2. februar 2012

Karsboel: Ritzaus Bureau insinuerer at Danmark har en lav beskatning af arbejde, selvom det ikke passer

Det siger sig selv, at DR Online gengav Ritzaus artikel, der lod en tidligere VS’er fremlægge konklusionerne af en OECD-rapport. Skarpt læserbrev af David Karsboel i tirsdagens udgave af Børsen.

Ritzaus og Goul Andersens røde vås
Jørgen Goul Andersen har dedikeret stort set hele sin professionelle karriere som skattefinansieret forsker på Aalborg Universitet til at vise, at danskerne elsker skatter og velfærd, og at vi i øvrigt ikke betaler særligt meget i skat. Den ubekvemme kendsgerning, at vi har et til himmelen skrigende skattetryk, og at vi ligger mindst 100 skatteforhøjelser for langt til højre på Laffer-kurven (som viser statens skatteindtægter som en funktion af skattetryk i en stor, sur smiley-graf) skal gang på gang bortforklares og ignoreres. Selv verdens højeste skatter er ikke høje nok for Goul Andersen.

Det er de tilsyneladende heller ikke for det blodrøde propagandaorgan, Ritzaus Bureau. Har disse mennesker nogen som helst faglig troværdighed tilbage? Tror de selv på deres historier? Bruger de overhovedet korrekturlæsning, kildekritik eller research i deres uendelige og ulidelige agitation? Og er der overhovedet nogen ansatte i Ritzaus Bureau? Nogle gange fristes man til at tro, at bureauet blot er en internettjeneste, som videresender dårligt formulerede pressemeddelelser fra Enhedslistens politisk-økonomiske sekretariat.

I forbindelse med den megen omtale af den mulige, nye skattereform forspilder Ritzau (i Politiken 18. januar) ikke chancen for endnu engang at viderekolportere den latterlige påstand om, at danskerne ikke betaler nævneværdige skatter på arbejde. I telegrammet påstås det med henvisning til OECD´s opgørelser af indkomstbeskatning ”Taxing Wages (2011)”, at ”Danmark ligger under gennemsnittet, når det gælder skat på arbejde blandt de 15 gamle EU-lande, som Danmark bedst kan sammenligne sig med.”

Det er teknisk set korrekt, når sammenligningen gælder EU-15 landene og sociale bidrag fra arbejdstager og –yder tages med i betragtning. Men hvad sker der med analysen, hvis vi i stedet for Belgien, Italien og Frankrig medtager Schweiz, Island og Norge? De sidstnævnte tre lande plejer vi at sammenligne os mere med end de tre førstnævnte. Konklusionen vendes da på hovedet!

OECD viser i sin rapport fra 2011 otte forskellige modelarbejdstagere (med/uden børn, gift/single, lav/høj løn etc.). Hvorfor omtaler Jørgen Goul Andersen og Ritzau ikke, at Danmark i syv ud af disse otte tilfælde placerer sig højere end OECD gennemsnittet for beskatning? Hvorfor insinuerer de i stedet, at Danmark har en lav beskatning af arbejde, når det overhovedet ikke passer?

Desuden kan man spørge, hvorfor sammenligningen ikke tager højde for de forbrugsskatter, som danskerne betaler? Gør man det, er vi jo væsentligt mere plagede end borgere i stort set resten af verden, og blandt økonomer hersker der bred enighed om, at det er den samlede skatte- og afgiftsvirkning, som skal medregnes, hvis man ønsker at udtale sig om effekten på arbejdsudbuddet. En person, som skal overveje, om han gider arbejde i stedet for at tage fri på offentlige overførsler skal jo ultimativt set tage stilling til, hvor mange forbrugsgoder han skal kompenseres med for at medvirke til at øge arbejdsudbuddet.

Og netop arbejdsudbuddet – eller mangel på samme – er jo anledningen til, at skattereformen overhovedet initieres af den nye regering, og at man nu omsider begynder at diskutere skatten på arbejde. I denne forbindelse kan man også spørge Jørgen Goul Andersen og hans røde venner i Ritzau, hvorfor de ikke har set på marginalskatterne og disse utvivlsomt destruktive virkning på det danske arbejdsudbud? Hvorfor skal disse ikke omtales, når alle seriøse forskere er enige om, at netop marginalskatten betyder mere for arbejdsudbuddet end gennemsnitsskatten?

Hvis man yderligere skulle perspektivere på baggrund af det datamateriale, som OECD tilvejebringer i sin rapport, og som Jørgen Goul Andersen og Ritzau skamrider på det groveste, kunne man nævne, at de lande, som har den højeste beskatning (hvad enten vi taler om gennemsnitsbeskatning eller marginalbeskatning) stort set uden undtagelse er blandt de hårdest ramte i krisen, mens de stater, som moderer overgrebet på deres egne befolkninger omvendt ser ud til at klare sig godt igennem krisen. Lad dette være et oplæg til den nye skatteminister i hans bestræbelser på at lave den skattereform, som dansk økonomi har skreget på i over tredive år.

(DR Online, 18. januar 2012: Danmark har allerede lav skat på arbejde)

Oploadet Kl. 07:44 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


1. februar 2012

DR Online fortæller at ‘briter’ ville bombe Børsen i London…

Det er svært at fortælle om et planlagt islamistisk terrorangreb involverende ni muslimer uden at bruge I- eller M-ordet, men hvis man bruger sproget kreativt, så er der altid en løsning.

(DR Online, 1. februar 2012: Briter indrømmer: Vi ville bombe børsen i London

“Among the details were the addresses of the Dean of St Paul’s Chapter House and of two rabbis at separate synagogues.” (Daily Telegraph, 27. december 2011)

Oploadet Kl. 16:06 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper