24. februar 2021

Marchen Neel Gjertsen, chefredaktør for Jyllands-Posten: Tidl. revolutionære SUF, Enhedslisten.. Redox

‘Marchen Neel Gjertsen bliver ny chefredaktør på Jyllands-Posten’, kan man læse på Finans.dk, der uddyber: “Hun er uddannet fra Syddansk Universitet i 2010 og har været politisk reporter på både Information, Politiken og Jyllands-Posten…” Hun skal som chefredaktør fremover ‘tegne de helt store streger’.

Jeg har ladet mig fortælle, at 35-årige Marchen Neel Gjertsen er blevet klogere med alderen, men det ændrer ikke på at Jyllands-Postens første kvindelige medlem af chefredaktionen i avisens 150 årige historie er en tidligere kommunist. Helt frem til 2010, året hvor hun blev færdiguddannet om journalist, var hun tilknyttet venstreradikale Redox, der i forbindelse med retssagen året efter blev afsløret som efterretningsorgan for erklærede militante Antifascistisk Aktion (AFA).

Privat danner Marchen Neel Gjertsen par med Politiken-kulturjournalist Nikolaj Heltoft, identisk med Thomas Nikolaj Heltoft, der i 2002 var talsmand for AFA-forgreningen Globale Rødder. Han var en af aktivisterne, der satte et ‘No borders’-banner op på Sandholmlejrens tag. Heltoft blev i lighed med flere af de anti-kapitalistiske rødder ansat af Enhedslisten, dog ikke (Foghs overfaldsmand) Lars Grenaa, der blev spidskandidat for Arbejderpartiet Kommunisterne. Heltoft fungerede blandt andet som spindoktor for islamisten Asmaa Abdol-Hamid, der nogle år tidligere stillede op til partiet sammen med hans bedre halvdel.

(Marchen Neel Gjertsen, Socialistisk Ungdomsfront i Odense, 2004)

“Hendes fortid inkluderer blandt andet et aktivt medlemskab af den revolutionære Socialistisk Ungdomsfront, et byrådskandidatur for kommunistiske Enhedslisten, samt en ghostwriter-funtion på sidste års meget omtalte ‘Redox-udgivelse’.” (Uriasposten, 2011)

(Marchen Neel Gjertsen, kandidat for Enhedslisten i Odense, Kommunevalget 2005)

“… terrorsagen viser personsammenfald mellem Redox og den radikale venstrefløjsorganisation Antifascistisk Aktion, som flere gange har brugt vold for at forhindre eller forstyrre møder og demonstrationer på den yderste højrefløj.” (Ritzau, 31. august 2011)

(Marchen Neel Gjertsen, tilknyttet Redox, 2010)



20. februar 2021

Migrationsforskere, 2021: “… hvordan man kan udøve antiracistiske strategier i uddannelsessystemet”

Tilbage i 2019 udstillede Søren K. Villemoes islamforskningens kulturrelativister i Weekendavisen, og nu har han overværet endnu en konference, denne gang organiseret af Nordic Migration Research. De danske medlemmer er Mikkel Rytter og Anika Liversage, og vi er således langt fra den sunde fornuft i et akademisk vacuum, hvor arrangerede ægteskaber blot er udtryk for at ‘mennesker er forskellige på samme måde’. Søren K. Villemoes refererer og kommenterer i Weekendavisen – Hvidensproduktion.

“… Årets tema er ‘Koloniale/raciale historier, nationale narrativer og transnational migration’. … ‘De nationale narrativer har indtil videre enten udelukket, bagatelliseret eller hvidvasket de nordiske landes medskyld og aktive deltagelse i det koloniale projekt samt i de raciale hierarkier, som vores samfund er bygget på,’ fortæller professor Keskinen, inden konferencens første key note speaker præsenteres. Det er den svenske professor Anders Neergaard fra Linköping Universitet.

Hans forelæsning, der skal kickstarte konferencen, bærer titlen ‘At udforske det svenske raciale regime: Teoretiske udfordringer og dilemmaer’. Den svenske lektor forklarer, at hans teoretiske udgangspunkt er strukturel racisme, hvor man ser racismen som indlejret i selve samfundsstrukturen. Han er dog også gennem sin baggrund i marxistisk og feministisk teori inspireret af et intersektionelt perspektiv og fremhæver forskeren Kimberlé Crenshaw, der er krediteret som ophavskvinden til intersektionel feminisme.

… Måske kan professor Neergaard give os et svar på, hvad der gik galt i den forbindelse? Neergaard fortsætter: ‘Vi ser det i tidens mobilisering af feministiske ideer fra nationalistiske partier og neoliberale regeringer i deres krig mod det, de opfatter som islams patriarkat i særdeleshed, og mod migranter fra det globale syd generelt. Nyere diskurser om multikulturalisme, migranter og integration, særligt i muslimers tilfælde, er præget af krav om, at de skal indoptage vestlig kultur og værdier. Her er kønslighed en essentiel del. …

Anders Neergaard forklarer efterfølgende, at den svenske regerings krav til indvandrere om, at de skal lære svensk for at få offentlig understøttelse, er en form for femonationalisme, da det blandt andet sigter mod at hjælpe indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet, hvor de kan forsørge sig selv. Dette er ifølge Neergaard forfejlet, da indvandrerkvinder ifølge ham faktisk var dem, der banede vejen for de svenske kvinders indtræden på arbejdsmarkedet.

… Efter foredraget er det tid til workshops, hvor forskere fremlægger papers og giver hinanden feedback. Der er 54 forskellige workshops ved denne konference, så der er rigeligt at vælge mellem. … Der er dog ingen workshops, der handler om social kontrol. Kun et enkelt paper omtaler begrebet. Det er et ph. d.-projekt under udarbejdelse af en nordmand ved navn Rahma Vetlesdatter Søvik med arbejdstitlen: ‘Når de ser dig som en trussel mod dit eget barn’. I projektet foreslår Søvik et andet syn på genopdragelsesrejser, der ‘potentielt kan åbne op for et eventyr, en følelse af sikkerhed og lighed samt nye muligheder for både børn og forældre’. Det lyder interessant, men Weekendavisen vælger at deltage i workshoppen med flest danske forskere. Den bærer titlen ‘Statslig uddannelse. Mellem racialisering og mulighederne for antiracistisk strategi’. Her skal vi blive klogere på, hvordan man kan udøve antiracistiske strategier i uddannelsessystemet i et samfund præget af en tiltagende ‘moralsk panik over migranters integration’, der finder sted under ‘populismens og det radikale højres stigning’.

Eftermiddagen går med at problematisere begreber som ‘tredjegenerationsindvandrer’ og ‘tosproget’. Det første begreb er udviklet af det yderste højre, forklarer ph. d.-studerende Steffen Bering Kristensen, men siden er ordet blevet mainstream. … Asta Smedegaard Nielsen fra Aalborg Universitet anvender noget, hun kalder ‘queer-fænomenologi’ til at forklare, hvordan begrebet ‘tosproget’ indgår i en mediediskurs, der underbygger samfundets ‘racialiserede struktur’. Ordet ‘tosproget’ er med til at opretholde en ‘dansk hvidhed’ og er i virkeligheden en stedfortræder for ‘race’, forklarer hun.

… Det store tilløbsstykke onsdag er dog konferencens sidste key note speaker, professor Eduardo Bonilla-Silva fra Duke University. … Bonilla-Silva forklarer, at vi alle er meddelagtige i systemisk racisme, da racismen er indlejret i samfundets hvide grundstruktur ligesom kapitalismen. For at bekæmpe denne situation er det nødvendigt at indsamle data om de specifikke praksisser, der underbygger ens lands raciale orden. Han understreger, at det er vigtigt at studere hvide nationalister, men at de ikke er ene om at skabe den raciale orden, vi lever i. Det er nødvendigt at organisere sig i sociale bevægelser som eksempelvis Black Lives Matter, forklarer han i en slide og afslutter med en opfordring til sine forskerkolleger: ‘At ændre verden er politik, ikke blot information. Uddannelse er godt, men det er til for at producere kollektiv handlen og ændre systemer.’

(Colonial/Racial histories, National narratives and transnational narratives…, Helsinki, 2021)



19. februar 2021

USA: Om lektoralt forsøg på at frame klassiske tænkere som hvide, “… an act of ideological sabotage.”

Berlingskes Bent Blüdnikow fortæller, at New York Times forleden med udgangspunkt i Katrine Dirckinck-Holmfelds udåd, bragte en subjektiv fortælling om Danmarks rolle i den internationale slavehandel. Avisen refererer blandt andet RUC-lektor Lars Jensen, der postulerer at blindheden for den koloniale fortid,“… er med til at skabe holdninger til og behandlingen af migranter og flygtninge nu.”

Meget apropos. Rich Lowry kommenterer hos New York Post, ikke at forveksle med New York Times – The moronic social-justice war on classics threatens our civilization.

“It was only a matter of time before Cicero got canceled. The New York Times the other day profiled Princeton classicist Dan-el Padilla Peralta, who wants to destroy the study of classics as a blow for racial justice. …

The Times reports that the critics believe that the study of classics ‘has been instrumental to the invention of ‘whiteness’ and its continued domination.’ Or as Padilla himself puts it, ’systemic racism is foundational to those institutions that incubate classics and classics as a field itself.’

It is rare to find other fields with scholars so consumed with hatred for their own disciplines that they want to destroy them from within. Presumably, if an ultra-progressive astrophysicist concludes that his field is desperately out of touch with social-justice concerns, he simply goes and does something else for a living, rather than agitating to have students stop learning about space.

One would think Padilla’s own amazing personal journey would, in itself, make the case for the wonders of the classics. He came here as a child from the Dominican Republic, lived in a homeless shelter in New York City, discovered a book on ancient Greece and Rome — and with help from a mentor, got into a prep school and went on to get degrees from Princeton, Oxford and Stanford.

For him, evidently, the classics weren’t very exclusionary, and indeed there’s no reason that they should be.

The rigors of Greek and Latin, the timeless questions raised by Plato and Aristotle, the literary value of some of the most compelling poems, plays and tracts ever written, the insights of early historians Herodotus and Thucydides, the oratory of Pericles and Cicero, the awe-inspiring beauty of the architecture, sculpture and pottery — all of this is available to anyone of any race, ethnicity or creed.

To look at all these marvels and see only ‘whiteness’ speaks to a reductive obsession with race that is destructive, self-defeating and, in the end, profoundly depressing.

The Times complains, paraphrasing the critics, that ‘Enlightenment thinkers created a hierarchy with Greece and Rome, coded as white, on top, and everything else below.’ …

The critics give the Greeks and the Romans the same treatment as the American project, ignoring what was exceptional about them for a monomaniacal focus on their failings, even if the failings were commonplace everywhere else.

They want to impoverish American college students and ultimately the Western mind in an act of ideological sabotage. This is galling enough; it’s even worse that they call it progress.

(Lektor Dan-el Padilla Peralta, Princeton University; Foto: JHU)

Oploadet Kl. 12:22 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


16. februar 2021

Blüdnikow: SF’s Anne Grete Holmsgaard, der støttede PFLP, skal nu dømme Inger Støjberg i rigsretten

Interessant pointe af den gode Bent Blüdnikow. Medierne driver i disse Metro-tider klapjagt på mænd, for noget de muligvis har begået for tyve år siden, alt imens samme medier konsekvent ignorerer politikere med venstreekstremistisk fortid. Det være sig eksempelvis den terrorsympatiserende Anne Grete Holmsgaard, der som VS’er støttede terrororganisationen PFLP, og nu er en del af rigsretten, der skal dømme Inger Støjberg.

Kronik i Kristeligt Dagblad af Bent Blüdnikow – Venstrefløjens jødehad rager medierne en høstblomst.

“Metoo-bevægelsen har medført sager mod mænd. Det har ført til fyringer for selv 20 år gamle sager. Men hvorfor er det kun sex, der får hoveder til at rulle og medierne til at gløde? Hvorfor er mange af fortidens andre og nok så væsentlige sager ikke genstand for debat og opgør? Et af de markante kapitler af danmarkshistorien efter 1960’erne var den yderliggående venstrefløj, der hyldede regimer i Sovjetunionen, Kina eller Nicaragua. Venstrefløjen havde tidsånden med sig, og mange unge stemte gerne på Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Venstresocialisterne (VS) eller det maoistiske Kommunistisk Arbejderparti (KAP).

Dele af venstrefløjen hyldede revolutionær vold og endda terror. Blekingegadebanden var hjælpegruppe til den palæstinensiske terrorgruppe PFLP, der udførte terrorangreb blandt andet mod jødiske mål i Europa, og Blekingegadebanden lavede en jødeliste med 300 navne på danske jøder, der kunne være mål for revolutionære angreb, fordi banden og PFLP mente, at zionister og jøder var i ledtog med amerikansk imperialisme.

VS tog først, som der står i PET-kommissionens rapport, afstand fra terrorisme et stykke ind i 1980’erne. Således tog VS ikke afstand fra en terroraktion i 1978 i Israel, der kostede 37 civile livet, heraf mange børn, og VS’ ledelse forsvarede aktionen ved et ledelsesmøde den 16. april 1978.

Folkene i VS og Anne Grete Holmsgaard, der var formand for partiets udenrigspolitiske udvalg og medlem af Folketinget, var ikke kedelige skrivebordsrevolutionære. I 1980 rejste hun og tre andre til Mellemøsten og havde møder med PFLP-folk. De mødte PFLP’s to repræsentanter, Taysir Quba og Marwan al-Fahoum. Det var de to samme PFLPfolk, der styrede Blekingegadebanden.

Man underskrev sammen en fælles erklæring, hvor man konkretiserede: ‘VS og PFLP er enige om, at der hverken kan findes en løsning på det palæstinensiske eller det jødiske spørgsmål uden en total ødelæggelse af den zionistiske enhed og Israel.’ …

Anne Grete Holmsgaard sagde i 1984 til det politiske tidsskrift Politisk Revy, at hun ikke anså drabet på 11 israelske sportsfolk ved OL i München i 1972 som terror: ‘Jeg opfattede ikke palæstinensernes kamp som terrorisme, men som en befrielseskamp.’ Anne Grete Holmsgaard udgav i 1984 en bog med titlen ‘Zionismens Israel’. Heri beskrev hun alle jødiske organisationer og jøder som værende en del af et zionistisk komplot og være en del af den amerikanske imperialisme: ‘Den zionistiske bevægelse fastholder de jødiske samfund som jødiske og pro-zionistiske gennem organisering af jøderne i et utal af særskilte jødiske organisationer (…) Under påskud af at ville frelse verdens jøder inddrages de af den zionistiske bevægelse i opgøret mellem imperialismen og de socialistiske kræfter automatisk på de imperialistiske og reaktionære kræfters side.’ Hun fortsætter: ‘VS og PFLP er enige om, at der hverken kan findes en løsning på det palæstinensiske eller på det jødiske spørgsmål uden et totalt opgør med den zionistiske bevægelse og med Israel.’ Læg mærke til ordet automatisk. Det vil sige, at jøder, ligesom hos Blekingegadebanden, automatisk var en del af VS’ fjendebillede.

… ikke en eneste SF’er har fundet det problematisk, at Holmsgaard har været fortaler for klassiske antisemitiske holdninger. Og ingen finder det værd at kritisere, at Holmsgaard står ved disse udtalelser i dag. … partiet fastholdt Anne Grete Holmsgaards kandidatur, og hun blev valgt. Og SF fremturede ved at indvælge Anne Grete Holmsgaard i rigsretten, hvor hun nu skal vurdere, om Inger Støjbergs handlinger var lovlige eller ej.

(Collage: Anne Grete Holmsgaard og PFLP-terror)



15. februar 2021

Steffen Kretz, USA-korrespondent, DR Nyheder: ‘Trump er skyldig, men går fri’ (‘juridisk teknikalitet’)

‘Impeachment’-sagen mod Donald Trump kalder danske medier rutinemæssigt for en rigsretssag, men den er en politisk domstol, og den slags er naturligvis først i fokus, når Trump er frikendt. Steffen Kretz’ DR-analyse illustrerer på fornem vis, hvordan man med vinkling kan flytte fokus, og gøre vand til vin: ‘Trump er skyldig, men går fri’. Man kunne næsten gætte vinklen på forhånd. Man tager det man kan bruge fra en Republikaner, taler om frifindelse på grund af en ‘juridisk teknikalitet’, og påpeger at det hele er en ‘politisk strategi’ fra Republikanerne. At selve processen er en politisk strategi fra Demokraterne, ser Kretz ikke, og han personificerer fint det licens/skattefinansierede ekkokammer. Fra DR Nyheder – Analyse: Trump er skyldig, men går fri.

“Ingen, der har fulgt begivenhederne i USA i de sidste måneder, kan være i tvivl om tidligere præsident Donald Trumps rolle i angrebet på Kongressen:

Trump er både moralsk og rent praktisk ansvarlig for at have provokeret angrebet. For han fodrede sine tilhængere med vilde usandheder og konspirationsteorier om valgsvindel. …

Men McConnells tale i senatet sent lørdag aften dansk tid er endnu mere overraskende, fordi han kom med sine meget skarpe og fordømmende pointer få minutter efter, at han havde stemt for at frifinde Trump for præcis de forhold, han talte om: Ansvaret for at opildne oprør. Hvordan hænger det sammen? … På det konkrete plan med en juridisk teknikalitet. Et ret tænkt figenblad.

… Om den politiske strategi virker, vil de kommende måneder vise. Men ét er sikkert: Det republikanske parti står foran et eksistentielt internt opgør, hvor partiets ledere og vælgere skal finde ud af, om de stadig er Trumps parti – et nationalistisk, populistisk og altovervejende hvidt parti – eller om partiet kan genopfinde en parlamentarisk konservatisme, som kan tiltrække en bredere koalition af amerikanere.”

(DR-analyse ved Steffen Kretz, USA-korrespondent, 14. februar 2021)

Oploadet Kl. 13:11 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


12. februar 2021

Eva Selsing: “… en del af virkeligheden – den del, der er tættest på os – er liberalisten afskåret fra.”

‘Hvorfor kalder Henrik Dahl sig liberal’, spørger Jarl Cordua polemisk i Berlingske, og undrer sig over at Dahl er ‘nomineret til Berlingskes Fonsmark-pris, som man kan få for original borgerlig tænkning’. At avisen i sin redaktørerklæring fra 1948 pointerer, at de Berlingske blade ledes i ‘national og demokratisk ånd’, i ‘troskab mod fædreland’, og at grundsynet er i øvrigt ‘konservativt’ – det rører ikke Cordua, for hvem borgerlighed er åbne grænser og champagne i hotellobbyen.

Eva Selsing kommenterer en Krasnik-leder om liberalismens krise i Berlingske – Det spor, liberalismen er slået ind på, ender ikke et godt sted.

“Liberalismens krise skyldes først og fremmest dens indbyggede dogmatik, der helt grundlæggende fejllæser mennesket. Liberalismen har taget fejl i, at det, mennesket går mest op i, er øgede forbrugsmuligheder og abstrakte rettigheder, overnationale strukturer, optimering af den offentlige sektor og fetichering af iværksætteren som arketype (gab).

I stedet går vi op i nationalt fællesskab, sammenhold, kulturel arv, geosocial balance mellem udkant og centrum og er opmærksomme på farerne ved for stor ulighed. Mennesket, derunder også danskeren, går op i det partikulære. Gør det ham dummere end den selverklæret raaarrrhhtionelle liberalist, der henter identitet i at abstrahere fra sin egen situation? Selvfølgelig ikke. Det gør ham til gengæld ansvarlig, rodfæstet, pligttro og samvittighedsfuld overfor det nære – med andre ord til det, man bygger en god borger og et stærkt civilsamfund af. …

En umulighed for principrytteren, der af bare intellektuel komplekserethed aldrig tør bruge sine givne omstændigheder som begrundelse for politik. Det vil også sige, at en del af virkeligheden – den del, der er tættest på os – er liberalisten afskåret fra. Det gør den liberale forståelsesramme irrelevant. Og kedelig.

Det er altid ekstremt kedeligt at læse de programmatiske liberalismeindlæg om kontrol, overvågning, frihed og så videre. Man kender det hele inden man har læst overskriften færdig. Kedeligheden skyldes ikke, hvilket lader til at være analysen blandt mange liberalister, skribentens overlegne rationalitet. Det skyldes studentikos irrelevans. Det levede liv, konservatismen peger ind i og taler ud fra, appellerer til mennesker. Det gør nøddeafgiften og ret til søskendesex ikke.”

(Joseph Sobran, palæokonservativ amerikansk skribent, d. 2010)

“Er selv fornuftige folk tilbøjelige til at mene, at liberalisme mest er en syssel for CEPOS-ideologer, klummeskribenter og dukkebrændende demonstranter, skulle de måske iagttage, hvad der presser denne så afgørende ideologi for vores civilisations historie: Alt synes at dreje sig om det fælles, det nationale, kultur, identitet, flok, stat, gruppe, etnicitet, race eller køn. Det kommer fra venstre og højre, fra nationalkonservative og identitetspolitikere, fra intellektuelle og forfattere, alle vegne fra angribes dét simple synspunkt, at individet og borgeren altid må være udgangspunktet. At liberalismen i sin kerne er pragmatisk og rationel, gør det kun værre i en tid, hvor følelse til enhver tid slår fornuft.” (Martin Krasnik, Weekendavisen, 29. januar 2021)



11. februar 2021

Mette Thiesen lader sig fotografere med fire hjemløse: Piopio via Redox – ‘poserer med naziveteran’

Nye Borgerliges Mette Thiesen fortæller på Facebook, at hun ikke støtter Danmarksindsamlingen, da Danmark i forvejen sender nok penge til Afrika, og der er behov for hjælp til hjemløse. Hun illustrerer budskabet med et billede hun fik taget med tilfældige hjemløse, sidste år ved Farum Station. ‘Nye Borgerlige-profil poserede med naziveteran’, skriver Venstreradikale Redox, hvad gengives af socialdemokratiske Piopio med en næsten enslydende overskrift. Manden bag artiklen, Jan Kjærgaard, var i 1986 med til at stifte Socialistisk Weekend, hvis sidste redaktør var Martin ‘Kat’ Lindblom, der sideløbende var ledende skikkelse i Antifascistisk Aktion.

Fra Piopio.dk – Nye Borgerlige-profil poserer med naziveteran.

“Nye Borgerlige-profilen, Mette Thiesen, poserede forleden sammen med en kendt nazi-veteran, Niels Erik Clausen. Mette Thiesen skrev lørdag på sin Facebook-side, at hun var meget imod Danmarksindsamlingen. De indsamlede penge går nemlig til at hjælpe børn i fattige lande, der er ramt af coronakrisen. …

Som blikfang for Facebook-opslaget har Mette Thiesen ladet sig fotografere sammen med tre Hus Forbi-sælgere og Niels Erik Clausen, der – ifølge researchkollektivet Redox – er en kendt nazi-veteran.

Niels Erik Clausen har været en del af den nazistiske bevægelse i Storkøbenhavn i flere årtier, skriver Redox.

Han har en fortid Dansk Front og Blood & Honour, han er kommet i DNSB’s hus i Greve og har de seneste mange år været aktiv i den nazistiske organisation Danmarks Nationale Front, oplyser Redox videre.”

(Mette Thiesen på Facebook, 6. februar 2021)



10. februar 2021

Mens MSM hetzede ‘Putins marionet’, bekæmpede Trump etablering af russisk rørledning i Østersøen

Fredag kunne man høre mellemøstforsker Lars Erslev Andersen kommentere menneskerettighederne i islamiske oliestater, og specifikt nævnte han Saudi-Arabiens mord på Jamal Khashoggi, der forargede ‘amerikanerne, bortset fra Trump-regeringen’. Der var dog håb igen, præsident Joe Biden ville nu sætte hårdt mod hårdt.

Der er ingen dansk vinkel på Khashoggi-drabet, og i forhold til menneskerettigheder vil det nok være mere relevant at diskutere Ruslands fængsling af oppositionslederen Aleksej Navalnyj. For os der husker de mange spekulative ‘Russian collusion’-historier i massemedierne, er det påfaldende så kritisk Trump var overfor Putins planer om at bygge olierørledninger til Vesten – de såkaldte Nord Stream 1 og 2.

Knud Brix rullede forleden historien ud i podcasten Genstart, med hjælp fra tidl. udenrigsminister Martin Lidegaard. Det er artige ager. I 2011 drak Lars Løkke Rasmussen fadøl med Putin i Tivoli, og Lidegaard erkender, at han var naiv, da han have ministeransvaret i 2014-15. Selvom Clinton/Biden kaldte Trump for ‘Putins marionetdukke’, så modarbejdede Trump stædigt Ruslands geopolitiske tiltag. Trump ville sanktionere europæiske virksomheder, der hjalp Putin med rørledningen, og Putin fejrer nu Bidens sejr med genoptagelse af Nord Stream 2.

En masse debat om et marginalt emne, serveres med en kindhest til Trump. Omvendt er der ingen videre kritik af danske politikere, der trodsede Trumps advarsler om Putins Rusland i et større geopolitisk spil, der har direkte relevans til Danmark. Ja, faktisk tærskede medierne langhalm på Trumps postulerede venskab med Putin.

Her lidt fra udsendelsens afslutning.

Knud Brix, DR: Donald Trump er igennem hele sin præsidentperiode rasende over Nord Stream 2. På et NATO-topmøde i 2018 angriber han Tyskland. Han anklager uden blussel Angela Merkel for at gøre sig til Putins gidsel, og helt afhængig af russisk gas. … Diskussionen kulminerer i 2019.

Martin Lidegaard, tidl. udenrigsminister: Det næste kapitel er jo ret vildt. For her siger Donald Trump, på bedste Trump-manér – ‘Prøv lige at høre, jeg er sådan set ligeglad hvad vi er enige eller uenige om’, ‘Jeg kommer til at straffe alle de europæiske virksomheder, som på den ene eller anden måde indgår i det her projekt’ – ‘Dem straffer vi økonomisk’.

Knud Brix: Hvorfor har han så meget imod gasledningen?

Martin Lidegaard: USA har to interesser her. Det ene er man vil stække Rusland sikkerhedspolitisk. Men det andet er, at der er en kæmpe kommerciel interesse fra USAs side, fordi man gerne vil sælge sin egen gas til Europa. … De har flere motiver. …

Knud Brix: Du er vel enig med Trump i målet. Er han så ikke bare effektiv?

Martin Lidegaard: Man er nødt til at skille tingene ad. Jeg er sådan set enige med USA i, at det har været åndsvagt af Tyskland at bygge den her ledning på nuværende tidspunkt. Men det står også klart, at man ikke kan have en situation, hvor et land påtvinger andre sin udenrigspolitik, med økonomisk straf, hvis ikke de makker ret. Det er ikke den form for samarbejde, man skal have med allierede.

Knud Brix: Det her fører jo sådan set til at byggeriet blev udskudt, og sat i stå. … Det var jo også det du gerne ville. … Midt i januar genoptages byggeriet af Nord Stream 2 pludselig, efter mere end et års pause… Den bratte genstart af gasledningen, falder sammen med at Trump forlader Det Hvide Hus. Tror du at det er tilfældigt at byggeriet genoptages dage efter at Trump er ude af kontoret?

Martin Lidegaard: Jeg er helt overbevist om, at når man nu er gået i gang med at færdiggøre Nord Stream 2, så er det fordi man antager, at Biden-administrationen ikke vil fortsætte Trumps sanktioner. Det er ikke noget vi ved – det er noget, som de antager. Vi ved faktisk ikke hvor Biden står i det her. … Det var næsten ubærligt, at man ikke brugte Nord Stream 2 til at stille krav, og presse russerne mere end man gjorde. Nu kommer Nord Stream 2, og så er det bare om at være på mærkerne, og sørge for at at russerne ikke udnytter det til noget som helst, som ikke er i vores interesse.

(Genstart, En giftig gasledning, DR.dk, 4. februar 2021)

MSM

‘Trumps handelsminister tjener millioner på at sejle gas gennem Øresund for Putins inderkreds’ (Politiken, 6. november 2017)

‘Putins kok stegte valgflæsk for Trump’, Jyllands-Posten, 18. februar 2018)

‘Biden har fortalt Putin alt det, Trump ikke turde eller ville sige til ham’ (Michael Bjerre, Berlingske, 28. januar 2021)

(Nord Stream 2-rørlinje; Foto: Euractiv)



9. februar 2021

Karen Syberg, eks-rødstrømpe: Fordom, at meget unge pigers islamiske ægteskaber ‘er arrangerede’

Den citerede rødstrømpe herunder er blevet 75 år, og hader tilsyneladende Inger Støjberg mere end islamiske dogmer. At hævde teenagepiger fra Mellemøsten frit kan vælge deres ægtefælle, er langt fra sandheden, og i virkeligheden umådelig kynisk. Ideologi gør blind. Kommentar af journalist Karen Syberg i Information – Hysteriet omkring ‘barnebrude’ er udtryk for en bornert frygt for pædofili.

Hvad er det for en snæversynet bornerthed, der breder sig? I de senere år er rædslen for pædofili vokset, så den snart må være en psykoanalyse værdig. … Støjberg skal bare sige ‘barnebrude’, så er der konsensus om at lægge afstand. …

Jeg skriver ikke dette for at forsvare pædofili. Men jeg mener til gengæld, at de fantasier, der i det dulgte simrer under barnebrudsetiketten, er både slibrige og farvet af to fordomme: For det første at islamiske ægteskaber, hvor pigen er meget ung, pr. definition er arrangerede, og at mændene undertrykker deres koner.

… sikkert er det, at skolepiger på en 15-16 år i begyndelsen af 1960’erne hvert år vandrede rundt i byens gader med en ældre kæreste i hånden og lå på stranden sammen med ham og den transistorradio, der var nyeste hit i de dage. Uden at nogen voksne, så vidt jeg ved, greb ind eller syntes, at der var noget særligt anstødeligt i det. Men mændene var selvfølgelig heller ikke muslimer.

(Foto: Al-Fanar Media, Missing Students: The Stories of 3 Child Brides, 2020)

“Adskillelsen af asylparret fortsatte, da pigen fyldte 15 år, med henvisning til Støjbergs instruks om at adskille alle unge asylpar. I starten protesterede pigen over at blive adskilt fra sin mand, men senere bad hun om skilsmisse. Ifølge pigens repræsentant på børnecenteret havde pigen ‘fået øjnene op for et teenageliv’. Og pigen forklarede, at ægteskabet faktisk havde været arrangeret af hendes far, og at hun ‘i starten ikke var villig’.” (DR Detektor, 14. januar 2021)



8. februar 2021

Politiken opdagede, at MIB ikke er højreorienterede: Udvikling mod ‘en folkelig bevægelse’ er i gang…

Medierne tog først notits af Men In Black efter dukkeafbrændingen, og narrativet var at ‘Sortklædt Modstand’ udsprang af ‘hooliganmiljøer’, underforstået, højreradikale. Politiken lod fænomenet beskrive af Alexander Sjöberg, der har en årelang fortid i antifa-miljøet, og var eksempelvis talsmand for Fynske Antifascister tilbage i 2007.

Det er svært at associere den gennemsnitlige apolitiske MIB-aktivist med højrefløjen, og det gør det ikke nemmere at organisationen som sådan undsiger Rasmus Paludan, mens centrale skikkelser har navnet som Ali Sufi og Shadi Chofani. Mere desorienteret end højreorienteret, tilsat hashrygende ACAB’ere samt indvandrere, hvis sorte økonomi, rammes ekstra hårdt af regeringens lockdown.

Hvad gør Politiken så, når nu der står klart for alle, at Men In Black ikke er højreradikale? Ja, de lancerer dem som folkelige. Alexander Sjöberg underholder hos Politiken – Men In Black håber at blive en folkelig bevægelse. Lørdagens demonstration i København viste, at den udvikling er i gang (kræver login).

“Men In Black er en løst sammensat gruppering uden en egentlig ledelse eller organisation. …

I miljøet omkring Men In Black er der stor irritation over sagen, fordi man her mener, at dukkeafbrændingen fjerner fokus fra demonstrationernes egentlige indhold. …

Over for Politiken har en fast deltager i manifestationerne, Christian Olesen, omtalt deltagere i bevægelsen som ‘frihedskæmpere’. ‘I virkeligheden er vi bare en meget blandet og broget skare borgere, som er trætte af at få indskrænket vores frihed… Vi er en blanding af akademikere, tømrere, bagere, selvstændige, som er gået konkurs, og politisk bevidste mennesker’, har Christian Olesen forklaret.

Med to fredelige demonstrationer i træk lader det foreløbig til, at Men In Black har fundet et nyt leje… Kilder med indsigt i miljøet har nu fokus på, om det er noget, der kan holde, og noterer sig, at sammensætningen ved lørdagens demonstration var væsentlig mere broget end ved tidligere sammenkomster.

Kilder i miljøet har samtidig fortalt Politiken, at de håber på, at Men In Black kan vokse sig større, for i sidste ende at blive en folkelig bevægelse. Den udvikling lader til at være i gang.

(Politiken, 8. februar 2021, s. 7)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper