11. maj 2021

EB: ‘Her vil Tesfaye sende asylsøgere hen: 12 flygtninge skudt i Rwanda – de brokkede sig over maden’

Groft sagt er der kun tre positioner i dansk politik lige nu. Nogle støtter Mette Frederiksen, nogle er imod regeringen fra venstre, og nogle er imod fra højre. Den servile journalistik er der flere eksempler på, eksempelvis ‘En rose til en rose’-indslaget på DR1 sidste år, eller Netto-magasinet Limes nylige ‘Hele Danmarks Mette’.

Kritikken fra venstrefløjen er overalt hele tiden, særligt i forhold til udlændingepolitikken, men ikke kun. Ekstra Bladets kritik af asyllejre i Rwanda tager ingen gidsler i den henseende, men partiet gik faktisk til valg på samme. Ingen medier pisker regeringen, for ikke at have oprettet asyllejre som lovet, og det sker stort set aldrig, at den journalistiske kritik korrelerer med højrefløjens politiske ønsker. Hvorfor egentligt ikke?

(Collage: Ekstra Bladet, 6. maj 2021 – Lime, maj 2021)

“Her vil Tesfaye sende asylsøgere hen: 12 flygtninge skudt i Rwanda – de brokkede sig over maden” (Venstrefløjens position, jf. Ekstra Bladet)

– Den røde tråd i mit politiske engagement har altid været kampen mod uretfærdighed. Som statsminister er der ikke en bestemt retning, der kan drive mig, for min opgave er at passe på hele Danmark. At gøre os rigere og stærkere. Derfor er en sag ikke vigtigere end en anden, men det var kampen mod uretfærdighed, der vækkede min lyst til at blive politiker og ændre verden. I dag tror jeg mere end nogensinde på, at man skal bidrage, hvor man kan. Uanset om det er i familien, i foreningslivet eller i samfundet som helhed.” (Socialdemokraternes position, jf. Lime)



10. maj 2021

Tom Jensen om Kirchner & Nolde-udstilling hos SMK: “… fuld plade i den identitetspolitiske bingohal.”

Chefredaktør Tom Jensen har set en Kirchner & Nolde-udstilling hos Statens Museum for Kunst, og fortæller hvordan identitetspolitiske marxister såsom Rikke Andreassen, Marronage med flere bruger kunsten til at opdrage danskerne ideologisk. Det nationalsocialistiske Hitler-regime pålagde Emil Nolde malerforbud i 1941, og her 80 år senere kan andre socialister fortælle os, at hans malerier er tilbageskuende og udtryk for et forkert menneskesyn. Det totalitære er lige under overfladen i enhver form for socialisme, og det er naturligvis ikke statens opgave at gøde jorden for venstre-nihilisme. Fra Berlingske.dk – På woke opdragelsesrejse i Statens fineste museum.

“Det hvid-sorte statement på væggen erklærer et nyt og kritisk perspektiv på de to kunstnere. Med tysk kolonihistorie, racisme, undertrykkelse og udnyttelse som bagtæppe. ‘Udstillingen præsenterer ikke et facit, men danner grundlag for en videre diskussion,’ står der.

Det viser sig at være falsk varebetegnelse. Man får tværtimod proppet identitetspolitiske konklusioner ned i halsen i store skefulde hele vejen igennem udstillingen…

… på SMK bliver enhver reflektion kværket i forforståelser, der truer med at suge al liv ud af værket. Det borgerlige ideal om kunstens og skønhedens værdi i sig selv er forkastet. Den må ikke længere stå alene. Man skal pædagogisk opdrages på Statens Museum, og det på en måde, der ikke efterlader megen plads til at tænke selv. I stedet er der fuld plade i den identitetspolitiske bingohal.

… rammen er kulturel appropriation. Den umoralske tilegnelse af undertrykte kulturers udtryk. … Her hersker den identitetspolitiske arvesynd. Den kan vi ikke frigøre os fra, formaner Rikke Andreassen, historiker og professor ved Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på RUC. Hun forsker blandt andet i hvidhed, magt, feministisk teori og queer studies og har tilsyneladende en forkærlighed for at skrive forskningsartikler om sperm og hvidhed. …

Har man ikke fattet budskabet endnu, træder man til sidst ud i et rum overstrøet med afsluttende statements, så man er helt sikker på, at enhver efterfølgende diskussion og reflektion er dirigeret på rette vej. ‘Selve det at rejse ud er en manifestation af de privilegier du har,’ docerer Marronage, et kollektiv af ‘dekoloniale feminister’. ‘I hvilke sammenhænge bliver du opmærksom på din hudfarve?’ står der på en planche.”

(Emil Nolde, Clematis und Dahlien, 1940; Foto: Pinterest)

Fra Berlingske, 29. januar 2021.

Vi stiller skarpt på det verdens- og menneskesyn, som vi i dag jo må tage afstand fra: At man anså andre mennesker og andre civilisationer som værende laverestående end den europæiske.” (Dorte Aagesen, kurator, SMK)

“Grundlæggende er det de samme mekanismer, der er på spil, selvom der selvfølgelig er sket meget siden 1910erne. Der er dog stadig folk, der ikke har lov til at udtale sig i samme grad som andre. Og det er jo blandt andet det, Black Lives Matter prøver at sætte fokus på. Vi forsøger i udstillingen at lade kritiske stemmer stille spørgsmålet, om det menneskesyn er til stede…” ( Mette Houlberg, kurator, SMK)


“‘… Man rykker et skridt til højre hver gang.’ Og det kan ikke engang Danmarks Radio… forhindre.”

Trods daglige stikprøver med samtaleradio, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst hørte et debatprogram, som ikke var et angreb fra venstre flanke. I dag var det en debat om hvorvidt Prins Christian kan være folkelig, når nu han går på Herlufsholm Kostskole. De to gennemsnitlige danskere var (meget sigende) en førtidspensionist og en arbejdsløs socialpædagog. Sidstnævnte lød mere fornuftigt end socialpædagogen jeg hørte i samme program i sidste uge, men hun var også alvorligt ramt af oikofobi. Syrerne skulle ikke hjem, alle havde ret til at blive her, og hvorfor skulle de øvrigt tage dansk kultur til sig. Danmark er jo bare en tilfældigt jordareal.

MSM holder sig altid på sikker afstand af danskernes konkrete virkelighed. Skøn kommentar af tidligere DR-journalist Jannich Kofoed på Trykkefrihed.dk – I corona-dybet med Danmarks Radio.

Ude i DR-byen kan ingen høre dig skrige. Og de er også ligeglade … Under coronaens kvælende kedsommelige greb er Danmarks Radio blomstret – eller sådan opfatter journalisterne derude det formentlig selv. Idé-udviklingen på DR-byens redaktionsmøder må foregå i en eksalteret stemning: her kan man konfrontere en ansigtsløs fjende uden at vide en skid.

… Jeg kan ikke skråsikkert afvise, at journalisternes kampagne virker. Jeg begyndte selv at blive blød, når jeg hørte en syrisk pige tale sin sag på et glimrende dansk. Jeg ville da gerne lade hende blive, hvis jeg til gengæld kunne få smidt en halv snes utaknemlige, voldelige stammekrigere ud af Danmark. Men det er der jo ikke vilje til, ikke førend Socialdemokratiet får nok, og Danmark skyller konventionerne ud i lokummet, og det har stadig lange udsigter, så vi må desværre gøre vores hjerter hårde. …

Og det blev lidt nemmere for mig sidste weekend. Her på Nørrebrogade skulle vi se ‘Deadwood’ med Robert på 14, så han gik ned for at hente lidt fredagsslik. Han kom dog hurtigt op igen, rystet, fattet, men med tårer i øjnene, for foran Seven-Eleven blev han antastet af seks-syv jævnaldrende fra en fremmed stamme, som passede ham op, slog ham i maven, tog kvælergreb på ham og tvang ham til at sige ‘Jeg er et pikfjæs!’ mens de med en mobiltelefon optog ydmygelsen. Han er før blevet holdt op med kniv og kropsvisiteret på en legeplads, og han ta’r den slags pænt, men vi måtte love ikke at kontakte politiet denne gang.

Men som hans storebror sagde: ‘Hold kæft, hvor jeg hader dem. Man rykker et skridt til højre hver gang.’ Og det kan ikke engang Danmarks Radio i ly af coronaen forhindre. Heldigvis.

(Bland selv-halalslik på Nørrebrogade, 2021)

Oploadet Kl. 11:25 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


7. maj 2021

MSM-fotograf og aktivist: “… hjerteskærende billeder, der påvirker vores følelser og vores holdninger.”

Interessant interview med fotograf Jacob Ehrbahn, der de sidste seks år har dokumenteret flygtningestrømmen til Europa for Politiken. Han indrømmer ærligt, at han reelt også er en aktivist der leverer holdningsmassage. Bemærk den ukritiske tilgang, væsensforskellig fra omtalen af min verserende retssag. Følelser er godt, hvis det kan få afrikanere til Europa, men unødvendigt og lidt suspekt, hvis det modvirker masseindvandringen.

Set hos Journalisten.dk – Efter seks års dækning af flygtningestrømmen: ‘Gu’ er det personligt’.

“Mens ’flygtningekrisen’ efter 2015 forsvandt fra overskrifterne, blev Ehrbahn ved med at holde fast i historien. Blandt andet fulgte han ngo-grupper på sociale medier… En skelsættende begivenhed for Jacob Ehrbahn var, da det i 2017 lykkedes ham at få Politiken med på det tyske ngo-skib Seawatch 2, der redder nødstedte flygtninge i Middelhavet. Her fik han og journalisten Kjeld Hybel førsteparket til flygtningedramaet i sin mest ekstreme form…

Personligt eller professionelt? Det kan ikke skilles ad, siger Jacob Ehrbahn. Men det kan heller ikke forenes. …

I interviewet bruger han tit ordet ‘dokumentere’ om sit fotoarbejde, ligesom han kalder sin bog et ‘historisk dokument’. Men det er ikke et passivt dokument, han udgiver. Det er hjerteskærende billeder, der påvirker vores følelser og vores holdninger. Han bruger selv ordet ‘hjertemassage’ om den måde, han håber, billederne vil spille ind i debatten og synet på flygtninge.

(Menneskesmuglerskibet ‘Seawatch 2’, som Jacob Ehrbahn var med på; Foto: Africa Times)

“Indtil den 31. oktober i år var over 110.000 migranter ifølge FN fragtet over Middelhavet. Er de så monstro de krigstrætte syrere, som Angela Merkel lovede automatisk asyl i 2015? Nej. De 12 talrigeste på listen er fra Nigeria, Guinea, Bangladesh, Elfenbenskysten, Mali, Senegal, Gambia, Eritrea, Sudan, Marokko, Ghana og Pakistan. Tæt på halvdelen af dem er fragtet til Italien af NGO-skibe, sat i søen af Sea Watch, Læger Uden Grænser… Ikke én af dem vil kunne få asyl, selv efter FN’s forskrifter. (Morten Messerschmidt, 2017)



6. maj 2021

TV2-korrespondent om ensidig Pegida-dækning: “Jeg genkender også noget af det fra en en selv.”

For et par uger siden var Isam Bachiri gæst i Tysklandsmagasinet ‘Genau’ på Radio4, hvor han fortalte om sommeren 2003, hvor Outlandish slog igennem i Tyskland med ‘kærlighedssangen’ Aicha. Efter 11. september-angrebet var der et behov for et nyt syn på tingene, og her havde Outlandish et multikulti-venligt ‘produkt’.

I denne uges afsnit kunne man høre TV2-korrespondent Uffe Dreesen kommentere selvkritik fra den tyske journalist Stephan Lamby, manden bag ARD-dokumentaren Nervöse Republik – ein Jahr Deutschland (2017). Jeg mødte Dreesen i forbindelse med en Pegida Dresden-tur tilbage i 2015, og det endte med et indslag skåret efter MSM-skabelonen. En læser opsummerede: “God humor fra tv2s side at fremstille pegida som grundløs, hvorefter de går direkte til et indslag om 10.000 soldater i paris der er nødt til at bevogte jødiske butikker og skoler.”.

TV2-korrespondent Uffe Dreesen, seks år senere.

Uffe Dressen, TV2: Jeg synes den er meget rigtig. Ja, det går tilbage til blandt andet flygtningekrisen, altså hvor tysk presse en overgang næsten kun kunne dække det på en måde. Altså, en overvældelse over den gæstfrihed som tyskerne udviste, som så ret hurtigt egentligt fordampede, men der var der stadigvæk det der med at (hvis) man stillede spørgsmålstegn ved måden man gjorde det på, det blev straks mistænkeliggjort som noget der hørte hjemme langt ude på højrefløjen. Der begyndte det for alvor at blive en tendens, hvor det gik i den forkerte retning med den tyske presse.

Thomas Schumann, Radio4: Så det havde også noget at gøre med ensidighed i den tyske presse en overgang?

Uffe Dressen: Ja, i virkeligheden. Når man ser hans udsendelser der hører man også journalister, som nærmest betragter sig som lidt som pædagoger, der skal fortælle folk om den rigtige historie, og hvordan det i virkeligheden hænger sammen. Jeg genkender også noget af det fra en en selv. Som journalist vil jeg gerne være med til at påvirke verden i den rigtige retning, men jeg synes, at det er meget typisk tysk, fra nogle af de der tyske medier, at man har sådan en – i virkeligheden sådan en opfattelse af, hvordan tingene burde være, og det skinner altså også igennem i dækningen.

(Screencap: Indslag i 22-Nyhederne på TV2, 15. januar 2015)



4. maj 2021

Mekanikere gider ikke høre venstrefløjens samtaleradio: Nye Borgerlige er næststørste arbejderparti…

En lille anekdote. Mandag fik jeg sommerdæk på bilen, og selvom dækservice kun tager femten minutter, så lykkedes det alligevel mekanikeren at skifte kanal på bilradioen. Det gør de altid. Ingen mekanikere gider høre samtaleradio, og det forstår man jo egentligt godt. Der er intet at komme efter for den helt almindelige ikke-bloggende lønarbejdere, der lever i det konkrete, og ikke tænker ideologi ind i alt.

På vej til værkstedet hørte jeg ‘Ring til Due’ på Radio4, der var i gang med en timelang debat om kønsneutrale ord. På vejen hjem smuttede jeg over på på P1, hvor jeg røg ind i ‘Guld og grønne skove’, der handlede om bæredygtige investeringer. Her talte Pelle Dragsted i længder om behovet for politisk styring og ‘demokratisering af økonomien’, mens værten Lars Trier Mogensen retorisk spurgte om klimakamp ikke også var klassekamp. Forsøgte atter med Radio4, der var i gang med at gendrive en Biden-kritisk historie fra Foxnews, der sjovt nok, ikke har engang har været bragt i de danske medier. Statsfinansieret holdningsmassage 24/7/365.

En meningsmåling set hos Altinget – Måling: Nye Borgerlige er det næststørste arbejderparti.

“Det næststørste parti blandt arbejderne skal nemlig findes yderst til højre. … Ifølge analysen vil 26 procent af arbejderne sætte kryds hos Socialdemokratiet, mens 14,5 procent af dem vil stemme på Nye Borgerlige.

Hvis det blot var arbejderne, som stemte, ville Nye Borgerlige dermed også få et bedre valgresultat, end partiet står til blandt det samlede vælgerkorps. I Altingets seneste snit af målinger stod partiet til at få 10,2 procent af stemmerne. …

‘Arbejdervælgerne møder i højere grad de negative konsekvenser af indvandringen, end f.eks. akademikerne gør. Arbejderne oplever i højere grad problemer med integrationen i deres boligområder og i skolerne, og derfor har arbejdervælgerne fra starten hørt til de mest kritiske over for den ikke-vestlige indvandring,’ siger Erik Holstein.”

(I en tid hvor samtaleradio handler om at modvirke global opvarmning; Padborg, 2. maj 2021)

Tre på stribe

“Ring til Due debatterer, om vi bør ændre ordene i det danske sprog, så de bliver mere kønsneutrale.” (Radio4, 3. maj 2021)

“Siden FN’s medlemsstater formulerede de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er der sket kontante og håndgribelige fremskridt. Og det bliver bedre endnu: For der er gode penge at tjene på at sætte yderligere turbo på at løse klodens mest påtrængende problemer.” (P1, 3. maj 2021)

“… Vi hører fra en dansker, som har hjulpet flygtninge i land i Grækenland, netop som den græske stat sagsøges for at bruge ulovlige metoder, når de stopper flygtninge i Middelhavet. I USA påstår højrefløjsmedierne, at det er slut med burgerne, hvis USA skal efterleve Joe Bidens nye klimamål.” (Radio4, 3. maj 2021)



1. maj 2021

Trump får skylden for sort vold mod asiater: Racistisk overfald mod 23-årig asiat på Nørreport i Århus

Forleden bragte DR Horisont et helt tema om ‘Corona-overfald på asiater’, produceret af USA-korrespondent Lillian Gjerulf Kretz. Det nævnes indledningsvis, at det ofte er ‘yngre sorte mænd’ som står bag, men den røde tråd var ikke overraskende Trumps ‘Chinese virus’-kommentar. Selv når sorte begår vold, så står Trump bag. I ved, eks-præsidenten, samme program rutinemæssigt associerer med ‘white supremacism’.

Virkeligheden taler dog sit klare sprog. En 51-årig Black Lives Matter-sympatisør er eksempelvis under anklage for angreb på asiater i Seattle, ligesom manden der myrdede 84-årige Vicha Ratanapakdee i San Francisco var en sort 19-årig. Her en historie fra Århus, der ikke fik omtale i de landsdækkende medier.

Østjyllands Politi eftersøger tre 15-18 årige drenge, ‘Ikke etnisk dansk af udseende, mørk i huden’. Fra Døgnrapporten for Østjyllands Politi, 29. april 2021 – Kvinde udsat for vold i bus.

“En 23-årig kvinde kontaktede onsdag kl. 16.50 politiet og fortalte, at hun cirka halvanden time tidligere var blevet overfaldet af tre unge mænd i bus 1A i Aarhus C.

Kvinden forklarede, at hun kl. 15.20 var steget på bussen på Nørreport, og kort efter begyndte de tre unge mænd at komme med forskellige kommentarer og tilråb rettet mod hende. Flere af tilråbene var ifølge kvinden skældsord, der var rettet mod, at hun har asiatisk baggrund.

Da kvinden kom med en kommentar til de unge mænd, kom de tættere på, og ifølge kvinden sparkede den ene hende over benet flere gange. Hun rejste sig op for at stå af, men blev hevet i armen af den ene unge mand, sparket og væltet omkuld, inden de tre unge mænd løb ud af bussen og forsvandt.”

(Collage: 19-årige Antoine Watson, der myrdede 84-årige Vicha Ratanapakdee)

“Der er bandemedlemmer her i bugten, som går rundt med et buddha-tegn på kraven. Det betyder, at de enten har dræbt en asiat eller røvet en asiatisk familie.” (Eric Lawson om San Francisco cit. af DR Online, 14. april 2021)



30. april 2021

BT: DR’s Ole Ryborg stak Messerschmidt til ‘EUs antisvindelenhed’, DR indstillede ham til Cavlingpris…

For journalister er kildebeskyttelse en kardinaldyd, og gennem årene har flere medier åbent samarbejdet med anonyme venstreradikale aktivister, eksempelvis om udhængning af minkavlere. De journalister der beskytter venstreradikale med henvisning til journalistisk integritet, har ingen integritet, når det omhandler højrefløjen.

Selvom Morten Messerschmidt stadig er tiltalt i Meld og Feld-sagen, så er det kun en brøkdel af den oprindelige sigtelse der er tilbage. Det har taget fem år. At den EU-begejstrede DR-journalist Ole Ryborg forsøgte at smadre Messerschmidts politiskere karriere efter det historiske EP-valg i 2014, kan ikke undre nogen, men ros til Henrik Qvortrup og BT for at skrive historien. Det er den store historie. Journalister freder normalvis kolleger.

En væsentlig afsløring i BT – Afsløring: DR-profil spillede hemmelig dobbeltrolle i DF-skandale.

“Danmarks Radio har været helt fremme i dækningen af Meld og Feld-sagen, der har sendt Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, for retten. Tiltalt for dokumentfalsk og misbrug af EU-midler for 98.000 kroner

Danmarks Radio har sågar indstillet sig selv til journaliststandens fornemste pris, Cavlingprisen, for de ‘dagsordensættende afsløringer’.

Men nu kan B.T. afsløre, at DRs EU-korrespondent Ole Ryborg, der har været førstemanden på DRs dækning, selv har spillet en rolle i Meld og Feld-sagen.

Det var nemlig Ole Ryborg selv, der gik til EUs antisvindelenhed, Olaf, med de sprængfarlige oplysninger, der fik efterforskningen af Dansk Folkeparti til at udvikle sig.

Det viser en tre sider lang afhøringsrapport fra Olaf, som B.T. har kendskab til.”

(Collage: Ole Ryborg og EU)

“I bogen citerer Erik Høgh-Sørensen flere af sin tidligere kolleger i Bruxelles for, at EU-journalister udvikler sig til at være ’systemets håndgangne talerør’. … Erik Høgh-Sørensen fremhæver DR’s mangeårige korrespondent Ole Ryborg, ‘der i en årrække har været en af Bruxelles-pressekorpsets selverklærede alfahanner’, som en af disse.” (Dagbladet Information, 10. april 2014)

Oploadet Kl. 00:56 af Kim Møller — Direkte link72 kommentarer


26. april 2021

Syrien-indslag på Radio4 med grådkvalt pige: “Hvad med din familie i Danmark, savner du også dem?”

I går kunne TV2 afsløre, at maskerede udlændinge gennem flere måneder har ‘forceret hegnet ved Udrejsecenter Kærshovedgår’, og de afviste/udviste, der nægter at samarbejde om hjemrejse, lever i praksis på egne betingelser i Danmark. Debatten om syriske flygtninge har stået på i mere end en måned, og den fortsætter formentligt til alle arabere der ikke vil hjem får lov til at blive, og alle der har lyst til at komme til Danmark, får lov til at komme ind.

Her til morgen kunne man på Radio4 høre, at 15 skoleorganisationer havde skrevet en fælleskronik, hvor de tordner imod repatriering af syriske flygtninge. Røde organisationer vil have rød politik til venstre for Socialdemokraterne, ikke overraskende, men det blev så en af dagens historier. Holdningsmassage virker.

Et par timer tidligere hørte jeg Det Femte Verdenshjørne på samme kanal, hvor vært Peter Keldorff fortalte, at medierne sjældent taler med de danske børn i kurdiske lejre. Det viste sig at programmets første tolv minutter var ‘en række lydbidder fra to af de danske børn’, optaget og stillet til rådighed af Natascha Rée Mikkelsen fra ‘Repatriate The Children’. Repatriering gælder kun en vej: Mod Danmark.

Værten må leve på en anden planet, når han ikke har opdaget de mange tudehistorier i medierne, og indslaget har da heller ikke noget med journalistik at gøre. Lydbidderne med børnene virker iscenesatte, og er tilsat underlægningsmusik. Den interviewede ‘danske dreng’ taler dårligt dansk, og den 12-årige pige som grådkvalt fortæller, at hun savner sin familie i Danmark, har ikke været i Danmark i seks år. To af hendes yngre søskende (som indgår i gruppen af danske børn) har ingen tilknytning til Danmark overhovedet. Skattefinansieret foie gras-fodring af den yderste venstrefløjs holdninger. Herunder lidt fra indslaget. Der er meget mere.

Peter Keldorff, Radio4: Vi skal høre optagelser fra de danske børn, der sidder i fangelejre i Syrien… I denne udgave betyder det blandt andet, at vi skal høre optagelser af de danske børn, der sidder i fangelejrene nede i Syrien.

Dreng: Det er virkeligt dårligt. Jeg kan ikke lide at blive her.

Natascha Rée Mikkelsen: Hvorfor kan du ikke lide at være her?

Dreng: På grund af, at man ikke har nogle bedste venner, og de gider ikke lege. De laver bare bedste problemer, og problemer, og problemer.

Peter Keldorff: Ja, her var altså en af de drenge, der sidder nede i en af fangelejrene i Syrien. Vi hører fra ham, og så hører vi også fra en pige. Og det er altså i starten af programmet. […]

Peter Keldorff: Der foregår jo et intenst politisk spil herhjemme i Danmark på de helt store nagler, om hvorvidt børnene kan komme hjem, og om hvordan de eventuelt kan komme hjem. Det er jo sådan set fint nok, for det skal jo løses politisk, hvis børnene på et eller andet tidspunkt skal hjem til Danmark. Jeg synes dog her på det seneste, at fokus er fjernet lidt fra selve børnenes skæbner, og jeg vil rigtig gerne høre fra dem, og hvordan de har det nede i lejrene. Jeg tror at der er rigtig mange danskere, der helt oprigtigt, uanset hvad man mener politisk, og sikkerhedspolitisk og lignende, er bekymret for de her børn, og gerne vil høre fra dem. Om lidt så sætter vi fokus på to af børnene, en pige og en dreng. Lad os først starte med et klip fra en af lejrene med en af pigerne.

Pige, 12 år (svag stemme, underlægningsmusik): Jeg vil gerne se min far (snøfter).

Natascha Rée Mikkelsen: – Det er okay. Du er bange for at der er sket ham noget?

Pige (grådfyldt stemme): Ja! Jeg savner ham så meget.

Natascha Rée Mikkelsen: Ja, det kan jeg godt forstå. Hvad med din familie i Danmark, savner du også dem?

Pige: Ja. Jeg savner dem meget. Jeg vil gerne ud herfra

Natascha Rée Mikkelsen: Hvorfor vil du gerne ud herfra?

Pige: De er ikke gode herinde.

Natascha Rée Mikkelsen: Det er ikke godt at være her?

Pige: Nej.

Natascha Rée Mikkelsen: Hvad er det du ikke kan lide ved at være her?

Pige: Folk slår (sic), og de er ikke gode. De kan godt finde på at slå os.

Natascha Rée Mikkelsen: Så du vil rigtig gerne væk herfra?

Pige: Ja.

Peter Keldorff: De her optagelser er lavet af organisationen Repatriate The Children, der arbejder på at få børnene hjem. Tidligere i dag interviewede jeg Natascha Rée Mikkelsen fra denne her organisation, der har lavet optagelserne.

(Journalist-aktivisten Natascha Rée Mikkelsen & venstreradikale Knud Foldschack, 2021; Collage: FB)



20. april 2021

Trykkefrihedsselskabet: Vi har i dag anmeldt Berlingske, BT, TV2, Information, Politiken mfl. til politiet

Det er ikke svært at finde billeder af døde mennesker i de etablerede medier, men mærkeligt nok lettere at finde billeder af døde flygtninge end døde terrorofre. Det kan være en tilfældighed, men det tror jeg nu ikke. Et godt eksempel er billedet af Oscar Ramirez og hans 23 måneder gammel datter, der sommeren 2019 druknede i Rio Grande, under forsøget på at krydse grænsen til USA. Billedet blev et symbol på Trumps kynisme, og blev bragt af flere danske medier, herunder Sjællandske Nyheder, BT, Ekstra Bladet og Berlingske. Helt uproblematisk.

Fra Trykkefrihed.dk – Pressemeddelelse: Trykkefrihedsselskabet vil påvise ulighed for loven ved at politianmelde en række medier.

Trykkefrihedsselskabet har i dag meldt TV2, Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Information og Politiken til politiet for ‘..under særligt skærpende omstændigheder uberettiget at have videregivet meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden,’ som der står i straffelovens § 264 d.

Baggrunden for politianmeldelserne er dels at rejse en principiel debat om politiets og anklagemyndighedens (mis)brug af § 264 d til systematisk forfølgelse af islamkritikere og dels at sætte fokus på den stigende ulighed i anklagemyndighedens og ordensmagtens håndhævelse af loven. …

Trykkefrihedsselskabet har udover fotoet af mordattentatet på Ruslands ambassadør i Tyrkiet også politianmeldt medier for at bringe fotos og videoer af George Floyd, der dør mens en politimandpresser sit knæ imod hans hals samt billedet af en druknet tre-årig dreng i vandkanten på en strand i Bodrum, Tyrkiet.”

(Collage: Pixeleret billeder Oscar Ramirez og hans datter Valeria, druknet i Rio Grande, 2019)

“I seneste udgave af Presselogen var der bred enighed i panelet om nødvendigheden af at bringe billedet, og argumentationen er et par ord værd. Vi får ikke billeder af døde terrorofre (af etiske årsager), men vi skal se døde grænseoverløbere, fordi 1) Billedet er ikonisk, et symbol på en konflikt og 2) Det sætter fokus, og kan være med til at ændre forholdene. De to på skærmen citerede Twitter-kommentarer var helt på linje.” (Uriasposten, 2019)

Oploadet Kl. 01:36 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper