29. januar 2021

Frederik Kulager: ‘Facebooks algoritme belønner løgne, urigtige informationer og konspirationsteorier’

Der er en hel del freelancere herhjemme, der interesserer sig overdrevet meget for højreorienterede subkulturer, men ikke en eneste der går kritisk til venstrefløjens ditto. En af de værste er Frederik Kulager, der mere eller mindre direkte agiterer for censur på sociale medier. Facebook hjælper konspirationsteoretikere ved at give dem ytringsfrihed er logikken, men hvorfor skulle en 29-årig sælger fra Kalundborg ikke have ret til at gå live på Facebook. Kulager har skrevet et giftigt portræt af Men In Blacks Claus Kristiansen til Zetland.dk – Første gang Claus sendte live, ændrede hans liv sig. Facebook gjorde ham til corona-rebel.

“… det svære spørgsmål i debatten om Facebooks rolle som superspreder af misinformation er det her:

I hvilken grad har Facebook faktisk et ansvar for Claus Kristiansens og ligesindede danskeres polarisering i corona-debatten? Gøder Facebook jorden for mere ekstreme holdninger og følelser af skepsis og mistillid til politikere, myndigheder og medier i den danske befolkning? Eller har Facebook blot taget holdninger og følelser, der hele tiden har eksisteret, og gjort dem synlige? Hvis nogen kender svaret på, hvad Facebook gør ved et menneskes holdninger, er det måske Claus Kristiansen. …

Udviklingen i Claus Kristiansens Facebook-væg illustrerer, hvordan Facebooks algoritme belønner løgne, urigtige informationer og konspirationsteorier med likes, hjerte-emojis, heppe-kommentarer og delinger fra brugere, som Facebook udser sig som mest interesseret i at se netop den slags indhold. …

… Kritik og frustrationer over regeringens corona-strategi er helt reelle, men i disse miljøer er kritikken og frustrationerne også iltet af en daglig diæt af misinformation, usandheder og løgne. Meninger, blogindlæg og YouTube-videoer af tvivlsom sandhedsværdi mixet med gakkede konspirationsteorier fra QAnon-verdenen i ét kaotisk miskmask. Lige nu, midt i en epidemi, er det alvor.

Men for bedre at forstå, hvordan en ung mand fra Kalundborg endte med at lede en demonstration af sortklædte ‘frihedskæmpere’ med kanonrør på Rådhuspladsen, skal man forstå Facebook Live. For ud over at have en sælgers talegaver nyder Claus Kristiansen også godt af Facebook-algoritmens gunst, når han tænder for live-funktionen.”

(Collage: Græsrodsaktivisten Claus Kristiansen, januar 2021)

Oploadet Kl. 01:36 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


29. november 2020

CFDP-rapport: 100+ ikke-voldelige mænd er imod BLM & MeToo, krænker minoriteter… ‘emotionally’

Jeg har tidligere blogget om Christian Mogensen fra Center for Digital Pædagogik (CFDP), senest da han til DR Nyheder advarede mod ‘antifeminismen’: “…vi har det retoriske tilløb. Vi mangler bare det ene angreb.” Der er gode stillinger i at forske i postulerede ‘voldelige højreradikale’, og sammen med Cand.psych Stine Helding Rand har han netop udgivet et skattefinansieret rapport for Nordisk Ministerråd. En på alle måder overflødig udgivelse, hvis vage forbeholdne konklusioner, kun giver basis for det forventelige: Behov for yderligere forskning.

Titlen er ‘The angry internet – A threat to gender equality, democracy & well-being’, og formålet er at undersøge den danske og nordiske ‘manosfære’. Der er ikke et eneste dansk eksempel på vold med udspring i antifeminisme, men Breivik er stadig et selvstændigt argument. Der gennemgås kvindehadske miljøer på Twitter, Reddit og 4chan, og begreber såsom Incels (Involuntary celibates), MRAs (Men’s Rights Activists), MGTOWs (Men Going Their Own Way) og PUAs (Pick-Up Artists). Uha, der findes mænd der åbent modarbejder venstreradikale feministers agenda.

Symptomatisk for rapporten, så bruges der to helsider på at beskrive Gab, et mindre censoreret alternativ til Twitter (s. 73-74). Det erkendes, at ‘the lack of open discussion and equal exchange of ideas’ radikaliserer subkulturer, hvad udgør et demokratisk problem, men rapporten anbefaler naturligvis ikke mindre censur på sociale medier. Bemærk tvetydigheden…

“One threat of free speech-platforms like Gab is that if only one political ideology feels a need for free speech, those views will seldom be challenged and it therefore effectively becomes a digital echo chamber. This incentivises a strong us vs. them-narrative, as noted on both Gab, incels. co, 8chan etc. where users talk of ‘normies’, blue- pills, soyboys and more, as a political and societal opponent, though without engaging in discussions with them, as they are on separate platforms.” (s. 74)

Det ville være befriende, hvis rapporten så anbefalede mindre censur på sociale medier, men det er ingenlunde tilfældet. De mange tilknyttede konsulenter er en broget forsamling af ekspert og identitetspolitiske aktivister – i det omfang det overhovedet giver mening at skelne. Det være sig eksempelvis Zetland-skribenten Frederik Kulager, der festede på skrift, da Youtube begyndte at shadowbanne Rasmus Paludan. Listen inkluderer derudover feministen Emma Holten, aktivisten Natasha Al-Hariri og mere ukendte Michael Bang Petersen, Lasse Lindekilde, Lumi Zuleta, Lene Stavngaard, Helena G. Hansen, Rasmus Munksgaard og Esther Chemnitz.

Der er ingen klare definitioner, og alt er således problematisk per definition, men alligevel konkludereres det at de anslåede 100 til 850 nordiske debattører i ‘The Manosphere’ ikke er farlige: “In the data gathered for this report, however, no indications of intentions to act upon misogynistic opinions have been noted.” (s. 30)

Det understreges i slutningen af rapporten, at der i øvrigt heller ikke er mange danskere i de her ikke-voldelige subkulturer, som de statsansatte feminister målretter sit virke imod.

“A quick look on the Nordic search key reveals that the Danish search key is more developed than the Swedish and Norwegian search keys… However, as visible in Table 3, Denmark does not come out as the dominant of the Nordic languages on any of the platforms, even though the Danish part of the search key is more elaborate. On 4chan it even appears that Danish is the second rarest language. (s. 101)

Det skrives ikke ordret, men kan man læse lidt mellem linjerne, så handler det ikke for frygten for vold. Det handler om frygten for ideologisk modstand, camoufleret bag plusord. Den yderste venstrefløj vil gøre dissens illegitim, og da selverklærede demokratiforkæmpere ikke åbent kan bifalde censur, så er der nødt til at være et farligt voldspotentiale et eller andet sted derude. De kommende år vil de formentligt tale om ‘mørketal’.

Frygten er dog også, at tilfældige debattører risikerer at blive ‘desensitized to the violent and anti-progressive rhetoric’, og det er naturligvis også hæmmende for minoriteters ytringsfrihed, at de møder modstand på sociale medier: “… poses the risk of causing harm to others, physically and/or emotionally.”

Minoriteters følelser trumfer højrefløjens ytringsfrihed. Racisme er ikke en ytring, men en handling, kan man læse i diverse AFA-skrifter. Her er den akademiske udgave. Jeg har ikke læst rapporten slavisk, og det kommer jeg heller ikke til. Livet er ganske enkelt for kort til den slags.

(Center for Digital Pædagogik, 2020; Mere: The Angry Internet / Dansk resume)

Udpluk

“In this report it is concluded that specific Nordic misogyny is present on all three platforms though the amount varies from platform to platform – from 0.4% on Twitter, over 1.6% on Reddit, to 5.0% on 4chan1. Based on these numbers, it was estimated that a total of up to 850 active Nordic users had posted misogynistic and antifeminist content on the three select forums during the last year. … While the estimated amount of up to 850 Nordic aggressively misogynistic users can seem trivial in a political perspective, it does not take into it does not take into account how many passive consumers of the 850’s rhetoric there is. These passive consumers are at risk of being desensitized to the violent and anti-progressive rhetoric used by the 850. Through qualitative interviews and field observations the analysis identified spillover effects of misogynistic content, in the form of phrases, neologisms, ideologies, and worldviews, migrating into ‘mainstream social media’. This spillover effect risks establishing a discourse of acceptance toward misogynistic rhetoric, which in turn could deter women (especially young) to refrain from participating in the public online debate.

One important point established in interviews with participants on aggressively misogynistic forums, and through observations on the same forums, was that many of the users had originally sought emotional and social support from the forums. Later these supportive structures had given way to narratives thought to be less ‘un-manly’, dealing less with vulnerability and unhappiness, and more with vengeance, assertiveness and ideas of (taking) power (back). Some of these forums were formulated in perspective of a ‘men vs. women’ idea, and as such had a (male) user base already feeling alienated from the usual intergender socializing. The users often describe themselves as ‘losers’ or (socially) unattractive, but seem to lack pro-social and pro-male communities, outside of these.

In order to deal with the issues of misogyny the following main recommendations are put forth:

– Forming partnerships with the most troubled forums to educate current moderators, or by installing volunteers, to help establish and reaffirm the support systems that these online communities are for many of their users. By mitigating the echochamber effect that these forums can often hold, and by trying to build bridges to the society that the users feel have shunned them, the brunt of the harmful ‘us-and-them’ rhetoric and mindset could be avoided.

– Building literacy and developing a more equal perspective on the possibilities and capabilities of each gender. Such engagement should target both children, youth, adults, and professionals, through a greater focus on gender, gender identity, and gender development. Furthermore, this can lead to changing and expanding gender norms and ideals to become more inclusive and to create room for diversity and standing up against traditional and stereotypical gender roles.

Requiring identity authentication in order to create accounts on social media platforms would diminish the amount of fake accounts considerably. …” (s. 2)

—–

“One often cited solution to any such problems of hate speech or gender- or minority targeted aggressive rhetoric is to close down the platforms. De-platforming the ideas, and hoping that they dissipate. Even if the notion of de-platforming carried any anti-radicalizing merit, it would largely negate the problem initiating the complex situation to begin with…

De-platforming can be viewed as a tool to close down particularly problematic networks, but should not be done without any secondary action, to ‘catch’ the users before they simply migrate from the now closed down forum, to the next – often to an encrypted or more elusive forum. Likewise, banning certain users will either motivate them to move on to other platforms or create new accounts. In the best of worlds, this will solve the democratic problem of these users preventing minorities and women from participating in the democratic processes of discussions online, but will not solve the problem of the wellbeing of the men themselves. Therefore, different strategies should be employed.

Having a place to talk about one’s problems is often a good thing, seeing as this can offer relief, and thereby limiting the probability of the individual needing a physical (or verbal) outlet. On the other hand, the culture on these platforms can also further fuel already budding thoughts, cementing them as peer-qualified political and social opinions. In essence, there is a fine line between having a place to vent, seek boundaries, and develop one’s identity, and fostering societally undesirable beliefs and attitudes. The former is a positive, while the latter poses the risk of causing harm to others, physically and/or emotionally.

… tackling this issue requires interventions on multiple fronts. Creating a change in culture requires early intervention, but such changes take a long time to take effect. Therefore, more immediate action is required as well. Early intervention could be in the form of educating child caregivers to be less gender stereotypical in their daily interactions and verbal exchanges with the children. Instead of lauding girls for their princess-like appearances and niceness, whilst at the same time complimenting the boys on being tough, fun or assertive, a more gender-neutral approach should be considered.

These small day-to-day interactions are part of a bigger picture, forming the way children see themselves and others in terms of gender, what is expected of each gender, and what each gender is and is not capable of. … The authors of this report see it as evident, when observing in maledominated online communities, that men more easily identify with aggressive emotions and strategies than ‘weak’ and emotional ones. This trait can lead to the problems being re-framed as political and gender-oppressing of men, and a call-to-arms to fight back against perceived evil oppressors, instead of daring to talk about the negative feelings that led the men there in the first place.” (s. 24)

—–

“The Men’s Rights Activists is a reactionary movement, meaning, it has emerged as a reaction to another social movement gaining support and momentum – in this case a reaction to feminism and multiculturalism (e.g. MeToo and Black Lives Matter). MRA’s can, in some instances, divert from past egalitarian movements such as the aforementioned BLM and MeToo, as it is focusing rather on removing rights from others, than gaining some for its own. Many key objectives for MRA’s are to roll back or halt the changes other movements are making.

They are trying to attain this goal by focusing on key feminist issues, such as equal pay, sexual assault, abuse against women, and the representation of women in popular and entertainment media, from a conservative ‘men suffer more than women, and women are actually just trying to blame men for their problems’ point of view. Most rape stories are perceived as false, and campaigns like #metoo are seen as ‘witch hunts’ designed to demonize men. By combating the feminist goals, under guise of them attacking women, they aim to reframe an anti women’s-rights-movement as a Men’s Rights Movement.

Most MRA movements see rights and power as a zero sum-game. Here the notion of women and minorities gaining the same liberties and societal influence as them is a threat to what they have always had. What the others gain, are feared to be lost on their own account. Therefore the feminist movement gaining traction throughout the last decade, becomes extremely threatening to the ipso facto sovereignty of the white man. Furthermore, the MeToo-movement, aiming at protecting women from men, is seen as an attack on the rightful rule over the sexual landscape, and therefore also an attack on said sovereignty.

Thus, Men’s Rights Activists are not only interested in protecting the rights of men, but also in cutting short the rights of women. Interestingly, MRAs and feminists focus on a lot of the same issues; e.g. oppressing gender-based stereotypes, violence and aggression in men, the overlooking and ignoring of assault against men, the skewed division of parental leave and child care, and the lack of openness towards men showing emotions among other issues. However, where feminists see this as being the fault of the patriarchal society and gender-based norms, MRAs see feminism as the root cause. (s. 48)



4. juli 2020

Zetland bekræfter motiv (ufrivilligt): “Men vi ved, at moren hævder, at P har krænket hende seksuelt.”

For fire uger siden blev Stram Kurs’ Rasmus Paludan forsøgt myrdet ved en demonstration i Århus Vest, uden at det har givet videre mediedækning. Ekstra Bladet hånede offeret nogle dage senere på spisesedlen, og en antropolog skrev en kronik om den angribende stakkel. En muslim forsøger at myrde en islamkritisk politiker, og kritiske motivanalyser i forhold til angribers motiv er ikke-eksisterende.

I forhold til Rønne-drabet bliver alle sten vendt. På anden uge graves dybt i de anholdtes fortid, og selvom det er kommet frem, at gerningsmændene var gode venner med den dræbte, så spekuleres der stadig i, om racisme i så fald, på en eller anden måde kunne have forstærket volden. Fredag skrev jeg her på siden, at afdøde angiveligt havde været ‘meget nærgående’ overfor brødrenes mor.

Lørdag skrev Dagbladet Information noget af det samme, og selvom racisme-vinklen er researchet ihjel, så skal man helt ned i bunden af en Zetland-artikel med anslået læsetid på 22 minutter, før humlen kommer frem. De ledte efter motivet, fandt det, men virker ikke synderligt interesseret. Intet om motivet i overskriften på Zetland.dk – Hvorfor skulle P dø? Vi gravede os ned i historien om drabet på Bornholm og fandt nyt.

“Blandt venner i Rønne havde P Neger- foran sit fornavn. Det var et navn, han havde givet sig selv, ifølge flere venner.

vi ved, at P og Storebroren havde været venner i årevis. Bedste venner, siger flere. Og det, som P’s nære venner mindst begriber ved sigtelserne, er, hvordan og hvorfor Storebroren er involveret i drabet på sin bedste ven. …

Lillebrorens bekendte… bekræfter, at Lillebroren har et temperamentsproblem. ‘Der skal ikke noget til, især ikke, hvis folk generer hans familie,’ fortæller han. Ifølge Sara Krogh gælder det sidste for begge brødre. ‘De gav tit udtryk for, at man ikke skal fucke med deres familie.’

Men tilbage står spørgsmålet: Hvad er det for en personlig relation, som politiet mener er gået galt? Vi har talt med kilder med kendskab til sagen og forelagt både Anklagemyndigheden og Lillebrorens forsvarsadvokat Asser Gregersen det, vi har fundet frem til. Det, vi på nuværende tidspunkt kan sige om det personlige motiv, er, at den 28-årige P havde en relation til brødrenes mor. Hvilken karakter den relation har været af, og hvornår den opstod, har vi ikke nok oplysninger til at kunne uddybe. Men vi ved, at moren hævder, at P har krænket hende seksuelt. Det førte angivelig til konflikten mellem hendes sønner og P.”

(Sentens i anden halvdel af den lange gennemgang på Zetland.dk, 3. juli 2020)

Oploadet Kl. 11:41 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


16. februar 2020

Folkelig modstand mod selvhadsk SAS-globalisme frames af MSM som… koordineret højreradikal hetz

Mediemagasinet på Radio4 hedder ‘Mediemøllen’, og er usædvanlig tandløst. I seneste udgave kunne man høre vært Olav Skaaning Andersen forklare, at SAS havde været udsat for ‘en gedigen shitstorm fra den yderste højrefløj’, senere omtalt som ‘en målrettet kampagne’ fra ‘et højreorienteret internetforum’. Den hidkaldte ekspert var Frederik Kulager, der satte flere ord på det overordnede budskab, men også henkastet fik indflettet, at det trods alt ikke var 4Chan der havde skabt en shitstorm mod SAS. 4Chan var et ‘anonymt lederløst netværk’, og blot ‘en lille del’ af ‘et højreorienteret økosystem på internettet’.

MSM-narrativet om koordineret højreorienteret hetz har ikke hold i virkeligheden, og havde det været anti-kapitalistisk kritik af Blackstone, McDonalds eller anden multinational koncern, så ville det være en historie om manglende føling med kundegrundlaget, om protesten fra en spirende folkelig opinion. Græsrødderne.

God kommentar i Weekendavisen af Søren K. Villemoes om det identitetspolitiske overdrevs filosofiske udgangspunkt – Flyvske ideer.

Disse voldsomme reaktioner fra folkedybet er tankevækkende, når man kender den fortælling, som reklamefilmen udspringer af. Der er nemlig intet nyt i de ting, reklamevideoen påstår. Tværtimod er denne selvbenægtende antinationalistiske kulturkritik helt almindelig på landets højeste læreranstalter. Blandt forskere i kulturmøder, migration og integration er det konsensus-holdningen, at der ikke findes nogen nationale kulturer sådan rigtigt. De er såkaldt ‘forestillede fællesskaber’, som man kalder dem med henvisning til nationalisme-teoretikeren Benedict Andersons klassiske bog fra 1983 med samme titel.

Blandt de forskere, der skal undersøge de kulturelle konflikter, vi har diskuteret, siden indvandringen tog til for snart 40 år siden, taler man kun undtagelsesvis om nogen særlig dansk kultur eller kulturer i det hele taget. De findes primært som en indbildning blandt politikere, vælgere og hos medierne, ikke i virkeligheden. Derfor kan man heller ikke tale om ‘integration’, da der jo ikke er noget at integrere folk i, som eksempelvis antropologiprofessor Mikkel Rytter har slået til lyd for.

Gad vide, hvordan folk ville reagere, hvis de opdagede, at det er de samme fjolletheder, man også abonnerer på blandt professorer? Mon de ville starte en shitstorm, indtil forskerne måtte undskylde og gå bodsgang? Eller er tiden forbi, hvor offentligheden interesserer sig for, hvad der rører sig derinde?”

(Reuters, 12. februar 2020: Nordic airline SAS cans ad after online hate campaign)

“Når jeg ser filmen, synes jeg netop, at den rammer kernen af at være dansker og nordisk.” (Venstres Jens-Kristian Lütken, JP.dk, 12. februar 2020: Fremragende reklamefilm fra SAS får gadekærsnationalisterne op i det røde felt)

“At ingen i SAS fandt på at stoppe filmen, før den blev offentliggjort, fortæller os, at SAS har overgivet sig til radikalismen og tilsyneladende ikke længere er et transportselskab, men et redskab i hænderne på mænd og kvinder, der fører krig mod kultur, nation, stat og verden, som vi kender den. Den ny kapitalisme er ikke bare troløs, den er ideologisk. Hvis man ikke vidste det før, ved vi det nu. … Reklamefilmen udløste som bekendt en lavine af kritik, og tak for det. SAS’ reaktion viste derpå, hvor lidt virksomheden havde forstået af det hele, idet ledelsen mente at vide, at russiske it-robotter, det yderste højre eller begge dele måtte stå bag. I virkeligheden kom kritikken fra almindelige mennesker, som følte sig indrulleret i kapitalisternes nihilisme og ikke tøvede med at give deres utilfredshed til kende på nettet.” (Mikael Jalving, Jyllands-Posten, 15. februar 2020)



11. december 2019

Twitterlands ideologiske kamp mod Stram Kurs: ‘Rasmus Paludan’, næstmest søgt på Google i 2019

Tidligere på året problematiserede Frederik Kulager mfl., at Youtube boostede Rasmus Paludan, fordi mediets algoritme behandlede Rasmus Paludan, på linje med ethvert andet fænomen, så at sige. Herefter blev Paludan ’shadowbannet’, og Kulager kunne på Zetland berette om den nye udvikling . Selvom Twitterland stædigt hævder, at medierne hjælper Paludan, så var problemet for segmentet tydeligvis, at medierne ikke dedikeret modarbejdede samme. Interessen kom nedefra, hvad fremgår af ‘Året, der gik på Google i 2019’. Her citeret fra DR.dk.

“Det blev ‘Aula’. Afløseren for Forældreintra, der har været på vej i flere år, og som blev udrullet i efteråret, er det ord, vi oftest har søgt efter på Google i 2019. Hvert år op til jul offentliggør Google lister over, hvilke film, hvilke ord eller hvem vi har søgt mest efter på søgemaskinen.

Aula blev det ord, vi oftest søgte på Google i 2019. Som sagt var det, vi søgte mest efter på Google i 2019, Aula. Stærkt forfulgt af partileder for Stram Kurs, Rasmus Paludan, og ejer af Bestseller-koncernen Anders Holch Povlsen. Han mistede i april tre børn under en ferie på Sri Lanka, hvor islamiske terrorister udførte en række bombeangreb.”

(Collage: Google-søgninger, 2019)

“30 procent af visningerne på Stram Kurs’ videoer kom fra YouTubes ’se næste video’-algoritme, som havde foreslået brugerne at se en video fra Paludan. Kun 14 procent af visningerne kom fra brugere, der selv havde søgt efter videoerne. Det er altså med hjælp fra YouTubes algoritme, at Stram Kurs’ videoer på gode dage kan få mellem 200.000 og 350.000 visninger om dagen, ifølge analyseplatformen Socialblade.com.” (Frederik Kulager, Zetland, 18. februar 2019)

“Mens historien om Paludans storhed på YouTube er velkendt, er historien om hans fald – og årsagen bag – ubeskrevet. Det er ellers den måske mest spændende af de to. Det er historien om, hvordan YouTube efter anklager om at sprede had og radikalisere sine ofte unge seere med politisk ekstremt videoindhold forsøger at få kontrol over sin platform. … Hans kanal blev ikke lukket – den var stadig oppe og aktiv, men videoerne, Paludan lagde op, var ikke som tidligere at finde på hverken YouTubes startside eller ‘Hot lige nu’-listen, hvor hans videoer før havde været præsenteret side om side med musikvideoer og andet populært indhold. … Medmindre man i dag opsøger Paludans kanal eller abonnerer på den, er videoerne ude af syne. (Frederik Kulager, Zetland, 2. september 2019)

Oploadet Kl. 11:13 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:


9. september 2019

Youtube shadowbanner Stram Kurs, statsmedier jubler:”Kanalens abonnementstæller går… baglæns.”

I seneste udgave af ‘Det vi taler om’ på Radio24syv, pointerede en af de faste gæster, eks-kommunisten Thomas Heurlin, at Youtube nu viste ansvar, og ikke mere ville hjælpe Rasmus Paludan og Stram Kurs. Det lød som en bevidst fordrejning af det faktuelle, og sandheden var, at streamingtjenesten havde ændret sin algoritme, så Stram Kurs ikke mere havde samme mulighed for trende som alle andre. Han var også blevet ‘demonetized’, så han i modsætning til youtubere der gør i madopskrifter eller andre, ikke kunne tjene penge på sin aktivisme.

Frederik Kulager er som dusin-journalist naturligvis helt på linje. Det er dog interessant at læse hvordan ellers tech-anarkistiske journalister forholder sig til højrefløjens pludselige succes – ikke ulig den kritik der ramte Facebook for manglende moderation, da mediebranchen opdagede, at mediet også gav taletid til folk der var imod masseindvandring. De udvalgte tekststykker herunder er sakset fra Zetland.dk, der har kørt med underskud siden 2012, men årligt modtager et større millionbeløb via statens mediestøtte – YouTube gjorde Paludan danmarkskendt. Her er, hvad der skete, da videoplatformen pludselig vendte ham ryggen.

Måske du har bemærket det: Der er stille omkring Rasmus Paludan. … Op til og under folketingsvalget blev Stram Kurs’ videoer set mellem 100.000 og over 400.000 gange om dagen ifølge analyseplatformen Socialblade. … til forskel fra hans velmagtsdage har kun én video, en, hvor Paludan er i ’sommerfugleterapi hos Hella Joof’ på Folkemødet, rundet 100.000 visninger.

Ser man på Stram Kurs-kanalens gennemsnitlige visninger om dagen, er det en skråt nedadgående kurve på analyseplatformen Socialblade, som har arkiveret al aktivitet på kanalen siden 2017. Fra at kunne trække et halvt Melodi Grand Prix-publikum om dagen, får Paludans videoer i dag mellem 10.000 og 40.000 visninger om dagen. Samme niveau, som da han begyndte som youtuber. Kanalens abonnementstæller går tilmed baglæns. Bunden er altså slået ud af kanalen.

Mens historien om Paludans storhed på YouTube er velkendt, er historien om hans fald – og årsagen bag – ubeskrevet. Det er ellers den måske mest spændende af de to. Det er historien om, hvordan YouTube efter anklager om at sprede had og radikalisere sine ofte unge seere med politisk ekstremt videoindhold forsøger at få kontrol over sin platform…

… I april blev Paludan dømt for at have udtalt sig racistisk – og for såkaldt propagandavirksomhed, da udtalelsen blev filmet og lagt på Stram Kurs’ kanal. … Omkring den periode forsvandt Paludan fra YouTube.

Hans kanal blev ikke lukket – den var stadig oppe og aktiv, men videoerne, Paludan lagde op, var ikke som tidligere at finde på hverken YouTubes startside eller ‘Hot lige nu’-listen, hvor hans videoer før havde været præsenteret side om side med musikvideoer og andet populært indhold. … Medmindre man i dag opsøger Paludans kanal eller abonnerer på den, er videoerne ude af syne.

Forklaringen er algoritmen bag YouTube. Over 7o procent af alt, vi ser på YouTube, er videoer, den har udvalgt for os ud fra en række parametre som antal visninger og kommentarer. Da over to milliarder mennesker ser YouTube på en måned, har algoritmen kolossal magt over, hvor så meget af klodens kollektive opmærksomhed rettes hen. I lang tid var det kilden til Rasmus Paludans videobårne succes og bidrog til stemningen af, at her var en politisk leder, som kunne få danskerne til skærmen, selv de unge og endda op til et folketingsvalg. Men hvad mange missede, var, at det var YouTube, der rettede vores opmærksomhed på Paludan.

(Stram Kurs på Socialblade, 2019)



5. marts 2019

Mikkel Andersson: “Robinson er blevet et mediefænomen, fordi mange kan spejle sig i hans idéer…”

Jagten på Tommy Robinson intensiveres. Han har fået lukket sine konti på Facebook, Twitter, Instagram, Amazon, PayPal mfl., og kommandorækken fremgår soleklar, når en Labour-politiker som Tom Watson personligt skriver til Google for at få fjernet Robinson fra Youtube. Nettets strammes i disse år, og i går kom det eksempelvis frem at journalist Frederik Kulager (Zetland mfl.) i forbindelse med en journalistisk opgave relateret til Rasmus Paludans SoMe-succes, bad Youtube fjerne en af hans videoer fra deres ‘Hot lige nu’-liste. En hel del journalister opfører sig som venstrefløjsaktivister.

Kommentar af Mikkel Andersson hos Berlingske.dk – Man kan ikke censurere sig til det gode samfund.

“For nylig blev den engelske højrefløjsaktivist og antiislamist Tommy Robinson smidt af Facebook og Instagram, hvor han sammenlagt havde omtrent en million følgere. … Twitter har også udelukket Robinson, ligesom Amazon netop er holdt op med at sælge hans bøger. I dag er Robinson uden en platform på stort set alle de medier, som de facto udgør det offentlige rum anno 2019.

… Jeg forstår selvsagt, at idéen er, at hvis man fjerner folks ytringer, spreder de sig ikke.

Problemet er, at sådan fungerer verden ikke. Robinson er blevet et mediefænomen, fordi mange kan spejle sig i hans idéer, ikke fordi han er en fløjtespiller fra Hameln, der forlokker skikkelige folk med ekstremismens toner.

(Tom Watson, Labour; Foto: Talkradio)

Oploadet Kl. 01:33 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper