Jeg fik ikke blogget den i første omgang, men det er naturligvis venstrefløjens belejlige udlægning. Senere i dag smider jeg mine Jørgen Goul Andersen-bøger ud. Fra Information – så taler vi ikke mere om det (15/1-10).

“Det har været skingert, har det. Vi har svinet hinanden til. Ved kaffebordene, i aviserne og fra Folketingets talerstol. Talt forbi hinanden, misforstået og afsporet. I de sidste mange år har der været én altoverskyggende debat i Danmark – debatten om dem og os. Men nu er den danske indvandrerdebat døende…

Men noget tyder på, at vi efterhånden er ved at blive mætte.

»Tonen er en helt anden i dag,« siger debatredaktør på Ekstra Bladet, Marianne Hjort.

»Den voldsomme indvandrerdebat er helt forsvundet, og vi ser ikke længere umotiverede angreb på muslimer eller indvandrere i almindelighed. Det er en døende debat.«

[…]

I dag er Ekstra Bladets læsere meget mere optaget af den sociale ulighed, skattereformen og den stigende polarisering af samfundet, fortæller Marianne Hjort. Og så er de blevet stærkt kritiske over for Kongehuset. Det var helt uhørt for få år siden.

Debatredaktørens iagttagelser stemmer fuldt overens med de vælgerundersøgelser, der er foretaget i løbet af 2009, forklarer valgforsker og professor Jørgen Goul Andersen fra Århus Universitet. Indvandrerspørgsmålet er røget langt ned ad listen på vælgernes dagsorden og ligger nu og roder nede på en 7. plads i 2009, hvor kun otte procent af befolkningen peger på det som det vigtigste problem for politikerne at tage hånd om. Få år tidligere syntes 23 procent, at det var det vigtigste. Op er rykket de økonomiske og sociale problemer.

»Det skal ses i lyset af, at det i de seneste år er gået rigtig godt med integrationen,« siger Jørgen Goul Andersen…

Indvandrerdebatten har gennem 00’erne været stærkest i lande som Norge, Østrig, Holland, Danmark og Norditalien, påpeger Jørgen Goul Andersen, og fælles for de områder er, at økonomien har haft det godt.

»Derfor kan jeg være tilbøjelig til at betragte indvandrerdebatten som et overskudsfænomen – et eller andet skal man jo tale om, når der ikke er andet at hidse sig op over.« […]

»Jeg kan godt forstå, hvis Pia Kjærsgaard bliver lidt bekymret over det. Historisk set har det været partierne med yderstandpunkterne, der har kapitaliseret på den her debat, så hvis der ikke er problemer, må man jo opfinde dem selv.«”

Mere.

Politiken er ofte slem, men man skal nu engang læse Information for at få det det ypperligste fra det akademiske overdrev. Fra dagens udgave – Er flaget smukkest i stormvind?

“Da den nynazistiske hooliganfraktion Kop of Boulogne fra Paris Saint-Germain i foråret tørnede sammen med de antifascistiske hooligans Tigris Mystic fra Nantes, havde de en ganske særlig rød klud med i tasken. Kampen mellem de to fraktioner var voldelig og racistiske tilråb, flasker, sten og øretæver fløj gennem luften. Som videoer på internettet viser trak Kop of Boulogne på et tidspunkt den røde klud op af tasken, og pludselig vejrede Dannebrog over nynazisternes hoveder som var det søndag i en kolonihaveforening på Amager. Men det var formentlig ikke sådan flagningen var tænkt, men angiveligt som en henvisning til Danmarks omdømme efter Muhammed-krisen og en direkte hån mod de mange muslimer, der er tilknyttet Tigris Mystic.

Hændelsen kommer ikke bag på de danske eksperter i højreekstremisme, der sætter det i relation til Muhammed-krisen og Danmarks omdømme i udlandet. Også i andre hjørner af de ekstremistiske miljøer er det også for længst blevet normalt, at se det danske flag i en rituel afbrænding side om side med det amerikanske, når vrede jihadister går på gaden i Mellemøsten. Dannebrog er altså i nogle kredse i udlandet blevet et stærkt symbol for vestens yderste højrefløj.

Dannebrog har i nogen kredse fået en negativ klang. Dansk Folkepartis kraftige brug af flaget har uden tvivl betydet, at mange, der ikke er enige med dem politisk tænker sig om en ekstra gang inden, de køber sig en flagstang,” siger Michael Bøss, der er lektor på Aarhus Universitet og forfatter til bogen Forsvar for nationen: Nationalstaten under globaliseringen.

“Dansk Folkeparti har nærmest forsøgt at tage monopol på flaget, og sammen med det, vi så i tv efter Muhammed-krisen, er det sikkert faldet mange danskere for brystet.”

Men Michael Bøss mener ikke at den tillagte værdi har fået danskerne til at tage afstand fra flaget. Tværtimod.

“Denne brug af Dannebrog har også fået danskerne til at rykke sammen om flaget og kræve det tilbage. Helt givet også folk, der ikke føler sig som nationalister. I stedet har det vækket en patriotisk følelse i stedet for en nationalistisk.”“

(se evt.: Kop Of Boulogne vs Tigris Mystic – Nantes vs Paris)