12. november 2020

Eks-muslim: “Når kristne vender den anden kind til, gør de det bare lettere at hugge hovedet af dem.”

Weekendavisens Allan Sørensen har set nærmere på islamiske landes forhold til Frankrig, efter Macron offentligt har taget ytringsfrihedens parti, og undsagt Koran-baseret vold. I den forbindelse har han blandt andet talt med eks-muslimen Yasmine Mohammed, der mener det modsatte af den gennemsnitlige Facebook-muslim. Eksempelvis en Haaji Abdi, som jeg debatterede lidt med onsdag eftermiddag: “Vi lever aldrig med provokation.”

Fra Weekendavisen.dk – At blive født i en stald gør dig ikke nødvendigvis til en hest (kræver login).

“Siden den franske lærer Samuel Paty fik skåret hovedet af som hævn for at bruge Charlie Hebdos karikaturer af profeten Muhammed i sin undervisning, er en ny såkaldt karikaturkrise opstået. Denne gang med Frankrig i centrum.

… Dét, der i øjeblikket karakteriserer reaktionerne i lande som Jordan, Egypten og Saudi-Arabien, er, at den folkelige tone på de sociale medier er langt hårdere end de udtalelser, der kommer fra landenes ledelser.

… Yasmine Mohammed, canadisk eksmuslim og ytringsfrihedsaktivist, ved ikke, hvor krisen vil ende, men hun er opmuntret over Macrons ageren og uvilje til at bøje sig for de muslimske lande.

Yasmine Mohammed mener ikke, det er muligt at have en dialog med islamister om karikaturerne. For hende er det et valg mellem at bøje og underkaste sig islams dogmer eller stå fast på vestlige værdier.

‘At være forstående og flink fra europæisk side vil ikke blive værdsat. Tværtimod. Det vil blive set som et svaghedstegn,’ siger hun og giver sit bud på, hvorfor Pakistan, Tyrkiet og muslimske borgere i en række lande truer med boykot. For ikke at tale om de seneste ugers terrorangreb. Ifølge Yasmine Mohammed er den brede opfattelse blandt islamister, at europæerne kan presses til at bøje sig.

‘Jeg er vokset op med en sætning, min egen mor plejede at sige,’ fortæller Yasmine Mohammed: ‘Når kristne vender den anden kind til, gør de det bare lettere at hugge hovedet af dem.’ Ifølge Yasmine Mohammed kan man lige så godt lade være med at håbe på, at islamister en dag vil tage vestlige værdier til sig: ‘Som vi plejede at sige: at blive født i en stald gør dig ikke nødvendigvis til en hest. Forstået på den måde, at islamisters loyalitet altid vil være over for den muslimske ummah (nation)…

De henvender sig ifølge Yasmine Mohammed til islamisten i den enkelte muslim for at få ham eller hende til at vende sig mod de demokratier, de bor i, som en slags frihedskæmpere i den islamiske nations navn. En kamp mellem os og dem.”

(Charlie Hebdo-Muhammedtegning på regeringsbygning i Montpellier, 27. oktober 2020; Foto: Le Monde)


Stig Grenov (KD): “Med Aserbajdsjans nuværende krigshandling står vi på kanten af et folkemord…”

Efter de seneste terrorangreb i Frankrig, skriver Kristendemokraternes formand Isabella Arendt på JP.dk, at kampen ikke står mellem ‘kristne og muslimer’, og det ikke må blive til ‘en religiøs kamp mellem mennesker’: ‘Det er det ikke!’. Den tidligere formand gør sig ikke ligeså godt på tv som den statskundskabsstuderende, men til gengæld er han noget tættere på skiven. Stig Grenov i Kristeligt Dagblad – Danmark må støtte armensk frihedskamp.

“Mens Vestens øjne hviler på valget i USA, og vi kæmper med coronakrise, er Nagorno-Karabakhs kristne udsat for Aserbajdsjans militære aggression. Spørgsmålet er, om armenierne igen skal se deres sprog, kultur og tro undertrykt, eller om vi fra dansk side vil vågne op og reagere på det angreb på det armenske folk, der foregår i Europas egen baghave.

… der skal sendes et utvetydigt signal til Tyrkiet om, at alle drømme om et nyt osmannisk rige vil slå fejl.

For området, der kæmpes om, hedder Nagorno-Karabakh. Det har altid haft et stort kristent, armensk befolkningsflertal. Men i 1921 gav Stalin enklaven til Aserbajdsjan. Dels for at skabe splid mellem kristne og muslimer. Dels i et forsøg på at tækkes Tyrkiet som allieret.

Området havde selvstyre indtil 1993, hvor Aserbajdsjan afskaffede det. Herefter erklærede det sig selvstændigt, fordi dets kristne befolkning blev udsat for overfald og drab. Med Aserbajdsjans nuværende krigshandling står vi på kanten af et folkemord begrundet i nationalisme og religiøs fanatisme. …”

(Hærværk mod armenske grave i Marseilles, angiveligt januar 2020; Twitter)

“In Marseille turk-azerbaijani vandals are destroying Armenian cemeteries. As the great French writer Victor Hugo said: ‘Where you see destruction, death, robbery and violence, you know, the Turks passed there.’ (Makar Ghazaryan, Twitter, 6. November 2020)



11. november 2020

Th. Hoffmann: “Problemet er jo bare, at gerningsmændene i den grad har religion og er muslimer…”

‘Ny bog viser Muhammads mange facetter’, kan man læse hos POV International, der lader Jakob Skovgaard-Petersen præsenterer sin nye bog. “Det interessante ved Muhammed, er efter min mening ikke, hvem han oprindelig var…”, men hvordan muslimer og kristne har set på ham historisk. En bekvem vinkel.

Så er der mere kød på professor Thomas Hoffmann, der i en kronik i Politiken giver salonsocialisterne akut behov for lugtesalt – Muslimer må droppe virkelighedsfornægtelsen.

“Lige nu synes en ny jihadistisk terrorkampagne at være i proces: angrebene på de forvekslede Charlie Hebdo-medarbejdere i Paris, Paty, kirkegængerne i Nice og senest en synagoge og cafégæster i Wien. I den muslimske verden myrder og lemlæster muslimske terrorister også løs – i en skala og med en intensitet helt uden for kategori i sammenligning med Europa.

Op gennem 00’erne har vi læst det ene afstandtagende kommuniké, charter, fatwa, tweet og facebookopslag efter det andet. … det sprog, som man almindeligvis møder i kølvandet på endnu et muslimsk udført terrorangreb, er alt for ofte overfladisk, floskuløst, sentimentalt, relativiserende og bortforklarende og derved ude af stand til at identificere og analysere det problem, som såvel muslimer og ikkemuslimer er ofre for i dag.

… For det andet oplever man igen og igen det, jeg kalder pseudotakfir. Takfir er et klassisk islamisk begreb og praksis, hvor man erklærer en muslim for ikkemuslim, altså en slags kætterstempling. Konsekvensen af en sådan takfirstempling er principielt fredløshed og dødsstraf.

Ekstremistiske muslimer benytter sig netop gerne af takfir over for deres trosfæller og fordømmes derfor ofte for det af mere moderate muslimer for deres puritanske dømmesyge. Det ironiske er imidlertid, at de forskellige terrorfordømmelser næsten altid forfalder til en tilsvarende takfirtaktik uden tilsyneladende at erkende overlappet.

Det giver sig til kende i vendinger som ‘de har ingen religion’, ‘det er ikke muslimer’, ‘det er ikke ægte islam’ – eller ‘der findes ikke noget, der hedder islamisk terror’.

Paradokset adresseres aldrig – for det analytiske og selvkritiske blik mangler. Problemet er jo bare, at gerningsmændene i den grad har religion og er muslimer – angrebene udføres almindeligvis under lovprisning af Guds storhed, med minikoraner tæt på kroppen og rituelt rensede kroppe. At hævde, at disse terrorister reelt ikke er troende muslimer, er udtryk for en farlig virkelighedsfornægtelse.

For det tredje synes alt for mange af fordømmelserne at mangle historisk-kritisk vilje eller evne. For eksempel når det entydigt slås fast, at den islamiske tradition fordømmer drab på civile. Begrebet civile findes simpelthen ikke i traditionen… Et klassisk eksempel, som man har set mange gange i denne ombæring, er påstanden om, at Koranen forbyder drab, fordi den rummer et vers, hvor det slås fast, at det at slå et menneske ihjel svarer til at dræbe hele menneskeheden.

Problemet er bare, at verset (sura 5, vers 32) næsten altid gengives i amputeret format. Afgørende detaljer undlades belejligt. Verset lyder nemlig i sin fulde ordlyd således: ‘På grund af dette har Vi foreskrevet Israels børn (Koranens betegnelse for jøderne), at hvis nogen dræber et menneske, uden at det sker som hævn, lige for lige, eller for at have skabt fordærv i landet, er det, som om han havde dræbt alle mennesker’. Her skal man dels lægge mærke til, at verset indfører to vigtige forbehold over for forbud mod drab, dels, at hævndrab er legitimt ligesom drab på dem, der skaber ‘fordærv’ i landet – sidstnævnte er naturligvis en så vag og elastisk term, at enhver kan beskyldes for at skabe ‘fordærv’. …

Indtil videre har jeg desværre ikke observeret nogen problematisere disse forbehold. For slet ikke at tale om verset, der følger lige bagefter, og som lyder: ‘Gengældelsen for dem, der fører krig mod Gud og Hans udsending og stræber efter at skabe fordærv i landet, er, at de bliver dræbt eller korsfæstet eller får deres hænder og fødder hugget af i modsat side eller bliver fordrevet fra landet. Sådan er det’. Versets kontekst knyttes traditionelt til en historie om Muhammad, hvor han brugte amputationen (samt udprikning af øjne). Ja ja, vil nogle indvende, men det er vel ligegyldigt, hvad Koranen siger? ‘Koranen i sig selv er tavs’ er frasen, der rutinemæssigt luftes.

Det, det handler om, er, hvordan muslimer tolker det. Nuvel, her er et eksempel på en fordømmelse af 11. september-angrebet fra en lang række indflydelsesrige arabiske islamiske lærde og meningsdannere: ‘Alle muslimer bør være forenet imod alle dem, som terroriserer de uskyldige og som begår drab på ikkekombattanter uden en forsvarlig grund’. Denne sidste præciserende detalje, ‘uden en forsvarlig grund’, åbner ligesom det førnævnte koranvers for en afgrund af potentielle voldelige reaktioner.

(Mozambique, hvor IS-associerede militser netop har halshugget 50 personer, 6. november 2020)



9. november 2020

Ida-Sophia Petersen, The Voice-vært: Islamiske terrorister ‘er ikke muslimer’, og ‘har ikke en religion’

Ida-Sophia er vært på The Voice, og vil således være ukendt for de fleste. Hun skulle angiveligt være kæreste med en Brøndby-spiller, og har blandt andet medvirket i Loud-podcasten ‘Ung og forvirret’. Kommentar af Ida-Sophia Petersen på EB.dk, der går i rette med Nye Borgerlige, og brokker sig over Facebook-kommentarer fra ‘Bent og Hanne’ – Ida-Sophia: ‘Det er muslimerne der er under angreb’.

“… Jeg står heller ikke i badekåbe og flipflopper på gaden hver morgen og råber, at jeg altså har retten til min lejlighed og mit sommerhus i Karrebæksminde, selvom det i princippet er sådan, det forholder sig.

… Det er i forvejen ikke nogen hemmelighed, at både medier og politikere gang på gang tegner et skræmmebillede af danske muslimer, omend det er unge drenge i S-toge eller somaliske begravelser under corona. Muslimer er en udsat minoritetsgruppe i vores samfund, som er både misforstået og forfulgt.

De psykopater, der skyder folk på åben gade, skærer halsen over på uskyldige mennesker eller sprænger sig selv i luften, er ikke muslimer, de er terrorister og har ikke en religion, uanset hvor mange gange de råber profetens navn.

… Vi er nødt til at skelne mellem islam og terrorisme. De to ting er ikke det samme, og tegninger er ikke et billede på danskernes stolthed og frihed, men et billede på noget, der styrker en etnocentrisk og racistisk kultur, som kun gavner den herskende klasse og splitter resten af samfundets medlemmer ud imod hinanden.

… Vi har nogle meget magtfulde mennesker, der fra deres manifesterede højborg vil trykke tegninger, der førhen har gjort Danmark til et enormt utrygt sted at være. Jeg mener trygt som dengang, hvor man knap kunne træde ind i metroen uden at overveje, om man ville komme op til overfladen igen eller deltage i Distortion uden at tænke over, om det kunne være det næste terrormål. De får frit spil, til trods for de om nogen lægger i kakkelovnen til krig og terror.

Ytringsfrihed er ikke en pligt til at håne minoriteter. Det er faktisk ikke engang en ret til det…”

(Kujtim Fejzulai, 20-årig albansk muslim/terrorist; Foto: The Sun)



8. november 2020

Ph.d.-studerende: Stater bør afskaffes, forsvaret af dem ‘bunder i mere eller mindre eksplicit raceteori’

Uden nationalstaten forsvinder grænsen for lovens udstrækning, og hermed demokratiet som sådan. Det kan man selvfølgelig godt ønske, men ‘anvendt socialisme’ ender altid med mere af det, der gør liberaldemokratismen slem, og mindre af det, der gør det god. Kronikøren herunder er troende marxist. ‘Når først du er rød er skaden sket’.

Kronik af ph.d.-studerende Markus Christian Hansen i Information – Nationalstaten er gjort af vold og chauvinisme – lad os afskaffe den.

“Nationalismen er i fuldt flor. Mette Frederiksens åbningstale til Folketinget er blot et af de seneste udtryk for en tankeverden, der placerer det nationalstatslige etniske interessefællesskab som centrum for al politik. Men nationalstaten er ikke evig – og den både kan og må afskaffes.

Nationalstaten er per definition ekskluderende. Den forudsætter specifikke fysiske grænser og en befolkningsmæssig kulturel, lingvistisk eller etnisk karakter – et forestillet nationalt fællesskab. Hvordan man kan bevare nationalstatens etniske og kulturelle karakter, er et hovedærinde for politikerne i dag.

‘Udlændingepolitikken betyder meget for, hvilket land vi ønsker at være,’ kan man læse på Socialdemokratiets hjemmeside. Danmark forstås som nødvendigvis forskellig fra eksempelvis Tyskland eller Somalia. Men dette har voldelige konsekvenser – både i ord og handling. En velkendt konsekvens heraf er en konfliktforståelse, der bunder i mere eller mindre eksplicit raceteori.

I dag behøver vi ikke engang at se til Nye Borgerlige for at finde sådan en, når Socialdemokratiet skriver på deres hjemmeside, at i ‘Danmark har befolkningen forandret sig hurtigt på kort tid. I 1980 havde en procent af den danske befolkning ikkevestlig oprindelse. I dag er det otte procent. Det er en udvikling, der er sket over bare én generation’, så udtrykker partiet en frygt for en ‘Den Store Udskiftning’ – en ekstremistisk konspirationsteori, der dikterer, at der gennem indvandring vil ske en erstatning af den ‘oprindelige’ befolkning.

Det er en idé, som vi ellers normalt finder på den yderste højrefløj, og som allerede har ført til massakrer i blandt andet USA og New Zealand.

… opretholdelsen af nationalstaten som enhed kræver, at man opbygger mekanismer, som kan regulere befolkningssammensætningen og dens kulturelle, etniske og sproglige karakter. I Danmark er det mest sadistiske eksempel herpå asyl- og hjemrejsecentrene… under nationalstatens hjul bliver forestillinger om retfærdighed og oplysning erstattet af en psykopatisk mangel på empati, som udspringer direkte af hensynet til nationalstatens integritet. …

Begge fløje deltager i en politisk, parlamentarisk proces, som forudsætter grænsernes fortsatte eksistens. Deres såkaldte løsning på spørgsmålet om indvandring fra Øst til Vest og fra Syd til Nord kan aldrig blive andet end en voldelig, chauvinistisk opretholdelse af et grænseregime i nationalstatens navn. …

Det er på tide, at vi tager idéen om at afskaffe grænser seriøst.”



7. november 2020

Dømt for dokumentation: ‘Officielt af hensyn til de pårørende, men i høj grad også af politiske grunde’

Da masseindvandringen kulminerede i 2015, kommentererede journalist Lasse Jensen billedet af den druknede 3-årig migrant Alan Kurdi. De ord kan man tænke lidt over, når medier nu kan fortælle at en 71-pige kvinde er idømt ‘6 måneders betinget fængsel’ for deling af den meget omtalte ‘Marokko-video’ på ‘en islamkritisk Facebook-side’. Fra Information.dk – Et brutalt foruroligende billede (2015).

“Der er billeder, som kræver publikation, selv om vores eget verdensbillede og dets etik i teorien bør forhindre det. Debatten om disse ’ikoniske’ billeder tjener måske mere som en slags selvbeskyttelse. Når de er brutale og viser, at krig faktisk dræber og lemlæster mennesker, bliver mange medier bange for reaktionen. Krigsførende stater censurerer faktisk den slags billeder af egne faldne. Officielt af hensyn til de pårørende, men i høj grad også af politiske grunde.

Billedet af den lille druknede dreng i strandkanten har samme ikoniske kraft. Det bliver måske det billede, der i årtier vil stå tilbage som et symbol på flygtningekatastrofen i 2015. Ligesom billedet af Kim Phúc vil den lille døde Aylan Kurdi blive brugt og misbrugt. Men de er begge symboler på den uomtvistelige kendsgerning, at krigens og flugtens mest uskyldige ofre er børnene. Derfor skal billedet ikke sløres. Det skal bringes.”

(Ikke-ikonisk sløret billede af unavngivet terroroffer, La Rambla, Barcelona, 17. august 2017)

“Hvis man viser et dødt barn, der blev offer for terroren i går i Barcelona, bliver man bedt om at fjerne det, eller Facebook fjerner det, fordi man anmeldes. Man må ikke vise ’symboler’ på den terror, der er blevet virkelighed overalt i EU. Da man viste et dødt barn i en vandkant blev det vist mange millioner gange og blev et symbol på flygtningekrisen.” (Karen West, 18. august 2017)

Oploadet Kl. 11:34 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


6. november 2020

Berlin: Mindehøjtidelighed for Samuel Paty saboteret – “… doch das bekommen, was er verdient hat.”

Berlingskes Troels Heeger skriver på Twitter, at muslimske elever har saboteret en mindehøjtidelighed for Samuel Paty. “‘Problemet er relativt stort i Berlin,’ siger næstformand for skoleledere. ‘Vi har alle en smule angst,’ siger lærer ved berlinsk gymnasium. ‘Det er godt, at jøderne blev dræbt,’ siger elev.”. Fra Der Tagesspiegel – Wieso muslimische Schüler die Enthauptung eines Lehrers gutheißen.

“Der Pädagoge, der sich bei Hendrik Nitsch, dem Schulleiter der Gustav-Freytag-Schule, meldete, hatte bestürzende Nachrichten. Es war der Tag der Schweigeminute für den enthaupteten französischen Lehrer Samuel Paty, auch an der Integrierten Sekundarschule in Reinickendorf gab es diese Geste. Der Lehrer berichtete nun: Ein muslimischer Schüler der achten Klasse habe die Schweigeminute gestört und erklärt, Paty habe ‘doch das bekommen, was er verdient hat. Der gehörte hingerichtet. Er hatte den Propheten beleidigt.’

Insgesamt vier Kollegen, sagt Nitsch dem Tagesspiegel, seien zu ihm gekommen. ‘Der Tenor ihrer Berichte war immer der gleiche: Muslimische Schüler sagten, diese Tat sei richtig gewesen, bloß keine Schweigeminute für so jemanden.’

Nitsch ist auch stellvertretender Vorsitzender der Interessensgemeinschaft Berliner Schulleitungen, er sagt: ‘Wir müssen das aufarbeiten, so kann es nicht weitergehen. Das ist ein relativ großes Problem in Berlin.‘ Mit dem Schüler wurde ein Gespräch geführt, aber das reiche ja nicht. ‘Wir müssen darüber nachdenken, wie wir die Mitläufer, die so etwas nur nachplappern, erreichen.’

Ein Lehrer an einer Integrierten Sekundarschule in Schöneberg erzählt, einer seiner muslimischen Schüler habe gesagt: ‘Dass jemand umgebracht wird, ist doch nicht so schlimm.’ Der Pädagoge ist überzeugt, ‘dass dieses Denken an meiner Schule weit verbreitet ist’.

Karina Jehnichen, Leiterin der Christian-Morgenstern-Grundschule in Spandau, eine Einrichtung mit hohem Migrations-Anteil, sagt über ihre muslimischen Schüler: ‘Viele sind in ihrem Denken so verfestigt, dass sie keine andere Ansichten mehr zulassen.’

Das Sicherheitsgefühl ist zumindest bei einigen Pädagogen weg. ‘Ich habe jetzt Angst’, sagt eine erfahrene Schulleiterin. ‘Das Lehrpersonal hat ein mulmiges Gefühl’, sagt Nitsch. Und Lea Hagen, Lehrerin an einem Kreuzberger Gymnasium sagt: ‘Eine gewisse Angst haben wir alle. Aber viele reden nicht darüber.’

Die Freude über beziehungsweise die Sympathie für den Tod von Paty ist ja nur ein Symptom. Das Problem, sagen Pädagogen, gehe viel tiefer. Es geht um die generelle Vorstellung, wie man Religion lebt, welche Werte zählen, wo Toleranz endet. Viele Schüler mit streng konservativen Eltern bekommen in der Moschee oder zu Hause ein Weltbild vermittelt, in denen Homophobie und patriarchalisches Denken Alltag ist. ‘Die Schüler kommen aus einer Parallelgesellschaft’, sagt der Verbandsvertreter Nitsch, ‘die gehen neben der Schule noch in die Moschee, die werden dann mit einer Demokratie konfrontiert, die sie in ihrer Parallelwelt nicht kennen.

(Der Tagesspiegel, 5. november 2020: Radikales in Berliner Klassenräumen)


Tilbage i 2004 var det ikke konspiratorisk at postulere valgfusk: ‘Sådan stjal Bush valget’, skrev EB…

Selvom Trumps chancer for genvalg mest er teoretisk, så skal han naturligvis forfølge chancen. Det giver dårlige overskrifter, for medierne har besluttet at mistanke om valgsvindel er en konspirationsteori, der i sin kerne er farlig for demokratiet. Sådan har det ikke altid været. Flere trækker tråde til valget i 2000, men der var også beskyldinger om valgfusk i 2004, da George Bush opnåede genvalg. Ekstra Bladets Bo Elkjær, der året forinden vandt Cavlingprisen, skrev kort efter valget en solohistorie om valgfusk i Ohio. Det gav forsider og dobbeltopslag i Ekstra Bladet, omtale i dagbladene, og indslag i Radioavisen. Der var ikke fugls føde på historien.

Beskyldningerne var baseret på en venstreorienteret EDB-mand med en klar dagsorden. Det lykkedes ham ikke at overbevise amerikanske medier, og sagen døde ud. En skønlitterær dansk forfatter skrev om emnet et par år senere, men det blev det ikke mere rigtigt af. Bo Elkjær er i dag webredaktør for Journalisten.dk. Mere om sagen her: I, II, III.

“Another election held and another election stolen. In 2000 Bush stole the election by restricting the ability to vote by those people most likely to vote against him… Not only has another election been stolen but our democracy is now gone. (Clinton Curtis, Ekstra Bladets kilde)

(Ekstra Bladet, 7. december 2004, forside)

(Ekstra Bladet, 15. december 2004, forside)

(Ekstra Bladet, 15. december 2004, 1. sektion, s. 10, udsnit)

“Det var exit polls, der afslørede Yushchenko, nøjagtig som det var exit polls, der indikerede massiv valgfusk først og fremmest i den såkaldte battleground-stat, Ohio og derudover i 26 stater. 350.000 vælgere blev af republikanske embedsmænd forhindret i at stemme – enten ved ganske enkelt ikke at få en stemmeseddel, eller ved ikke at få sin stemme talt. I et valg, der blev afgjort af 118.000 stemmer, var det mere end rigeligt til at have indsat Kerry som præsident. Exit polls viste, at Kerry ville vinde Ohio med 4,2 procent. Men Bush vandt med 2,5.” (Mathilde Walter Clark, MetroXpress, ‘Det stjålne valg’, 2006)



3. november 2020

Nyholm fra sin Wien-adresse: “Jeg har lige set en mand, som blev skudt af en af gerningsmændene.”

Jeg har flere gange blogget om JP-skribenten Per Nyholm, der med adresse i forskellige europæiske storbyer agiterer for (Tyrkiet i) EU, og med jævne mellemrum kritiserer masseindvandringens modstandere. Islam er blot en religion som alle andre, og vi her i det provinsielle Danmark må lære at leve med det. Nyholm er et ekko fra 90’erne, hvor alle der kritiserede multikulturen var Auschwich-drømmende nazister, og Trump blot en ‘boligrotte’.

I dag bor Per Nyholm i Wien, og mandag aften oplevede han den islamiske terror fra første parket. For et par år siden var det radikale Jens Rohde, der fik en overdosis af det der ikke har ‘noget med islam at gøre’, og det er jo skønt, når multikulturens ypperpræster oplever den brutale virkelighed. Fra JP.dk – Dansker i Wiens centrum: Jeg har aldrig set noget lignende.

“Jyllands-Postens tidligere korrespondent Per Nyholm bor få hundrede meter fra gerningsstedet. …

‘Der ligger flere synagoger i gaden, hvor angrebet skete og der ligger også synagoger i min gade,’ fortæller han. …

Andre tv-billeder fra videoovervågning har vist en likvidering af en tilfældigt forbipasserende.

Jeg har lige set en mand, som blev skudt af en af gerningsmændene. Et par sekunder efter vendte gerningsmanden om og likviderede ham med et skud i hovedet. Jeg har aldrig set noget lignende,’ siger Per Nyholm.”

(Overvågningskamera, Wien, 2. November 2020; Foto: Twitter)

Per Nyholm i citat

“Er jeg dansker, bosat uden for Danmark i snart 40 år, men arbejdende for en dansk avis? Ville jeg være dansker, om jeg var pakistansk af fødsel, halalslagter på den københavnske Nørrebro, bekendte mig til islam og følte mig dansk? Måske skulle vi lade vor identitet være individuel og flertydig, ikke kollektiv og entydig.” (21. oktober 2018)

Risikoen for, at man i Europa skulle blive dræbt af en terrorist, er ringere end risikoen for druknedøden i badekarret. … Terroristerne truer den enkelte, ikke vore demokratier. Dog, både i det offentlige og politiske liv kunne mere eftertanke gøre nytte, væk fra den ofte hørte stupiditet, at de blot skal sendes hjem, alle sammen. Hvem er disse alle? … Moskéen og en voldelig udlægning af islam giver mening, når man dag efter dag får at vide, at man ikke hører til, hvilket i Danmark og andetsteds klargøres af en højtråbende højrefløj.” (23. juli 2017)

Står vi ved et vendepunkt i en optrækkende krig mellem kristendom og islam? Mig bekendt ikke. … At forbryderbander som al-Qaeda og talibanerne skjuler sig bag en religiøs maske, gør dem ikke til troende, og at opfatte dem som typiske muslimer tjener til dels at legitimere dem, dels at skabe modsætninger i Vesten mellem vore mange kulturer, nationer og nationaliteter. … Jeg er helller ikke i tvivl om, at der forestår flere terrorangreb. Jeg er heller i tvivl om, at de skal mødes med civilcourage og alle retsstatens ressourcer. … Der tales meget om danske værdier? Hvori består disse? Jeg befinder mig hellere mig i selskab med en frisindet jøde eller muslim end med et fundamentalistisk medlem af Dansk Folkeparti eller de mærkværdige skikkelser, som Jyllands-Posten for et stykke tid siden præsenterede i en serie om det nye højre.” (25. februar 2015)

På mig virker nævnte højrefløjs agitation som vrøvl, afsindigt vrøvl, men den har givet stemmer i den politiske debat, hvilket er folkestyrets første prioritet. I Ebeltoft sidder jeg blandt gode venner, og det kommer til en forrygende diskussion. Om Danmark i EU, om flygtninge og fordrevne, om den såkaldte velfærdsturisme, om flygtninge og fordrevne, alt det, som ikke mindst et udansk folkeparti harper på i den hensigt at opnå magt, som det har agt. Om partiet tror på disse sine påståede mærkesager, betvivler jeg. Snarere forsøger man at skabe angst, forvirring, vrede. Den slags er set før, og man behøver ikke at være 100 år gammel for at vide, hvad det førte til.” (24. november 2013)

“Ankomst til Sarajevo ud på aftenen. Den bosniske hovedstad henligger i lys og liv, ikke det liv, der herskede før krigsudbruddet i 1992, og som var kendt for sine meninger, sine mange farver, caféerne, teatrene, aviserne, men dog et liv, muslimsk i grundtonen, utilsløret og frimodigt, en europæisk udgave af Islam, kristne kirker side om side med pyntelige moskéer. Den europæiske højrefløjs karikatur af muslimerne ses ikke. (29. oktober 2010)

“Sig ordet stormoské – og straks dukker højrefløjen op med alle sine fordomme, sit had og sin angst.” (26. august 2010)

“Jeg gentager gerne, hvad jeg har skrevet ved flere lejligheder: Jeg er godt tilfreds med det store muslimske flertal i Danmark. Jeg anser muslimerne i almindelighed for nyttige, venlige og høflige borgere, som jeg gerne omgås og gerne handler med. Problemet er ikke islam, som påstået af dumrianerne, men at islam er blevet kapret af et præsteskab, der kræver tolerance og praktiserer intolerance…” (7. april 2006)

Jeg væmmes, fordi man ikke kan vise respekt for andre menneskers religion og kultur. Jeg væmmes ved foragten for den enkeltes rettigheder og ved den indholdsløse, selvretfærdige pukken på ytringsfriheden, som ikke tager i betragtning, at den udøves under ansvar over for andre menneskers værdier. Jeg væmmes, når jeg i et læserbrev ser islam omtalt som en ‘pest’, mens andre i fuld offentlighed mener, at muslimerne skal ‘vænnes’ fra islam. … Sharia, sharia! Det er de danske og de muslimske ekstremisters kodeord. Godt, så lad det være kodeordet. At man af religiøse grunde principielt godtager muslimsk lovgivning betyder ikke, at man ønsker stening eller håndsafhugning praktiseret i det reelt eksisterende sekulære samfund. … giften lægges ud: de er anderledes, de skal væk. Det er som et ekko af Balkan under Milosevic og Tyskland under Hitler. Pia Kjærsgaard og Søren Krarup himler op om det danske folk. Jeg siger gerne: de hetzer ikke på mine vegne! Også jeg er dansker, men jeg indgår ikke i deres folk.” (14. januar 2005)

Tyrkiet har nu en demokratisk, moderat muslimsk regering, der nok bedre end sine ofte skarpt antireligiøse forgængere kan gennemføre de reformer, der er en forudsætning for Tyrkiets medlemskab af EU inden for den næste generation, og som fortjener Vestens velvilje. … Det sidste, EU har brug for ved Bosporus, er en tyrkisk stat, der som følge af snæversyn og afstumpethed, organiseret af såkaldt kristne, forvandles til en islamisk modstander. Debatten om Tyrkiet må handle om det rationelle og det mulige, ikke om religion. Gud samler både kristne, jøder og arabere. Gud er ikke europæer.” (17. december 2002)



31. oktober 2020

Hizb ut-Tahrir demonstrerede mod Frankrig, dagen efter islamistisk terror-halshugning i Nice-katedral

“Man græmmes over tavsheden når nazister er brune”, skriver Lars Aslan Rasmussen, og spørger retorisk: “hvor er alle de autonome? De såkaldte antifascister? … Hvor er alle de åhhh så moderate imamer”. Fredag demonstrerede Hizb ut-Tahrir foran den franske ambassade, og selvom det isoleret set er noget vås at kalde islamister for ‘nazister’, så har han en krystalklar pointe: Tavsheden er virkelig larmende!

Khalid Alsubeihi, som medierne lejlighedsvis portrætterer som gadeplansmedarbejder er helt på linje med Hizb ut-Tahrir, og bringer eksempelvis et hånede billede af Macron på Facebook. Halshuggede kristne rører dem virkeligt ikke, og de skilter ligefrem med det – ikke blot på sociale medier, men også med jihadflag på Kongens Nytorv, tæt på rytterstatuen af Kong Christian d. V. af Danmark.

Havde vi skrevet 2010, så havde jeg brugt to-tre timer på at dokumentere dødstrusler mod Pia Kjærsgaard på Facebook, men det er det nye normale, og jeg må nøjes med at henvise til massemediernes omtale.

“‘Dø! Du skal dræbes! Dit hoved skal adskilles fra kroppen, og du skal føle samme smerte som franskmanden’ (altså den franske lærer, som tillod sig at vise Muhammedtegningerne som en del af undervisningen, hvorefter han blev halshugget af en islamist på åben gade). Sådan er blot få af de mange hundrede trusler på mit liv, som min Facebook lige nu er oversvømmet af, efter jeg viste en af de 12 Muhammedtegninger.” (Pia Kjærsgaard, Politiken, 30. oktober 2020)

Fra Jyllands-Postens omtale af demonstrationen – Hizb ut-Tahrir rasede foran den franske ambassade.

“Seks blomsterbuketter lå efterladt i støvregnen foran den franske ambassade på Kongens Nytorv i København, mens tilhængere af den islamiske organisation Hizb ut-Tahrir fredag eftermiddag stødte til pladsen i det centrale København.

Det var kun en dag, siden Frankrig blev udsat for det tredje angreb dette efterår. Et terrorangreb, der kostede tre mennesker livet. Den formodede gerningsmand, en 21-årig tunesisk migrant, som i sidste måned var ankommet med et migrantskib fra Tunesien, skar ifølge myndighederne på barbarisk vis hovedet af et af ofrene i en kirke i Nice.
Men budskabet fra Hizb ut-Tahrir, der havde kørt højtalere i stilling på pladsen foran den franske ambassade, var dog hverken sympati for ofrene eller det terrorplagede Frankrig.

Fra talerstolen blev der råbt om en arrogant fransk præsident, falske vestlige værdier, der i øvrigt var i forfald, og et Vesten, som ville tvinge sine værdier ned over muslimer.

‘Vi er her i dag for at udvise et klart islamisk standpunkt. Vi vælger altid profetens side,’ blev der råbt i en aggressiv tone fra den opstillede talerpult til de cirka 100 tilhængere – hovedsageligt unge mænd, der undervejs i protesten stak en finger i vejret.”

(Hizb ut-Tahrir foran den franske ambassade, København, 30. oktober 2020; Foto: FB)

Herunder en række billeder fra demonstrationen. Stram Kurs hyggebrændte et eksemplar af Koranen, og mon ikke de mange gadeplansmedarbejdere på stedet, skulle undgå at demonstrerende muslimer benyttede lejligheden til at tage Koranen bogstaveligt.

(Fotos: Tilsendt)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper