11. december 2020

Tim Jensen: Politikere intimiderer islamforskere, “… mange er bange for ikke at få forskningsmidler”

Tidligere på ugen hørte jeg i radioen, at medierne var alt for kritiske mod Mette Frederiksen-regeringen. Et bizart standpunkt, når banale nazi-associationer problematiseres over flere dage, hvad (jf. meningsmålinger) trumfer det der ligner et klokkeklart grundlovsbrud. Mette er styrket, og det er ikke på trods af medierne.

Et godt eksempel på den socialdemokratiske partistat er det famøse Martin Rossen-interview på ‘hele Danmarks Radio’. Her portrætteres statsministerens ven og tidligere chefstrateg Martin Rossen over 43 minutter uden kritiske spørgsmål. Journalisten bag, Michael Jeppesen, kender flere centrale socialdemokrater privat, og hans produktionsselskab MUST, står blandt andet for Socialdemokratiets ‘Fællesskabspris’. Rådgiveren på denne pris er Sune Gylling Æbelø (hvis bror er samlever med DR-kendis Abdel Aziz Mahmoud), der i dag er ansat som taleskriver for fødevareministeren. Alt det og meget mere kan man læse i Weekendavisen.

Der er stor forskel på de borgerlige og Socialdemokraterne. Sidstnævnte bruger magten, når de har den. I forhold til Islam er det godt i disse år, og man må rose Mattias Tesfaye for at gøre kort proces mod RUC-forskere der vil normalisere sharia-baseret social kontrol.

Den slags piner naturligvis religionshistoriker Tim Jensen, der til Forskerforum fortæller, at han er bekymret for forskningsfriheden, men i dag er så gammel, at han godt ‘tør sige fra’. For fjorten år siden, sagde han helt det samme, og intet indikerer, at det har haft negativ betydning for hans akademiske karriere. Tværtimod.

Personligt vil jeg gerne gøre forskeraktivisterne helt uafhængig af skattekroner, men det har lange udsigter, og ‘liberal tears’ er for nuværende det mindst ringe. Fra Forskerforum.dk – Religionsforsker: ‘Forskning i islam er betændt og politiseret ud over alle grænser’.

“Der har været forholdsvis stille om Tim Jensen siden Muhammed-krisen i 2006. Han har valgt at holde mund, men sagen om rapporten ‘Magt og (m)ulighed’, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har fjernet fra Integrationsministeriets hjemmeside, får ham nu til at reagere. Rapporten er blevet stemplet som ubrugelig og af videnskabeligt dårlig kvalitet af flere politikere, fordi forskerne angiveligt anbefaler koran- og arabiskundervisning som en måde at bekæmpe social kontrol. Det har forskerne dog selv afvist er tilfældet.

Han ser sagen som en del af en større tendens til, at politikerne, ikke mindst efter Muhammed-krisen, forsøger og delvist er lykkedes med at intimidere forskerne til at afholde sig fra at deltage i den offentlige debat ved at hænge dem ud i medierne og ved at true dem til tavshed.

Jeg er så gammel nu, at jeg godt tør sige fra, da jeg ikke længere har noget i klemme. Der burde være større protester fra alle forskere, ikke kun islamforskere…’, siger Tim Jensen.

Han mener, at dansk politik i årtier har været drevet af en islamfjendtlig diskurs i en sådan grad, at det nærmer sig islamofobi.

‘Der er et ensidigt politisk fokus på muslimer, og der eksisterer en forudfattet mening om, at kernen i islam og i muslimske fædres børneopdragelse er undertrykkelse. Alle nyere love i Danmark, der begrænser religionsfriheden, er i bund og grund rettet mod muslimer, og politik i Danmark er drevet af en delvis irrationel frygt for islam. Jeg og især islamforskere er utroligt trætte af hele tiden at få at vide, at vi ikke forsker i islam på den måde, som politikerne ønsker’, siger Tim Jensen.

Han tilføjer, at den seneste sag eksemplificerer, at politikerne dybest set ikke ønsker at blive klogere…”

(Lektor Tim ‘Islam eksisterer ikke’ Jensen, 2016)

“Der er altså nogle politikere, åbenbart, der mener at der er nogle forskere der ikke skal sige det, de siger, på baggrund af deres forskning, og på baggrund er deres egen vurdering. Udover det så mener jeg selvfølgelig, at vi har set eksempel på at den frie forskning, men også ytringsfriheden for forskere er truet. Og det synes jeg er meget uheldigt.” (Tim Jensen, 11. december 2006)



6. december 2020

‘Achmed’ solgte sin sjæl: “.. jeg var aldrig en af dem. Jeg var noget udefra, som fik lov til at være med.’

Det er sjældent der kommer modsatrettede nuancer med i de store dagbladets Hergel-agtige portrætter af indvandrere, men Berlingskes fire sider lange portræt af 25-årige ‘Achmed’ giver begge sider af historien, og blotlægger kulturforskellene. Han har altid været fuldt bevidst om, at han ikke var dansker, og selv når han gjorde sit bedste, skulle der små episoder til, før han vendte tilbage til det trygge indvandrermiljø med kriminalitet og Koran. Et usynligt elastik trak ham tilbage til det kulturelle udgangspunkt.

‘Achmed’ dyrker offerrollen, men indrømmer også at det for 90 procents vedkommende er hans egen skyld. Selvom han var god i skolen og taler godt dansk, så kunne han ikke stå imod provokationer, og vold var for ham den naturlige løsning. Han brokker sig over at politiet tit stopper ham i bilen, og ser ikke det i sammenhæng med det faktum at han er kriminel, og sådan er der flere eksempler på manglende evne til at se sagen udefra.

Der er flere centrale afsnit i interviewet. Eksempelvis da han malende beskriver sin fordanskning på universitetet, som værende at ’sælge min sjæl’. Samuel P. Huntington satte ord på kulturens betydning i 1990’erne, og analysen holder stadig. Kultur har afgørende betydning, og ‘dem & os’-tænkning er et grundvilkår: “Vi ved kun, hvem vi er, når vi ved, hvem vi ikke er, og ofte kun når vi ved, hvem vi er imod.”

Det skal nok passe at ‘Achmed’ blev drillet af danskere i folkeskolen, men det meste handler om hans upassende opførsel. Da han fandt en dansk kæreste blev han vel modtaget af hendes familie. Det eneste eksempel på racisme i fortællingen er i forhold til et muligt ægteskab med en araber: Begge parter var imod. ‘Min mor hader arabere’, og pigens familie ’satte spørgsmålstegn ved, om jeg overhovedet var muslim’, og så var ‘Achmed’ i øvrigt “… for brun. De var lidt lysere, og de ville ikke have deres hudfarve forurenet.”

Langt interview med 25-årige ‘Achmed’ i Berlingske, som burde læses i sin helhed – Achmed følte sig hjemme blandt de danske venner på studiet. Men én episode ændrede alt og ledte ham ind i det radikaliserede miljø (kræver login).

“Hele livet har han søgt efter et fællesskab. Først var det hos de andre indvandrerdrenge i skolen, siden blandt de danske medstuderende på universitetet. Men her blev én særlig episode afgørende for, at han helt skiftede spor og bevægede sig dybt ind i det radikaliserede miljø og siden også den kriminelle verden. …

Hvorfor blev I ikke inviteret med?

‘Fordi vi ikke kunne finde ud af at opføre os ordentligt, jo,’ siger han og trækker undskyldende på skuldrene.

‘Så vi crashede festen. Det var ikke, fordi vi ville drikke. Vi drak kun sodavand dengang, danskerne drak sig i hegnet. Men vi blev sure over, at vi ikke blev inviteret med. Faren til ham, der holdt festen, så os ankomme, og han kom ned og gav os en kasse sodavand og sagde, vi skulle gå om i teltet og sige farvel. Han var faktisk fin nok og fik sagt farvel på en god måde.’

Men en af drengene havde drukket sig fuld og sagde til Achmed og hans venner: ‘Fuck jeres mødre på stribe.’

‘Vi tog ham med om bagved og bankede ham. …’

… Det var også i 3. g, at Achmed fik sin første kæreste.

Jeg troede, vi skulle giftes. Men hun var araber. Min mor hader arabere, og hendes forældre mente ikke, at vi skulle være sammen, så til sidst gik vi fra hinanden. Hendes familie satte spørgsmålstegn ved, om jeg overhovedet var muslim. Og så var jeg for brun. De var lidt lysere, og de ville ikke have deres hudfarve forurenet.

Efter gymnasiet begyndte han på sin bachelor og i modsætning til gymnasiet og folkeskolen, var han nu den eneste tosprogede på semestret. Det var her, han skulle opleve noget, han aldrig havde prøvet før. … Achmed tog i byen med de danske studiekammerater. Festede med dem og hang ud med dem. Tog med til julefrokost. …

‘På et tidspunkt siger en af mine studiekammerater, en af mine venner, til mig, at jeg er en af de få, der nok skal klare sig. Og jeg spørger, hvad han mener med det. Måske havde han fået for meget at drikke, men han siger til mig;

‘Achmed, du er jo lidt af en præmieperker. Du går på universitetet, du er sammen med danskere’.’

Achmed havde i det øjeblik flashback tilbage til folkeskolen.

De prøvede igen at skabe den der ‘os og dem’-mentalitet i stedet for bare at acceptere mig for, hvem jeg er. …'”

(Collage: Samuel P. Huntington & P.S. Krøyers ‘Hip, hip, hurra!’)

Citater

“I kan ikke lide mig, når jeg laver ballade, og I kunne heller ikke lide mig, da jeg prøvede at sælge min sjæl på universitet og blive en af jer, hvad skal jeg så gøre? Mine universitetsvenner kunne lide mig på overfladen, men jeg var aldrig en af dem. Jeg var noget udefra, som fik lov til at være med.” (‘Achmed’, Berlingske, 2020)

“Blood, language, religion, way of life, were what the Greeks had in common and what distinguished them from the Persians an other non-Greeks.” (Samuel P. Huntington, The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order, 1996, s. 42)



1. december 2020

Khalid Alsubeihis Viomis Aid hetzer kurdiske Lars Aslan: Han spiser hotdogs, han forsvarer jøder…

Socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen er røget i bad standing hos den yderste venstrefløj, men han er heller ikke særlig populær hos islamister såsom Khalid Alsubeihi og hans organisation Viomis Aid. Viomis er en forkortelse for ‘Viden om Islam’, og hadet er selvforklarende. Lars Aslan udstilles med en hotdog, og et israelsk flag. For dansk, for ikke-muslimsk, for tolerant i forhold til jøder og Israel. Sakset fra Facebook.

“SE LARS ASLAN, HAN ER VANTRO, SPISER HOTDOGS OG KAN LIDE JØDER’
Jeg har flere gange afsløret foreningen Viomis og deres formand Khalid Alsubeihi

… Derfor har de lagt mig op på deres tosseside med et billede hvor jeg spiser hotdogs og fra en tale jeg holdt i forbindelse med kampen mod antisemitisme. Egentligt ret uskyldigt ville man tro.
Men ikke hos de der typer. Her er det at spise hotdogs og forsvare danske jøder, på niveau med at lave Muhammedtegninger. Det ved de godt, og resultatet har da også allerede været et hav af trusler. Hvilket er hele meningen med det de gør. At der skal ske mig noget ondt.

… Ja, jeg kan godt lide hotdogs,jeg kan godt lide jøder, og alle andre mennesker.
Det skammer jeg mig ikke over. Men I skulle skamme jer over at opføre jer sådan i det Danmark der har taget godt imod jer på alle måder!”
(Lars Aslan Rasmussen)

(Viomis Aid håner Lars Aslan for at spise en hotdog, tale imod anti-semitisme; NB: Slettet igen)

Oploadet Kl. 02:30 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


28. november 2020

Foto: Roskilde-biskop Peter Fischer-Møller fotograferet med 15 tyrkiske imamer… og en dydig kvinde

15 tyrkiske diynaet-imamer har været på besøg i Roskilde Domkirke, hvor biskop Peter Fischer-Møller glad tog imod dem. Der var også en kvinde i selskabet, og som man kan se på det medfølgende foto, så kendte hun sin plads, da de skulle fotograferes foran Museum for Samtidskunst, et stenkast fra domkirken.

“‘Jeg glæder mig over lejligheder som disse, hvor vi kan mødes og drøfte religion og medborgerskab uden at lægge skjul på de religiøse forskelle mellem kristendom og islam,” siger Peter Fischer-Møller.

Som tak for værtskab, kaffe og dialog modtog biskoppen et lille maleri af et tyrkisk tegn, der betyder ‘ingenting’.” (Roskildestift.dk)

(Foto: Roskildestift.dk)

Oploadet Kl. 11:31 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


25. november 2020

Skorini: Kampen for ‘retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold’ undergraves af Strasbourg…

Kronik af adjunkt Heini í Skorini i Berlingske – Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gør sig til islamismens nyttige idiot.

“29. oktober udsendte paraplyorganisationen for de islamiske stater, Organization of Islamic Cooperation (OIC), en opsigtsvækkende offentlig udtalelse, der påpegede, at blasfemiske ytringer ikke kun er ulovlige i den muslimske verden. De er skam også ulovlige på europæisk jord. Det har den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg selv konstateret i flere omgange. Og det betyder, at de europæiske staters kamp for ytringsfriheden og fordømmelse af censur og restriktive blasfemiparagraffer er hykleri og i strid med den retspraksis, som Europas øverste juridiske myndighed i forhold til menneskerettighederne har udviklet.

OICs udtalelse kom på baggrund af genoptrykninger af Muhammed-tegninger og de seneste brutale terrorangreb i Frankrig, som har efterladt landet i højeste alarmberedskab og udløst diplomatiske kriser mellem Frankrig og flere toneangivende muslimske stater. …

OICs diplomater i FN-systemet er ikke skæggede jihadister fra den afghanske ørken, men topakademikere fra de bedste universiteter i USA og Europa. De ved udmærket, hvordan man retfærdiggør autoritær undertrykkelse med blødt, sekulært menneskerettighedssprog, f.eks. ved at hævde, at autoritær censur er et nødvendigt instrument i kampen mod racisme, intolerance, diskrimination og imperialisme.

Samtidig arbejder OIC med en ny islamisk menneskerettighedserklæring, der skal afløse den gamle Cairo-deklaration fra 1990. … Udkastet er ikke offentligt endnu, men da jeg for nylig fik fat i en kopi, stod der således i paragraf 19:

‘Ytringsfriheden må ikke bruges til at krænke helligheder eller værdigheden hos profeter, religioner, religiøse symboler, eller at underminere moral og etiske værdier i samfundet.’

Denne sætning lægger sig tæt op ad den retspraksis, som den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udviklet. Og det er skæbnens tragiske ironi, at den globale kamp for retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold svækkes af en menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, der oprindelige blev etableret som et bolværk imod totalitære idéer. De europæiske demokratier burde forlange mere af kontinentets øverste menneskerettighedsmyndighed.”

(Heini í Skorini, Free Speech, Religion and the United Nations, Routledge, 2019)



13. november 2020

BT hylder Koran-aktivist: “32-årige Samah Hammoude – opvokset i Danmark, dansk af kultur…”

BT kan i dag, med offeret (og hendes veninde) som kilde, fortælle, at Samah Hammoude fredag i forrige uge blev antastet af en dansk ‘kvinde i 50’erne’, der skubbede hende op imod en bil, og råbte: ‘Danmark er vores land. Ikke jeres’ og ‘Vi hader jer, fat det dog’. Noget af det kan sagtens være sandt, men BT fortæller ikke, at den 32-årige libaneser er tilknyttet Islamisk Trossamfund, og har sin egen Youtube-kanal hvor hun svælger i Islams godheder. Hendes 6-årige datter går med slør, og uanset troværdigheden, så ændrer det ikke på, at hun ganske enkelt ikke er dansk. På hendes Facebook-profil står eksempelvis om Muhammed: ‘The greatest leader of mankind’.

Bemærk, at den danske kvinde angiveligt truede med ‘at melde hende til politiet’. Måske er det kun halve sandheder, der leveres af ‘rollemodellen’ (Eks. 2012). Fra BT – Samah blev overfaldet med sine to børn: ‘Vi hader jer, fat det dog’.

“32-årige Samah Hammoude – opvokset i Danmark, dansk af kultur og næsten færdiguddannet civilingeniør med speciale i medicin og teknologi – var i chok.

Rystet i sin grundvold over, at hun på åben gade i Københavns nordvestkvarter blev udsat for et overfald af både fysisk og verbal karakter. … Samah var nødt til at handle.

Instinktivt fik hun skubbet kvinden tilbage, imens hun af sine lungers fulde kraft råbte, at kvinden ikke skulle røre hende.

Det står ikke helt klart for Samah, hvad hun råbte til kvinden, men hun husker, at hun forsøgte at understrege, at hun er dansk, at hendes børn er danske og født her, men at hendes tørklæde også er en del af hendes identitet.

Danmark er lige så meget mit land, som det er dit,’ kan jeg huske, jeg råbte,’ siger Samah…”

(Collage: Samah Abdal Rahman Hammoude; Fotos: Linkedin, Youtube)

“Jeg gør alt for at nedbryde den paralleltanke med ‘os og dem’…” (Samah Abdal Rahman Hammoude)

Oploadet Kl. 01:10 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


12. november 2020

Eks-muslim: “Når kristne vender den anden kind til, gør de det bare lettere at hugge hovedet af dem.”

Weekendavisens Allan Sørensen har set nærmere på islamiske landes forhold til Frankrig, efter Macron offentligt har taget ytringsfrihedens parti, og undsagt Koran-baseret vold. I den forbindelse har han blandt andet talt med eks-muslimen Yasmine Mohammed, der mener det modsatte af den gennemsnitlige Facebook-muslim. Eksempelvis en Haaji Abdi, som jeg debatterede lidt med onsdag eftermiddag: “Vi lever aldrig med provokation.”

Fra Weekendavisen.dk – At blive født i en stald gør dig ikke nødvendigvis til en hest (kræver login).

“Siden den franske lærer Samuel Paty fik skåret hovedet af som hævn for at bruge Charlie Hebdos karikaturer af profeten Muhammed i sin undervisning, er en ny såkaldt karikaturkrise opstået. Denne gang med Frankrig i centrum.

… Dét, der i øjeblikket karakteriserer reaktionerne i lande som Jordan, Egypten og Saudi-Arabien, er, at den folkelige tone på de sociale medier er langt hårdere end de udtalelser, der kommer fra landenes ledelser.

… Yasmine Mohammed, canadisk eksmuslim og ytringsfrihedsaktivist, ved ikke, hvor krisen vil ende, men hun er opmuntret over Macrons ageren og uvilje til at bøje sig for de muslimske lande.

Yasmine Mohammed mener ikke, det er muligt at have en dialog med islamister om karikaturerne. For hende er det et valg mellem at bøje og underkaste sig islams dogmer eller stå fast på vestlige værdier.

‘At være forstående og flink fra europæisk side vil ikke blive værdsat. Tværtimod. Det vil blive set som et svaghedstegn,’ siger hun og giver sit bud på, hvorfor Pakistan, Tyrkiet og muslimske borgere i en række lande truer med boykot. For ikke at tale om de seneste ugers terrorangreb. Ifølge Yasmine Mohammed er den brede opfattelse blandt islamister, at europæerne kan presses til at bøje sig.

‘Jeg er vokset op med en sætning, min egen mor plejede at sige,’ fortæller Yasmine Mohammed: ‘Når kristne vender den anden kind til, gør de det bare lettere at hugge hovedet af dem.’ Ifølge Yasmine Mohammed kan man lige så godt lade være med at håbe på, at islamister en dag vil tage vestlige værdier til sig: ‘Som vi plejede at sige: at blive født i en stald gør dig ikke nødvendigvis til en hest. Forstået på den måde, at islamisters loyalitet altid vil være over for den muslimske ummah (nation)…

De henvender sig ifølge Yasmine Mohammed til islamisten i den enkelte muslim for at få ham eller hende til at vende sig mod de demokratier, de bor i, som en slags frihedskæmpere i den islamiske nations navn. En kamp mellem os og dem.”

(Charlie Hebdo-Muhammedtegning på regeringsbygning i Montpellier, 27. oktober 2020; Foto: Le Monde)



11. november 2020

Th. Hoffmann: “Problemet er jo bare, at gerningsmændene i den grad har religion og er muslimer…”

‘Ny bog viser Muhammads mange facetter’, kan man læse hos POV International, der lader Jakob Skovgaard-Petersen præsenterer sin nye bog. “Det interessante ved Muhammed, er efter min mening ikke, hvem han oprindelig var…”, men hvordan muslimer og kristne har set på ham historisk. En bekvem vinkel.

Så er der mere kød på professor Thomas Hoffmann, der i en kronik i Politiken giver salonsocialisterne akut behov for lugtesalt – Muslimer må droppe virkelighedsfornægtelsen.

“Lige nu synes en ny jihadistisk terrorkampagne at være i proces: angrebene på de forvekslede Charlie Hebdo-medarbejdere i Paris, Paty, kirkegængerne i Nice og senest en synagoge og cafégæster i Wien. I den muslimske verden myrder og lemlæster muslimske terrorister også løs – i en skala og med en intensitet helt uden for kategori i sammenligning med Europa.

Op gennem 00’erne har vi læst det ene afstandtagende kommuniké, charter, fatwa, tweet og facebookopslag efter det andet. … det sprog, som man almindeligvis møder i kølvandet på endnu et muslimsk udført terrorangreb, er alt for ofte overfladisk, floskuløst, sentimentalt, relativiserende og bortforklarende og derved ude af stand til at identificere og analysere det problem, som såvel muslimer og ikkemuslimer er ofre for i dag.

… For det andet oplever man igen og igen det, jeg kalder pseudotakfir. Takfir er et klassisk islamisk begreb og praksis, hvor man erklærer en muslim for ikkemuslim, altså en slags kætterstempling. Konsekvensen af en sådan takfirstempling er principielt fredløshed og dødsstraf.

Ekstremistiske muslimer benytter sig netop gerne af takfir over for deres trosfæller og fordømmes derfor ofte for det af mere moderate muslimer for deres puritanske dømmesyge. Det ironiske er imidlertid, at de forskellige terrorfordømmelser næsten altid forfalder til en tilsvarende takfirtaktik uden tilsyneladende at erkende overlappet.

Det giver sig til kende i vendinger som ‘de har ingen religion’, ‘det er ikke muslimer’, ‘det er ikke ægte islam’ – eller ‘der findes ikke noget, der hedder islamisk terror’.

Paradokset adresseres aldrig – for det analytiske og selvkritiske blik mangler. Problemet er jo bare, at gerningsmændene i den grad har religion og er muslimer – angrebene udføres almindeligvis under lovprisning af Guds storhed, med minikoraner tæt på kroppen og rituelt rensede kroppe. At hævde, at disse terrorister reelt ikke er troende muslimer, er udtryk for en farlig virkelighedsfornægtelse.

For det tredje synes alt for mange af fordømmelserne at mangle historisk-kritisk vilje eller evne. For eksempel når det entydigt slås fast, at den islamiske tradition fordømmer drab på civile. Begrebet civile findes simpelthen ikke i traditionen… Et klassisk eksempel, som man har set mange gange i denne ombæring, er påstanden om, at Koranen forbyder drab, fordi den rummer et vers, hvor det slås fast, at det at slå et menneske ihjel svarer til at dræbe hele menneskeheden.

Problemet er bare, at verset (sura 5, vers 32) næsten altid gengives i amputeret format. Afgørende detaljer undlades belejligt. Verset lyder nemlig i sin fulde ordlyd således: ‘På grund af dette har Vi foreskrevet Israels børn (Koranens betegnelse for jøderne), at hvis nogen dræber et menneske, uden at det sker som hævn, lige for lige, eller for at have skabt fordærv i landet, er det, som om han havde dræbt alle mennesker’. Her skal man dels lægge mærke til, at verset indfører to vigtige forbehold over for forbud mod drab, dels, at hævndrab er legitimt ligesom drab på dem, der skaber ‘fordærv’ i landet – sidstnævnte er naturligvis en så vag og elastisk term, at enhver kan beskyldes for at skabe ‘fordærv’. …

Indtil videre har jeg desværre ikke observeret nogen problematisere disse forbehold. For slet ikke at tale om verset, der følger lige bagefter, og som lyder: ‘Gengældelsen for dem, der fører krig mod Gud og Hans udsending og stræber efter at skabe fordærv i landet, er, at de bliver dræbt eller korsfæstet eller får deres hænder og fødder hugget af i modsat side eller bliver fordrevet fra landet. Sådan er det’. Versets kontekst knyttes traditionelt til en historie om Muhammad, hvor han brugte amputationen (samt udprikning af øjne). Ja ja, vil nogle indvende, men det er vel ligegyldigt, hvad Koranen siger? ‘Koranen i sig selv er tavs’ er frasen, der rutinemæssigt luftes.

Det, det handler om, er, hvordan muslimer tolker det. Nuvel, her er et eksempel på en fordømmelse af 11. september-angrebet fra en lang række indflydelsesrige arabiske islamiske lærde og meningsdannere: ‘Alle muslimer bør være forenet imod alle dem, som terroriserer de uskyldige og som begår drab på ikkekombattanter uden en forsvarlig grund’. Denne sidste præciserende detalje, ‘uden en forsvarlig grund’, åbner ligesom det førnævnte koranvers for en afgrund af potentielle voldelige reaktioner.

(Mozambique, hvor IS-associerede militser netop har halshugget 50 personer, 6. november 2020)



9. november 2020

Ida-Sophia Petersen, The Voice-vært: Islamiske terrorister ‘er ikke muslimer’, og ‘har ikke en religion’

Ida-Sophia er vært på The Voice, og vil således være ukendt for de fleste. Hun skulle angiveligt være kæreste med en Brøndby-spiller, og har blandt andet medvirket i Loud-podcasten ‘Ung og forvirret’. Kommentar af Ida-Sophia Petersen på EB.dk, der går i rette med Nye Borgerlige, og brokker sig over Facebook-kommentarer fra ‘Bent og Hanne’ – Ida-Sophia: ‘Det er muslimerne der er under angreb’.

“… Jeg står heller ikke i badekåbe og flipflopper på gaden hver morgen og råber, at jeg altså har retten til min lejlighed og mit sommerhus i Karrebæksminde, selvom det i princippet er sådan, det forholder sig.

… Det er i forvejen ikke nogen hemmelighed, at både medier og politikere gang på gang tegner et skræmmebillede af danske muslimer, omend det er unge drenge i S-toge eller somaliske begravelser under corona. Muslimer er en udsat minoritetsgruppe i vores samfund, som er både misforstået og forfulgt.

De psykopater, der skyder folk på åben gade, skærer halsen over på uskyldige mennesker eller sprænger sig selv i luften, er ikke muslimer, de er terrorister og har ikke en religion, uanset hvor mange gange de råber profetens navn.

… Vi er nødt til at skelne mellem islam og terrorisme. De to ting er ikke det samme, og tegninger er ikke et billede på danskernes stolthed og frihed, men et billede på noget, der styrker en etnocentrisk og racistisk kultur, som kun gavner den herskende klasse og splitter resten af samfundets medlemmer ud imod hinanden.

… Vi har nogle meget magtfulde mennesker, der fra deres manifesterede højborg vil trykke tegninger, der førhen har gjort Danmark til et enormt utrygt sted at være. Jeg mener trygt som dengang, hvor man knap kunne træde ind i metroen uden at overveje, om man ville komme op til overfladen igen eller deltage i Distortion uden at tænke over, om det kunne være det næste terrormål. De får frit spil, til trods for de om nogen lægger i kakkelovnen til krig og terror.

Ytringsfrihed er ikke en pligt til at håne minoriteter. Det er faktisk ikke engang en ret til det…”

(Kujtim Fejzulai, 20-årig albansk muslim/terrorist; Foto: The Sun)



6. november 2020

Berlin: Mindehøjtidelighed for Samuel Paty saboteret – “… doch das bekommen, was er verdient hat.”

Berlingskes Troels Heeger skriver på Twitter, at muslimske elever har saboteret en mindehøjtidelighed for Samuel Paty. “‘Problemet er relativt stort i Berlin,’ siger næstformand for skoleledere. ‘Vi har alle en smule angst,’ siger lærer ved berlinsk gymnasium. ‘Det er godt, at jøderne blev dræbt,’ siger elev.”. Fra Der Tagesspiegel – Wieso muslimische Schüler die Enthauptung eines Lehrers gutheißen.

“Der Pädagoge, der sich bei Hendrik Nitsch, dem Schulleiter der Gustav-Freytag-Schule, meldete, hatte bestürzende Nachrichten. Es war der Tag der Schweigeminute für den enthaupteten französischen Lehrer Samuel Paty, auch an der Integrierten Sekundarschule in Reinickendorf gab es diese Geste. Der Lehrer berichtete nun: Ein muslimischer Schüler der achten Klasse habe die Schweigeminute gestört und erklärt, Paty habe ‘doch das bekommen, was er verdient hat. Der gehörte hingerichtet. Er hatte den Propheten beleidigt.’

Insgesamt vier Kollegen, sagt Nitsch dem Tagesspiegel, seien zu ihm gekommen. ‘Der Tenor ihrer Berichte war immer der gleiche: Muslimische Schüler sagten, diese Tat sei richtig gewesen, bloß keine Schweigeminute für so jemanden.’

Nitsch ist auch stellvertretender Vorsitzender der Interessensgemeinschaft Berliner Schulleitungen, er sagt: ‘Wir müssen das aufarbeiten, so kann es nicht weitergehen. Das ist ein relativ großes Problem in Berlin.‘ Mit dem Schüler wurde ein Gespräch geführt, aber das reiche ja nicht. ‘Wir müssen darüber nachdenken, wie wir die Mitläufer, die so etwas nur nachplappern, erreichen.’

Ein Lehrer an einer Integrierten Sekundarschule in Schöneberg erzählt, einer seiner muslimischen Schüler habe gesagt: ‘Dass jemand umgebracht wird, ist doch nicht so schlimm.’ Der Pädagoge ist überzeugt, ‘dass dieses Denken an meiner Schule weit verbreitet ist’.

Karina Jehnichen, Leiterin der Christian-Morgenstern-Grundschule in Spandau, eine Einrichtung mit hohem Migrations-Anteil, sagt über ihre muslimischen Schüler: ‘Viele sind in ihrem Denken so verfestigt, dass sie keine andere Ansichten mehr zulassen.’

Das Sicherheitsgefühl ist zumindest bei einigen Pädagogen weg. ‘Ich habe jetzt Angst’, sagt eine erfahrene Schulleiterin. ‘Das Lehrpersonal hat ein mulmiges Gefühl’, sagt Nitsch. Und Lea Hagen, Lehrerin an einem Kreuzberger Gymnasium sagt: ‘Eine gewisse Angst haben wir alle. Aber viele reden nicht darüber.’

Die Freude über beziehungsweise die Sympathie für den Tod von Paty ist ja nur ein Symptom. Das Problem, sagen Pädagogen, gehe viel tiefer. Es geht um die generelle Vorstellung, wie man Religion lebt, welche Werte zählen, wo Toleranz endet. Viele Schüler mit streng konservativen Eltern bekommen in der Moschee oder zu Hause ein Weltbild vermittelt, in denen Homophobie und patriarchalisches Denken Alltag ist. ‘Die Schüler kommen aus einer Parallelgesellschaft’, sagt der Verbandsvertreter Nitsch, ‘die gehen neben der Schule noch in die Moschee, die werden dann mit einer Demokratie konfrontiert, die sie in ihrer Parallelwelt nicht kennen.

(Der Tagesspiegel, 5. november 2020: Radikales in Berliner Klassenräumen)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper