8. april 2021

Politiken maler rosenrødt billede af farlig IS-jihadist, fordi de vil have hans syriske familie til Danmark

I 1940 mente Politiken at Churchill var ‘en farlig mand’, og en mand der bekæmpede Hitler har tilsyneladende mindre goodwill end en Islamisk Stat-kriger har i 2021. Den ‘blåøjede’ jihadist rejste til Syrien for otte år siden, og har siden fået en dreng med en syrisk kvinde. Hverken drengen eller kvinde har nogensinde været i Danmark, men den slags detaljer stopper ikke Politiken. Anti-dansk kampagnejournalistik fra nederste hylde. Interessant observation af Ditte Giese sakset fra Facebook. Debatten fortsætter på Twitter.

“Hvis du har abonnement på både Politiken.dk og Berlingske.dk, så synes jeg, du skal prøve at læse begge disse to udgaver af interviews med den samme mand i Syrien. Det er ret vildt så forskellige historier, der fortælles i de to interviews. I Politikens udgave lyder manden, ‘den blåøjede murersvend fra Aarhus’, sød og nærmest uskyldig, mens han ovre hos Berlingske beskrives som blandt de farligste Syrienskrigere. Berlingske har også et videointerview med ham, hvor hans foragt for Danmark er tydelig og skræmmende. Men det passer måske ikke så godt med Politikens vinkel #bringbørnenehjem – at far hellere vil dø end at sende sin 3-årige søn til Danmark. At far går mere op i det evige liv end at have det godt i dette liv. At far synes, at tiden i IS var den bedste i hans liv. Nogen burde lave en større medieetisk analyse af de her to fortællinger om ‘Morten’ og ‘Peter’!” (Ditte Giese)

(Christian Jensen, Politikens chefredaktør: ‘Ny kampagne om børnene i Syrien’; Foto: Tilsendt)

“Hvad lavede en murersvend med blå øjne i Islamisk Stat? En 30-årig dansk mand har siddet i fængsel i Syrien, siden han for to år siden blev fanget ved ruinerne af Islamisk Stats sidste bastion. Her fortæller han, hvordan han endte der, og hvad han håber, der sker med ham og hans kone og deres lille søn.” (Politiken, 4. april 2021)

“Danske Morten sidder i et syrisk fængsel, men tror stadig fuldt og fast på ideologien bag Islamisk Stat og drømmer om at flytte tilbage til et nyt kalifat. Ifølge de kurdiske fængselsvagter tilhører danske Morten den ‘allerfarligste kategori’ af radikaliserede IS-fanger. Om lidt fylder hans søn – et af de 19 børn med danske rødder – tre år.” (Berlingske, 6. april 2021)

“Hvis jeg skulle vælge mellem Islamisk Stat og Danmark? Så ville jeg vælge Islamisk Stat.” (Politikens ‘blåøjede murersvend)

Mere.

“I interviewet gør ‘Kristian’ det ydermere klart, at han anser Danmark som dobbeltmoralsk, idet Danmark har ‘kastet sine traditionelle værdier i skraldespanden’. Derfor tøver han også med at kalde sig dansker. Alligevel retter han via Ekstra Bladet en appel til Danmark for at få hjælp til at komme ud af fængslet i Syrien:

– Sig til den danske stat, at de skal finde en løsning for os. Det duer ikke, at vi er her. “ (Ekstra Bladet, 2019)

Oploadet Kl. 01:54 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


30. december 2020

Venstre undsiger Inger Støjberg, der tager til genmæle: “Jeg skal lige overveje, hvad der skal ske nu..”

Inger Støjbergs stemmer er gode nok, men når alt kommer til alt, så står Kristian Jensen-fløjen stærkere. Medierne har formentligt gået målrettet efter Støjbergs kritikere, for at opgradere modstanden internt i partiet, men det er nu alligevel påfaldende, så få der åbent står bag hende i disse dage. Hun har fået tilbud fra Stram Kurs, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, og hvor ville det bare være befriende med rene linjer.

Ved sidste valg fik Inger Støjberg næsten lige så mange personlige stemmer, som den nuværende formand og hans næstformand til sammen. Lidt i samme boldgade. På Facebook støtter 41.000 Støjbergs udmelding, seks gange som mange som Ellemann & Jensen, og her er endda en del uenige talt med.

Personligt er jeg ligeglad med borgerligheden, hvis den repræsenteres af kulturradikale, og den største taber ved et partiskifte er uden tvivl pseudo-borgerlige karrierepolitikere, for hvem nationalitet blot er en forstyrrende element i regnearket. De bliver klogere, jo tættere vi kommer på næste valg. Støjberg har trumfen. Fra DR Online – Støjberg om fremtiden i Venstre: ‘Nu skal jeg lige vende skråen’.

“Det er ikke længere så sikkert, som det har været. At Inger Støjberg også ved det næste folketingsvalg stiller op for Venstre. I hvert fald hvis man tager politikerens ord bogstaveligt. Her til morgen svarede hun, at hun har brug for at tænke sig om, hvad angår fremtiden i partiet, hvor hun er blandt de absolut største profiler.

Bliver du i Venstre?

– Jeg skal lige vende skråen, som man siger på de kanter, hvor jeg er fra. Jeg skal lige overveje, hvad der skal ske nu, og det synes jeg er fair nok, for det kom som noget af en overraskelse for mig, siger Inger Støjberg.”

(Inger Støjberg på Facebook, 29. december 2020)

Citater

“Jeg er utrolig ked af, at Venstre nu igen står i et formandsopgør. Men jeg ved fra tidligere erfaring, at samarbejde kan være så betændt, at det er umuligt at fortsætte. Derfor bakker jeg helt og fuldt op om Forretningsudvalgets opbakning til Jakob Ellemann her til aften. Han er den rette formand for Venstre, og jeg støtter hans kamp for at bringe Venstre tilbage i spidsen for Danmark. … Instrukskommisionen har i deres rapport rettet ganske alvorlige anklager mod Inger Støjberg. Det betyder også anklager mod Venstre, når Inger er vores næstformand. Anklager, som jeg ikke mener, at Venstre kan sidde overhørig. Derfor støtter jeg, at anklagerne mod Inger skal afgøres i en Rigsretssag. Det er jeg glad for at et enigt Forretningsudvalg i Venstre (bortset fra Inger selv) bakkede op om for et par dage siden. Desværre accepterede Inger ikke den klare besked fra Forretningsudvalget og dermed Venstres bagland. I de seneste 48 timer har Inger valgt at undsige Jakob, undsige Forretningsudvalget og undsige Venstre. Det er ikke acceptabelt. Det er uhørt og utilgiveligt. (Kristian Jensen, 29. december 2020)

“Politik kan være hårdt og ubehageligt. Det har dagen i dag vist med al tydelighed. Og jeg er helt utrolig ked af, at Venstre er endt i en situation, hvor vi skal have en ny næstformand. Det ville jeg gerne have undværet, men det kunne ikke være anderledes. Vi har her til aften holdt endnu et møde med Venstres Forretningsudvalg. Her udtrykte et stort flertal endnu engang opbakning til den linje, jeg har lagt om, hvordan Venstre skal stille sig i spørgsmålet om en eventuel rigsretssag mod vores næstformand. … Det betyder også, at Venstre ultimativt er klar til at stemme for en rigsretssag, hvis Folketinget ikke klart tilkendegiver, at der ikke er hold i de hårde anklager om den ulovlige instruks. … Inger har valgt ikke at bakke op om det synspunkt. Hun har valgt at gå imod Forretningsudvalget og partiets formand. Det er desværre ikke første gang, Inger går imod den linje, Venstre og jeg har lagt. Og det på trods af, at vi to netop blev valgt på et klart mandat på Venstres Landsmøde om, at formandskabets tid var forbi. Fra nu af skulle der kun være én formand i Venstre. Efter mange og lange samtaler med Inger har jeg som leder af Venstre derfor ikke set andre muligheder end at bede Inger trække sig som næstformand. … vores makkerskab fungerer simpelthen ikke længere.” (Jakob Ellemann-Jensen, 30. december 2020)

“Selvfølgelig måtte Inger Støjberg gå. Hun er kvinden, der har ætset Venstres liberale værdier op indefra med sin hadefulde og uforsonlige værdipolitik. Hun er kvinden, der har radikaliseret sit parti ud på et juridisk og moralsk overdrev, hvor end ikke landets love blev accepteret som stopklods. Hun er kvinden, der har bragt sit parti ud i en krise uden historisk sidestykke.” (Christian Jensen, chefredaktør, Politiken, 30. december 2020)



18. september 2020

TDS: Politiken mener historisk fredsaftale er ‘en skændsel’ – DR-ekspert: “.. en misvisende betegnelse”

Der er mange måder at lave valgprognoser på, og at spørge 1000+ gennemsnitlige er den gængse. Professor Helmut Norpoth har udviklet en såkaldt ‘primary model’, der tager udgangspunkt i primærvalgene: ‘Real electoral contests’, hvor stemmerne er talt og lagt sammen. Han spåede Trump vandt i 2016, og giver ham 91 procent chance for genvalg. Og det er altså før de direkte tv-dueller.

Det bliver næppe udenrigspolitik der får Trump genvalgt, og det ville nok heller ikke ske, hvis danskerne havde noget at sige. Selv når Trump lander en historisk fredsaftale, så er antipatien umiskendelig, Hverken Politiken eller DR tog den historiske fredsaftale mellem Israel og Emiraterne særligt pænt, og man venter næsten på MSM-overskriften: ‘Ekspert: Krigeriske Trump er pissedårlig til at lave krig’. Her citeret fra DR.dk.

“Israel og De Forenede Arabiske Emirater så hinanden i øjnene i går og skrev under på en historisk aftale. Den er historisk, fordi det er 26 år siden, at et land i Mellemøsten sidst indgik en aftale med Israel.

… Selvom aftalen mellem Israel og Emiraterne flere steder omtales som en ‘fredsaftale’ – blandt andre af USA’s præsident Trump – er det en misvisende betegnelse, mener seniorforsker Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier.

– En fredsaftale er egentlig en sjov betegnelse. De to lande har nemlig aldrig været i krig med hinanden.

– Aftalen er kort og godt en køreplan for, at der muligvis kan komme en diplomatisk forbindelse, siger Lars Erslev Andersen.”

(Politiken-leder af Christian Jensen, 14. september 2020: Israel-aftalen er en skændsel, som viser, hvor farlig Donald Trump stadig er)

Citater

From 1948 onward, the Arab states have tried repeatedly to annihilate Israel. Every time, their efforts met with resounding failure, but this only served to fuel Muslim anger against Israel and Jewish people. Except for Turkey, no Muslim country had diplomatic relations with Israel, allowed its citizens to visit Israel or the import of Israeli goods. Israel and its people were beyond the pale.” (Mohammed M. Kamal, Jerusalem Post, 2012)

“På Demokraternes netop afholdt konvent omtalte Barack Obama Trump som en doven, medieliderlig tumpe, der er komplet uegnet til sit embede, hvilket meget godt dækker den statsautoriserede danske holdning til præsidenten. Ikke desto mindre kan Trump gå til valg på ryggen af en række markante politiske sejre og indfriede valgløfter. Inden coronakrisen havde han gennem en række skattereformer og afbureaukratiseringer skabt den stærkeste økonomiske vækst siden 1945, den højeste beskæftigelse nogensinde for sorte amerikanere og latinoer, en disponibel lønfremgang for en gennemsnitsfamilie på 3.000 USD om året. Den illegale indvandring er minimeret, de væbnede styrker oprustet, oversøiske gidsler er hentet hjem. En række islamiske topterrorister er likvideret, og en flot samarbejdsaftale mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater har Trump også fået gennemført. 12 coronavacciner er i udvikling i USA alene.” (Asger Aamund, Berlingske, 7. september 2020)

“På tre områder har Donald Trump været en overraskende kæmpesucces, også set med danske briller. Tirsdag aften underskrev præsidenten en slags fredsaftale mellem Israel, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain foran Det Hvide Hus. Deltagerne og ikke mindst Trump tog straks de helt store ord i brug. En historisk fredsaftale… Vi andre kan glæde os, skønt ‘Abraham Accord’ er underdækket i danske medier, beklageligvis også denne avis. Men freden er tættere på.” (Michael Dyrby, BT-leder, 16. september 2020)

“President Trump has now edged to a one-point lead over Democratic nominee Joe Biden in the latest Rasmussen Reports’ weekly White House Watch survey. While statistically insignificant, it’s the first time Trump has been ahead. … The race has narrowed over the past two weeks. Biden had a two-point lead last week, but that survey also marked the first time Trump had edged above 45% over the past two-and-a-half months.” (Rasmussen Reports, 16. September 2020)



25. november 2018

Odense: 13-årig dreng overfaldet af 10-15 indvandrere – “… smidt ned på jorden og sparket i hovedet”

Rasmus Paludan var aldrig blevet et Youtube-fænomen, hvis ikke danske drenge kunne nikke genkendende til den virkelighed han bramfrit beskriver. “Han forfører vores børn”, skrev Politiken-redaktør Christian Jensen fornyligt i en leder, men der går som bekendt ikke røg uden en brand. Fyns Politi eftersøger en 10-15 mand stor ‘drengegruppe’ med indvandrerbaggrund.

Fra – Sparket i hovedet: 13-årig overfaldet af drengegruppe

En 13-årig dreng blev fredag aften smidt ned på jorden og sparket i hovedet, efter et besøg på McDonald’s i Kongensgade. Han er sammen med en mindre gruppe jævnaldrende, da han forlader restauranten, og udenfor møder de en gruppe på 10 til 15 drenge, der er noget ældre.

– Der er en kort ordveksling, men ikke noget der berettiger det her, siger Anders Furbo Therkelsen, der vagtchef ved Fyns Politi.

Den 13-årige blev efterfølgende kørt til undersøgelse på skadestuen…”

Oploadet Kl. 10:51 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper