5. januar 2012

DR lader radikal politiker give ekspertvurdering af Thornings nytårstale: ‘umenneskeligt god’

En vaks kommentator på 180grader.dk var hurtigt ude og påtale DR’s brug af radikal politiker som ekspert til Helle Thorning-Schmidts nytårstale. DR rettede efterfølgende artiklen, så det nu fremgår at Trine Nebel Schou sidder i Lokalbestyrelsen for Det Radikale Venstre i Lyngby. Peter Kurrild-Klitgaard i gårsdagens Berlingske Tidende.

Søg og du skal finde
Det har været svært at opstøve andre end Politikens lederskribent, der har haft noget rigtig godt at sige om statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale. Men som der står i instruktionen til de rettroende: Søg og du skal finde! Sikkert med det in mente har Danmarks Radio fundet én ved navn Trine Nebel Schou , som man er så venlig at præsentere som »ekspert i politisk retorik«. Hun mener, at talen var intet mindre end »eksemplarisk« og »umenneskeligt god«, fordi statsministeren var »super koncentreret« og »nøje indstuderet« – hvilket vistnok er ment som ros. I farten fik DR ikke lige fortalt, at samme ekspert også har ekspertise i at være folketingskandidat for Det Radikale Venstre.

Hos B. T. havde man én, der ikke blot er »ekspert« men også professionel »retoriker«, Mathias Grüttner. Han syntes, at det var »en rigtig vellykket tale«, der »vækker genklang« hos vælgerne. Hans autoritet er, at han er tidligere taleskriver for Villy Søvndal (SF), og det er et faktum, vi skal være så venlige at undlade at kommentere men bare lade stå og blinke rødt. Men med sådanne ekspert-vurderinger oven i den ellers universelle kritik må man da spørge sig selv: Har politikere og retorikere vitterlig ikke fortjent nogle bedre borgere?

Mere.

  • 1/1-12 – BT – Ekspert: En rigtig vellykket tale (Mathias Grüttner).
  • 

    10. januar 2007

    “Grov vold er stærkt på retur”, skrev Berlingske Tidende…

    Fra gårsdagens Berlingske Tidende. Tre artikler om udviklingen i vold med udgangspunkt i 14.316 indberetninger fra skadestuen på Odense Universitetshospital i perioden 1991-2002.

  • 9/1-07 Berlingske Tidende – En myte at volden bliver grovere og grovere.
  • 9/1-07 Berlingske Tidende – Grov vold er stærkt på retur.
  • 9/1-07 Berlingske Tidende – »Grov vold ser vi bestemt ikke hyppigt«.
  • Citater fra ovenstående.

    “Der bliver færre tilfælde af rigtigt alvorlig vold…”
    (Christian Færgemann, ph.d., cand. med.)

    “Der er ingen tvivl om, at det, der rykker, er den simple vold – ikke den grove…” (Arne Gram, Vicepolitimester)

    Berlingske Tidende valgte i sin artikelserie at tage udgangspunkt i udviklingen af grov vold. Den defineres i undersøgelsen som værende “alle typer af læsioner, der trænger ned under hudlaget”, hvad typisk er “knoglebrud, skader på indre organer eller på hjernen”. Definitionerne kan således ikke umiddelbart sammenlignes med straffelovens opdeling, hvad klart fremgår af den tilgængelige statistik. Herunder udviklingen med udgangspunkt i Justitsministeriets tal (Dansk Statistik) dækkende 1994 til 2005, og Politiets Anmeldelsesstatistik for 2000 til 2005. Tallene er ikke helt ens for de pågældende år, men næsten.

    §244 Simpel vold (JM: 1994: 8.810, 2005: 9.601 = + 9,0 pct.)
    §244 Simpel vold (Politi: 2000: 8.534, 2005: 9.601 = + 12,5 pct.)

    §245 Alvorligere vold (JM: 1994: 976, 2005: 1.485 = + 52,2 pct.)
    §245 Grov vold (Politi: 2000: 1.219, 2005: 1.485 = + 21,8 pct.)

    §246 Særlig alvorlig vold (JM: 1994: 94, 2005: 29 = – 69,1 pct.)
    §246 Særdeles grov vold (Politi: 2000: 43, 2005: 31 = – 27,9 pct. )

    Berlingske Tidende vinkler artiklerne som en slags myte-gendrivelse (hvad DR selvfølgelig tog imod med kyshånd), men når avisens Jesper Termandsen skriver at “den alvorligere vold” siden 1998, ifølge “politistatistikken” er steget med 45 pct., så er det et kunstigt opstillet paradoks. Det undersøgelsen bekræfter er blot et fald i den del af volden, der i politiets statistik blot udgør 2,6 promille af alle voldsanmeldelser.

    Det fremgår indirekte af et interview med en ledende overlæge, som avisens Gregers Lohse citerer i en ledsagende artikel.

    “»I vores ansvarsområde har der i hele 2006 kun været en patient, der er blevet udsat for grov vold, og som blev kørt direkte på Rigshospitalets Traumecenter i stedet. Så vi har altså ikke nogle skjulte tilfælde, der gemmer sig andre steder,« påpeger Inger Søndergaard.

    Skadestuen på Glostrup Hospital får blandt andet sine patienter fra Albertslund og det mere mondæne Vallensbæk. Dækningsområdet favner bredt socialt, og det gør, at det lave antal af grove voldstilfælde rent faktisk også er repræsentativt for resten af landet, vurderer overlæge Inger Søndergaard.

    »Vi får jo både folk ind fra socialt belastede steder og de mere velstillede områder. Så jeg ville mene, at vi ligner et gennemsnitsområde, når det gælder voldstilfælde,« siger hun.

    Det skal ikke være mig der vurderer om Glostrup Skadestue har et gennemsnitligt opland, men hvis hun kun har haft et tilfælde i hele 2006, så må det hun (og undersøgelsen) forstår som ‘grov vold’ i praksis dække over det der juridisk kaldes ’særdeles grov vold’ (§246). Inger Søndergaard fortæller da også at hun ‘oftere’ ser det hun betegner som “værtshusslagsmål og lignende”.

    Artiklen kunne således ligeså godt være vendt om: Ny undersøgelsen dokumenterer: Den grove vold i stadig vækst. Humlen ligger så at sige i definitionerne.

    For godt et år siden offentliggjorde Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard en undersøgelse om Danskernes udsathed for kriminalitet, der konkluderede at danskerne var blevet mere tilbøjelige til at anmelde vold, og at den faktiske risiko for at blive udsat for samme i perioden 1986 til 2005 var faldet med hele 20 pct. For et par uger siden var de klar igen med flere kunstige paradokser (også i Berlingske Tidende – Danskerne vil have mildere straffe). Skadestue-undersøgelsen er tilrettet medierne helt på samme måde, men selvom Berlingske Tidende lader sig bruge til at gøre gaderne sikre på papiret, så vidner statistikken blot om det alle kan iagttage ved selvsyn. Volden stiger stille og roligt i takt med multikulturaliseringen, ikke mindst i landets stigende antal ghettoer, hvor et fænomen som børnekriminalitet nu pludselig eksploderer. Fra Justitsministeriets Forskningsenhed – Kriminalitet begået af børn. (Tallene er ikke inkluderet i den øvrige statistik).

    §244-246 (1992: 64, 2005: 375 = 485,9 pct.)
    Røveri (1992: 25, 2005: 147 = 488,0 pct.)
    Brandstiftelse (2002: 38, 2005: 83 = 118,4 pct. – se perioden)
    Hærværk (2002: 271, 2005: 517 = 90,8 pct. – Se perioden)

    Herunder en række spredte oplysninger fra Politiets Anmeldelsesstatistik 2000-2005.

    §119 Vold mod off. tjenestemænd (2000: 1.877, 2005: 2.931 = + 56,2 pct.)
    §237 Manddrab (2000: 58, 2005: 53 = – 9,4 pct.)
    Herunder §237, 21 Manddrab, forsøg (2000: 157, 2005: 165 = + 5,1 pct.)
    Henvendelser vedr. våbenlov (2000: 5.920, 2005: 6.995 = + 18,2 pct.)

    Samt det Justitsministeriet kalder “Antallet af strafferetlige afgørelser”, dvs. domfældelse.

    §244 Simpel vold (1994: 4.312, 2005: 4.493 = + 4,2 pct. )
    §245 Alvorligere vold (1994: 725, 2005: 932 = + 28,6 pct.)
    §246 Særdeles alvorlig vold (1994: 26, 2005: 17 = – 34,6 pct.)

    – og lidt blandet fra artiklerne.

    “… stigning i samlivsvolden” (ifl. En myte at volden bliver grovere og grovere).

    “antallet af døde efter vold i den undersøgte periode ikke er steget. Det samme gælder antallet af indlæggelser fra skadestuen. Og brugen af våben er heller ikke steget.” (Christian Færgemann, ifl. En myte at volden bliver grovere og grovere).

    Generelt. Væsentlig mere vold mod autoriteter, væsentligt mere vold begået af mindreårige, flere våben på gaden, lidt flere drabsforsøg, og en støt stigende udvikling i antallet af voldsepisoder. Anmeldelsestilbøjelighed har selvfølgelig indflydelse på sagen, men absolut intet tyder på at gaderne er blevet mere sikre. Tværtimod.

    Med udgangspunkt i undersøgelser kunne man ligeså godt argumentere for nødvendigheden af hårde domme og flere fængsler. Men det ønsker Balvig & Kyvsgaard ikke, så det bliver næppe videnskabeligt underbygget.

    Jeg har bedt en læge kigge lidt på undersøgelsen. Han pointerer at der ikke er standardiserede regler for hvorledes patienter indlægges, og at der derfor er forholdsvis stor usikkerhed, hvilket gør at tallene ikke er sammenlignelige med politiets statistik. Han fortæller eksempelvis at jo sværere skaderne er, jo større sandsynlighed er der for at tilskadekomne ender på sygehuset uden om skadestuen. Konkret kan han berette om en skadestue der sender brækkede næser direkte til et Øre-Næse-Hals ambulatorium. Bevidstløse går på samme måde direkte til en intensiv/neurologisk afdeling, og svært voldsramte kan i visse tilfælde komme direkte til operationsbordet.

    Yderligere info.
    Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Universitetshospital.
    Politiets Anmeldelsesstatistik, hovedside.
    Rapporter og notater fra Forskningsenheden, hovedside, Justitsministeriet.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper