16. marts 2015

Avis konfronterer terrorsympatiserende islamister – Dansk par: “Du har ikke lov til at chikanere folk…”

80 procent af dem der deltog i lørdagens ‘fredsring’-happening ved synagogen i Krystalgade var ifølge TV2 News danskere, og der var således flere muslimer der valgte den samtidige Hizb ut-tahrir-markering på Rådhuspladsen under bannere såsom ‘Tegn på radikalisering = Islamisk adfærd’. Selvfølgelig findes der moderate muslimer, men intet indikerer de i et multikulturelt samfund bliver toneangivende. Dansk kultur er et frontalangreb på Islam og omvendt, og som man kan se på Facebook, så inkluderede den islamistiske markering også en del barnevogne.

Danskerne er ikke uden skyld, for tidens halv-nihilistiske tolerance-kultur er noget nær et væg-til-væg-bedetæppe for Islam. Islamistiske Millatu Ibrahim offentliggjorde i går en video, der viser gruppens ‘dawah’ foran Frederiksbjerg centret. En journalist fra Ekstra Bladet konfronterer en af islamisterne med det faktum, at organisationen er forbudt i Tyskland og spørger om gruppens forhold til Islamisk Stat. Der svares ikke, i stedet bryder en ældre dame ind: “Du har ikke lov til at chikanere folk, bare fordi du er journalist!”.

Kulturelt selvhad er blevet en del af moderne storby-danskhed, og det ældre par betragter ikke den høflige mørklødede mand som et individ med en problematisk ideologi, men som repræsentant for en udsat minoritet. Man kunne kalde det ’68’er-racisme’.

(Millatu Ibrahim missionerer foran Frederiksberg Centeret; Facebook, min 8.10)

“I sidste uge offentliggjorde gruppen deres første danske video… Videoen er optaget i Gellerupparken ved Aarhus, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger har manden tunesisk baggrund. Hans islamistiske agitation er ledsaget af en islamisk hymne krydret med lyden af skudsalver, som hylder IS-lederen, Abu Bakr al-Baghdadi, og den nu afdøde leder af Al Qaeda i Irak Abu Musab al-Zarqawi.” (Ekstra Bladet, 2014)



6. marts 2015

HUT i Nivå: “Altså, jeg stemmer på Enhedslisten, og jeg er ikke imod dem. Men de overtager det hele…”

Så lykkedes det også Hizb-ut-tahrir at tage magten i et boligkvarter i Nivå. En af de første beslutninger under den nye formand, var opsigelse af en lejekontrakt boligforeningen havde med Frelsens Hær. “Det er ikke nødvendigvis et problem” at den nye beboerformand vil afskaffe demokratiet, lød det fra lektor Kirstine Sinclair på TV2, og sådan kan forskere navigere sharia på plads i et tidligere dansk område.

Berlingske har talt med flere danskere i Islandshøjparken, og de fortæller den sædvanlige historie. Personligt håber jeg ikke det lykkes kvinden der stemmer Enhedslisten, at få en lejlighed i et mindre islamiseret område. Jeg er ikke et bedre menneske.

(Beboerformand Omar Saad til HUT-stormødet ‘Sharia Alle Muslimers Stolthed’, 2014; YT; TV2)

Fra Berlingske – Beboere i Islandshøjparken skilter med Dannebrog (bemærk fotoet til artiklen).

Der hænger danske papirflag i enkelte vinduer. Man skal lede efter godt dem blandt de mange blokke i Islandshøjparken i nordsjællandske Nivå. Men flagene er der, og når man får øje på dem, er de klistret fast på vinduesglasset. I vindueskarmen ved siden af har nogen placeret et hæfte med ‘Grundtvigsange’.

‘Dannebrogsflagene kom pludselig op,’ lyder det fra en ældre kvindelig beboer, som Berlingske møder i Islandshøjparken.

[…]

Og af den håndfuld beboere, Berlingske møder torsdag ved middagstid, vil langt størstedelen ikke tale om den nye beboerformand. Enkelte tager dog bladet fra munden på den betingelse, at deres navn og billede ikke kommer frem. Den ældre kvindelige beboer er eksempelvis bange for, hvad der kunne ske med hende og hendes voksne søn, som besøger hende ofte.

‘For der vil ske noget,’ som hun siger og knytter en kommentar til dem, der skilter med dannebrogsflag i vinduet.

‘Det er en af dem, der ikke ved, hvor meget han udsætter sig selv for.’ …

Altså, jeg stemmer på Enhedslisten, og jeg er ikke imod dem. Men de overtager det hele, og det vil kun være de stærke, der overlever. Når jeg siger det, så er det, fordi jeg virkelig gerne ville, at vi skulle kunne være her alle sammen. Men det bliver ikke vores område mere,’ siger hun.

Ifølge kvindens udsagn skulle et hejst fødselsdagsflag ikke tidligere kunnet flagre længe i Islandshøjparken, før snoren er blevet skåret over. …

En anden kvinde har boet i Islandshøjparken i seks år med sin familie. Og de første tre år var det et rart sted at bo. Men nu hersker der efter hendes opfattelse ’slet ingen respekt for andre mennesker’. Hendes 15-årige datter må ikke være ude om aftenen efter klokken 19 på grund af tilråb, og skal datteren se sine venner, må hun fragtes i bil.

[…]

Anderledes er holdningen hos den ældre kvindelige beboer. Hun taler meget med de mange børn i området, som fortæller hende, hvad der bliver snakket om i deres arabiske hjem.

Når Danmark bliver deres, siger de, så skal vi bare se. Så får vi aldrig flag på flagstangen. Det siger børnene. De taler frit fra leveren,’ lyder det fra kvinden.



20. februar 2015

Fredagsbøn på Nørrebro, døgnet før synagoge-drab: ‘Det står i hans Sira, at han skal i krig med jøderne’

Timingen er ikke just belejlig for herboende muslimer, men der er X Factor på DR1 i aften, så alt er godt. Fra BT – Nørrebro-imam dagen før terrorangreb: Gå i krig mod jøder.

“Blot et døgn før den 22-årige Omar El Husseins attentat i København, opfordrede en imam på Nørrebro til direkte krig mod jøder. … Prædiken fandt sted over middag fredag den 13. februar for fulde sale i moskeen Masjid Al-Faruq på Heimdalsgade på Nørrebro – kun omkring hundrede meter fra Mjølnerparken, som Omar El Hussein har haft en tilknytning til, og hvor han søgte tilflugt mellem de to attentater.

På en video menigheden bag moskeen selv har lagt på Facebook, opfordrer imamen Hajj Saaed på arabisk sine tilhørere til at følge profeten Muhammed, der førte krig mod jøderne.

‘Vores Profet havde jødiske naboer i Al Medina. Ønskede han tættere relationer, harmoni og dialog, sådan som FN og dem der ønsker at forene sandhed og løgn? Eller prædikede han, at de skulle betro sig til Allah? Når de krænker deres løfte og ikke accepterer hans kald, så ved du, hvad han gjorde ved dem. Det står i hans Sira (Muhammeds bog red.), at han skal i krig med jøderne,‘ lød det fra Hajj Saaed i prædiken, som BT har fået oversat.

Imamen slog fast, at alle mennesker er kaldet til at konvertere til islam, og dem der nægter er ‘uden tvivl vantro’. Han understregede samtidig i klare vendinger, at dem der foretrækker menneskeskabte love, frem for Allahs lov, skal betragtes som dyr. …

Dagen efter fuldførte Omar El-Hussein et terrorangreb mod den jødiske synagoge i Krystalgade…”

(Imam Hajj Saaed i Heimdalsgade-moskéen, 13. februar 2015; Facebook, Memri, Snaphanen)

(De mange der ødelægger det for de endnu flere)

Oploadet Kl. 06:09 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer


26. december 2014

“Storm frem, I Allahs soldater!”, lød det fra ‘antifascisternes’ scenebil til kønsopdelt Hizb ut-tahrir-demo

I forbindelse med min afdækning af Luk Lejren! (2008) og Borgerinitiativet Kirkeasyl (2009), kom det frem, at den anvendte scenebil, en Fiat Ducato 14 (som domprovst Anders Gadegaard mfl. talte fra), var indregistreret af ‘Solidaritetsforeningen Det Røde Egern’, beliggende på Griffenfeldsgade 41 på Nørrebro. Identisk med hovedkvarteret for Venstresocialisterne, Internationalt Forum og flere beslægtede organisationer. Fiat’en er med overalt når de venstreradikale demonstrerer, og jeg har havde indtil i sidste uge, udelukkende set den anvendt til andet end venstreorienterede og venstreradikale aktiviteter.

Tre dokumenterede eksempler. I 2011 anvendte Antifascistisk Aktion den til Antifascistisk 1. maj, og 31. marts året efter kunne man blandt andet se den på gaden under Århus for Mangfoldighed. Senere samme år kunne man se den til et støttearrangement for den græske terrororganisation Revolutionary Struggle.

(Antifascistisk 1. maj v/Antifascistisk Aktion, 1. maj 2011; Uriasposten)

(Århus for Mangfoldighed, 31. marts 2012; Uriasposten, Arosia nyt)

(Støtte til Revolutionary Struggle v/Antifascistisk Aktion, 24. november 2012; Uriasposten)

For et par dage siden stødte jeg dog på omtalte scenebil endnu engang. Videoen er optaget den 17. februar 2012, da Hizb ut-tahrir marcherede mod vestlig intervention i Syrien, til fordel for en islamisk stat samme sted. Herunder billeder sakset fra Youtube (I & II). Se også Facebook.

(Hizb ut-tahrir, ‘Protestforsamling mod blodsudgydelserne i Syrien’, 17. marts 2012)

Bemærk det slidte klistermærke for Fynske Antifascister på stolpen til højre for Hizb ut-tahrirs taler.

(Hajj Said, medieansvarlig, Hizb ut-Tahrir Scandinavia)



24. december 2014

Odense: Islamisk mission i ældreboliger – “… de værste dyr for Allahs åsyn, er dem som er vantro”

Sidste tirsdag kunne Ekstra Bladet fortælle, at en ukendt muslimsk gruppe, har uddelt en folder på Nørrebro, der med udgangspunkt i islamiske kilder, advarer muslimer mod at fejre julen. “Og den der efterligner en befolkning, vil være en af dem.” (Sunan abu dawud)

Herunder lidt fra en lignende folder (pdf, 2 sider), der er lagt i postkasser i en række ældreboliger i det centrale Odense. Folderen er underskrevet ‘Al-Khilafah Publikationer’ i København, et Hizb ut-Tahrir-forlag. Kvinden jeg har fået folderen fra, opfattede det som værende en trussel, og det siger alt om Islam, at selv islamisk mission i en folder med titlen ‘Tolerance, Fred, Dialog og Islam’ foregår med truende retorik. At det er ‘hatecrime’, jf. gældende definitioner er uomtvisteligt.

(Hizb-ut-Tahrir folder, husstandsomdelt til ældreboliger i Odense C, december 2014)

“I Islam er freden kun gældende blandt muslimer indbyrdes… Der er ingen kompromisløsning…” (Al-Khilafah Publikationer, 2014)

Oploadet Kl. 14:52 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


14. november 2014

Islamistisk Krystalnat-støtte til jødehadere: “… en lokal funderet indsamling på Nørrebro”, skrev MSM

Danske jøder er vrede over Enhedslisten Nørrebros Krystalnat-arrangement, skrev Berlingske i sidste uge, og berettede at overskuddet går til #112Gaza, en såkaldt “lokalt funderet indsamling på Nørrebro”. Det nærmeste man kommer en talsmand for denne ret så anonyme organisation er palæstinensiske Khalid Alsubaihi, der har en fortid i Hitz-ut-tahrir, og i dag er formand for VIOMIS (Viden om Islam), der har base i den diskrete Al-Nour moské ved Blågårdsplads, i hjertet af det venstreradikale Nørrebro.

(Khalid Alsubaihi, t/h, samler ind til fordrevne syrere i regi af VIOMIS AID, Nørrebro, 2014; Facebook)

Det er nemt at forstå hvorfor danske jøder ikke ønske at støtte, det der tydeligvis er en islamistisk indsamling i VIOMIS-regi. Det er kun tre måneder siden VIOMIS-projektet De Humanitære Hjerter var i medierne, fordi det kontonummer man brugte til indsamlingen – også blev brugt til at sælge Islamisk Stat-klistermærker. Officielt blev der samlet ind til køb af ambulancer til Islamisk Stat-kontrollerede områder i Syrien, nøjagtig som #112gaza nu samler ind til køb af ambulancer til Hamas-kontrollerede Gaza.

De Humanitære Hjerter forsvandt fra Facebook, efter politiet valgte at sigte tre fra foreningen. Jeg bragte et enkelt foto fra deres billedarkiv i en tidligere post. Her kan man se bosniske Adnan Avdic, der var sigtet i Glostrupsagen, og flere gange er stået frem som talsmand for Kaldet til Islam. Han overtog ifølge Jyllands-Posten salget af Islamisk Stat-klistermærkerne efter Ali Daghim.

(VIOMIS’ #112gaza samler ind til køb af ambulancer på Nørrebro, Nørrebro, 2014; Twitter)

(VIOMIS’ De Humanitære Hjerter leverer ambulancer til islamistiske oprørere, Syrien, 2014; Youtube)

“… mens PET endnu arbejder på at rejse den første retssag mod en af de mindst 100 personer fra Danmark, der er draget i hellig krig, blev tre personer fra den ene forening – De Humanitære Hjerter – i går anholdt, sigtet for at have solgt Islamisk Stat-klistermærker for donationer, som ifølge politiet kan være havnet i hænderne på den militante bevægelse.” (Politiken, 3. september 2014)

“Klistermærker med Islamisk Stats karakteristiske runde, hvide logo med arabisk skrift kan – på trods af at organisationen De Humanitære Hjerter, som oprindelig stod for salget, er blevet ransaget og ledende personer anholdt – stadig købes. Det bekræfter den nuværende sælger, Adnan Avdic…” (Jyllands-Posten, 4. september 2014)

(Viomis’ De Humanitære Hjerter samler ind med Glostrupsagens Adnan Avdic, t/h, 2014)



3. oktober 2014

Flere hundrede marcherende kalifattilhængere på Nørrebro, fredag eftermiddag: Intet i medierne!

Man ved multikulturen er fremskredent når medierne ikke engang gider skrive om 500 demonstrerende islamister midt på deres elskede Nørrebro. Herunder en række billeder fra dagens Takbeer-march taget af en passagerer i Bus 5A, der strandede i demonstrationstoget ved Nørrebro Station.

(Udsnit)

(Udsnit)

(Screencap fra spontan dogme-video; Youtube)

(Flere billeder på Hizb-ut-tahrir.dk)

Apropos.

“Er formanden for Nørrebro Lokaludvalg på banen med en fordømmelse af demonstrationen ligesom hun var da vi gik med kalotter i sympati med jøderne? Eller er hun en kæmpe hykler, der bedre kan lide islamister end de danske jøder?” (Rasmus Jarlov på Facebook, 3. oktober 2014)

“… synes, at folk skal gå i deres uniform, hvis de skal fra Skrydstrup og ned i byen. Fordi vi er stolte af at være soldater. Man skal bare tænke over det, at hvis man tager frem og tilbage i uniform og er på Nørreport Station eller Hovedbanegården. Så skal man have det med i sine overvejelser.” (Jesper K. Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel til TV2 Nyhederne, 3. oktober 2014)

Oploadet Kl. 21:33 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer


30. juli 2014

Venstreradikale, islamister og palæ’ere mod Israels eksistens – Pro-israelsk fredsdemo evakueret i bus

I en tid hvor medierne har valgt side, og selv borgerlige politiker væver rundt i relativisme, er der gudskelov også lyspunkter. Henrik Gade Jensen og Bent Blüdnikows analyse af mediedækningen, og Lars Hedegaards historiske oprids af konflikten kan kun anbefales. Der er dog langt mellem snapsene.

Ventrefløjens aftryk i konflikten er interessant af flere årsager. Torsdag i forrige uge deltog ‘Queers for Palestine’ i den pro-palæstinensiske demonstration, og selvom Gaza styres af islamistiske Hamas, så er det ikke unormalt til sådanne demonstrationer også at se ‘Feminists for Palestine’-slogans. Det ville være sjovt, hvis det ikke var tragisk, og meget sigende er selvmordsjøde-segmentet herhjemme repræsenteret af Yonatan Goldshtein, der foruden at være talsmand for ‘Jøder Mod Folkemord’, også er aktiv i revolutionære Socialistisk Ungdomsfront.

(‘Queers for Palestine’, Boykot Israel, Kvinder i Sort mfl., 17, juli 2014; Youtube)

At støtte Hamas’ kamp mod jøderne må siges at være en genvej til folkedrab. En Urias-læser fortæller, at Nørrebrogade fredag var fyldt med et 150 meter langt kønsopdelt Hizb Ut-Tahrir optog for Gaza. På organisationens hjemmeside kan man se billeder med slogans såsom “To-statsløsning er fra Vesten – Khalifah er fra Allah”, og selvom budskabet ikke adskiler sig synderligt fra Qudsdag-demonstrationen samme dag arrangereret af Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening (brochure: I & II), så må det have været en øjenåbner for den gennemsnitlig dansker.

(Hizb Ut-Tahrir demonstrerer for Gaza, 25. juli 2014; Foto: hizb-ut-tahrir.dk)

Den pro-israelske fredsdemonstration ved Chrisiansborg blev som bekendt opløst af politiet. Herunder lidt fra et par læserbrev fra folk der deltog, trods forventelige angreb fra den arabiske gade. Læserbrev af Ole Andersen i gårsdagens Jyllands-Posten – Ytringsfrihed blev knægtet.

“En gruppe af demonstranterne var højtråbende palæstinensere, hvoraf nogle var maskerede. De råbte truende slagord på arabisk og afbrændte noget, der måske skulle ligne et israelsk flag. På et par hjemmelavede plakater lød teksten: ‘Alle zionister er et legitimt mål over hele verden’. Det er altså legitimt at angribe folk i Danmark, der støtter Israels ret til at eksistere som en jødisk stat. Nogle af demonstranterne skulle en time senere vise, at det mener de meget konkret. …

På Christiansborg Slotsplads mødte vrede moddemonstranter op, hånede deltagerne, forsøgte at overdøve talerne med råb og bilhorn og kastede til sidst sten og – ifølge TV 2 – kanonslag mod politiet. Situationen var så tilspidset, at Israels ambassadør, der skulle have holdt tale, måtte opgive og kørtes væk af frygt for sin sikkerhed.

Efter nogle stenkast afbrød politiet fredsmødet midt i en tale og beordrede alle deltagere gennem en port i Christiansborg og om på den anden side af slottet. Her forklarede en politimand, at det skete af frygt for deltagernes sikkerhed. Derefter blev de fleste kørt i sikkerhed i politiets busser. Fredsmødet blev aldrig gjort færdigt.”

(Pro-israelske fredsdemonstranter evakueres i bus under politieskorte, Youtube: I & II)

“… i fredags deltog jeg i en demonstration på Christiansborg Slotsplads. I hvert fald skete der det, kort efter at jeg var blevet hjulpet ned fra podiet, at politiet greb ind og bad de fredsommelige demonstranter om at fjerne sig for i busser at blive kørt til forskellige steder i byen. Jeg kørte selv væk, men blev på vej til min bil udstyret med personlige vagter, som jeg ikke havde bedt om.

Lad mig skære det ud i pap: En lovligt anmeldt fredelig demonstration bliver af politiet opløst, fordi man ikke kan garantere for deltagernes sikkerhed. Et land, der bryster sig af vide rammer for ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, kan ikke tildele folk, der taler fred, disse rettigheder, der står nedfældet i grundloven. Det var uromagerne, der vandt. Nå, tænkte jeg, det varer kun til i morgen tidlig, så vil alle medier og politikere sætte tingene på plads. Næste morgen åbnede jeg min liberale morgenavis, Politiken. Ikke en linje…” (Bent Melchior i Politiken, 30. juli 2014)

Mere.

“I dag erfarede jeg, at vi i Danmark ikke kan afholde en fredelig demonstration for fred. Cirka 280 grader rundt stod ballademagere med Hamasflag og det palæstinensiske flag og råbte, kastede med sten…” (Taler, ref. af Henrik Gade Jensen)



23. juli 2014

‘Død Over Jøderne’-gruppe administreres af rollemodel: “Jeg kender Koranen. Den taler om kærlighed”

Here we goes Again.

(‘Død Over Jøderne’ på Facebook, 23. juli 2014)

(Administrator for gruppen: Tariq Mahmood Arain)

(Profilfoto Tariq Mahmood Arain)

Pakistanske Tariq Mahmood er bl.a. Facebook-venner med Zubair Butt Hussain, Simi Jan, Rushy Rashid og Satudarah MC Denmark. Blandt hans foretrukne grupper er ‘Vejen til Allah’, ‘Boykot Israel’ og paradoksalt nok også ‘Den største fredsdemonstration i Danmarks historien’. Privat har han stor succes. Herunder en forbeholden rollemodel-succeshistorie fra Berlingske, 16. april 2003 – Mercedesmandens visioner.

“Drømmen om at blive selvstændig begyndte for 13 år siden i et faldefærdigt skur på Halmtorvet, og i dag sidder han som chef for Danmarks næststørste Mercedes-reparationsværksted – næstefter Mercedes selv. 35 procent af de københavnske mercedestaxaer, i alt 600, bliver repareret på Tariqs værksted, og langt de fleste kunder er indvandrere. Den lille vævre mand er tydeligvis stolt…

Tariq Mahmood har hus i Hvidovre, hvor hans to børn går i skole. På trods af den pakistansk-muslimske kultur i hjemmet får børnene lov at deltage i et normalt dansk liv med blandt andet børnefødselsedage… spørgsmålet om han selv føler sig godt integreret, provokerer ham tydeligt. …

‘Hvad vil det sige at være velintegreret? At man går rundt med en øl i den ene hånd og en flæskesteg i den anden? Integrationen må gælde begge veje. I dag lyder det næsten som om, at det kun er den ene part, der skal integrere sig. Jeg har levet som en dansker, været i byen og alt det der, men jeg har fundet ud af, at det ikke er sagen.’ …

For fem år siden giftede Tariq sig for anden gang med en pakistansk kvinde, Shamshad, som han nu har sine to børn sammen med. Det første ægteskab gik ikke, ‘fordi min tidligere kone nok var pakistansk, men hun var vokset op her og var blevet for integreret. Hun gik sine egne veje, på diskotek osv,’ siger Tariq. …

Tariq Mahmood er på mange måder integreret i det danske samfund, men rækker integrationen så langt, at han er villig til en dag at lade sin egen datter gifte med en dansk mand?

‘Nej. En dansk mand vil ikke kunne gå. Dertil er der for store forskelle mellem dansk og pakistansk kultur,’ siger han – og gør en moderering efter en kort tænkepause. ‘I hvert fald skal han være troende muslim,’ lyder det fra Tariq.

Hans egen vækkelse kom i en alder af 27 år, og i dag er han en flittig læser af koranen. … Jeg kender Koranen. Den taler om kærlighed til alle folkeslag. …,’ siger Tariq Mahmood.”



31. maj 2014

Kære Merete Riisager – Det du kalder ‘rabiat islamisme’ er intet andet end mainstream-dogmatisk Islam

“Islamisme er en trussel mod friheden”, skriver Liberal Alliances Merete Riisager i Berlingske. Hun mener det godt, og hensigten er god, men vil man forstå problemet med Islam, så bliver man nødt til at gå et spadestik dybere. Herunder et åbent brev til Merete Riisager om de her såkaldte ‘ikke-rabiate tolkninger af Islam’, tilsendt undertegnede.

Kære Merete Riisager

Du skriver i din kronik i Berlingeren om Hizb ut-Tahrir:

“… deres egen rabiate fortolkning af Koranen i stort og småt”

Lad os sige at deres fortolkning er ‘rabiat’. Så må det også følge at du har kendskab til ikke-rabiate fortolkninger. Som du måske ved er der i sunni-islam fire lovskoler: Shafi’i, Maliki, Hanafi og Hanbali. De er i det store og hele enige i deres udlægninger af Koranen og ahadith (flertalsform af hadith), men kan afvige i detaljer – om homoseksuelle skal dræbes første gang, eller hvor bestialsk de skal slås ihjel, f. eks.

Når du skriver ‘rabiate fortolkning’ må du derfor være bekendt med ikke-rabiate fortolkninger i form af vejledninger, fatwaer o. lign. fra de fire lovskoler, eller fra sunni-islams hovedinstitution Al-Azhar i Cairo. Du må også have dokumentation for at Hizb ut-Tahrir er forbudt fordi deres tolkninger er ‘rabiate’, og ikke blot fordi de opfattes som politisk farlige for de herskende regimer.

Jeg vil derfor gerne her bede dig komme med konkrete eksempler på ikke-rabiat, ikke-islamistisk islam:

Én lovskole, fatwa fra Al-Azhar, eller indflydelsesrig islamisk autoritet som:

– accepterer frafald fra islam

– accepterer muslimske kvinders giftemål med ikkemuslimske mænd

– accepterer homoseksualitet

– tydeligt og troværdigt har afskrevet islams overherredømme i al fremtid, dvs. accepterer det sekulære demokrati (på ubestemt tid), og alle religioners og menneskers ligeværd, dvs. ikke forskellig lovgivning for muslimer og “kuffar” (vantro)

– accepterer kritik af Muhammed, f. eks. at han ikke er ‘uswa hasana’ og ‘al-insan al-kamil’, dvs. perfekt menneske og rollemodel for alle tider

– accepterer at Koranen er et menneskeskabt værk der ikke skal tolkes bogstaveligt

Du må give mig ret i at disse kriterier må være opfyldt før vi kan tale om ‘ikke-rabiat’ islamtolkning. Du implicerer at du har denne viden når du erklærer bogstavtro tolkning ‘rabiat’. Jeg beder dig altså bare om at komme med information jeg ikke har kunnet finde. Information som dokumenterer at ‘islamisme’ er noget andet end almen mainstream-dogmatisk islam.

Jeg ser frem til at se denne dokumentation. Husk at ‘manglende håndhævelse af dogmatisk konsensus’ ikke er det samme som ‘eksplicit moderat tolkning’.

Med venlig hilsen

Oploadet Kl. 11:46 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper