22. juli 2021

Chr. Egander Skov om Kraka-rapport (Politiken-forside): “… hvis vi kniber øjnene sammen og håber”

Tænketanken Krakas direktør er tidligere politisk kommentator på Politiken, og det undrer ikke at der fifles med definitionerne, for at give en Twitter-venlig overskrift i Politiken, så status quo-partierne har lidt at skyde med når virkeligheden rammer. Da jeg blev født i 1971 var der under 5 mio. indbyggere i Danmark, og her 50 år efter er indbyggertallet 5,84 mio. Vi er således blevet en lille million flere, selvom danskerne på intet tidspunkt i perioden har haft en fertilitetskvotient over 2,0. Man kan opgøre statistik på på mange måder, som Christian Egander Skov skriver på Kontrast.dk – Hvad nu hvis over 20 procent af Danmarks befolkning har udenlandsk baggrund?

“For nyligt udgav tænketanken Kraka en rapport om integrationen blandt efterkommere i Danmark. Rapporten fik en del omtale, fordi den fortalte, at integrationen går meget bedre, end vi turde håbe. Faktisk ligner efterkommere folk med dansk oprindelse.

I hvert fald, hvis vi lige skærer toppen og bunden af grupperne. Det vil sige, hvis vi kniber øjnene sammen og håber, så ligner det, at integrationsproblemerne nærmest løser sig selv. Glimrende.

Man kunne måske også sige: Vi ligner hinanden meget, hvis vi undlader at se på dem, der ikke ligner hinanden.

Det mest interessante greb i Krakas rapport er imidlertid, at man valgte at anvende en anden definition af efterkommere end Danmarks Statistik. Gruppen bliver bredere. På den måde får man allerede inden analysen en population, der med statistisk nødvendighed kommer til at ligne majoritetsbefolkningen mere. Det er jo smart. …

Sagt på en anden måde ville vi eksempelvis med den tyske definition stå med et billede af demografien, hvor 19,4 procent af den danske befolkning har udenlandsk baggrund. Med den nederlandske definition ender vi på 21,4 procent, hvis vi tager tredje generation med.

Disse tal indeholder, ligesom de 13,7 procent, som vi kender, både vestlige og ikke-vestlige. De er ikke i sig alarmistiske, men de giver et markant andet billede af indvandringens forvandling af Danmark de sidste lidt mere end 40 år. Et Danmark, der bliver, undskyld mit franske, stadig mindre dansk i nogen hidtil genkendelig forstand.

(Kraka, 17. juni 2021: Efterkommere af indvandrere fra muslimske lande ligner i høj grad andre danskere)

“Mens store udenlandske virksomheder i stigende grad ønsker at være antiracistiske, har danske arbejdspladser svært ved at forstå betydningen af strukturel racisme. … selv om en analyse fra tænketanken Kraka forleden viste, at efterkommere i næsten lige så høj grad er til stede på arbejdsmarkedet som danskere, er det for eksempel betydeligt sværere at få et job, hvis man har et arabisk klingende navn eller går med tørklæde, viser studier fra både Aarhus og Københavns Universitet.” (Frauke Giebner, Poliken, 27. juli 2021)

“Tænketanken Krakas påståede forsøg på at nuancere indvandrerdebatten bliver en mundkurv til alle os andre, der har levet livet og mærket smerten både på krop og sjæl. … Virkeligheden er, at de 10-20 pct., som Kraka forsøger at feje under gulvtæppet, har skabt så mange problemer, at vi som samfund de sidste årtier er blevet tvunget til at blande os. Disse problemer har gennem årene været med til at løfte sløret for parallelsamfundet og os beviste om, at de danske værdier er truet. … Vælger vi kun at tale om pengene, svigter vi alle de unge mennesker, der hver dag forsøger at råbe om hjælp. Dem, der kæmper for et bedre og friere liv med udgangspunkt i danske værdier og det enkelte individs ret til at vælge selv.” (Ahmad Mahmoud, Jyllands-Posten, 28. juli 2021)

“At en stor del af de ikkevestlige efterkommere ifølge Kraka er på vej til at blive økonomisk integreret, forsvarer ikke indvandring. Hvis nogen mener, at vi har brug for arbejdskraft udefra, må det ske ved indvandring af folk, der umiddelbart er efterspørgsel efter på arbejdsmarkedet. Ikke ved at acceptere indvandring af en generation af forældre, der i vidt omfang skal forsørges (og kalder sig flygtninge, selv om de undervejs har været igennem adskillige sikre lande), for at deres børn med tiden kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det er ærgerligt, at Kraka tillader sig et sådant tunnelsyn.” (Frede Vestergaard, Berlingske, 29. juni 2021)

(Politiken, 14. juni 2021: Kraka: Integrationen har det fint)



19. april 2021

Lillelund om ukritiske medier: ‘Hvordan kan man så sige, at det store, store flertal forsørger sig selv?’

Der er kritisk debat om alt der bekymrer venstrefløjen, eksempelvis var der her til formiddag timelang skattefinansieret debat om fænomener såsom Volt, Nemlig.com og ‘Ghostkitchens’. Mediernes udsyn korrelerer med venstrefløjens, som Niels Lillelund konkretiserer i en kommentar i Jyllands-Posten. Her citeret fra JP.dk – Løgn og bullshit om de syriske flygtninge (kræver login).

“Det berømte udlændingekort har skiftet hænder, og nu er det Socialdemokratiet, der kan kaste det mod de borgerlige; det er skæbnens ironi, sådan fortsætter det politiske spil, tilskuerne jubler.

Dog ikke alle. Peter Mogensen fra Tirsdagsanalysen var bekymret for menneskesynet, og det klinger nostalgisk. Han finder Mette Frederiksens socialdemokrater dybt uhumanistiske og undrede sig over, at vi dog kan blive ved med at tale om det her i 2021, for der er jo ikke noget problem. Hvorfor ikke tale om ‘det store flertal, som går på arbejde hver dag og har gjort det i årtier’, men det optager slet ikke politikere, som kun taler om denne her ‘lille-lillebitte gruppe’, som er et problem. Sagde han.

… Det er en evindelig diskussion. 38 procent af somalierne er i beskæftigelse. 39 procent af folk fra Syrien og Marokko, 40 procent af irakerne. Tager man ikkevestlige indvandrere under ét, er 27 procent på førtidspension. Dvs. de lever af hårdtarbejdende skatteyderes penge, og det har de udsigt til at gøre resten af livet. Tallene er kendt, og prisen, skatteydernes pris, er i runde tal 35 milliarder kr. om året. Hvert år.

Så hvordan kan man så sige, at det store, store flertal forsørger sig selv? Og hvorfor er der ingen, der anfægter det i et rum fyldt med hardcore kritiske journalister, som normalt ikke hviler, før de finder ud af, hvor David købte øllet, og Lars Løkke sine underbukser? Fordi udsagnet slet ikke er et udsagn om indvandrere og beskæftigelse, men om noget helt andet – om Peter Mogensen selv. Det er bullshit, som professor Harry G. Frankfurt formulerede det i en skarp pamflet; bullshit er et udsagn, der er hinsides sandhed og løgn, fordi det slet ikke vil sige noget om en sag, men om afsenderen. Af samme grund bliver der ikke stillet modspørgsmål, for hvad ville det ikke sige om en journalist, hvis vedkommende begyndte at bede om dokumentation for et udsagn af den art?

“… ingen har jo lyst til at være den onde, slet ikke journalister. Det ved den trænede bullshitter, så det ved f.eks. også Inger Støjberg, der fejrer 50 stramninger med 50 lys i lagkagen. Det skaber bestyrtelse, oprør i salonerne, hvilken modbydelighed, det er gruopvækkende. Og ingen stiller det oplagte spørgsmål, om alle disse stramninger egentlig førte til noget.” (Niels Lillelund om Støjbergs ’50 stramninger’)



28. september 2016

Midten er midten: Traditionel borgerlighed kaldes i dag for ‘det yderste højre’, Nye Borgerlige-bashing

“Midten i dansk politik er rykket kraftigt til højre”, hører man ofte i medierne, men det er det rene vås. Midten er midten, og den vil altid være midten, selvom den journalistiske venstrefløj forsøger at italesætte en politisk midte et sted mellem Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

Skal man tale om en bevægelse, så er der sket en markant venstredrejning de seneste årtier. Miljødebatten var for få år siden et rent venstrefløjsfænomen, og i dag taler nominelt borgerlige sprog som venstrefløjens verdensreddere i forhold til homoseksualitet, Islam og racisme. Som sagnomspundne ‘Lars Findsen på Crack’ pointerede i en email: “Det der for få årtier siden blot var traditionel borgerlighed er i dag marginaliseret som ‘højrefløjssynspunkter’ eller ‘det yderste højre'”.

Træk af tidens Nye Borgerlige-bashing…

“… mens Dansk Folkeparti – på trods af sit islamhad og sin populisme – faktisk har haft en gavnlig funktion i dansk politik ved at pege på nogle problemer, som eliten ikke tidligere havde blik for, fører Nye Borgerliges velhaver-racisme ikke noget som helst godt med sig.” (Amalie Lyhne, Berlingske, 24. september 2016)

“Den brun-sorte højrefløj lyder som München i 1924!” (David Trads, Avisen.dk, 27. september 2016)

“Nu har vi så fået et nyt parti: Nye Borgerlige. Jeg synes nu ikke, at der er så meget borgerligt over partiet. For med borgerlighed tænker jeg straks anstændighed. Og partiet er ikke anstændigt. Partiet henvender sig til dem, der ikke kan lide de fremmede, ikke føler, at vi skal tage fælles ansvar for det ude i verden, det henvender sig til de globaliseringsangste og skattenægterne. Partiet er født i det mere velstående Nordsjælland. Kystbaneracisterne har fået deres eget parti.” (Gitte Seeberg, Politiken, 26. september 2016)

“Det afgørende spørgsmål for DF-bossen er derfor, om han vil have et valg right here, right now og med statsgaranti miste mellem hver fjerde eller hver femte gruppefælle til Pernille Vermund, eller om han vil vente tre år, som kan bruges på at nedkæmpe den blonde højreradikale… Thulesen Dahl har for længst sniffet dette og har taget halsbåndet af Martin Henriksen…” (Peter Mogensen, TV2 Online, 27. september 2016)



9. oktober 2010

Tobias Liebetrau, Cevea-stud.: “… ghettoen eksister ikke. Den er en fantasikonstruktion.”

I torsdags kunne man i Århus Stiftstidende læse, at der var krise i Bazar Vest. Hårdest ramt var grønthandlerne, idet “80 pct. af deres kunder er danskere”. Lignende udvikling er beskrevet i dagens udgave af Fyens Stiftstidede, hvor to af Vollsmoses erhvervsdrivende, slagter Houssam Hemadi og kioskejer A. Mohammed fortæller om omsætningsnedgang. Sidstnævnte fortæller, at “hverken børn, kvinder eller etniske danskere længere tør komme på Bøgetorvet”, og forklarer hvorfor han ikke har kontaktet politiet: “… jeg har fem børn og vil ikke have åben krig”.

I dagens Information analyserer Cevea-studerende Tobias Liebetrau statsministerens åbningstale – Ghettoen, den moralske fjende.

“Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde i sin tale ved Folketingets åbning stor vægt på, at der skal gøres en særlig indsats på ghettoområdet… I talen konstrueres ghettoen som det danske samfunds modsætning udgjort af arbejdsløse, indvandrere og kriminelle. Lars Løkke konstruerer på klassisk vis et ‘os’ og et ‘dem’. Ghettoen og dens beboere repræsenterer anormaliteten, som vi normale danskere spejler os i for at få bekræftet vores egen identitet og selvtilstrækkelighed.

Ghettoen undslipper således det særligt danske, men danner samtidig grundlaget for skabelsen af det. Ghettoen fungerer med andre ord som løftestang for forestillingen eller fantasien om det virkelige eller rigtige danske samfund…

Det problematiske i statsministerens fremstilling er, at ghettoen præcis udstilles som det, der forhindrer det danske samfund i at blive lykkeligt og homogent. Et samfund, hvor de danske værdier frit kan blomstre. Med udgangspunkt i det anormale (ghettoen) slipper Lars Løkke Rasmussen endvidere behændigt uden om at definere de danske værdier og det danske samfund. Et smart, men ikke nødvendigvis bevidst, træk da disse værdier netop ikke kan defineres, for de er konstruktioner eller fantasier.

Med sit retoriske greb skaber han en illusion om, at ghettoen har frarøvet eller ødelagt det, der kunne have dannet grundlag for vores identitet. Faktisk skærer Lars Løkke det selv ud i pap, med den enkle sætning: »Vi skal have ghettoen tilbage til samfundet.« Desværre er det et løfte, der ikke kan indfries. For ghettoen eksister ikke. Den er en fantasikonstruktion, der bruges til at definere de danske værdier og det danske samfund.

Gennem statsministerens retorik og fantasikonstruktion kommer ghettoen til at fremstå som det danske samfunds moralske fjende.”

Apropos.

  • Cevea.dk – Tobias Liebetrau: “Ved siden af det arbejder jeg for Peter Mogensen på Politiken.”
  • 

    14. maj 2010

    Venstreekstreme Kirkeasyl – Politikens udlændingepolitiske frontorganisation?

    Sidste års angreb på den danske udlændingepolitik i regi af Kirkeasyl, endte i sensommeren med oprettelsen af Komitéen for flygtninge under jorden, og det i medierne meget omtalte Asylbureau. Hvor komitéen systematisk overtrådte loven, så var formålet med asylbureauet at udnytte gældende love og konventioner til at omgå den danske udlændingepolitik.

    Asylbureau blev et anpartsselskab, der fik Nikolaj Bøcher, som direktør, og han er en gennemgående figur i Kirkeasyl og beslægtede autonome organisationer. Privat bor han i kollektiv med Anne Baagø, initiativtager til Luk lejren oktober 2008, og talsperson for Kirkeasyl sommeren 2009. I det forholdsvis lille kollektiv bor flere kendte venstreradikale, herunder Søren Borking, der tidligere var talsmand for Globale Rødder. I forbindelse med EU-topmødet i 2002 sammen med Kirkeasyls senere pressechef Pelle Dragsted, der til Dagbladet Arbejderen erklærede at de ‘direkte vil konfrontere magten’.

    Forleden fik jeg tilsendt to interne evalueringer fra Kirkeasyls Asylbureau. Her kan man se, at en ‘HRGjerding’ onsdag den 9. september 2009 indkaldte til et såkaldt ‘pressetræningsmøde‘. HRGjerding er identisk med Helena Reumert Gjerding, der er nært beslægtet med Enhedslistens Maria Reumert Gjerding, der sidder på Christiansborg sammen med Frank Aaen og Pelle Dragsted. På Roskilde Universitetscenter har hun blandet andet skrevet opgaver med autonome Laurids Hovgaard og terrorsympatisørerne Anne Rehder og Katrine Willumsen.

    Helena Reumert Gjerding er søster til Sebastian Gjerding, der tidligere var talsmand for Globale Rødder, og som praktikant for Dagbladet Information kort forinden skrev flere tårevædende artikler om afviste asylansøgere. Under COP15 skrev han rosenrødt om forsøget på at “sætte en anden dagsorden”, og minsanten om ikke medskribenten i et enkelt tilfælde er Lars Borking – tidligere aktiv i Globale Rødder, og nu løst tilknyttet Information som klima-journalist.

    Hvor det ikke kan overraske, at Dagbladet Information i kraft af sit bagland har tæt kontakt til venstreradikale miljøer, så fremgår det klart af de to tilsendte evalueringer, at Politiken agerede som en selvstændig aktør, og gik langt videre end medier bør gøre, ikke mindst af hensyn til den journalistiske integritet – den klassiske adskillelse mellem ‘news’ og ‘views’.

    (word-fil, Asylbureaus evaluering[2].doc; udateret, ultimo 2009)

    Af word-dokumentets skjulte data, fremgår det, at begge evalueringer er skrevet af Ditte(-Marie) Fallesen Kjer, på en computer tilhørende Københavns Kommune. Hun har som flere andre i Kirkeasyl en fortid i den venstreorienterede Operation Dagværk.

    Fra den første evaluering.

    “Asylbureau blev oprettet den 17 august.
    Banken den 18 august.
    Ugen efter blev der holdt møde med Rasmus Bjerre + Mikkel Skov.”

    “Var i medierne hvor vi prøvede at fortælle om asylbureaus koncept, vi nævnte ikke at vi allerede havde fået afslag, prøvede at sælge historien om det nye forrygende og sunde initiativ som danskere kunne støtte.”

    “3-4 september blev vi færdig registrerede som Aps.
    Snakke med dataløn, Politiken, Merkurbank om tilbud om at sætte kassekredit til rådighed. Der blev skabt alliancer”

    Næsten fra begyndelsen havde Politiken vist interesse i vores virksomhed, og vi havde telefonisk kontakt, ligesom der var korrespondance omkring vores virksomhedsplan etc.
    15 september. Vi endte med ikke at sende vores ansøgninger ind, da pol gav os et ultimatum. Enten ville vi fortsætte samarbejdet med dem og så måtte vi ikke sende ansøgninger af sted, ellers var det slut. Panikmøde i cafeen, møde senere på aftenen udenfor. Vi var ret mange. Det var en svær diskussion idet pols ultimatum var det samme som at forkaste alt det vi havde arbejdet på, og droppe vikardelen helt dvs Asylbureau. Vi var ikke enige i deres analyse af situationen – de lagde meget lidt vægt på at imødekomme proforma stemplet udlændingeserviece gerne ville give os uanset hvad…

    Onsdag d. 17. Rystende møde med Peter Mogensen.

    “Vi talte med kloge folk og arbejdede på nye alliancer indenfor univerdnen. Møde med Gammeltoft og flere.”

    “Møde med Foldschack. Vi ville have juridisk bistand, der blev sat et møde op og han fik plantet ideen om at lave en fond. Efter det blev der brugt lidt tid på at diskutere fonden. Vi så et stort potentiale i fonden og dens muligheder for at ophobe midler.
    Tovtrækkeri med Politiken i tiden herefter om hvad der skulle ske med pengene. Vi ville gerne have at pengene gik ind i fonden.
    Tiden herefter kom til at handle meget om møder med Politiken. Vi ville gerne have formaliseret samarbejdet med dem og klarlagt hvad vi kunne ofrvente af hinanden.

    Vi ringer til Pol og fortæller det til dem. I starten bakker de os op, og vi holder dem løbende underrettet om sagens absurde gang.
    Fredag d. 30 får vi kniven og de vil køre selv.”

    Da Kirkeasyl var på sit højeste, stod Politikens redaktionschef Peter Mogensen på scenen under et større demonstration på Rådhuspladsen. Her forklarede han, at han var der ‘lidt’ på vegne af hans “gode ven og chef Tøger Seidenfaden”. Efterfølgende forklarede han på sin blog, at han ikke altid kunne forholde sig neutralt, og tilføjede, at Kirkeasyl “var en tværpolitisk moralsk humanitær sag”.

    (Peter Mogensen, Kirkeasyl-demonstration, 18. august 2009; mere)

    At Kirkeasyl skulle være ‘tværpolitisk’ er meget langt fra virkeligheden, hvad Peter Mogensen, Tøger Seidenfaden og Politiken på intet tidspunkt kan have været uvidende om. Af den ovenciterede Asylbureau-evaluering, fremgår det tillige klart, at Politikens samarbejdede med Kirkeasyl på en måde, der intet har med journalistik at gøre. Politiken forsøgte at presse Kirkeasyl til at makke ret, men et dagblad bør selvfølgelig ikke have en udlændingepolitisk frontorganisation.

    Første navn der optræder i evalueringen er Rasmus Bjerre. Helt tilbage i 1997, var han en af 27 venstreradikale der i Holland blev sigtet for medlemskab af en kriminel organisation under et anti-EU-manifestation. Blandt de øvrige var flere medlemmer af Antifascistisk Aktion, Pelle Dragsted (igen igen), Ulrik Sebastian Kohl (terrordømt), Claus Svendsen og tidligere Enhedslisten-MF’er Pernille Rosenkrantz-Theill. Claus Svendsen meldte sig ud af Enhedslisten året efter, da han fra talerstolen på årsmødet, nægtede at undsige overfaldet på Pia Kjærsgaard. Rosenkrantz-Theill blev frikendt og fik erstatning fra den hollandske stat – halvdelen af erstatningen donerede hun prompte til Antifascistisk Aktion. Fem år senere angreb en af hendes gæster statsminister Anders Fogh Rasmussen med rød maling – Lars Grenaa, Globale Rødder, og senere – Kirkeasyl.

    I 2001 var Rasmus Bjerre aktiv i Göteborg-aktionen (gbg2001), en paraplyorganisation for den yderste venstrefløj, herunder ATTAC og Antifascistisk Aktion. Overfor Information afviste han brugen af vold, og nuancerede herefter så ingen kunne være i tvivl om sindelaget: “Vi kunne ønske os en verden, hvor vold ikke var et virksomt, politisk middel, men det er ikke tilfældet” (Ikke et spørgsmål om pædagogik, 12/7-01). I 2004 var han talsmand for den af Frank Aaen stiftede Kritiske Aktionærer, og året efter samarbejdede han med Claus Pedersen og Per Clausen (begge Enhedslisten) om aktiviteter i Piratgruppen. Samme år støttede han Foreningen Oprør, og i 2006 forelæste han i Enhedslistens Studenternetværk om nødvendigheden af marxisme og nytten af “radikale samfundsændringer” (Karl Marx er ’max delight’ for de unge; Politiken, 28/10-06).

    Næste person der omtales er Mikkel Skov Petersen. Han stiftede i 2001 Mediesyndikatet Monsun, sammen med bl.a. AFA-grundlægger Martin Lindblom, og var ifølge wikipedia pressesekretær for Enhedslisten i perioden 2005 til 2009.

    Derudover nævnes Knud Foldschack, der deler advokatkontor med Enhedslisten-MF’er Line Barfoed, hvis samlever har registreret flere af telefonerne på Kirkeasyls interne telefonliste. Foldschacks net af fonde, inkluderer ikke bare Fonden Jagtvej 69, der forsøgte at købe Ungdomshuset, men adskillige virksomheder, herunder Egen Vinding og Datter og Logik & Co. Det anvendte pengeinstitut Merkurbank, dukker ofte op i forbindelse med Foldschacks mange selskabskonstruktioner.

    Asylbureau fortæller desuden at de søgte råd hos en ‘Gammeltoft’, hvilket teoretisk set kunne være Hans Gammeltoft-Hansen, arkitekten bag den skæbnesvangre udlændingelov af 1983, der tillige er jura-professor. Det er dog spekulationer.

    Derudover omtales to advokater. Kaare Traberg (Smith) og (Christian) Dalager – ikke ligefrem en indikation på noget tværpolitisk.

    I den såkaldte ‘Politiken relation gruppe‘ listes fem fornavne. Foruden ‘Kirstine’ (Nordentoft Mose) og ‘Helena’ (Reumert Gjerding), er de tre øvrige formentligt Jacob (Hjuler Tamsmark), Pil (Christensen, Luk lejren) og Nikolaj (Bøcher). I ‘Presse’-gruppen, sidder foruden ‘Kirstine’ (Nordentoft Mose) og ‘Helena’ (Reumert Gjerding), en ‘Irmelin’, Katrine (Syppli) Kohl og Nikolaj (Bøcher).

    Fra den anden evaluering.

    “Asylbureau er formodentlig tvangsopløst fra 14. Januar fordi vi ikke har fået ny. Det er afgørende at finde ud hvad det betyder for den beslaglagte virksomheds-formue. Der er taget kontakt til Rasmus Bjerre for råd&vejledning.”

    “Presse/kampagne: planerne for at mødes er ikke så konkrete, men det sker
    Politiken-kontakten: mødes

    “Det sværeste…

    Man skulle konstant gå på kompromis, og have en presseprofil som ikke direkte kunne sige hvad vi mente
    • Konflikten i at skulle tale med en masse mennesker som man ikke nødvendigvis er særlig enig i.”

    “Det bedste
    • Positivt at være en del af initiativerne omkring kirkeasyl og arbejdet for opholdstilladelser – nu på systemets præmisser!

    “Asylbureau skulle også være et initiativ der kunne komme i medierne. Vi håbede at lave debat, som kunne være med i et generelt folkeligt pres der kunne presse ophold igennem… Efter første afslag blev næsten alt politisk kritik fjernet fra hjemmesiden og det generelle udtryk, for at fitte ind som troværdig virksomhed – nu med fuldt fokus på at få ansøgningerne igennem.”

    “Politiken – relationen
    Det var umuligt at gøre andet, men
    Det var virkelig ikke særlig rart og vi blev hevet rundt med konstant.
    Vi forsøgte konstant at få kontrol i relationen, men det var helt umuligt. Vi lavede blandt andet en samarbejdsaftale, som de sagde var fin og som vores jurafolk (advokat?) havde set igennem, men de lod være at underskrive den…

    Det var virkelig svært at vi efter de første afslag brugte virkelig meget energi på de nye ansøgninger, som vi så aldrig fik sendt ind – fordi Peter Mogensen sagde at hvis vi gjorde det kunne vi ikke samarbejde med Politiken. Det de sagde var at de gerne ville holde deres redaktionelle avisprofil, og så bare støtte en virksomhed, der ville ansætte irakerne…

    Det har været vildt frustrerende at halse efter Politiken. Derudover kan man bare ikke komme uden om at over for os har de ikke opført sig godt – de har været lidt af nogle svin, og været virkelig gode til at spille det spil.

    På den anden side fulgte vi dem også fordi vi rigtig meget havde brug for pengene, og derfor halsede vi efter dem.

    Venstreradikale Kirkeasyl forhandlede med Politiken, men følte avisen kørte et dobbeltspil i forhold til egne tiltag. I den første ikke-daterede evaluering (ultimo 2009), fortælles, at Politiken den 12. november 2009 lancerede deres ‘Irakcenter kampagne’, og på denne måde snigløb Kirkeasyl. På Politiken.dk, kan man læse at ‘Politikens Irak Center’ ikke som Kirkeasyls Asybureau Aps var et virkarbureau, og mellem linierne fremstår det sådan, at Politiken i modsætning til Kirkeasyl, ikke helt så aktivt ville konfrontere lovgivningen. Siden den 26. december 2009 er intet skrevet om ‘Politikens Irak Center’, der efter alt at dømme afgik ved døden efter det mediestunt, det på forhånd var tiltænkt at skulle være.

    Efter Kirkeasyl fik konfiskeret deres penge, ændrede de navnet til Irakinstituttet med samme oplysningsformål som ‘Politikens Irak Center’.

    Efter beslaglæggelsen af de 308.000 kr. har Asylbureau ApS skiftet navn til Irakinstituttet. Og formålet er nu ikke længere at skaffe vikarjobs til afviste irakere, men alene at drive oplysningsvirksomhed.” (Berlingske Tidende v/ Lene Frøslev, 30/9-09: Politiet beslaglægger Kirkeasyls formue)

    Da Irakinstittutet i lighed med Politikens tiltag først og fremmest var tiltænkt at sætte dagsordenen i medierne, så er der ikke sket noget videre, udover oprettelsen af et anpartsselskab. Bestyrelsesformanden for Irakinstituttet Aps er Katrine Syppli Kohl, og blandt de otte menige bestyrelsesmedlemmer er selvfølgelig flere Kirkeasyl-aktivister, herunder Jacob Hjuler Tamsmark, Helena Reumert Gjerding og hendes far Søren Bønnelycke Gjerding. Derudover optræder Cecilie Lærke Anbert og Ida Kappel Buhl, der begge har været aktive i Operation Dagsværk, sidstnævnte som bestyrelsesmedlem. Derudover også Laura Harhorn Jørgensen, der tidligere har siddet i landsledelsen af Socialistisk Ungdomsfront. Kun en enkelt skiller sig ud – den private iværksætter Christina ‘Cibo’ Ciborowski.

    Det sidste bestyrelsesmedlem i Kirkeasyls Irakinstituttet Aps er Balder Bergmann Johansen. En mand BT i 2002 udnævnte som værende Antifascistisk Aktions ‘general’, der i dag er ledende i Knud Foldschacks Logik & Co., og en af ‘otte visionære’ tænkere i Politikens nystiftede tænketank (Se evt.), lanceret den 10. oktober – kort før det definitive brud.

    Uanset hvilket træ man ryster i det der blev lanceret som et borgerinitiativ, så står det klart at Kirkeasyl var identisk med Enhedslistens revolutionære venstrefløj, og ligesom Den Røde Bande skabte en folkestemning med iscenesatte kirkebesættelser i 1992, så forsøgte Enhedslistens rød/sorte bagland med Kirkeasyl noget lignende sidste år.

    Politiken gik med hele vejen, og sprang først fra, da et videre samarbejde med venstreekstremister, kunne risikere at få varige konsekvenser for avisens integritet. Offentligt forsøgte man at italesætte Kirkeasyl som et tværpolitisk initiativ, bag facaden forhandlede man med den hårde kerne af anti-nationale socialister, om hvilken vinkel man skulle anvende for at åbne grænserne.

    

    19. december 2009

    Christian Have på trommer – Politiken på bas

    Myten om at Danmark skulle have et dårligt rygte i udlandet, dukker op med jævne mellemrum, og argumentationen er altid skræddersyet af centrum/venstre. Her fra torsdagens Metroxpress – Danmark har fået ridser i lakken (E-page; se evt. her).

    Danmark har fået et dårligt rygte fordi…

    Vi opretholder ytringsfrihed (trods muslimsk pression ift. deres religiøse tabuer)…
    Vi forsøger at skabe demokrati i Afghanistan (efter landet understøttede angreb på allierede)…
    Vi tror på nationalstatens berettigelse (og sender afviste asylansøgere hjem)…
    Vi er et retssamfund (og ryddede Jagtvej 69 for besættere)…

    Kilderne er de sædvanlige. Christian Have (der aktionerede mod udlændingepolitikken med de autonome i Kirkeasyl for få måneder siden); Mette Fugl (eks-kommunist, der kun taler om sine erfaringer med islamiske lande); Lena Sundström (svensk journalist, der gør karriere på foragt for VK og ikke mindst DF); Voxpop med tre tilfældige som understøtter pointen… ja, og så lige Wonderful Copenhagen, der halalslagter de øvrige.

    “Vi får utroligt flotte tilbagemeldinger på, hvad folk synes om danskerne generelt. Det gælder hele verden – også fra det svenske marked.” (Ole Andersen, Wonderful Copenhagen)

    (Peter Mogensen og Christian Have; Politiken TV, 21. august 2009)

    

    20. september 2009

    Kirkeasyl, Egen Vinding og Datter… og Politikens Peter Mogensen på guitar

    På billederne fra Kirkeasyls store demonstration på Rådhuspladsen i sidste måned, kunne man se, hvorledes venstreradikale med BZ-veteranen Martin Sundbøll i spidsen, stod for det praktiske arbejde, som ansatte i Byggefirmaet Logik & Co. Firmaet opstod i 2001 som en københavnsk udløber af Egen Vinding og Datter, et Ringsted-baseret selskab med utallige grene, såsom EVD Ejendomme, EVD Byg og EVD Isolering. De mange selskaber indgår alle i Knud Foldschacks imperium, med militante venstreradikale på centrale bestyrelsesposter, ikke mindst AFA-generalen Balder Bergman Johansen.

    Herunder et par screencaps fra Politiken tv, hvor man ser Politikens redaktionschef Peter Mogensen, blive interviewet før og efter han har underholdt Kirkeasyls mange sympatisører. Det 7 minutter lange indslag kan ses på Youtube. Rådhuspladsen, d. 18. august 2009.

    (til venstre for Mogensen: EVD-materiel)

    (til højre for Mogensen: Logik & Co.-ansat)

    Peter Mogensen, Politiken: Jeg vil gerne sige en anden ting. Jeg skulle hilse fra min gode ven og chef Tøger Seidenfaden, der sidder derovre i hjørnekontoret. I virkeligheden, så er jeg her jo lidt på hans vegne.

    “… en tværpolitisk moralsk humanitær sag.” (Peter Mogensen, Politiken blogs, 19/8-09)

    Oploadet Kl. 01:17 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
    

    2. december 2008

    Teksten er “tidstypisk som en stikprøve på tankegangen hos den kommenterende klasse.”

    Jeg ser normalt ikke Mogensen og Kristiansen på TV2news, men her i weekenden fik programmet tilfældigt en chance. Mogensen refererede indledningsvis Kristiansens postulat om at “regeringens liv er truet”, og herfra gik det fra skidt til værre – “regeringen er ved at falde fra hinanden indenfra”. Mogensen var enig, men rettede så kommaer – men altså, hvis politiske kommentatorer ikke kan skelne mellem krusninger i overfladevand og tsunamibølger, så spilder man andres tid, og TV2 skylder mig i forvejen nogle timer for Kaare R. Schous analyser. Det bliver forhåbentligt bedre med den altid skarpe Henrik Qvortrup.

    Fra gårsdagens Jyllandsposten (via Snaphanen). Niels Lillelunds anmeldelse af Peter Mogensens seneste bog Dødvande En politisk dagbog.

    “Bogen hedder Dødvande, og det er en fantastisk rammende titel, en mental tilstand ramt i et enkelt ord, og egentlig havde bogen måske ikke behøvet været længere. Men forsidebilledet kunne vi ikke have undværet; en mand i sin bedste alder, bopæl i Jægersborg, åbentstående skjorte under den velsiddende jakke, selvsikkert smil, lækkert fotograferet af Robin Skjoldborg; portræt af den politiske klasse anno 2008. Navnet er Peter Mogensen, økonom af uddannelse, engang DSU’er, senere businessman og senere igen socialdemokratisk spindoktor, i dag en blanding af det hele som redaktionschef på Politiken og talking head på TV 2 News…

    Dette er hans dagbog fra marts 2007 til februar 2008… og virker den noget bedaget allerede, så er det selvfølgelig, fordi selv Peter Mogensen ikke kunne forudse, at den globale finanskrise ville komme og rydde bordet så fuldstændigt…

    Bortset fra det er teksten tidstypisk som en stikprøve på tankegangen hos den kommenterende klasse, det er så at sige dens utilsigtede kvalitet sammen med de små kig ind i det indre liv i Politikens redaktion, der tydeligvis ser sig selv som landets egentlige opposition (når nu de rigtige politikere er sådan nogle amatører) og agerer derefter.

    Forudsigeligt nok slipper Dansk Folkeparti ikke nådigt. Peter Mogensen spiller nazikortet med samme løsagtighed som en dårlig falskspiller bruger sine esser i ærmet. I sagen om Morten Messerschmidt konstaterer han, at Messerschmidt har en rigtig dårlig sag, hans »tidlige generalieblad« taget i betragtning. Hvilket generalieblad? Hans hang til opera? Mogensen beskriver DF’eren som »en af den slags personer, man er lidt i tvivl om, hvor ville have befundet sig, hvis han havde levet under krigen,«…

    Tanker tænkes ikke i bund i bogen, men hvad han savner i filosofisk dybde, kompenserer han for med selvsikre sammenligninger. Når Pia Kjærsgaard kræver forbud mod muslimske tørklæder i det offentlige rum, sammenligner han det med Hitlers jødestjerner… den slags chevalereske associationer er bogen fyldt med, så Mogensen må vel være vant til, at de vækker jubel, hvor han kommer frem…

    Normalitetsbegrebet er ret snævert. Anders Samuelsen er »fanatisk«, fordi han vil lave skattesystemet om, og politikere beskyldes ind ad en kant for at være »skingre«, og »gå amok«, hvis de siger noget bare en anelse kontroversielt…

    Engang imellem refereres til noget, der hedder Accenture , der tilsyneladende har pådraget Mogensen mange rejsedage. Heraf lærte den vidtberejste mand, at Danmark »lugter ilde« på grund af Muhammed og Dansk Folkeparti, og hans frihedssyn synes i det hele taget bøjeligt. »Det er ikke den slags ytringsfrihed, vi har brug for,« slår han fast, da en person har sagt noget, han ikke bryder sig om. Og trods de ganske mange klægt moraliserende passager er det egentlig den fuldstændige mangel på etik, der er mest slående i teksten. Det gælder magten, først og sidst.”

  • 28/11-08 Journalisten – Qvortrup: Derfor skifter jeg til TV 2.
  • Oploadet Kl. 13:38 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
    

    15. november 2007

    Peter Mogensen, TV2/Politiken: Det færøske mandat er ‘desværre’ sikkert nok

    Næppe havde Fogh talt til 90, før medierne gik igang med at problematisere VKO-flertallets afhængighed af det færøske mandat – Sambandspartiets Edmund Joensen. At alternativet kun har 89 mandater i kraft af tre tilsvarende nordatlantiske var der ingen der skænkede en tanke. Samtlige der ved noget om politik afviser dog at det kan blive et problem, for selvom Edmund Joensen ikke vil blande sig i dansk indenrigspolitik, så afviser han samtidig at vælte regeringen.

    Således var analysen blandt andet fra Peter Mogensen på TV2 Nyhederne igår. En historie der blev afsluttet med følgende ord…

    Peter Mogensen: … Joensen får det han skal have, og han skal nok støtte regeringen, og iøvrigt er det god kutyme, at færinger siger, at vi ikke blander os i danske forhold, og danskerne skal ikke blande sig i færøske. Hvis vi så – så jeg tror ikke der er noget nyt i sagen – desværre, selvom der, måske er mange som godt så det derhen.

    TV2 Nyhederne, 14/11-07 16.00, Kan ikke regne med færøsk mandat.

    DR droppede som bekendt Henrik Qvortrup som politisk kommentator efter Khader-sagen, og det skal jeg ikke beklage, men hvor går grænsen. Noa Redington bruges stadigvæk som politisk kommentator selvom han er gift med Mogens Lykketofts datter, og Hans Engell er dagligt på skærmen som politisk ekspert, selvom hans datter opstillede for Ny alliance.

    Opdate 18/11-07. Peter Mogensen analyserer vælgernes dom på sin blog (17/11-07).

    “Og med VKO-flertallets genopstandelse blev det klart for enhver, at danskerne er lige så skræmte i udlændingespørgsmålet, som de har været gennem hele Foghs regeringstid.”

    Oploadet Kl. 18:46 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper