussion om, hvorvidt Facebook i højere grad burde reguleres som et traditionelt medie med ansvar for indholdet på platformen, sådan som man er begyndt med at gøre det i nogle lande. For eksempel i Tyskland. Eller om det i praksis risikerer at kortslutte store dele af den demokratiske debat, fordi techgiganterne af forsigtighedsgrunde så vil fjerne masser af indhold, der i realiteten er helt uproblematisk. …

Jeg har haft den klare holdning, at øget statslig regulering af indholdet på de sociale medier ville være en farlig vildvej, der i praksis kan komme til at begrænse mange borgeres adgang til at ytre sig frit på nettet.

Det mener jeg principielt stadig. Men techgiganterne udfordrer det princip ved faktisk allerede at frasortere så meget indhold og sanktionere så mange brugere – som for eksempel jeg selv – at man i praksis har indtaget den klassiske rolle som redaktør. Blot har man givetvis overdraget redaktørrollen til en uigennemskuelig algoritme, der lader Mai Manniches faktuelle vildledninger passere…,mens jeg udstyres med en straf for helt uproblematiske bidrag til debatten. Med andre ord har Facebook selv nedsat sig om en magtfaktor, der deler og hersker i samfundsdebatten, uden at man ved med hvilke motiver.

Reelt udgør man en slags kritisk infrastruktur i kommunikationssamfundet. Men vi kan ikke gennemskue, hvordan denne position bruges. Hvorfor må man eksempelvis ikke nævne navnet på en højrefløjsaktivist som Tommy Robinson? Hvorfor skal Donald Trump blokeres i endnu to år? Man kunne få en grusom mistanke, ikke sandt?

(‘Tommy Robinson Exposed’ på Facebook, 19. juni 2021)



28. januar 2021

SoMe-debat: ‘Bliver først klart, hvor uretfærdigt det er, når man selv mister muligheden for at ytre sig’

Blandt mine faste podcasts er Comedy-kontoret på Radio4, hvor Torben Sangild præsenterer amerikanske standup’ere. Han er politisk korrekt, og relativ woke, men ser man bort fra lejlighedsvis politisering, så kan det godt høres uden at påvirke blodtrykket. Forleden dag blev Sangild smidt af Facebook, skriver Journalisten, og beretter, at det skete dagen efter han skrev et kritisk ‘opslag om Qanon’. Sangild er forundret, og påpeger at Facebook ikke bare er en tilfældig platform, men er at betragte som ‘infrastruktur’. Efter lidt larm i medierne, reaktiverede Facebook hans profil.

Anders Kjærulff var vært for podcastet Aflyttet på Radio24syv, og fokuserer som Sangild også på Qanon. Han fik kniven på Twitter, men er også tilbage. Nu hvor censuren er dårlig til at ramme ‘højrefløjen’, så kommer der i det mindste lidt overordnet debat ud af det. Kjærulff trods alt set skriften på væggen. Her lidt fra et længere indlæg han skrev om sin historien – Radio24syv-vært lukket ned af Twitter.

“Det var den 14. december i det herrens, eller måske mere djævelens, år 2020, og det blev mit sidste tweet. Jeg mistede med et slag over 5.000 følgere, personlige meddelelser og et utal af kontakter.

Måske læste Twitters algoritmer nisse-tweetet som et antivaccinestatement fra en QAnon-tilhænger? Måske aktiverede det Twitters ‘fake-news’-filter, på trods af, at netop Laurie Garreth er bredt anerkendt som seriøs og troværdig videnskabsjournalist og forfatter? Jeg ved det ikke.

Men noget skete. Et eller andet sted baskede en krigerisk digital sommerfugl med jernvingen og fyrede en laserkanon af: Min twitterkonto @kjaerulv blev først ‘midlertidigt suspenderet’ og derefter låst

Derfor: Når en techgigant som Twitter pludselig slår ned på en, uden at fortælle hvorfor, kan man godt komme alvorligt i tvivl: Har jeg sagt noget udokumenteret? Fulgt de forkerte? Og værre endnu: Er der nogen, der er ude efter mig? Nogen, der kan tage en telefon eller sende en mail til rette vedkommende og få lukket kæften på mig? Og hvis de kan få mig til at tie stille – så kan de også slukke for dig og Mette Frederiksen. …

Man er i hænderne på maskiner, og de sorthvide beslutninger, de tager på baggrund af det, der programmeres ned i deres algoritmer – algoritmer, der tydeligvis ændres afhængig af de politiske vindes retning. Det er ikke nyt, men det bliver først klart, hvor uretfærdigt det er, når man selv falder i fangehullet og mister muligheden for at ytre sig.

(Dansk Folkeparti Ungdom fik slettet opdatering om migranter, 2021; Foto: Facebook)



22. december 2020

Sverige: Nationale socialister dyrker venstreradikal tænker: ‘högerextrem ekofascism i digitala miljöer’

For snart ti år siden nævnte jeg henkastet den finske Pentti Linkola. En radikal teoretiker, der ville løse problemet med overbefolkning ved massemord. I en bog fra 1979 betegnede han Rote Armé Fraktions Andreas Baader og Ulrike Meinhof, som værende vejvisere, ‘not Jesus of Nazareth or Albert Schweitzer’. I 2004 støttede han islamiske terrorister mord på 193 tilfældige i Madrid, da han så det som en nødvendig ‘disruption’. Efter Linkolas død tidligere på året, blev han hyldet af to politikere for sin tænkning, begge fra den finske miljøparti.

En ny svensk rapport udgivet af ‘Totalförsvarets forskningsinstitut’ beskriver ‘högerextrem ekofascism i digitala miljöer’, og her kan man læse at de her moderne højreekstremister har tre helte. Foruden omtalte Pentti Linkola (6 hits), er det Una-bomberen Ted Kaczynski (5 hits), samt den erklærede nationalsocialist Savitri Devi (3 hits). Øko-fascister er sjovt nok ikke fascistoide miljøaktivister, men højreradikale og nazister der bruger miljøet i deres propaganda. Der findes selvfølgelig konservative tradionalister i og omkring prepperne, men det er nu alligevel bizart, at nationale socialister der dyrker højrefløjens modsætning ender med at blive en historie om højreekstremisme på nettet. Forskere kan virkelig definere sig ud af alt. Fra rapportens indledning.

“Begreppet ekofascism har cirkulerat i internationell media de senaste åren… Vad som menas med begreppet är ofta oklart. Dels framgår det inte ur begreppet om det syftar på miljöaktivister som vill använda totalitära metoder för att rädda miljön eller om det syftar på fascister som även värnar om miljön. Oftast syftar dock begreppet på det sistnämnda, det vill säga att fascismen är den primära ideologin och milj öengagemanget vävs in i en fascistisk ideologi. Det finns det ingen sammanhållen ekofascistisk rörelse eller ideologi utan snarare spridda individer och grupper som kombinerar mer eller mindre våldsbejakande radikalnationalism med en miljöpolitisk retorik utan att nödvändigtvis beteckna sig själva som ekofascister.

Traditionellt har miljöfrågor i första hand kopplats till grupperingar och personer som uppfattas som politisk vänster.‘ Politiker och grupperingar som uppfattats som högerkonservativa eller reaktionära har snarare associerats med klimatförnekelse och ointresse för miljöfrågor. Under senare tid har dock grön retorik, till exempel inom delar av den så kallade alternativhögern, sammanvävts med kulturkonservativa och etnonationalistiska tankegångar. Alternativhögern har tidigare gjort sig känd för att vinna anhängare genom ett populariserat och samtidsanpassat uttryckssätt, samtidigt som de ohämmat hämtat inspiration från 1900-talets fascism och nationalsocialism.

Historiskt har extrema grupper ofta inkorporerat aktuella teman i sina ideologier för att vinna fler anhängare och sympatier, så i en tid av ökande klimatoro kan det vara ett opportunistiskt drag att inkorporera miljöengagemang i en radikalnationalistisk ideologi. Ett drag som ekofascimen delar med många av de nyare radikalnationalistiska rörelserna…” (s. 3)

(Pentti Linkola, finsk øko-fascist, ornitolog…)



29. november 2020

CFDP-rapport: 100+ ikke-voldelige mænd er imod BLM & MeToo, krænker minoriteter… ‘emotionally’

Jeg har tidligere blogget om Christian Mogensen fra Center for Digital Pædagogik (CFDP), senest da han til DR Nyheder advarede mod ‘antifeminismen’: “…vi har det retoriske tilløb. Vi mangler bare det ene angreb.” Der er gode stillinger i at forske i postulerede ‘voldelige højreradikale’, og sammen med Cand.psych Stine Helding Rand har han netop udgivet et skattefinansieret rapport for Nordisk Ministerråd. En på alle måder overflødig udgivelse, hvis vage forbeholdne konklusioner, kun giver basis for det forventelige: Behov for yderligere forskning.

Titlen er ‘The angry internet – A threat to gender equality, democracy & well-being’, og formålet er at undersøge den danske og nordiske ‘manosfære’. Der er ikke et eneste dansk eksempel på vold med udspring i antifeminisme, men Breivik er stadig et selvstændigt argument. Der gennemgås kvindehadske miljøer på Twitter, Reddit og 4chan, og begreber såsom Incels (Involuntary celibates), MRAs (Men’s Rights Activists), MGTOWs (Men Going Their Own Way) og PUAs (Pick-Up Artists). Uha, der findes mænd der åbent modarbejder venstreradikale feministers agenda.

Symptomatisk for rapporten, så bruges der to helsider på at beskrive Gab, et mindre censoreret alternativ til Twitter (s. 73-74). Det erkendes, at ‘the lack of open discussion and equal exchange of ideas’ radikaliserer subkulturer, hvad udgør et demokratisk problem, men rapporten anbefaler naturligvis ikke mindre censur på sociale medier. Bemærk tvetydigheden…

“One threat of free speech-platforms like Gab is that if only one political ideology feels a need for free speech, those views will seldom be challenged and it therefore effectively becomes a digital echo chamber. This incentivises a strong us vs. them-narrative, as noted on both Gab, incels. co, 8chan etc. where users talk of ‘normies’, blue- pills, soyboys and more, as a political and societal opponent, though without engaging in discussions with them, as they are on separate platforms.” (s. 74)

Det ville være befriende, hvis rapporten så anbefalede mindre censur på sociale medier, men det er ingenlunde tilfældet. De mange tilknyttede konsulenter er en broget forsamling af ekspert og identitetspolitiske aktivister – i det omfang det overhovedet giver mening at skelne. Det være sig eksempelvis Zetland-skribenten Frederik Kulager, der festede på skrift, da Youtube begyndte at shadowbanne Rasmus Paludan. Listen inkluderer derudover feministen Emma Holten, aktivisten Natasha Al-Hariri og mere ukendte Michael Bang Petersen, Lasse Lindekilde, Lumi Zuleta, Lene Stavngaard, Helena G. Hansen, Rasmus Munksgaard og Esther Chemnitz.

Der er ingen klare definitioner, og alt er således problematisk per definition, men alligevel konkludereres det at de anslåede 100 til 850 nordiske debattører i ‘The Manosphere’ ikke er farlige: “In the data gathered for this report, however, no indications of intentions to act upon misogynistic opinions have been noted.” (s. 30)

Det understreges i slutningen af rapporten, at der i øvrigt heller ikke er mange danskere i de her ikke-voldelige subkulturer, som de statsansatte feminister målretter sit virke imod.

“A quick look on the Nordic search key reveals that the Danish search key is more developed than the Swedish and Norwegian search keys… However, as visible in Table 3, Denmark does not come out as the dominant of the Nordic languages on any of the platforms, even though the Danish part of the search key is more elaborate. On 4chan it even appears that Danish is the second rarest language. (s. 101)

Det skrives ikke ordret, men kan man læse lidt mellem linjerne, så handler det ikke for frygten for vold. Det handler om frygten for ideologisk modstand, camoufleret bag plusord. Den yderste venstrefløj vil gøre dissens illegitim, og da selverklærede demokratiforkæmpere ikke åbent kan bifalde censur, så er der nødt til at være et farligt voldspotentiale et eller andet sted derude. De kommende år vil de formentligt tale om ‘mørketal’.

Frygten er dog også, at tilfældige debattører risikerer at blive ‘desensitized to the violent and anti-progressive rhetoric’, og det er naturligvis også hæmmende for minoriteters ytringsfrihed, at de møder modstand på sociale medier: “… poses the risk of causing harm to others, physically and/or emotionally.”

Minoriteters følelser trumfer højrefløjens ytringsfrihed. Racisme er ikke en ytring, men en handling, kan man læse i diverse AFA-skrifter. Her er den akademiske udgave. Jeg har ikke læst rapporten slavisk, og det kommer jeg heller ikke til. Livet er ganske enkelt for kort til den slags.

(Center for Digital Pædagogik, 2020; Mere: The Angry Internet / Dansk resume)

Udpluk

“In this report it is concluded that specific Nordic misogyny is present on all three platforms though the amount varies from platform to platform – from 0.4% on Twitter, over 1.6% on Reddit, to 5.0% on 4chan1. Based on these numbers, it was estimated that a total of up to 850 active Nordic users had posted misogynistic and antifeminist content on the three select forums during the last year. … While the estimated amount of up to 850 Nordic aggressively misogynistic users can seem trivial in a political perspective, it does not take into it does not take into account how many passive consumers of the 850’s rhetoric there is. These passive consumers are at risk of being desensitized to the violent and anti-progressive rhetoric used by the 850. Through qualitative interviews and field observations the analysis identified spillover effects of misogynistic content, in the form of phrases, neologisms, ideologies, and worldviews, migrating into ‘mainstream social media’. This spillover effect risks establishing a discourse of acceptance toward misogynistic rhetoric, which in turn could deter women (especially young) to refrain from participating in the public online debate.

One important point established in interviews with participants on aggressively misogynistic forums, and through observations on the same forums, was that many of the users had originally sought emotional and social support from the forums. Later these supportive structures had given way to narratives thought to be less ‘un-manly’, dealing less with vulnerability and unhappiness, and more with vengeance, assertiveness and ideas of (taking) power (back). Some of these forums were formulated in perspective of a ‘men vs. women’ idea, and as such had a (male) user base already feeling alienated from the usual intergender socializing. The users often describe themselves as ‘losers’ or (socially) unattractive, but seem to lack pro-social and pro-male communities, outside of these.

In order to deal with the issues of misogyny the following main recommendations are put forth:

– Forming partnerships with the most troubled forums to educate current moderators, or by installing volunteers, to help establish and reaffirm the support systems that these online communities are for many of their users. By mitigating the echochamber effect that these forums can often hold, and by trying to build bridges to the society that the users feel have shunned them, the brunt of the harmful ‘us-and-them’ rhetoric and mindset could be avoided.

– Building literacy and developing a more equal perspective on the possibilities and capabilities of each gender. Such engagement should target both children, youth, adults, and professionals, through a greater focus on gender, gender identity, and gender development. Furthermore, this can lead to changing and expanding gender norms and ideals to become more inclusive and to create room for diversity and standing up against traditional and stereotypical gender roles.

Requiring identity authentication in order to create accounts on social media platforms would diminish the amount of fake accounts considerably. …” (s. 2)

—–

“One often cited solution to any such problems of hate speech or gender- or minority targeted aggressive rhetoric is to close down the platforms. De-platforming the ideas, and hoping that they dissipate. Even if the notion of de-platforming carried any anti-radicalizing merit, it would largely negate the problem initiating the complex situation to begin with…

De-platforming can be viewed as a tool to close down particularly problematic networks, but should not be done without any secondary action, to ‘catch’ the users before they simply migrate from the now closed down forum, to the next – often to an encrypted or more elusive forum. Likewise, banning certain users will either motivate them to move on to other platforms or create new accounts. In the best of worlds, this will solve the democratic problem of these users preventing minorities and women from participating in the democratic processes of discussions online, but will not solve the problem of the wellbeing of the men themselves. Therefore, different strategies should be employed.

Having a place to talk about one’s problems is often a good thing, seeing as this can offer relief, and thereby limiting the probability of the individual needing a physical (or verbal) outlet. On the other hand, the culture on these platforms can also further fuel already budding thoughts, cementing them as peer-qualified political and social opinions. In essence, there is a fine line between having a place to vent, seek boundaries, and develop one’s identity, and fostering societally undesirable beliefs and attitudes. The former is a positive, while the latter poses the risk of causing harm to others, physically and/or emotionally.

… tackling this issue requires interventions on multiple fronts. Creating a change in culture requires early intervention, but such changes take a long time to take effect. Therefore, more immediate action is required as well. Early intervention could be in the form of educating child caregivers to be less gender stereotypical in their daily interactions and verbal exchanges with the children. Instead of lauding girls for their princess-like appearances and niceness, whilst at the same time complimenting the boys on being tough, fun or assertive, a more gender-neutral approach should be considered.

These small day-to-day interactions are part of a bigger picture, forming the way children see themselves and others in terms of gender, what is expected of each gender, and what each gender is and is not capable of. … The authors of this report see it as evident, when observing in maledominated online communities, that men more easily identify with aggressive emotions and strategies than ‘weak’ and emotional ones. This trait can lead to the problems being re-framed as political and gender-oppressing of men, and a call-to-arms to fight back against perceived evil oppressors, instead of daring to talk about the negative feelings that led the men there in the first place.” (s. 24)

—–

“The Men’s Rights Activists is a reactionary movement, meaning, it has emerged as a reaction to another social movement gaining support and momentum – in this case a reaction to feminism and multiculturalism (e.g. MeToo and Black Lives Matter). MRA’s can, in some instances, divert from past egalitarian movements such as the aforementioned BLM and MeToo, as it is focusing rather on removing rights from others, than gaining some for its own. Many key objectives for MRA’s are to roll back or halt the changes other movements are making.

They are trying to attain this goal by focusing on key feminist issues, such as equal pay, sexual assault, abuse against women, and the representation of women in popular and entertainment media, from a conservative ‘men suffer more than women, and women are actually just trying to blame men for their problems’ point of view. Most rape stories are perceived as false, and campaigns like #metoo are seen as ‘witch hunts’ designed to demonize men. By combating the feminist goals, under guise of them attacking women, they aim to reframe an anti women’s-rights-movement as a Men’s Rights Movement.

Most MRA movements see rights and power as a zero sum-game. Here the notion of women and minorities gaining the same liberties and societal influence as them is a threat to what they have always had. What the others gain, are feared to be lost on their own account. Therefore the feminist movement gaining traction throughout the last decade, becomes extremely threatening to the ipso facto sovereignty of the white man. Furthermore, the MeToo-movement, aiming at protecting women from men, is seen as an attack on the rightful rule over the sexual landscape, and therefore also an attack on said sovereignty.

Thus, Men’s Rights Activists are not only interested in protecting the rights of men, but also in cutting short the rights of women. Interestingly, MRAs and feminists focus on a lot of the same issues; e.g. oppressing gender-based stereotypes, violence and aggression in men, the overlooking and ignoring of assault against men, the skewed division of parental leave and child care, and the lack of openness towards men showing emotions among other issues. However, where feminists see this as being the fault of the patriarchal society and gender-based norms, MRAs see feminism as the root cause. (s. 48)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper