10. juni 2008

En god historie fra Irak

Fra mandagens udgave af Nyhedsavisen. Korrespondent Michael S. Lund – Jeg føler mig sikker i Irak (ikke online).

“I Bagdad, Basra og Mosul er selvmordsbomber dagligdag, og kidnapninger er en industri, som indbringer millioner. Men få kilometer fra Iraks næstfarligste by, Mosul, ligger den kurdiske del af Irak – og her er der i øjeblikket lige så roligt som i København. Nordirak er styret af kurderne, som med en effektiv hær og et omfattende sikkerhedspoliti har formået at holde al-_Qaeda og andre terrorister ude af deres region. Indsatsen virker. I 2008 er der ikke sprængt en eneste bombe i den kurdiske del af Irak. Som lyshåret dansker kan jeg gå på markeder alene i Nordirak – og endda sige, at jeg er fra tegningelandet Danmark uden at blive kidnappet. Jeg kan køre ud i provinsen uden at blive udsat for baghold. Og den anden dag overtalte min chauffør mig endda til at lade mit kameraudstyr ligge på forsædet, mens jeg vekslede penge lidt væk. Det lå der stadig, da jeg kom tilbage. Det er næppe et eksperiment, jeg ville have turdet i København.

Igår besøgte jeg regionens største avis, hvor kriminal-reporterne er Iraks mindst travle. ‘Der er selvfølgelig altid risiko for terror, men den er ikke større her end i London eller København. Og kriminalitet har vi meget lidt af – i hvert fald mindre end i europæiske storbyer,’ sagde chefredaktør Jawad Qadir…

Én af årsagerne til Nordiraks fredelige gader er, at befolkningen er samlet. Indbyggerne er næsten alle kurdere, og de støtter deres politi og hær…”

Oploadet Kl. 12:30 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


22. maj 2008

Forskning: Tre gange så mange isbjørne i dag som i 1965

Fra journalisten der bliver flov på vestens vegne når arabiske militser begår folkedrab…

  • 15/5-08 Nyhedsavisen – USA indrømmer: Isbjørnen er truet.
  • “Miljø-organisationer har i flere år presset på for at få USA’s regering til at frede isbjørnen, fordi forskerne mener, at bestanden af isbjørne vil falde fra cirka 25.000 til 8.000 de næste 40 år. Regeringen har gang på gang udskudt beslutningen… USA vil dog ikke forpligte sig til at gøre noget ved den globale opvarmning, som ifølge eksperterne truer bjørnene.”

    Bjørn Lomborg var igår gæsteredaktør i samme avis.

  • 21/5-08 Nyhedsavisen – Der er flere isbjørne end du tror.
  • “Livet ser alt andet end lyst ud for isbjørnen, hvis man skal tro de mange advarsler fra miljøorganisationer og polarforskere.

    Senest har USA sat isbjørnen på listen over truede dyrearter.

    Men faktisk står de hvide bjørne lige nu på et højdepunkt i karrieren som verdens maskot. Isbjørnen har i hvert fald haft det langt værre, end den har i dag.

    Det viser en gennemgang af forskning på området fra 1960’erne, som Nyhedsavisen har fået adgang til…

    I 1965 vurderede Den Internationale Sammenslutning af Polarforskere således, at den samlede bestand af bjørne var på cirka 8.000.

    Det er langt mere end den nuværende vurdering, som lyder på mellem 20.000 og 25.000 styk.

    Opdate 25/5-08. Jeg kom for skade at overhøre en genudsendelse af Miljømagasinet på P1, der bragte et langt mikrofonholder-interview med Elsebeth Gerner Nielsen.

    Elsebeth Gerner Nielsen: “… den der oplevelse af, at ens børnebørn måske ikke oplever en verden hvor der er isbjørne.”

    Oploadet Kl. 11:41 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
    

    20. maj 2008

    Islamiske lande lader arabiske militser begå folkedrab – hvad gør vi galt

    Når arabiske militser begår folkedrab, og FN er handlingslammet på grund af en række islamiske lande og Kina, så er det naturligvis vores skyld. En kommentar fra Nyhedsavisens Michael S. Lund i gårsdagens udgave – Jeg er flov over Vesten.

    “- Vesten var klar til at gå i krig i Kosovo, Irak of Afghanistan for at skabe fred. I sender konstant fredsforhandlere til Mellemøsten. Men ingen gør noget i Darfur. Hvorfor?

    Sådan spurgte 35-årige Daoud Hari, da jeg i sidste uge interviewede ham om massedrab… Daoud snakkede heldigvis videre, så jeg slap for at svare ham. For det eneste svar, jeg flovt kunne have givet ham, ville have været, at Vesten er dobbeltmoralsk, når det gælder menneskerettigheder. Hvis Sudan havde ligget i Europa, eller hvis Darfur havde haft store oliefelter, havde vi gjort noget.

    Konflikten i Darfur har stået på i fem år, og USA har erkendt, at der er tale om et folkedrab…”

  • 23/4-04 Washington Post – China Invests Heavily In Sudan’s Oil Industry.
  • 14/3-07 IHT – Muslim bloc backs Sudan in trying to kill Darfur report in UN human rights forum.
  • 29/5-07 BBC – Bush toughens sanctions on Sudan.
  • Kommunisterne foretrækker oliekortet…

  • 4/8-08 Arbejderen – Olie- og gaskoncessioner i Sudan.
  • “Et folkemord udvikler sig i det sydvestlige Sudan. Mennesker i Darfur behøver omgående hjælp fra det internationale samfund… Men det handler ikke om en ny medmenneskelighed hos USA og EU… I det sydlige Darfur har man fundet store mængder uran. I nærheden af Darfur – i det vestlige Sudan – har man fundet store mængder olie.”

    Opdate.

  • 20/5-08 Observant – Om Darfur, Kolonisering og om Pligten til at Redde.
  • “Mere grundlæggende lader din artikel, Michael S. Lund, til at være udtryk for en halvt naiv, halvt racistisk forestilling om på den ene side mørke mennesker som nogle uciviliserede umuliusser, der ikke kan finde ud af at leve i fred selv, eller redde hinanden, og på den anden side en almægtig Vesten, der i skinnende hvid rustning skal bringe fred og velstand til resten af verden. Fundamentalt set er der absolut intet til forskel på din indstilling her, og forestillingen om “Den Hvide Mands Byrde”, som man retfærdiggjorde kapløbet om kolonier i slutningen af 1800-tallet med. Også dengang var hovedparten af Afrika nemlig en absolut underskudsforretning, som det ikke kunne betale sig at kolonisere, men som man erobrede alligevel for at redde lokalbefolkningen fra sig selv.”

    Oploadet Kl. 03:38 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper