10. november 2015

Asger Juhl: Der demonstreres imod Pegida, men ikke Hizb ut-tahrir, “… hvor er de venstreorienterede”

Paradokset er ikke helt så stort. Che Guevaras holdning til homoseksualitet og Salvador Allendes holdning til jøder finder genklang hos Hizb ut-tahrir, hvis møde blandt andet omhandlede ‘kapitalismens krise’. Hvorfor skulle revolutionære socialister bekæmpe antikapitalister? God kommentar af Asger Juhl i Politiken – Hvor var de vrede socialister, da Hizb ut-Tahrir holdt stormøde?.

“Det er søndag eftermiddag. Steningstilhængerne fra Hizb ut-Tahrir holder stormøde på Nørrebro i København. … Forestil dig, at det var nazisterne, der afholdt deres årskonference samme sted. Man ville ikke kunne møve sig frem for indignerede socialister… Men hvor er de venstreorienterede, når vor tids mørke ideologi – islamismen – holder stormøde i Nørrebrohallen?

Jeg kan ikke se dem. Jeg har ellers taget plads på Café Castro. Her er væggene plastret til med billeder af ‘el Che’. Pladsen foran hedder Den Røde Plads. Her er en stor rød stjerne på en lygtepæl og endda et gavlportræt af Salvador Allende. De døde venstreorienterede er her. Men hvor er de levende?

Hvorfor tager de ikke afstand fra mørkemændene… Det skorter ellers ikke på engagement, når Pegida går i optog, eller Moses Hansen slæber rundt på et kors. Kalifatdrengene ville historisk set have repræsenteret en oplagt fjende for venstrefløjen. En autoritær og antidemokratisk samfundsideologi… Og så er der jo religionen – noget, som venstrefløjen tidligere kunne samles om at være imod. …

Jeg synes, det er mærkeligt, at venstrefløjen ikke er her i dag.

(Hizb ut-tahrir i Nørrebrohallen, 8. november 2015; Foto: Facebook)

“The Hebrews are characterised by certain types of crime: fraud, deceit, slander and above all usury. These facts permits the supposition that race plays a role in crime.” (Salvador Allende, 1933 cit. i Daily Telegraph)

“Under the Cuban revolution… the system fought for by Guevara and his associates, established ‘labour camps’, known as the UMAP labour camps to incarcerate gay people, among other groups. These were Cuba’s new concentration camps, set up so the new socialist government could rid their nation of homosexuality, which was somehow believed to be a product of capitalism. Gay artists were censored and gay people in government lost their jobs. The UMAP camps subjected homosexuals to brutal torture and some inmates committed suicide. Not only gay men were incarcerated but effeminate men were also imprisoned to make way for Guevara’s scheme of the ‘new man’ which was a hideously pathological homophobic ideology.” (Quora.com)



9. november 2015

Nørrebro: “… der var 20 yngre Hizb ut-Tahrir-tilhængere for hver deltager i mod-demonstrationen”

Liberale Bryggers mediestunt mod Hizb ut-tahrir samlede blot 30 personer, heraf kun enkelte muslimer – meget lig tilsvarende demonstrationer sidste år. Om der demonstreres imod sharia, Hizb ut-tahrir eller Islamisk Stat er på sin vis ligegyldigt – muslimerne bliver væk. Som man kan læse mellem linjerne i den antropologiske forskning, så har muslimer generelt den tilgang, at selvom de kan være uenige om tonen, så er de når alt kommer til alt ‘muslimer’.

Den yderste venstrefløj viste endnu engang, at de hellere vil demonstrere imod en buddistisk psykolog, end imod ufortyndet Koran-baseret jødehad, da det sidste risikerer at associere dem med ekskluderende ‘nazionalisme’. Hykleriet virker umiddelbart enormt, men hvis man betragter selverklærede ‘antifascister’ som værende revolutionære der vil erodere Danmark indefra, så forsvinder hykleriet.

Fra Berlingske – ‘Tænk hvis det havde været hvide nazister i stedet for disse brune nazister’.

“‘Det er på alle måder en trist dag,’ siger Lars Aslan Rasmussen – medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne. Da Berlingske taler med ham, har han netop deltaget i en flere timer lang mod-demonstration mod Hizb ut-Tahrirs stormøde på Nørrebro. Her forsøgte han og cirka 30 andre deltagere at kvæle Kalifat-partiet med kærlighed. Men selv om han stod med et stort knaldrødt paphjerte med ordene ‘We love you’ og et banner med påskriften ‘Bekæmp had med kærlighed’, ville ingen fra Hizb ut-Tahrir tage imod hverken kram eller kærlige ord. …

‘Rent personligt er det utroligt frustrerende at bo på Nørrebro og så stå og se på, at der var 20 yngre Hizb ut-Tahrir-tilhængere for hver deltager i mod-demonstrationen. …,’ siger Lars Aslan Rasmussen.

‘Tænk hvis det havde været hvide nazister i stedet for disse brune nazister. Så havde vi jo aldrig lukket dem ind i Nørrebro Hallen. Begge fraktioner er lige fjendtlige over for jøder. Det er da tankevækkende,’ siger Lars Aslan Rasmussen. …

‘Jeg synes uden tvivl, at der skulle være gjort meget mere for at stoppe et arrangement som dette. Det er jo fuldstændigt absurd, at vi bruger millioner på at beskytte jøderne herhjemme og samtidig lader de her antisemitter tale i fuld offentlighed. …,ø siger Lars Aslan Rasmussen, som følte det særligt nedslående, at flertallet af tilhørere var helt unge muslimer.”

(Mads Brygger foran Nørrebrohallen, 8. november 2015; Facebook)

“‘HT-folkene (Hizb-ut-Tahrir-sympatisører, KLJ) er muslimer ligesom alle andre. De er aktive, engagerede og veltrænede i at diskutere. Nogle har desværre en ret aggressiv fremgangsmåde og kommer med udtalelser, der skaber unødvendig frygt. Jeg håber bare, at de indser, at budskabet om islam kan spredes på en mere fornuftig og konstruktiv måde’.” [‘Ayman cit. i Karen-Lise Johansen, Muslimske stemmer. Religiøs forandring blandt unge muslimer i Danmark, 2002. S. 136f)

“‘Islam kritisk’ aka skabsracist!” (Sadiq Faisal Arzoo, 8. november 2015)

Oploadet Kl. 09:17 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


14. oktober 2015

Politikens Jakob Sheikh om IS: “Det er et statsopbyggende projekt, som i sin grundidé er konstruktivt.”

Politiken-journalisten modsiger sig selv, for Syrien-jihadisterne har vitterlig en fælles ‘referenceramme’. Interview med bogaktuelle Jakob Sheikh i Information – Der er også noget konstruktivt ved hellig krig (kræver login).

“Han trækker rundt med en elegant herrecykel på stien, der går fra hjertet af Enghavepark på Vesterbro i København til en mere fjern afkrog med boldbane og rosenhave. …

‘Det var her, Amir og jeg spillede fodbold.’ … ‘Han rejste til Syrien for at kæmpe i hellig krig, jeg blev journalist og skrev om netop sådanne krigere,’ som Jakob Sheikh skrev i en personlig feature i Politiken i 2014: ‘Fra barndommens gade til kalifatets frontlinje.’ Lige siden, og også før, har spørgsmålet om, hvem Danmarks hellige krigere egentlig er, optaget ham. Især har han undret sig over én ting: ‘Det er danske børn det her. De er alle født og opvokset i Danmark… De opererer hjemmevant i det danske samfund, der burde kunne give alle unge muligheder og fremtid. Hvorfor vender de det ryggen for at drage ned til en krig, de ikke har noget etnisk forhold til?’ For at finde svaret har Jakob Sheikh rekonstrueret fem personers vej ud i hellig krig. …

‘Jeg havde, inden jeg gik i gang, en lidt naiv forestilling om, at man kunne sætte ekstremisme på formel,’ siger Jakob Sheikh. ‘Det viste sig, at det kan man ikke. Der er meget lidt, der forener de mennesker, jeg har skrevet om. En har ikke kendt til Islam før, en anden kommer fra en dybt religiøs familie og en tredje har psykiatriske diagnoser, der gør, at han næsten ingen venner har.’ Man fører debatten på et forkert grundlag, hvis man tror, at alle med langt skæg og ankellange benklæder kan være farlige. I virkeligheden kan alle ende som ekstremister, mener Jakob Sheikh.

(‘Konstruktive’ Islamisk Stat-jihadister, inklusiv deres fælles ‘referenceramme’; Foto: The Guardian)

‘Amir og jeg havde stort set samme opvækst, vores fædre kom fra samme område i Pakistan, og vores forældre blev skilt næsten samtidig. Vi kom i de samme miljøer, og jeg har også været til introduktionsmøde i Hizbut-Tahrir.’- Hvorfor var du det? ‘Der var nogle af mine venner, jeg spillede fodbold med, som kom der, og så tænkte jeg, ‘nå, jeg går med’. Men det havde ingen umiddelbar appel.

[…]

‘Islamisk Stat er en gennemgående faktor for personerne i bogen. I modsætning til andre grupperinger som al-Qaeda, der i sit udgangspunkt er destruktive, så siger Islamisk Stat ‘vi bomber kun jer, hvis I bomber os’. Det er et statsopbyggende projekt, som i sin grundidé er konstruktivt.

Hvis ikke vi forstår det konstruktive element i radikaliseringen, så forstår vi sgu ikke, hvorfor de her unge mennesker slutter sig til dem. Så kan vi ikke opstille et alternativ for dem.’ Han ved godt, at det er provokerende for mange.

‘Vi er bare nødt til at forstå det fascinerende i, at man for første gang siden Osmannerrigets fald er i gang med at omtegne verdenskortet, og at man som ungt menneske kan være en del af det. … Vi må indse, hvilken appel det har.’. …

Vil man forstå, hvor Jakob Sheikh kommer fra som fortæller og journalist, er der to begivenheder, der hører med. Den ene finder sted, da han i 2001 er med sin lillebror til fodboldtræning i B1909. Hans far er også med, og det øsregner. Efter træning står de drivvåde i klublokalet og drikker saftevand, da tv-skærmen begynder at køre i sløjfe med de samme uforståelige billeder. Af et fly, der flyver direkte ind i et tårn.

I tiden efter 9/ 11 blev alt stillet meget sort og hvidt op: ‘Enten er du med os eller imod os’, og jeg tænkte, at der måtte være mere i det end det.’ Nuancerne manglede…

[…]

– Kan man forstå disse bevægelser uden at gå ind i troens rum? ‘Nej, det kan man ikke,’ siger Jakob Sheikh.

‘Jeg tror, jeg havde en fordel ved, at jeg deler referenceramme med mange af de her mennesker, og jeg forstår deres behov for at gå ind i et religiøst rum. For at søge ind i et univers, hvor der er en dybde, som den almindelige hverdag ikke kan tilbyde.

… Hvis man vil trænge ind i den illusion, Syriensfarerne abonnerer på, må man have øre for den poetiske skønhed, der findes i troens rum, mener Sheikh. ‘Amir for eksempel var meget poetisk. Han læste den persiske digter Rumi, som jeg også citerer helt i starten af bogen, og mange andre af de personer, jeg har beskæftiget mig med i bogen, er æstetiske mennesker.’ Det handler altså også om dufte, farver og sanser, når Islamisk Stat sender rekrutteringsvideoer og propagandamateriale ud via Facebook, YouTube og Twitter.

‘De unge mennesker, der er i fare for at blive radikaliseret, søger ikke bare et tilhørsforhold, og en retning med livet, men også en anden dimension simpelthen.’ En søgen Jakob Sheikh til fulde forstår.



4. september 2015

Det er ‘udemokratisk’, sagde Politikens offer – I andre sammenhænge: “Lovgivningen tilhører Allah…”

Torsdag debatterede folketingets Indfødsretsudvalg hvorvidt 2750 herboende udlændinge skal have dispensation fra kravene for tildeling af statsborgerskab. En af de berørte er den 25-årige palæstinenseser Belal El-khatib, der i Politiken citeres for: ‘Jeg synes faktisk, det er udemokratisk’. Udemokratisk hvis han ikke kunne få et dansk pas, forstås. I andre sammenhænge er han Hizb-ut-Tahrir-sympatiserende Kalifat-tilhænger: “Lovgivningen tilhøre Alene Allah”

(Belal El-Khatib på Facebook, 4. september 2015)

(Belal El-Khatib på Facebook, 3. juni 2015)

“I dag beder Belal El-Khatib fem gange om dagen, har Koranen på sig altid og går ind for en verdensomspændende islamisk stat – også kaldet Kalifatet.” (Berlingske, 2014)



16. august 2015

Khader om Parwani: “Kvinden… mener at folk med indvandrerbagrund bør gå ind for åbne grænser”

Berlingske-kommentatoren Geeti Amiri skriver på Facebook, at hendes indboks bugner med beskeder fra selverklærede humanister, der mener hun er en ‘DF-lefler’, en ‘møgluder’, en ‘borgerlig so’. Ingen er mere hadske end tolerance-religionens disciple. God kommentar af Naser Khader i BT – Det er svært at være integreret.

“For ikke længe siden gik en venstrepolitikker med indvandrerbaggrund og en debattør med flygtningebaggrund ud i offentligheden og talte for, at man burde begrænse flygtningestrømmen i Danmark, fordi samfundet efter deres mening ikke længere kan følge med. Dette affødte en reaktion på de sociale medier, hvor de to debattører blev kaldt marionetdukker og det, der var værre. …

Kvinden, som stod bag Facebook-opdateringen, mener, at folk med indvandrerbaggrund bør gå ind for åbne grænser, og at man skal forsvare alt, hvad der har med indvandring at gøre. Hun arbejder i øvrigt som integrationskonsulent…

(Khaterah Parwani på Facebook, 3. august 2015)

Hun repræsenterer en tendens. Der er på det seneste vokset en ungdomsbølge af indvandrerdebattører frem – talking heads – af nogle også kaldet ghettopopulisterne. … Det er et gennemgående tema hos ghettopopulisterne, at muslimer sjældent kan drages til ansvar for dårlige danskkundskaber, kriminalitet, arbejdsløshed, flirt med ekstremisme, sympati for terrorister etc. De mener, man bør forstå, at den form for adfærd udelukkende bør ses som en forventet reaktion på dansk integrationspolitik, diskriminerende politi, diskriminerende socialpolitik og en imperialistisk zionistisk styret udenrigs- og sikkerhedspolitik. De, som ikke er enige, kaldes de værste ting på Facebook, lige fra røvslikker, housenigger til Pias skødehund.



31. juli 2015

Koranen på dansk om jøder og kristne: “Den af Jer der slutter venskab med dem, bliver én af dem.”

For tiden ledes oppositionen af Mette Frederiksen, der tidligere på året som justitsminister udtalte, at hun var ‘fristet’ til at lukke moskéen på Grimhøjvej. Det ville næppe holde i retten, og det ville med sikkerhed ikke have løst problemet, for som det fint fremgår af Grimhøjmoskéens ungdomscenter på Facebook, så er problemet ikke en tilfældig bygning i et tilfældigt industrikvarter. Havde det dog bare været så simpelt.

Der går en lige linje fra Islamisk Stat-sympatiserende jihadister til Koranens ord, der for muslimer vitterlig er Guds ord i endelig form åbenbaret af sendebuddet Muhammed. Det gælder uanset om man tager udgangspunkt i den nye Koran-oversættelse indtalt af Outlandish-forsangeren Isam Bachiri eller 2006-udgaven oversat til dansk af akademikeren Ellen Wulff, mag.art. i semitisk filologi. Problemet er Koranen.

Grafik: Islamisk Stat-sympatiserende Muslimsk Ungdomscenter Århus (Grimhøjvej-moskéen). Facebook, 26. juli 2015.

Lyd: Den Klare Koran, Amér Majid, Forlaget Tronen, 2015. Sura 5:51 (indtaling ved Isam Bachiri).

Samme Koran-citat fra Koranen i ny dansk oversættelse, Ellen Wulff, Forlaget Vandkunsten, 2006:

I, der tror! Tag jer ikke jøder eller kristne til venner! De er venner indbyrdes. Den af jer, der slutter venskab med dem, bliver én af dem.”

Oploadet Kl. 12:22 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


12. april 2015

Retorikken er for ekstrem, sagde Nationalpartiet – og satte voldsdømte ‘Pisser på Allah’-Hassan i front

Føljetonen om Nationalpartiet startede sidste år, men som en David Konrad påpeger på 180 grader, så har Ahmad-klanen en længere forhistorie i krydsfeltet mellem mediestunts og realpolitik. Fra Ny Alliance videre til Hvidovrelisten, herfra løsgænger, og nu med eget parti.

Magten er tydeligvis et mål i sig selv, og partiet – der må betragtes som en forgrening under ahmadiyya-sektens Hvidovre-moské, tog ingen chancer. Vil man åbne grænserne, og skabe mere plads til Islam, så skal man tale om Dansk Folkeparti og problemet med højrefløjens retorik. Tre citater fra partiets formand Kashif Ahmad.

Retorikken er blevet så ekstrem, at vi bliver nødt til at gøre noget for at forsvare de danske værdier… (Politiken, 15. oktober 2014)

“Der er en udvikling mod højre, hvor flere og flere partier står i kø for at komme med de mest ekstreme udtalelser og stramninger – senest med flygtninge. Vi mener, at der er behov for, at der kommer et nyt parti, som ikke spiller med på de regler, som hidtil har været sat op…” (TV2, 15. oktober 2014)

“Jeg synes, at det er helt tydeligt, at der i løbet af de senere år er kommet en forråelse og en hårdere tone. Det, som siges, bliver hårdere og hårdere og opfattet som mere og mere almindeligt.” (BT, 20. januar 2015)

Gruppen af pakistanske mænd betegnede fra starten sit ‘nationalparti’ som et socialliberalt midterparti, der skulle samle Danmark, men var tydeligvis en bedre klædt udansk udgave af Alternativet. En af de første politiske udmeldinger kom i marts måned, da etablerede partiers danskvenlige uddannelsespolitik fik skudsmålet: “… kan sammenlignes med nazitysklands antisemitiske politik”. Så var stilen ligesom langt.

Tirsdag i denne uge kom så det foreløbige klimaks. Partiet der blev dannet for at sikre en bedre tone og samle Danmark, bekendtgjorde at Yahya Hassan stiller op for partiet. Yahya Hassan blev landskendt da han gik i frontalangreb på Islam, og siden betalte aflad i venstreorienterede kunstnerkredse ved at gå til angreb på højrefløjen, Dansk Folkeparti, og enhver form for islamkritik.

(Nationalpartiet på Facebook, 7. april 2015)

Herunder en række citater fra Yahya Hassan, der for blot fire uger siden blev dømt for vold. Alt efter 1. april 2015 må henføres til politikeren…

“Religionen er ikke noget skadeligt i den etnisk danske underklasse. Der danser man bare rundt om juletræet, får julegaver og hygger sig. Det gør man ikke (i)… Det har noget at gøre med, at der findes en generation af en masse dumme perkere, som render rundt og ikke anerkender det samfund de lever i. Som ikke accepterer danskerne…” (Deadline, 5. oktober 2014)

“Det er en trussel at vi har sådan nogle idioter som bor over det hele i det her lille land, som tydeligvis ikke forstår hvad frihed er… Jeg ikke ved ikke hvorfor han kører den der idiot-retorik som alle de sure arabere de kører. … tag ud til hvilken som helst ghetto, tag til Gellerup, tag til Trillegården, tag til Nørrebro, tag til Tingbjerg, så ved du hvordan tingene hænger sammen. Alle sælger hash, alle stjæler, alle hæler.” (Deadline, 5. oktober 2014)

“… hvis man vitterlig ikke trives i det land man nu engang er i, så må man prøve at finde et andet land.” (Deadline, 5. oktober 2014)

Jeg pisser på Allah og hans sendebud, og på hans alle mulige uduelige disciple.” (Deadline på Facebook, 7. oktober 2013)

“Du deler virkelig meget højreorienteret lort. Hvad med at tage dig sammen eller i det mindste tørre dig i røven i stedet for at gå rundt og lugte af lort…” (Om Kristian Ditlev Jensen; Politiken, 23. januar 2015)

“… op til flere fætre er allerede blevet orienteret om dine ugerninger, og de glæder sig til at få en pædagogisk snak med dig” (Til Mads Brügger; Politiken, 23. januar 2015)

“… Pia Kjærsgaard tilbød mig et blowjob. Jeg tog imod tilbuddet” (Ekstra Bladet, 26. februar 2015)

“Hizb ut-Tahrir er… et segnende segment, en vabel eller en vorte i samfundet, som er blevet skånet for lægens kniv…” (Politiko, 7. april 2015)

“… hvorfor er der ikke nogen er har sagt, at nu bor der 5000 bavianer der ude. Nu stopper det…” (Om flygtninge; Deadline

“Det har virkelig været fugleklatternes år på parnasset. Socialdemokraterne er måske endnu demokrater, men…” (Politiken, 7. april 2015)

“I et nordisk skær er Danmark efterhånden blevet en belemrende lillebror, som gylper i tide og gylper op i utide, vækker en om natten og stadig tisser i sengen, skider i bukserne, skal have ble på og smitter alle med børneorm…” (Politiken, 7. april 2015)

(Yahya Hassan på Facebook, 16. oktober 2013)



29. marts 2015

Mersiha Cokovic, bosnisk muslim: “Danskerne skal ikke holde tand for tunge i deres eget land…”

Enhver kvindelig muslim der deltager i integrationsdebatten og tager udgangspunkt i danske præmisser, udsættes systematisk for hetz fra mere troende muslimer af begge køn. Kronik af Mersiha Cokovic i Berlingske – Racisme er forbeholdt den hvide mand.

“Når det kommer til bl.a. sociale spørgsmål, miljø, økonomi, vejer alles røst ens, og vi kan alle, uanset etnicitet, tro, køn, seksualitet etc. deltage i debatten. Du behøver ikke at være en dansk, kristen mand for at deltage i en debat om, hvorvidt den danske kirke skal frigøres fra staten. Jeg har, som bosnisk muslim der ikke betaler kirkeskat, deltaget i et hav af den slags debatter. Og jeg blev hørt. Det samme gælder, desværre, ikke den danske kristne mand, der ønsker at deltage i integrations- og udlændingedebatten, eller nogen form for debat, der vedrører muslimer.

Mange danskere holder sig helt ude af den slags debatter i frygt for at blive erklæret racister eller det, der er værre. … Jeg taler om ganske almindelige danskere, der på en eller anden måde er nødt til at tage stilling til problematikken vedrørende integrationspolitik.

De gør det, fordi deres liv bliver berørt af integration eller mangel på samme. Folk, hvis børn ikke må få serveret svinekød i institutioner. Folk, der skal punge ud ved kasse et og aflevere halvdelen af sin hårdt tjente løn hver måned, så den kan finansiere integrationsprojekter, integrationsarrangementer eller sociale ydelser til dem, der har fravalgt at integrere sig i det danske samfund. Folk, der ikke må give hånden til deres censor eller deres fødselslæge. Og ja, det er rigtigt. Fødselslægen, vi fik tildelt på Hvidovre Hospital, en smuk kvinde med tørklæde, nægtede at give min kæreste hånden, da det strider mod hendes tro. Som sjovt nok er den samme tro som min.

(‘Albansk dronning’ kommenterer kronikken: ‘Æd lort Mersiha’, 28. marts 2015; Foto: Facebook)

Det irriterer mig grænseløst, at mennesker, som dette samfund er bygget på, og hvis liv bliver berørt, ikke kan deltage i kritik af integration og indvandring uden at blive stemplet eller chikaneret. Og det er ikke kun indvandrere, der tager del i den slags. Det gælder også den danske politisk korrekte, akademiske elite, der prøver at sætte normen for, hvad der må og ikke må siges om minoriteter i Danmark. Overholder du ikke disse normer, er du racist eller i bedste fald højreorienteret ekstremist.

Jo mere jeg deltager i den offentlige debat, jo mere går det op for mig, at racismekortet er noget, der stort set kun bliver spillet mod den hvide mand. Hvis det i sjældne tilfælde bliver brugt mod en indvandrer, bliver det kaldt noget så latterligt, som ‘omvendt racisme’. Det er der ikke noget, der hedder. Den hvide mand har ikke monopol på racisme. Racisme er racisme. Og samme spilleregler gælder alle.

På den anden side kan Hizb ut-Tahrir og lignende organisationer tilsvine og nedgøre alt og alle, der ikke går ind for kalifatet eller er ‘rettroende’ muslimer. De gør det for rullende kameraer uden at blive stemplet som racister.

Nu er islam ikke en race, men lad os lege, at den er det. Det gør vi jo til daglig. Så hvad gør Hizb ut-Tahrirs holdninger dem til, hvis ikke ærkeracister. Tilsvarende kan indvandrere begrænse deres døtres og søstres frihed og udøve vold på dem for at være ‘for danske’ uden at blive stemplet som racister.

Det er mig fuldstændig ubegribeligt, at man kan blive stemplet racist, fordi man går ind for udvisning af hårdkogte kriminelle, indførelse af straf for familier, der forfølger unge kvinder, der ikke vil makke ret, eller går ind for lukning af Danmarks grænser for massiv indvandring, som er ved at komme ud af kontrol, blot fordi man er en bleg dansker.

Jeg er… vred over, at ganske almindelige danskere ikke som jeg kan sætte en finger direkte på problemet uden at skulle vælge sine ord med omhu. De skal passe på med ikke at støde nogen, eller må, Gud forbyde det, generalisere. Og hver gang, man skriver ‘muslimer’, skal man lige pointere, at man ikke mener alle muslimer, da det store flertal faktisk er ordentlige mennesker. Som om vi ikke ved det.

Det samme gælder ikke mig, når det går den anden vej. Jeg har på min Facebook flere gange skrevet ‘danske mænd’ eller ‘danske kvinder’ uden en eneste gang at skulle forklare mig eller tage afstand fra generalisering. …

Danskerne skal ikke acceptere at blive udstillet for at påpege nogle samfundsskadelige problemer. Danskerne skal ikke holde tand for tunge i deres eget land i fare for at støde folk, der frivilligt har besluttet at bosætte sig i Danmark, velvidende at Danmark er et kristent land, hvor grundloven står på den øverste hylde, flaget hedder Dannebrog og hvor alle borgere er ligestillet. Så enkelt er det.”

Oploadet Kl. 14:43 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


18. marts 2015

Politiken om HUT-leder: “Frygten for at bryde med autoriteter og gå egne veje har aldrig tynget ham.”

Det er ikke umuligt at gøre karriere i en venstreorienteret medieverden, selvom man stikker lidt ud fra konsensus, hvis bare det overordnede er på plads. Et par eksempler. I søndagens kronik i Politiken nævner den ellers driftsikre Adam Holm, at han var venstreorienteret som ung, men siden har ændret holdning. Budskabet er dog ikke desto mindre, at der skal mere opmærksomhed på borgerlige anti-kommunister. Så vidt den indlejrede borgerlige meningsdanner.

Et par dage senere blev Søren K. Villemoes interviewet til det socialdemokratiske netmedie Piopio om Hizb-ut-tahrir. Selvom de imiterer ‘venstrefløjens sprogbrug’, så er det vigtigt at huske på, at HUT er ‘en organiseret højreekstrem politisk gruppering’. Anti-demokraterne er højreorienterede, fordi de er anti-demokrater.

Hvis journalister i ramme alvor betragtede Hizb-ut-tahrir som en art højreekstremister, så ville Politiken ikke lave et journalistisk portræt af organisationens talsmand, helt blottet for konfrontatorisk skarphed. Jakob Sheikh i Politiken om Islamisternes nye pæredanske stjerne.

“‘I dag er vi alle sammen jøder’. I et kort øjeblik breder uroen sig. Hvad har han dog gang i? Enkelte fniser indforstået; de lader til at have fanget sarkasmen. De fleste andre kigger spørgende på sidemanden. … ‘I dag er vi allesammen jøder’, gentager han og samler selv tråden op:

‘Det var sådan, vi så den politiske elite samlet foran synagogen i Krystalgade for to uger siden. Anledningen kender vi alle sammen. Begivenheder som resulterede i tre døde, og som i dag bliver betegnet som Danmarks allerstørste terrorhandling’.

Men politikernes logik er hyklerisk, forklarer Junes Kock. Talens indledning var polemisk ment. For det handler i virkeligheden om, at det danske samfund har en anden og mindre solidarisk holdning over for muslimer end over for jøder og andre mindretal…

To dage senere. Klokken har passeret 10, da Junes Kock kanter sin overkrop ud af dynejakken og sætter sig ved cafebordet et stenkast fra Nørrebrohallen, der dannede rammen om debatmødet i forgårs. … De fremmødte journalister ville blandt andet vide, hvad Hizb ut-Tahrir mener om Danmarks jøder, hvad Hizb ut-Tahrir mener om vold mod civile, og hvad Hizb ut-Tahrir mener om den 22-årige gerningsmand bag attentaterne i København.

Junes Kock trækker på smilebåndet, klør sig lidt i det veltrimmede røde skæg. … Til at styre Hizb ut-Tahrir gennem tumulten har partiet sat sin lid til sin 36-årige danske talsmand. Den ingeniøruddannede Kock beskrives blandt talrige kilder i det islamistiske miljø, som Politiken har talt med, som en rising star, der samler yderfløjene, taler til begge lejre og med sin danske baggrund har bragt Hizb ut-Tahrir fornyet popularitet.

At der er hold i påstanden, er nemt at konstatere: Moderate muslimer, der ikke nødvendigvis deler ideologi med Hizb ut-Tahrir, dukker i stigende grad op til partiets møder.

Junes Kock optræder høfligt, men afmålt. Således har han minutter forinden insisterende undskyldt for at få lov til selv at betale for sin hyldeblomstdrik. … Lige nu spiller cafeens anlæg Medina og Justin Timberlake. Lidt af et sceneskift fra debatmødet i forgårs, der blev åbnet med koranrecitation. Men selv om Junes Kock hverken hører musik eller går på café, begår han sig fint i begge verdener. Som konvertit har Kock altid haft tæt berøring med det samfund, han nu mener, hviler på forkerte demokratiske værdier.

»I min opvækst har jeg haft kontakt til masser af danskere, jeg fik det jo ind med modermælken. Så jeg kan begå mig alle steder’.

Måske er det også derfor, talsmanden ofte udtaler sig mere nuanceret end sine forgængere på posten om den muslimske krænkelsesfortælling, som Hizb ut-Tahrir ofte beskyldes for at trække nærmest per automatik ved enhver lejlighed. …

Selv er Junes Kock træt af at blive konfronteret med, at han er talsmand for et voldeligt parti. Han peger på, at Rigsadvokaten flere gange har konkluderet det modsatte og standset politiske forsøg på at få Hizb ut-Tahrir tvangsopløst ved lov. …

‘I Danmark arbejder vi for at bibeholde de bedst mulige betingelser for muslimerne. … for de muslimer, der opholder sig her permanent, vil vi påminde dem om, at de er en del af en global islamisk nation’.

[…]

Junes Kock voksede op som Mads Kock Johansen på firsernes Nørrebro, hvor subkulturer som bz-bevægelsen og de autonome omkring Ungdomshuset satte en ære i at tage stærk afstand fra omverdenen. Men kvarteret fostrede også en anden subkultur, der heller ikke kunne genkende sig selv i samfundet. … På Blågårds Plads voksede Mads op sammen med den store gruppe af efterkommere, der blev opdraget til at have hovedet i Danmark, men hjertet i fædrelandet.

Selv havde Mads bedre forudsætninger end mange af sine kammerater. Han kom fra en familie i ‘den øvre middelklasse’ med samfundsdiskussioner over middagsbordet, en morfar, der lærte ham at binde slips og butterfly, og en mormor, der fastholdt, at mænd gik i sorte sko efter klokken 18. Faren var forfatter, mosteren var forlagsredaktør, og Mads’ mor en del af 68’er-generation, ‘lidt kommunist, lidt hippie, men meget intellektuel – som så mange andre’, som Junes Kock i dag formulerer det.

Frygten for at bryde med autoriteter og gå egne veje har aldrig tynget ham.

‘Jeg er vokset op i et aktivistisk miljø. Som barn blev jeg slæbt med til demonstrationer imod Barsebäck og atomkraft’.

Mads blev indskrevet på Hellig Kors Skole i Skyttegade, hvor han kom i klasse med en gruppe muslimske efterkommere. …

‘I mange år før jeg blev muslim, var jeg meget eftertragtet. Jeg er vokset op i et indvandrermiljø og kender virkelig mange. Det betød, at jeg kunne tage til Ishøj eller Brøndby Strand, hvor døren stod åben for mig, hvor den stod lukket for alle andre. Jeg kom aldrig i problemer. Og fordi jeg samtidig er dansk, blev jeg respekteret af alle mulige andre’, siger han i dag.

Nørrebroeren har siden kunnet bruge respekten fra begge verdener, når han eksempelvis har givet flere bandemedlemmer karantæne fra at komme på de computercaféer, han op gennem de seneste år har været medejer af. Modsat mange andre butiksejere i København nyder han så meget ’street cred’ i miljøet, at de til tider egenrådige ballademagere lytter og smutter.”



16. marts 2015

Avis konfronterer terrorsympatiserende islamister – Dansk par: “Du har ikke lov til at chikanere folk…”

80 procent af dem der deltog i lørdagens ‘fredsring’-happening ved synagogen i Krystalgade var ifølge TV2 News danskere, og der var således flere muslimer der valgte den samtidige Hizb ut-tahrir-markering på Rådhuspladsen under bannere såsom ‘Tegn på radikalisering = Islamisk adfærd’. Selvfølgelig findes der moderate muslimer, men intet indikerer de i et multikulturelt samfund bliver toneangivende. Dansk kultur er et frontalangreb på Islam og omvendt, og som man kan se på Facebook, så inkluderede den islamistiske markering også en del barnevogne.

Danskerne er ikke uden skyld, for tidens halv-nihilistiske tolerance-kultur er noget nær et væg-til-væg-bedetæppe for Islam. Islamistiske Millatu Ibrahim offentliggjorde i går en video, der viser gruppens ‘dawah’ foran Frederiksbjerg centret. En journalist fra Ekstra Bladet konfronterer en af islamisterne med det faktum, at organisationen er forbudt i Tyskland og spørger om gruppens forhold til Islamisk Stat. Der svares ikke, i stedet bryder en ældre dame ind: “Du har ikke lov til at chikanere folk, bare fordi du er journalist!”.

Kulturelt selvhad er blevet en del af moderne storby-danskhed, og det ældre par betragter ikke den høflige mørklødede mand som et individ med en problematisk ideologi, men som repræsentant for en udsat minoritet. Man kunne kalde det ’68’er-racisme’.

(Millatu Ibrahim missionerer foran Frederiksberg Centeret; Facebook, min 8.10)

“I sidste uge offentliggjorde gruppen deres første danske video… Videoen er optaget i Gellerupparken ved Aarhus, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger har manden tunesisk baggrund. Hans islamistiske agitation er ledsaget af en islamisk hymne krydret med lyden af skudsalver, som hylder IS-lederen, Abu Bakr al-Baghdadi, og den nu afdøde leder af Al Qaeda i Irak Abu Musab al-Zarqawi.” (Ekstra Bladet, 2014)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper