31. maj 2017

Nagieb Khaja, journalist: Al-Qaeda i Syrien er ikke terrorister, de kæmper blot for en islamisk stat…

Journalist Nagieb Khaja mener de danske medier er unuancerede, når de beskriver Syrien-krigere som potentielle terrorister. Eksempelvis mener han ikke Jabhat al-Nusra har noget med terrorisme at gøre, selvom det er al-Qaedas afdeling i Syrien, og gruppen hylder Osama bin Laden for 9/11-angrebet.

Det er fint med nuancer, men forskellen på Islamisk Stat og ‘en islamisk stat’ giver først og fremmest mening for muslimer. For jøder, kristne eller andre minoriteter er det nuancer af samme sort. Fra Jyllands-Posten – Journalist, aktivist og ven med en Syrien-kriger.

“I april 2014 befinder den danske journalist Nagieb Khaja sig i Atmeh, en by i det nordvestlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet. Her opholder sig talrige såkaldte Syrien-krigere. De kæmper for forskellige jihadistiske grupper med mål om at oprette en islamisk stat.

… I Atmeh bliver han råbt an af en mand, han ikke kender. Manden, Bilal, vil hjælpe Nagieb Khaja til Aleppo. Der er blevet sagt god for den danske journalist. … Bilal er Syrien-kriger. Han har kæmpet med forskellige islamistiske grupper mod præsident Bashar al-Assads styrker. Han kæmper ikke for Islamisk Stat, men for en islamisk stat. En stat grundlagt på muslimske værdier.

‘Når jeg i min bog kalder Bilal for min ven, er det måske lidt et statement. Nej, det er et statement. Her er en mand, som jeg kan stå hundrede procent inde for. Det kan godt være, at jeg ikke deler hans idéer, men jeg står inde for ham som menneske,’ siger Nagieb Khaja. ¨

Hans nye bog består af 12 reportager fra syv rejser til det krigshærgede Syrien. Undervejs møder han utallige vestlige Syrien-krigere, herunder danskere, briter, amerikanere og canadiere. Flere af disse krigere kæmper for grupper som Jabhat al-Nusra, som er al-Qaedas afdeling i Syrien.

Alligevel portrætteres nogle af dem af Nagieb Khaja som et modstykke til det, han kalder ‘danskernes gængse opfattelse af en Syrien-kriger.’

‘Der kan ikke sættes lighedstegn mellem at være Syrien-kriger og det at være terrorist. I sammenhæng med Syrien og Jabhat al-Nusra kan man ikke sætte lighedstegn mellem at kæmpe for al-Qaeda og at ville begå terror,’ siger Nagieb Khaja.

Der mangler nuancer i den danske debat, når medier, politikere og meningsdannere taler om Syrien-krigere under ét, mener han.”

(Nagieb Khaja, journalist og aktivist; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 03:06 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


28. september 2014

Nagieb Khaja fulgte ‘marginaliserede’ Taleban-krigere: “… et møde med almindelige mennesker i krig.”

For nøjagtig 10 år siden var Abu Laban gæst i Deadline, og blev her spurgt hvorvidt Osama bin Laden var et godt menneske eller ikke. “I hvilken forstand? Han er forretningsmand, frihedskæmper”, lød svaret, hvorefter han fortsætte “Han er ægtemand, forretningsmand…”, og det var for tidligt at vurdere, hvorvidt Al-Qaeda-lederen var dårlig for klodens muslimer.

En journalistisk udgave af samme traver kunne man se fredag i Go’ Morgen Danmark på TV2, hvor Nagieb Khaja præsenterede en ny udgivelse om et ophold hos Taleban i Afghanistan. Indslaget kan ses på TV2 Play.

Stéphanie Surrugue, vært: I seks døgn har du sovet og boet side om side med Taleban i Afghanistan, du er den første dansker der har gjort det. … Det her fjendebillede er lidt diffust, vi ved ikke hvem de er? Hvad er det for nogle mennesker du har mødt? Menneskerne bag krigerne?

Nagieb Khaja, journalist: Jamen, der er en ret stereotyp opfattelse af hvad en talebaner er. Det er typisk en meget blodtørstig type, en type som er desperat efter at dø, efter at komme i paradis. Det er folk som ikke vil fremskridt. De vil ikke have pigeskoler for eksempel. De mennesker jeg mødte, de fleste af dem i hvert fald, de svarede ikke til det billede, som vi har af det. Det var helt almindelige afghanere. Det var bønder, det var forretningsdrivende, det var folk med håb og drømme, det var folk som også var forelskede, som ikke kunne få deres udkårne, så det billede jeg fik af dem, kan man sige – var meget afdæmoniserende. … de fleste af dem har ikke sluttet sig til taleban af ideologiske årsager. De har sluttet sig til dem, fordi de tilfældigvis bor i det område her.

[…]

Al Jazeera: Hvad laver I når I ikke laver Jihad?

Talebaner: For eksempel landbrug, men vi laver mest Jihad.

Al Jazeera: Så I er også landmænd?

Talebaner: Ja, vi har træer og lignende.

[…]

Stéphanie Surrugue: Ved at komme så tæt på dem, som du har gjort her. Hvad kan vi bruge den viden til, ikke bare i forståelsen af taleban, men også i forståelsen af bevægelsen Islamisk Stat, der jo lige nu er på fremfærd i Syrien og Irak.

Nagieb Khaja: Det man må forstå, det er, at der altid er nogle ideologiske kerner i de bevægelser her. Det har du selvfølgelig også i Afghanistan, og det har du i IS. I IS består den mest af folk fra udlandet, og irakere selvfølgelig også. I Afghanistan er det afghanere, også kernen. Det man må forstå, det er at der er et opland omkring de bevægelser her, og det opland her, de bliver tiltrukket, presset af de her bevægelser af desperate årsager. Det jeg har hørt fra mange af de talebanere her, det var at mange fra deres familiemedlemmer var blevet dræbt af amerikanske soldater, eller at den afghanske regering havde dræbt deres familiemedlemmer. De var blevet behandlet meget dårligt af systemet, myndighederne, og det var det der gjorde at de sluttede sig til dem. Det er den samme historie, som vi også kan se i Irak, for eksempel. Du har selvfølgelig de ideologiske IS-krigere, som har en ambition der går ud over de grænser der er dernede…

Stéphanie Surrugue: Hvordan kan vi bruge den her viden i en kamp mod Islamisk Stat? Som jo store dele af verden lige nu er involveret i. Vi er jo på vej med militær i lange baner. Er det den rigtige vej at gå, belært af det du har oplevet med taleban?

Nagieb Khaja: Altså, der har været krig i Afghanistan i cirka tretten år, og Taleban er ikke blevet besejrede. De er blevet stærkere efter 2005, og de er stadig en magtfaktor i Afghanistan. Så, de militære midler har ikke været løsningen. Jeg er personligt også overbevist om, at de militære midler, alene i hvert fald, ikke er løsningen i Irak. Det her opland i Irak, som er marginaliserede, eksempelvis nogle af de her sunni-stammer, som man kan sammenligne med nogle af de her talibanere, som også er blevet marginaliserede i sin tid. De folk, de stammer der er blevet marginaliserede. Det opland her, den eneste måde man kan få dem til at lægge våbnene, det er hvis de føler sig accepterede, det er ved at de får medindflydelse, det er ved at man forstår de nuancer der er, at der er nogle som faktisk har svære kår. Så jeg tror simpelthen ikke på, at hvis folk er lykkelige, hvis de er glade, at de vil gribe til våben. Jeg tror bare det er en helt logisk ting.

Stéphanie Surrugue: Sådan var din egen vurdering baseret på erfaringer og observationer i Afghanistan. Nagieb, jeg kunne godt tænke mig her til sidst… kan man undgå at få sympati for de her folk, når man er presset helt ud i de her situationer, tæt på dødsangst.

Nagieb Khaja: Nej, altså, det kan man ikke. Selvfølgelig får man sympati for folk, der behandler en ordentligt, selvfølgelig, så kommer man også til at føle med folk, når man får deres historie, og kommer ind under huden på dem. Altså. … Der hvor jeg faktisk fik mere sympati for dem, det var når jeg hørte deres historie, det var når jeg var sammen med dem i dagligdagssituationer, ikke så meget på grund af krigen, men på grund af andre ting – at jeg har lært dem at kende.

(Supplerer evt. med Jyllands-Posten)

Oploadet Kl. 09:51 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


2. august 2014

Radikal vil boykotte – Gaza er ‘en stat af børn og teenagere’: “… gennemsnitsalderen i Gaza er syv år.”

Skal man tro Simi Jan, Nagieb Khaja og lignende pro-palæstinensiske Gaza-korrespondenter, så går Israel målrettet efter at myrde børn. Det er snart hvert andet indslag der inkluderer kombinationen ‘murbrokker med synlig tøjbamse og grædende forældre’. Norske Document har set nærmere på køn- og aldersfordeling blandt de dræbte, og fortæller en helt andet historie. 78 procent er af hankøn, og hele 41 procent er mellem 20 og 30 år. Vender man det om, så har terrorister en overdødelighed i Gaza på hele 2848 procent. Ikke dårligt når nu kamphandlingerne finder sted i et område, hvor mere end halvdelen har stemt på Hamas.

Onsdag aften kunne man i Deadline se kommunisten Yonathan Ungermann Goldsthein køre rutinen med beskyldninger om folkemord på palæstinensere. Han nævnte en passant, at hver femte dræbte er børn, og opfordrede Vesten til at boykotte Israel. Det samme gør Enhedslistens Brian Skov Nielsen, der får opbakning fra den radikale Odense-rådkvinde Susanne Ursula Larsen. Hendes argumentation er noget anderledes.

“Det, vi ser, er umenneskeligt. Det er noget, man ikke kan være vidne til uden at reagere. Jeg så et interview med en journalist, der forklarede, at gennemsnitsalderen i Gaza er syv år. Det er en stat af børn og teenagere, der bor i ét stort fængsel, der bliver bombet. Det kan man ikke være vidne til.” (Susanne Ursula Larsen, rådmand DRV)

(Susanne Ursula Larsen, radikal rådkvinde; Jyllands-Posten, 1. august 2014, s. 2)



7. september 2013

‘Store A’ kæmper for at gøre Syrien til en islamisk stat for at formilde Allah efter grov vold, mordbrand

Tilbage i april 2009 stod Nagieb Khaja i forbindelse med et drabsforsøg på Nørrebro, frem på TV2 og forklarede at han kendte offeret, og at han ikke var engageret i kriminalitet. “… vi får informationer, der får tingene til at passe sammen”, lød det omvendt fra politiet. Det er værd at huske på, når det nu lykkedes samme journalist at få solo-adgang til Abderozzak ‘Store A’ Benarabe under kampe i Syrien.

Fra BT – Store A ville sone sine forbrydelser: Her er bandeleder i krig i Syrien.

“Store A har aldrig før fortalt, hvorfor han valgte at sætte livet på spil som oprørs-soldat i Syrien, men i dokumentaren, der sendes tirsdag d. 10. september på DR2, fortæller han om baggrunden. …

Store A har flere domme for grov vold, afpresning og narkohandel bag sig, og afslører, at han som ’12-13-årig’ var årsag til, at en vicevært på Nørrebro i København blev dræbt, og en anden mand blev invalid, da en ildspåsættelse af en knallert løb løbsk.

– Med alt det lort jeg har lavet i mit liv, vil jeg gøre noget godt… Det er i en god sags tjeneste, siger Abderozzak Benarabe i dokumentaren… når han går i krig sammen med den islamiske gruppe Ahrar al-Sham.

– Der var engang en diktator i Spanien, der hed Franco, dengang var der mange danskere, der frivilligt tog ned for at bekæmpe ham. Det er det samme nu…”

(Ahrar al-Sham, ‘Islamisk Bevægelse af Levantens Frie Mænd’; del af ‘Syriens Islamiske Front’)

“… In its first audio address, Ahrar al-Sham stated its goal was to replace the Assad government with an Islamic state” (Wikipedia)

Oploadet Kl. 19:33 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper