2. marts 2015

Århus Kommune tvangsfjernede radikaliseret 15-årig dreng – Far: “Jeg vil blot lære min søn om islam.”

Selvom politikere gør sig umage for at snakke uden om, så er det er efterhånden gået op for diverse offentlige instanser, at Islam er en tikkende bombe. Tvangsfjernelse af en tilfældig 15-årig, fordi han under faderens prægning muligvis ville rejse til Syrien og kæmpe for Islamisk Stat, er dog ren symptombehandling. Personligt foretrækker jeg, at muslimer der vil ’slå vantro ihjel’ rejser langt væk – kald mig gammeldags. Fra søndagens Jyllands-Posten – Ville far radikalisere søn? (kræver login).

“Historien om det, der efter al sandsynlighed er Danmarks-historiens første tvangsfjernelse med begrundelse i frygt for islamistisk radikalisering, er nu på vej i landsretten.

Den begyndte i 1996, da faderen kom til Danmark som politisk flygtning fra Algeriet. Han fik sin kusine til landet som familiesammenført kone, og parret har fået fem børn i alderen 22, 19, 16, 8 år og så OM på 15.

Moderen har i en periode ernæret sig som tolk, faderen har på baggrund af en hjertesygdom fået tilkendt førtidspension. Faderen har en langvarig islamisk uddannelse fra Algeriet bag sig, og han har skrevet flere tekster om islam. Han betegner sig selv som sheik, et udtryk, som angiver, at han er en islamisk lærd person. …

I marts 2013 kontaktede politifolk, der omgås OM, kommunen. De var bekymrede for ham, da politiet havde indikationer på radikalisering hos faderen og en opdragelse af sønnen ‘til anvendelse af vold som middel til fremme af egen religiøse overbevisning’, som politifolkene skrev.

I en underretning fra skolen i september 2013 oplyste klasselæreren, at OM på det seneste havde ændret adfærd. Læreren fortalte, at fra at være en sød, venlig og omsorgsfuld dreng havde OM nu ændret attitude, var negativ og afvisende og kom med kommentarer som ‘an må gerne slå jøder ihjel, de skal dræbes, inden de fylder 14’, ‘man må gerne slå vantro ihjel’ og ’selvmordsbomber er o. k., hvis det er for at ramme de vantro’.

‘I en senere ‘Notits’ fra september 2014 konkluderer Østjyllands Politi følgende: ‘Det er Østjyllands Politis vurdering, at YM’s indflydelse er en umiddelbar trussel mod OM’s trivsel og helbred, og at han under YM’s fortsatte indflydelse på længere sigt kan udvikle sig til en sikkerhedsrisiko for Danmark.’ Og så var der billedet af den formummede OM i camouflagejakke og med det, der lignede et maskingevær. I juli 2014 indløb der en underretning fra politiet om, at OM havde skudt med softgun-geværet fra altanen i faderens lejlighed og havde ramt en kvinde i nakken. Da politiet ankom, sagde faderen, at det var drengestreger. …

I det hele taget afviste faderen under flere samtaler, at der skulle være grund til bekymring for sønnen, og det gør han stadig: ‘Jeg vil blot lære min søn om islam. Jeg kunne aldrig finde på at sende ham til Syrien.

Jeg har tværtimod forhindret unge i at tage til Syrien. Mange af de lokale unge kommer til mig, fordi jeg er en lærd i islam, og spørger om råd. Når de siger, at de overvejer at tage til Syrien, siger jeg, at det skal de ikke gøre, for det vil være imod islam at kæmpe på den måde, som Islamisk Stat gør det,’ siger faderen, som tilføjer, at han nedstammer direkte fra profeten Muhammed.”

(Jyllands-Posten, 1. marts 2015, Indblik, s. 5)

Oploadet Kl. 00:49 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


5. oktober 2010

Journalist berøvet af arabere ved Bazar Vest – førstehåndsberetning

Orla Borg fik i 2005 en pris af EU for god journalistik under parolen ‘For Diversity. Against Discrimination’. Fra mandagens Jyllandsposten – Pengeafpresning ved ghettoen (ikke online)

“Da jeg kom hen til den blå Citroën, så jeg straks, at der var noget galt. Bagruden og en siderude bagi var smadret, hattehylden var bøjet, og bagagerummet var tomt. Min første tanke var min taske… Jeg hev straks mobiltelefonen op af lommen og ringede til Østjyllands Politi.

Mens jeg stod og bandede som nummer seks i køen, kom en gruppe unge mænd hen imod mig. Lederen af dem hvæsede noget på arabisk til de andre, som trak sig lidt tilbage, og han kom helt hen til mig: »… Skal jeg hjælpe dig med at få din taske igen, mester?« Jeg trak mig lidt væk: »Hvorfor ved du, at de har taget en taske?« »Jeg så dem jo, mand. De løber over vejen med en taske. Jeg kan skaffe den tilbage til dig, hvis du vil… Du kan få den igen for 500 kr.« […]

Det var så oplagt, at det var et fuldstændig banalt forsøg på pengeafpresning. Jeg følte mig sikker på, at araberen foran mig var med i det. De skulle ikke komme her med deres gangstermetoder og presse mig til at betale 500 kr., tænkte jeg. Men så kørte en ny film inde i hovedet: Mig, der var i gang med at spærre to kreditkort, anmelde sagen til forsikringsselskabet, skaffe nyt kørekort, advare avisen om tabet af adgangskortet, fortælle børnene, at billederne fra sommerferien var væk for altid. Filmen blev længere og længere, og til sidst sagde jeg: »På én betingelse: Jeg ringer til politiet nu, og du får ikke en krone, før du er blevet afhørt af politiet og har fortalt dem, hvem der gjorde det.« »Ja, ja, selvfølgelig, mester. Jeg er jo vidne. Jeg så ham… Har du de 500 kr.?« sagde han og stak hånden frem…

Sammen med tre andre yngre arabere gik han over Edwin Rahrsvej og forsvandt mellem to boligblokke ved Gellerupparken. To minutter senere kom han tilbage med tasken over skulderen, og da han nærmede sig, råbte han: »Hey, du er fra pressen, hvad mester!« Det blev mere og mere indlysende, at han, der skulle forestille at være redningsmand, også var gerningsmand. Hvordan vidste han ellers, at der lå visitkort fra Jyllands-Posten inde i et rum i min pung? Indvendig skummede jeg af vrede, da jeg tog tasken fra ham. Jeg tænkte på at springe ind i bilen med tasken, da de unge mænd et kort øjeblik var uopmærksomme og stod og råbte ad hinanden. Men en aggressiv motorlyd fra en sort BMW med alufælge, hvori der sad tre karseklippede arabere, som tydeligvis vidste, hvad der foregik, fik mig til at gå ned til Danske Bank-automaten i basaren.

Jeg hævede de 500 kr. og stoppede dem i lommen, og jeg gav mig til at lede efter mit kamera, for jeg ville tage billeder af de unge. Dette skulle i avisen. Kameraet lå ikke i tasken. »Du får ikke nogen penge, før jeg har det kamera,« sagde jeg og vendte om for at gå.
Han viftede til en af de andre arabere, som fem minutter senere kom tilbage med kameraet i hånden, mens jeg var i gang med at ringe til politiet…

Da den hvide politibil kørte ind på parkeringspladsen, sagde araberen: »Giv mig pengene. Jeg har sgu ikke tid til at stå og snakke med dig hele dagen. Jeg har travlt. Jeg skal ud og sælge narko.« Mens vreden blussede endnu mere op i mig, overvejede jeg et kort øjeblik: Skulle sig sige »Skrid med dig – du får ikke en krone, for jeg er godt klar over, at du står bag det hele?« Men af to grunde gav jeg ham pengene… Den noget mere jordnære årsag var, at de fire-fem unge ludende mænd truende trak sammen om mig…

De to betjente steg ud af bilen, og den unge araber råbte højt til dem: »Hey, hvordan fanden er det, at I ræser rundt her hos os? Kør ordentligt! Hvem tror I, at I er?« Den ene af betjentene reagerede prompte… araberen fortsatte med at råbe: »Skrid væk herfra, politi. I har ikke noget at gøre her.« Han optrådte med en selvsikkerhed, som om at han ejede området. Usårlig, urørlig og i fuld kontrol på det, der var hans hjemmebane, signalerede han.”

(The ‘For Diversity. Against Discrimination’ information campaign, s. 38)

Apropos.

  • 4/10-10 Jyllandsposten – “Du kan få din motorcykel tilbage for 2.000 kr.” (lignende historie).
  • Oploadet Kl. 03:59 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    

    31. juli 2010

    “Flere indvandrere og efterkommere er ikke i god tro, men bedrager… bevidst…”

    Kontrolenheden i København hverken kan eller vil give et bud på etnisk overrepræsentativitet, i lighed med Odense, der ikke vil registrere den slags, idet leder Beth Tholstrup ikke finder det “etisk rigtigt”. Glimrende artikel af Orla Borg i dagens Jyllandsposten – I god tro eller? (ikke online).

    “Ole Seidling fra Kontrolgruppen i Høje Taastrup kunne godt vælge at se lyst på tingene: Det er nok kun fordi, indvandrere og efterkommere er i god tro, fordi de endnu ikke kender de danske regler så godt; når de lærer dem, vil alt blive fint, og de vil ikke længere overtræde reglerne.

    Men lederen af kontrolgruppen er mere tilbøjelig til at fokusere på den mørke side og konkluderer: »Flere indvandrere og efterkommere er ikke i god tro, men bedrager efter min opfattelse bevidst de kommunale kasser for mange penge hvert år,« siger han.

    Erfaring fra mange års arbejde med socialt bedrageri har givet lederen af kontrolgruppen i Høje Taastrup en indgroet skepsis over for borgernes moral, når det gælder deres mulighed for at få snabelen ned i kommunekassen…

    Derfor lægger Ole Seidling heller ikke fingrene imellem, når han skal beskrive, hvad han mener om, at 25 af alle 33 afslørede sager om socialt bedrageri i Høje Taastrup sidste år blev begået af folk med anden etnisk baggrund end dansk…

    »Vi kan se, at nogle af disse mennesker kommer lige ud af flygtningelejren og efter kort tid bliver skilt proforma…,« siger Ole Seidling.

    […]

    Da kontrolgruppen i Aabenraa Kommune tidligere på måneden var på natlig kontrol i forbindelse med 25 sager, involverede de 13 af sagerne borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

    Det får lederne af kontrolgruppen i Aabenraa, Margit Kristensen, til at sige: »Man får nærmest det indtryk, at indvandrere og efterkommere har en slags erfagrupper, hvor man sidder og fortæller hinanden, hvordan man kan snyde de offentlige kasser…«.”

    Oploadet Kl. 13:37 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper