22. juli 2021

Chr. Egander Skov om Kraka-rapport (Politiken-forside): “… hvis vi kniber øjnene sammen og håber”

Tænketanken Krakas direktør er tidligere politisk kommentator på Politiken, og det undrer ikke at der fifles med definitionerne, for at give en Twitter-venlig overskrift i Politiken, så status quo-partierne har lidt at skyde med når virkeligheden rammer. Da jeg blev født i 1971 var der under 5 mio. indbyggere i Danmark, og her 50 år efter er indbyggertallet 5,84 mio. Vi er således blevet en lille million flere, selvom danskerne på intet tidspunkt i perioden har haft en fertilitetskvotient over 2,0. Man kan opgøre statistik på på mange måder, som Christian Egander Skov skriver på Kontrast.dk – Hvad nu hvis over 20 procent af Danmarks befolkning har udenlandsk baggrund?

“For nyligt udgav tænketanken Kraka en rapport om integrationen blandt efterkommere i Danmark. Rapporten fik en del omtale, fordi den fortalte, at integrationen går meget bedre, end vi turde håbe. Faktisk ligner efterkommere folk med dansk oprindelse.

I hvert fald, hvis vi lige skærer toppen og bunden af grupperne. Det vil sige, hvis vi kniber øjnene sammen og håber, så ligner det, at integrationsproblemerne nærmest løser sig selv. Glimrende.

Man kunne måske også sige: Vi ligner hinanden meget, hvis vi undlader at se på dem, der ikke ligner hinanden.

Det mest interessante greb i Krakas rapport er imidlertid, at man valgte at anvende en anden definition af efterkommere end Danmarks Statistik. Gruppen bliver bredere. På den måde får man allerede inden analysen en population, der med statistisk nødvendighed kommer til at ligne majoritetsbefolkningen mere. Det er jo smart. …

Sagt på en anden måde ville vi eksempelvis med den tyske definition stå med et billede af demografien, hvor 19,4 procent af den danske befolkning har udenlandsk baggrund. Med den nederlandske definition ender vi på 21,4 procent, hvis vi tager tredje generation med.

Disse tal indeholder, ligesom de 13,7 procent, som vi kender, både vestlige og ikke-vestlige. De er ikke i sig alarmistiske, men de giver et markant andet billede af indvandringens forvandling af Danmark de sidste lidt mere end 40 år. Et Danmark, der bliver, undskyld mit franske, stadig mindre dansk i nogen hidtil genkendelig forstand.

(Kraka, 17. juni 2021: Efterkommere af indvandrere fra muslimske lande ligner i høj grad andre danskere)

“Mens store udenlandske virksomheder i stigende grad ønsker at være antiracistiske, har danske arbejdspladser svært ved at forstå betydningen af strukturel racisme. … selv om en analyse fra tænketanken Kraka forleden viste, at efterkommere i næsten lige så høj grad er til stede på arbejdsmarkedet som danskere, er det for eksempel betydeligt sværere at få et job, hvis man har et arabisk klingende navn eller går med tørklæde, viser studier fra både Aarhus og Københavns Universitet.” (Frauke Giebner, Poliken, 27. juli 2021)

“Tænketanken Krakas påståede forsøg på at nuancere indvandrerdebatten bliver en mundkurv til alle os andre, der har levet livet og mærket smerten både på krop og sjæl. … Virkeligheden er, at de 10-20 pct., som Kraka forsøger at feje under gulvtæppet, har skabt så mange problemer, at vi som samfund de sidste årtier er blevet tvunget til at blande os. Disse problemer har gennem årene været med til at løfte sløret for parallelsamfundet og os beviste om, at de danske værdier er truet. … Vælger vi kun at tale om pengene, svigter vi alle de unge mennesker, der hver dag forsøger at råbe om hjælp. Dem, der kæmper for et bedre og friere liv med udgangspunkt i danske værdier og det enkelte individs ret til at vælge selv.” (Ahmad Mahmoud, Jyllands-Posten, 28. juli 2021)

“At en stor del af de ikkevestlige efterkommere ifølge Kraka er på vej til at blive økonomisk integreret, forsvarer ikke indvandring. Hvis nogen mener, at vi har brug for arbejdskraft udefra, må det ske ved indvandring af folk, der umiddelbart er efterspørgsel efter på arbejdsmarkedet. Ikke ved at acceptere indvandring af en generation af forældre, der i vidt omfang skal forsørges (og kalder sig flygtninge, selv om de undervejs har været igennem adskillige sikre lande), for at deres børn med tiden kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det er ærgerligt, at Kraka tillader sig et sådant tunnelsyn.” (Frede Vestergaard, Berlingske, 29. juni 2021)

(Politiken, 14. juni 2021: Kraka: Integrationen har det fint)



21. november 2011

‘Islamofobien trives’: Det er socialt acceptabelt, at sige Islam er en undertrykkende religion

Politiken er gode til at finde undersøgelser, der bekræfter avisens altoverskyggende tendens, men det ville være rart, hvis den af og til også reflekterede lidt dybere over tingene. Sidste fredag kolporteredes konklusionerne fra en undersøgelse foretaget af den socialdemokratiske tænketank Freidrich-Ebert-Stiftung, der sidestiller modstand mod muslimsk indvandring med irrationel fremmedangst.

Intet nyt i sådanne politiserende vinkler, men tager man undersøgelsen for gode varer, så bør man vel også forholde sig til konklusionen fra en dansk vinkel – at danskerne er mindre ‘islamofobiske’ end eksempelvis englænderne og tyskerne.

Politiken har brugt flere år på at mistænkeliggøre danskernes sunde skepsis overfor indvandring, og et utal af gange har man kunne læse, at Danmark er en beklagelig europæisk undtagelse, ofte underbygget af udenlandske journalister, herunder ikke mindst den tyske korrespondent Marc-Christoph Wagner, der anser tyskerne som værende et mere åbent og tolerant folkefærd.

Overskriften blev den forventelige – Islamofobien trives i Europa.

“En storstilet undersøgelse fra den tyske tænketank Friedrich-Ebert-Stiftung viser, at omfanget af islamofobi stort set er det samme i alle europæiske lande.

Mens befolkningens holdning til jøder, kvinder og homoseksuelle er meget forskellig fra land til land, er Europa forenet i fjendtligheden over for muslimer. I snit mener hver anden, at der lever for mange muslimer i deres land. I Danmark er tallet 43 pct.

Beate Küpper er socialpsykolog og en af forskerne bag den tyske tænketanks europæiske undersøgelse. Hun mener, at »omfanget af fordomme i Europa er stærkt bekymrende«. Traditionel racisme er på retur, mens den form for fremmedfjendtlighed, der bunder i opfattelsen af, at »de andres« kultur og religion er bagstræberisk, er på fremmarch, fortæller hun. det er blevet socialt uacceptabelt at være nedladende over for sorte, hvorimod der endnu ikke findes sociale normer, der forbyder os at sige højt, at vi opfatter islam som en undertrykkende religion, siger forskeren.”

(Zamans DK-korrespondent om den tyske undersøgelse, 20. november 2011, s. 14)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper