21. april 2019

BT insinuerer i overskrift at Trump var bange for Muellers afsløringer: Citerer bevidst udenfor kontekst

Blandt spørgsmålene i Politikens ‘Junkmedier’-analyse er “Er rubrikker og indhold skarpvinklet ud over, hvad fakta kan holde til?” Den slags finder sted dagligt i MSM, særligt i online-udgaven af de hurtige clickbaitende dagblade.

Herunder et fantastisk eksempel fra BT, der i kølvandet på offentliggørelseen af Mueller-rapporten citerer Donald Trump. Overskriften indikerer, at Trump var bange for Muellers afsløringer (om samarbejde med Rusland), omend det i konteksten klart fremgår, at han var bange for de politiske konsekvenser – at det ville lamme hans præsidentperiode rent politisk. Der er således ikke tale om en tilståelse om ‘russian kollusion’, men om bekymringer for svækket politisk handlekraft på grund af undersøgelsen. Forskellen er alt.

Fra BT – Panikslagen Trump: ‘Det er enden på det hele. Jeg er fucked’.

“Rapporten konkluderer, at der er ikke er beviser for, at præsident Donald Trump har forsøgt at forhindre specialundersøger Robert Muellers arbejde…

Præsident Trump, der torsdag var vært for et arrangement for krigsveteraner i Det Hvide Hus, opfatter rapporten som en stor sejr. … Anderledes panikslagen var Donald Trump i maj 2017.

Dengang erfarede han, at Robert Mueller var blevet udpeget som den mand, der skulle granske Ruslands-indblandingen.

‘Åh Gud. Det er forfærdeligt. Det bliver enden på mit præsidentembede. Jeg er fucked!,’ sagde præsidenten ifølge rapporten. …

Alle fortæller mig, at hvis man bliver genstand for en af disse uafhængige undersøgelser, vil det ødelægge præsidentembedet. Det vil tage årevis, og jeg vil ikke være i stand til at foretage mig noget. Det er det værste, der nogensinde er sket for mig,’ sagde præsidenten.”

(BT, 18. april 2019)

“The President returned to the consequences of the appointment and said, ‘Everyone tells me if you get one of these independent counsels it ruins your presidency. It takes years and years and I won’t be able to do anything. This is the worst thing that ever happened to me.” (Snopes)

Oploadet Kl. 22:49 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


1. august 2018

Martin Henriksen undsiger BT-vinkling: “Nu skal man ikke lægge under for hvad Redox skriver.”

‘DF’er i kontroversiel demonstration’, står der med store fede typer på BT Online i skrivende stund, og det kan man roligt kalde ‘fake news’. Der er intet kontroversielt ved For Frihed, og en seriøs avis bør naturligvis ikke basere en artikel på venstreradikale Redox’ ideologiske hitjob.

Martin Henriksens svar er til UG med kryds og slange. Hele interviewet kan læses på BT.dk – Martin Henriksen deltager i demonstration med kontroversiel organisation: ‘Det er fine folk’.dk .

“Den kontroversielle højereorienterede græsrodsbevægelse For Frihed giver en gave til Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen som tak for hans arbejde med burkaforbuddet, der træder i kraft onsdag.

Det sker i forbindelse med en demonstration, som organisationen, der tidligere hed Pegida, afholder i det centrale København. Ifølge det venstreorienterede og antifascistiske medie Researchkollektivet Redox deltager flere nynazister i demonstrationen.

… det bekymrer ikke Martin Henriksen synderligt. …

‘Nu skal man ikke lægge under for hvad Redox skriver. De har ét eneste formål – og det er at gøre livet surt for nationalt sindede borgerlige kræfter. …’.,”

(Simon ‘Bomberman’ Bünger, Researchkollektivet Redox, 23. januar 2016)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper