9. maj 2016

“En indvending, som gik igen og igen, var, at man ikke både kunne være en god muslim og dansker.”

Han kom godt igen med Akkari-biografien og ‘Moskeerne bag sløret’, men hvis han som journalist var helt uvidende om Islam i 2012, så skulle han have fundet en anden beskæftigelse. Interview med journalist Martin Kjær Jensen i Berlingske – Han sætter aftryk i islamdebatten.

“Martin Kjær Jensen er ikke et navn, der er kendt i den bredere offentlighed. Den stilfærdige 34-årige østjyske journalist er heller ikke blandt dem, der blander sig i den ophedede islamismediskussion gennem polemiske kronikker eller politiske udmeldinger. …

Martin Kjær Jensens interesse for de religiøse parallelsamfund begyndte i 2012, hvor han som graverjournalist på BTs Aarhus-redaktion ledte efter et nyt emne at kaste sig over.

‘Jeg faldt over rapporten ‘Indvandrere i Danmark’, som Danmarks Statistik udgiver årligt. Her faldt det mig i øjnene, at efterkommere ikke klarer sig nævneværdigt bedre end forældregenerationen. Faktisk værre på nogle områder. Det stred mod den opfattelse, som jeg – og nok også mange andre – har om, at integrationen bliver bedre over tid.‘ …

‘Jeg kastede mig ud i det og begyndte at tale med dem på gaden. Primært i Gellerup, men også Vollsmose og Tingbjerg. Det var vanvittigt meget op ad bakke, for jeg blev mødt med enorm skepsis som kridhvid journalist.’ …

‘Ni ud af ti gange, hvor jeg havde en aftale om, at nogen skulle stå frem til citat, blev det aflyst kort forinden. Det var frustrerende, for det var relevante historier om dobbeltliv, tæsk og en kæmpe frygt for at trodse dem, som dikterer, hvad man må og ikke må. Det var et miljø præget af en social kontrol, man slet ikke forstår, hvis man ikke har oplevet den. En indvending, som gik igen og igen, var, at man ikke både kunne være en god muslim og dansker. En sagde direkte ‘Ingen hvid ved, hvordan det er at bo i Gellerup. Her gælder helt andre regler, og dem bryder man ikke’.

‘Det var i høj grad samtalerne med Akkari, som åbnede mine øjne for, at religion kan bruges på en måde, som har negativ betydning for integrationen. Mit hidtidige billede af imamer som nogen, der går ind for integration, led et alvorligt knæk,’ fortæller han.”

Oploadet Kl. 01:06 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


12. marts 2009

Metroxpress manipulerer en meningsmåling: »Bandekrigen er indvandrernes skyld«

Under normale omstændigheder ville det være en journalistisk dødssynd ikke at skelne mellem indvandrerbander og den enkelte indvandrer, men vil man postulere fordomsfuldhed hos danskerne, så gælder der helt andre regler. Metroxpress’ forsidehistorie onsdag var virkelig slem.

Avisen havde bedt analysebureauet YouGov Zapera undersøge hvem danskerne mener “bærer ansvaret for, at de seneste måneders bandeuro”.

Der var flere svarmuligheder, men konfliktens to parter modstilles – rockere og indvandrergrupperne. Et stort flertal mente sidstnævnte bar hovedparten af skylden.

Det kan udlægges på flere måder, men når avisen på forsiden opsummerer danskernes holdning i citatform “Bandekrigen er indvandrernes skyld”, så er det ikke bare dårlig journalistik, men bevidst manipulation.

Underoverskriften lyder “tre ud af fire peger på indvandrere som ansvarlige for bandekrigen“, og gentager således springet fra indvandrergrupper til indvandrere. Emnet for artiklen bliver i kraft af den postulerede konklusion til integrationsproblematikken, og det hele går fra skidt til værre, når journalist Martin Kjær Jensen samtidig lader tre eksperter underbygge postulatet.

“Der er ikke nogen, der har styr på, præcis hvem de er. De er jo slet ikke så nemme at identificere i gadebilledet som rockere. Det skaber en allestedsnærværende utryghed, fordi alle med anderledes hudfarve og en bestemt type tøj bliver betragtet som potentielle bandemedlemmer (Kirsten Hviid, AAU)

Alle de uskyldige unge med indvandrerbaggrund får bekræftet en tro på, at danskerne slet ikke kan lide dem, og det kan få store konsekvenser.” Manu Sareen, integrationskonsulent)

“Vi skal huske, at langt de fleste kun oplever den her krig gennem radio, tv og aviser. Så det, medierne vælger at fokusere på, har en meget stor afsmitning.” (Michael Hviid Jacobsen, sociolog)

De tre citerede kender næppe undersøgelsens eksakte ordlyd, og kommenterer således på ren fiktion, og bidrager således mere eller mindre ufrivilligt til det der bliver en cirkelslutning. Det eneste artiklen fortæller, er reelt at Metroxpress mener danskerne er fordomsfulde.



6. november 2007

MetroXpress om “afviste asylansøgere, som ikke kan vende hjem”

MetroXpress gav i mandagens udgave Kristendemokraternes Bodil Kornbek fem spørgsmål.

Martin Kjær Jensen, MetroXpress: Hvad skal der ske med af­viste asylsøgere, som ikke kan vende hjem?

Bodil Kornbek, KD: På sigt skal de tilbage til deres hjemland. Men der er en grænse for, hvor længe man kan bo i et center, og derfor skal der fastlægges en grænse for, hvor længe man må stå stand-by. Hvis den ­bliver overskredet, skal man have mulighed for at flytte ud og deltage i den danske hverdag, indtil situationen i hjemlandet ændrer sig.

Spørgsmålet er helt forkert. Afviste asylansøgere kan godt vende hjem igen, men de kan af forskellige årsager ikke tvangshjemsendes. Kornbeks svar åbner reelt op for fri indvandring.

  • 5/11-07 DR Online – SR: Alle asylsøgere ud af centrene.
  • Oploadet Kl. 05:27 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper