18. oktober 2021

Om Krab-Johansen, chef for Berlingske Media: ‘I sine unge år har han blandet sig lidt i BZ-bevægelsen’

Det vakte bestyrtelse i journalistiske kredse, da koncern-chef for Berlingke Media Anders Krab-Johansen høfligt påpegede, at dansk journalistik havde et problem med den politiske mangfoldighed.

Jeg kender ikke Anders Krab-Johansen, men han har haft en stor karriere hos Ritzau, P1, Politiken, TV2, har stået i spidsen for spidsborgerlige Børsen, og er i skrivende stund chef for Berlingske Media (Berlingske, Weekendavisen, B.T. og Euroinvestor). Bemærk det fremhævede i portrættet herunder. Selv i epicenteret for den borgerlige presse, sidder en mand med en fortid i det venstreradikale miljø.

“Spol tiden tilbage. I 1995 sidder 28-årige Anders Krab-Johansen med ’sit lange hår, sin krøllede skjorte og sine gummisko’ på chefredaktør Leif Beck Fallesens kontor på Børsen.

Præstesønnen fra Kerteminde har en mastergrad i journalistik fra Columbia University og en kandidatgrad i statskundskab. I sine unge år har han blandet sig lidt i BZ-bevægelsen. Og så har han været radiovært på ungdomsprogrammet ‘P4 i P1’, hvor også forfatteren Helle Helle og radiochefen Mikael Bertelsen var bag mikrofonen. Erhvervslivet har han ingen erfaring med. Nul.” (Jyllands-Posten, 28. december 2016)

Oploadet Kl. 12:40 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


16. oktober 2021

Historiker fra Rigsarkivet om gruppe bag kolonitidsmusum: ‘Aktivisterne styrer arbejdet i dette udvalg’

Folketinget bevilligede 1 mio. til at undersøge muligheden for etablering af et nyt kolonitidsmuseum i Vestindisk Pakhus. I referencegruppen er blandt andet Nationalmuseet og Rigsarkivet, der hurtigt røg i clinch. Weekendavisens Arne Hardis har gennemgået korrespondence mellem aktørerne, og fremlægger historien i seneste udgave af Weekendavisen.

Det viser sig at Nationalmuseet mfl. har en woke-tilgang til emnet, og er mere interesseret i hvid bodsgang, end den faktiske historie – den der lader sig dokumentere. Fra Weekendavisen, der har lagt den online i fuld længde – Slaver af historien. Læs det hele!

Kogt ned er uenighedens kerne, om et udstillingssted alene skal lade sig styre af kendsgerninger, der kan dokumenteres skriftligt, eller om viljen til at gå en form for dialogisk bodsgang for kolonitiden og sige undskyld til efterkommere af dengangs slaver også kan være en ledestjerne for et videnskabeligt baseret museum. Rigsarkivet står for det første standpunkt. Nationalmuseet, som leder arbejdet i referencegruppen, har ladet bodsgangen erobre dagsordenen.

Det er i hvert fald vurderingen fra Rigsarkivet, som de facto har truet med at forlade arbejdet med henvisning til, at ‘aktivisterne styrer arbejdet i dette udvalg (referencegruppen, red.), og der er behov for et fagligt fokus i det videre arbejde’, som seniorforsker, historiker Steen Andersen skriver i en mail til referencegruppens formand, Jakob Høgel, chef ved Nationalmuseets afdeling Indholdsudvikling og Samskabelse.

Rigsarkivets mand betegner det ligeledes som ‘et kæmpe problem’, at to navngivne medlemmer af referencegruppen ‘ikke har fagpersonens tilgang til historien, men derimod aktivismens’. Den ene angivelige aktivist er museumsinspektør Henrik Holm fra Statens Museum for Kunsts afstøbningssamling, som i øvrigt holder til i Vestindisk Pakhus på Toldbodgade i København. Den anden er formand Anders Juhl fra foreningen Kolonihistorisk Center, en privat organisation…”

(Vestindisk Pakhus, Toldbodgade, København K; Foto: Wikipedia)



15. oktober 2021

Bent Blüdnikow: Hvad har Berlingske Media gjort for at tiltrække nationalkonservative journalister…

Ypperlig Groft sagt-klumme af Bent Blüdnikow – Røde som blodappelsiner.

En ny undersøgelse foretaget af netmediet Kontrast viser, at et kæmpeflertal af journaliststuderende ligger til venstre for midten – sådan cirka 80 procent. Det er ikke noget nyt, for det har mange undersøgelser vist tidligere. Undersøgelsen fanger dog ikke hovedproblemet, nemlig at mediernes redaktører kommer fra selvsamme journalistgruppe. For det er redaktørerne, der skal afstikke linjen, men da de har samme grundholdning som journalisterne, kan det jo ikke blive mindre rødt.

Direktør for Berlingske Media, Anders Krab-Johansen, fanger det essentielle ved at sige til Kontrast om undersøgelsen: ‘De tal peger i retning af en overordnet tendens, hvor branchen mangler journalister, der er nationalkonservativt orienterede og moderne individorienteret, det man vel kan kalde klassisk liberale.’ Man må så spørge, hvorfor Krab-Johansen, der jo har siddet som direktør for Berlingske Media en del år efterhånden, ikke har gjort noget ved det?.

Oploadet Kl. 00:08 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


12. oktober 2021

H-J Schanz: I 70’erne samlede Vietnamkrigen modstanden – “I dag er det den globale klimakrise.”

Professor emeritus Hans-Jørgen Schanz kommenterer neomarxismens opblomstring i Berlingske. Han siger meget rigtigt, men det fremgår klart, at han stadig lider af marxisme. Eksempelvis omtaler han Søren Mau og lignende som henholdsvis ‘politisk naive’, ‘naive idealister’. Det ville man aldrig kalde unge nationalsocialister, og det synes jeg heller ikke man bør kalde neomarxisterne. Fra Berlingske.dk – Han skrev marxistisk ‘kultbog’: Nu hudfletter Hans-Jørgen Schanz ny bølge af ’selvhøjtidelige’ marxister (kræver login).

“I deres iver efter at gøre op med kapitalismen risikerer de ikke desto mindre at gentage de værste fejltagelser fra 1970ernes dogmatiske marxisme, mener han.

Jeg er bange for, at de overhovedet ikke har sans for, at der er noget at miste. Hvis man bor i Skandinavien eller Tyskland, er der noget at miste. Derfor skal vi passe lidt på. Det betyder ikke, at vi ikke skal kritisere. Men jeg er skeptisk over for de her patentmagere.’ …

‘De kan ikke pege på noget organ. FN er lammet i den sammenhæng. Vi er nødt til at arbejde nationalt og få de store nationer med på den. Anden vej er der ikke. Man kan ikke henvise til Kina, Cuba, Nordkorea eller Sovjetunionen. Alle de steder med såkaldt kommunistiske styrer er de største klimasvin overhovedet. Ligesom DDR var det i sin tid.‘ …

Alle de steder i historien, hvor regimer har påberåbt sig Marx, er det jo gået ad helvede til. Du har ikke ét eneste modeksempel. Så kan man jo godt sige, at det er, fordi de ikke rigtigt forstod Marx. Det er også rigtigt. Men alligevel er der en rest tilbage,’ siger Hans-Jørgen Schanz med henvisning til, at Marx pegede på en planøkonomisk løsning, men ikke gjorde det klart, at det skulle være under ekstremt demokratisk styring.”

“… Så kan de indgå en eventuel alliance med andre grupper af ungdommen, hvor der som dengang er et fælles hadeobjekt eller kritikobjekt. Dengang var det Vietnamkrigen, der kunne forbinde alt i ungdommen. I dag er det den globale klimakrise. (Hans-Jørgen Schanz)



7. oktober 2021

‘USA henretter udviklingshæmmet’, skrev TV2: “All three… were beaten to death with a claw hammer.”

‘USA henretter udviklingshæmmet mand trods appel fra paven’, skriver TV2 Online (v/ journalist Marwa Mezouri), og man undrer sig over vinklen. De kunne også have skrevet ‘Sort mand henrettet for tredobbelt drab’. Detaljer hos The U.S. Sun – Ernest Lee Johnson beat victim until ‘brain was partly missing’ & his tumor is ‘karma,’ her family say on execution day.

“Ernest Lee Johnson, 61, is scheduled to die by injection at the Missouri state prison in Bonne Terre after killing three store workers during a closing-time robbery in 1994. …

Johnson was convicted of killing Bratcher, 46, as well as her colleagues Mable Scruggs, 57, and Fred Jones, 58, at Casey’s General Store in Columbia in February 1994.

He had wanted money to buy drugs, authorities said.

Lorrie added: “Since no one wants to talk about the real victims in this.

‘Her name was Mary Bratcher. It was my mother. She was a good person. She was all I had. She was pure joy. And you took her from me.

‘He: 1, planned a robbery he visited the store seven times that day. Casing the joint. Asking how many people would be working. Getting two young men to get him a gun.

‘2, He executed the robbery. While in the commission of a crime he beat 3 people to death with a hammer.

‘He tried to hide and burn all the incriminating evidence. …

All three workers were beaten to death with a claw hammer.

Bratcher also was stabbed at least 10 times with a screwdriver and Jones was shot in the face. The bodies were hid in a cooler.”

(Ernest Lee Johnson, der i 1994 myrdede tre, herunder Mary Bratcher; Fotos: Daily Mail)

Oploadet Kl. 01:33 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
Arkiveret under:


6. oktober 2021

Vibeke Borbjerg, tidl. DMJX-chef: Det store problem er for få “… minoriteter, handicappede og kvinder”

Indtil 2019 var Vibeke Borbjerg mediejuridisk forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og det kan man spekulere lidt over, når nu hun afviser, at det skulle være problematisk med en overvejende venstreorienteret journaliststand. Hun går i således i rette med Berlingske Anders Krab-Johansen, der hos Kontrast, efterspørger journalist der er klassisk liberale eller ‘nationalkonservativt orienterede’.

Argumentationen er patetisk. Først går hun til angreb: Vi skal vel ikke ‘frasortere venstreorienterede ansøgere’, og dernæst taler hun udenom: Det er et problem, at der er for få ‘minoriteter, handicappede og kvinder’ i branchen. Hun er for intelligent til at lyde så dum, og formentligt ideologisk hæmmet på Rosa Lund-niveau. Fra POV International – Røde journaliststuderende er det mindste af pressens problemer med mangfoldighed.

“Det er uvist, hvordan Krab-Johansen forestiller sig, at ledelse og underviserne skal ‘rette op på skævheden.’ Han kan vel næppe mene, at man skal finde og frasortere venstreorienterede ansøgere i forbindelse med optagelsesprøven eller indføre en kvoteordning for borgerlige ansøgere. Ej heller kan Krab-Johansen vel mene, at man på uddannelsen skal forsøge med pædagogiske metoder, der sikrer, at flere studerende bliver borgerlige.

… Hvis synspunktet er, at medierne bør afspejle befolkningen, og at denne problemstilling er vigtig for mediecheferne, er de kommende journalisters politiske ståsteder ikke det mest oplagte sted at starte.

Misrepræsentationen af befolkningsgrupper som minoriteter, handicappede og kvinder er veldokumenteret og har ikke rykket sig ud af stedet, siden man begyndte at måle den. I modsætning til tallene fra DMJX er dette et vedholdende mangfoldighedsproblem, som mediecheferne faktisk kan gøre noget ved – i eget hus.

… Et nærmere kig på debatstoffet i trykte aviser viser, at mænd står for 70 procent af debatindlæggene…”

(Grafik: Kontrast.dk)

Oploadet Kl. 11:36 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


1. oktober 2021

Jacob Mollerup: ‘Den helt overvejende del af dansk presse bygger på et grundsyn, der ligger til højre’

Den tidligere Lytter- og seerredaktør for DR Jacob Moller var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti indtil Murens fald, og ideologi fyldte det meste af hans liv i de formative år. Han var eksempelvis kursuslærer på Marxistisk-Leninistisk Hochschule John Scherer i Rostock, DDR. Ideologi fylder stadig en del i hans liv, kan man forstå, når man læser hans mediekommentar i Politiken – Røde journaliststuderende er ikke et problem. Det er mediernes mangel på diversitet til gengæld (papir-titel: Det røde spøgelse; kræver login).

“Bekymringen over røde journaliststuderende dukker ofte op. Men dansk presse har stadig en solid borgerlig overvægt. …

Jævnlig læsning af ledende artikler underbygger den opfattelse, at den helt overvejende del af dansk presse bygger på et grundsyn, der ligger til højre i dansk politik. Det smitter ikke uden videre af på de enkelte redaktionelle nyhedsartikler, men det lægger en grundtone og en hovedvinkel. Det definerer de pågældende medier.

… spørgsmålet er, om vi ikke også har brug for en debat om mediernes konforme nyhedskriterier og avisernes grundfæstede borgerlighed. Ligesom der ikke skal laves politisk udvælgelse af de studerende, skal der heller ikke udøves sindelagskontrol mod bladejere. Men medierne vil have godt af at komme tættere på en bredere del af virkeligheden. Og det ville være befriende, hvis også avisernes politiske orientering kunne diskuteres. Bare helt frit og liberalt.”

Citater fra Journalisten.dk, Undersøgelse om røde studerende bekymrer ikke Lisbeth Knudsen.

“Vi har en skrap optagelsesprøve, som er lige for alle, og efterfølgende samtaler. Hvis det var sådan, at færdiguddannede journalister pludselig blev politiske evangelister, så ville jeg være bekymret. Men vi opdrager dem til at høre begge parter og arbejde tilstræbt objektivt. Ikke at missionere fra deres eget politiske synspunkt. … Der, hvor vi har en problemstilling, er med etniske minoriteter, som vi oplever ikke søger ind på uddannelsen. Vi har også flere fra Jylland, der søger ind på journalisthøjskolen i Aarhus. Det er de skæve områder, vi arbejder med – ikke politiske holdninger.” (Lisbeth Knudsen, Bestyrelsesformand DJMX)

“… jeg er enig i, at det betyder noget, at der er diversitet i journaliststanden. Det gælder på en lang række parametre som geografi, socioøkonomisk baggrund, politiske værdier og etnicitet. … Det er et problem, hvis det fører til en ensretning i den danske journaliststand, men det oplever jeg ikke.” (Henrik P. Berggreen, Uddannelseschef DJMX)

Oploadet Kl. 11:30 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


29. september 2021

Radio4-panel om Angela Merkels eftermæle: Ikke progressiv nok, “… kunne have gjort så meget mere”

Selvom Alternative für Deutschland (AfD) fik 10,3 procent ved søndagens valg i Tyskland, så hører man intet om det i de danske medier. Den store nyhed er Angela Merkels farvel, og flere medier fokuserer på hendes eftermæle. Jeg kom for skade at høre Genau på Radio4, og her var naturligvis ikke et ord om ‘wir schaffen das’, den uansvarlige masseindvandring under flygtningestormen i 2015.

De tre ‘eksperter’ var sådan set kritiske nok, men problemet med Merkel var ikke de åbne grænser, men for dem vigtigere emner, såsom homoseksuelle ægteskaber. Liberale Lykke Friis var stor fan, men mente Merkel kunne have gjort mere. Informations Mathias Sonne var yderst kritisk, og påpegede at hun slet ikke var ‘progressiv’ nok. Weekendavisens Jesper Vind gav en mere afdæmpet analyse, men var på linje: Hun har ikke gjort nok. Personlig synes jeg, at Angela Merkel har gjort mere end rigeligt. Fra Genau på Radio4.

Lykke Friis, Tænketanken Europa: … hendes stil har været at man skal lytte… hun er den der samler… Det at hun hele tiden har ventet, og samlet folk bag sig, har jo så også medført, at hun har rykket Tyskland, dog ikke så meget som en række mennesker havde ønsket sig. … Det er et Tyskland med færre arbejdsløse, det er et Tyskland der er vokset mere ind i rollen om at tage ansvar, både hvad der sker i Europa, men også på verdensplan. Det er selvfølgelig en proces, når man tænker på Tysklands historie, men der er altså sket noget siden Angela Merkel kom til. Og så er det også et Tyskland, der i min bog er blevet mere moderne. Vi har allerede nævnt ligestilling, man har accepteret vielser af homoseksuelle… man har afskaffet atomkraft. Moderne vil jeg i hvert fald betegne beslutningen om at gør Tyskland klimaneutral, så hun har jo rykket Tyskland. Men igen, nogle vil sige at hun kunne have rykket det væsentligt mere.

Mathias Sonne, Information: … Tyskland er jo moderniseret, er jo kommet ud af den her gamle konservative Bonnerrepublik-stemning, som der var stadigvæk omkring år 2000, altså den konservative politik som CDU tillod at føre med Kohl langt op i 90’erne, den er jo heldigvis død. Så ja, på den måde spænder hun over en tid, hvor Tyskland og Europa har bevæget sig i en positiv retning, men jeg synes jo Lykke Friis er alt for venlig ved Merkel i forhold til hendes politiske eftermæle. … Hvis vi tager et enkelt eksempel som homoægteskaberne, der var Merkel jo direkte imod. Hvis vi tager heldagsskoler og en bedre børnepleje, så er det von der Leyen, der har været progressiv, mens Merkel har stået på bremsen. Hvis vi tager den grønne omstilling, ja, så har hun tidligt fået et ry for at være klimakansler, men hun har fået tæsk selv af den tyske forfatningsdomstol, fordi den klimapolitik hun har ført har været alt for fodslæbende. … Samlet så ser vi en Merkel, der ikke er gået i spidsen, vi ser en Merkel der ikke har været visionær, og i øvrigt ser vi også en Merkel, som ikke heller har defineret et stort europæisk projekt. … Hun har ikke skabt et geopolitisk projekt i Europa… Der har hun ikke været progressiv. Hun kunne have gjort så meget mere end hun har gjort.

Jesper Vind, Weekendavisen: … man vil også kunne sammenligne med 1969 til 1982, det er tretten år, det var der socialdemokraterne regerede med Willy Brandt og Helmuth Schmidt. Der blev Tyskland turbo-moderniseret, universiteterne – alle mulige steder i samfundet fra 1969 til 1982. Du havde et helt andet Tyskland i ’82 end du havde i ’69. ‘Mere demokrati’, sagde Willy Brandt. I den skala, så synes jeg ikke at hun har gjort nok.

(Artikel i BT.Metro, 28. september 2021: ‘Angela Merkel bidt af australsk papegøje’)

‘Hun var måske den perfekte politiker – men vi får aldrig en som hende igen’ (Berlingske, 25. september 2021)

Oploadet Kl. 02:06 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer

Mikkel Andersson: “… politiske holdninger afspejler ikke kun et kryds på en seddel hvert fjerde år”

‘Flygtninge sulter og dør – nu har regeringen sendt pigtrådshegn, der lemlæster og koster liv til Europas ydre grænse for at holde dem ude’, lyder en overskrift på Berlingske.dk. Jeg har et abonnement, men burde nok opsige det, for det er ikke en enlig svale. Sådanne vinkler er desværre mere reglen end undtagelsen, også på Berlingske.

Mikkel Andersson på Kontrast.dk – Mediedanmark, we have a problem.

“Selvfølgelig er der et problem med en massiv politisk overrepræsentation, for politiske holdninger afspejler ikke kun et kryds på en seddel hvert fjerde år, men en prioritering af, hvilke problemer, tematikker og sager der fortjener opmærksomhed og bør dækkes af medierne.

For altså: Er integration og indvandring et større problem end klima? Er en af verdens højeste skattesatser et større problem end angiveligt lave overførselsindkomster eller sygeplejerskers løn? Er det største kønsrelaterede problem i Danmark manglende kvinder i bestyrelser, eller at mænd dør tidligere og massivt overrepræsenterede på samfundets bund? …

Er det det mest væsentlige i forhold til frivillige for Islamisk Stat, at deres børn ikke kan komme til landet, eller derimod at Danmark risikerer at agere taxiselskab for deres forældre, der aktivt har støttet et folkedrabsregime, som – med held – promoverede terrordrab på landets borgere? …

Hvorfor bliver det en sendefladeryddende mediehistorie, som angiveligt illustrerer dybtliggende racistiske strukturer i samfundet, at en kvinde med indvandrerbaggrund i Kastrup havn bliver overfuset af en fuld etnisk dansk mand, mens historier om indvandrerdrenge, der begår ydmygelsesvold og overfalder etniske danskere, ofte unge mænd, i flok, i de fleste medier behandles som simple kriminalhistorier, hvor spørgsmålet om, hvorvidt dette repræsenterer nogen tendens eller bagvedliggende strukturelt problem, ikke berøres. Det ville være svært at forestille sig det tårevædede interview i Aftenshowet, hvor en etnisk dansk dreng fortæller om chikane og trusler fra jævnaldrende indvandrere, mens der med den største selvfølgelighed bliver lavet sådanne med personer, der har oplevet racistisk overfusning.

Problemet er ikke, at journalister vægter emner forskelligt; problemet er, at temmelig mange vægter på præcis samme måde og forsøger at gemme disse vurderinger bag rituelt aflirede mantraer og besværgelser om tilstræbt objektivitet og faglighed.

(Berlingske, 28. september 2021: Flygtninge sulter og dør – nu har regeringen sendt pigtrådshegn…)


Aurehøj: “Kjoler er for alle og på Aurehøj mødte vi i dag op i kjole, for at gøre op med kønsnormerne”

På Journalisthøjskolens hjemmeside kan man lige nu læse en artikel om ‘Brynhildr’, en mand med fuldskæg, der definerer sig selv som ‘panseksuel’ og ‘ikke-binær trans femme’. Verdensredderne elsker den slags, men de har selvfølgelig fået fået normkritikken ind med modermælket. Her et foto fra Aurehøj Gymnasium i Gentofte.

“Kjoler er for alle og på Aurehøj mødte vi i dag op i kjole, for at gøre op med kønsnormerne” (Aurehøj Gymnasium)

(Aurehøj Gymnasium på Facebook, 10. september 2021)

Oploadet Kl. 00:27 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper