2. september 2021

Ole Nørskov om ‘kønsdysfori’: Smitter på samme måde som selvskade ‘og andre psykiske sygdomme’

“Biologisk køn er ikke et spektrum. Der findes to. Det ene køn producerer ægceller. Det andet køn producerer sædceller.”, skrev journalist Ole Nørskov, da han fornyligt sprang ud som kritiker af ‘transideologi’. Her kalder han sig også venstreorienteret, omend de ord han sætter på analysen, næppe giver ham kredit i det venstreradikale queer-miljø. Ole Nørskov kommenterer LGBT-debatten hos POV International – Kære Mette Frederiksen: At lade børn gennemgå puberteten er ikke omvendelsesterapi.

“Vi har gennem de seneste år i den vestlige verden oplevet en eksplosion i antallet af børn og unge, der lider af kønsdysfori. ​​Foreningen LGBT+ Danmark definerer kønsdysfori som ‘følelsen af ubehag, der optræder når ens krop, CPR-nummer eller fremtræden ikke stemmer overens med ens egen kønsforståelse’. …

For bare 15-20 år siden var kønsdysfori en nærmest ukendt sygdom hos piger. Men meget tyder på, at det nu ’smitter’ på samme måde, som vi tidligere har set det med selvskade, anoreksi, bulimi og andre psykiske sygdomme. Mange af de ramte har i forvejen andre diagnoser – f.eks. er autisme udbredt i denne gruppe. …

Man kalder det ‘affirmative therapy’ – bekræftende terapi. Kønsdysfori er i denne optik ikke en mental sygdom. Barnet er født i en forkert krop. Det er ikke – som med anorektikere – barnets selvbillede, man skal arbejde med. Man skal omvendt modificere kroppen til at passe til selvbilledet.

Puberteten ændrer menneskers kroppe. Piger udvikler for eksempel bryster og får bredere hofter. Det er derfor sværere for den 13-årige pige at ’skifte køn’ og faktisk komme til at ligne en mand, hvis hun først gennemgår en naturlig pubertet. Derfor er det næste skridt i bekræftende terapi, at man hjælper pigen til at undgå puberteten.

Det største problem med denne ‘bekræftende’ tilgang er, at alt tyder på, at hovedparten af de børn, der lider af kønsdysfori, ville finde sig til rette med deres medfødte kroppe, hvis de fik lov til at gennemgå deres pubertet. … Puberteten ændrer nemlig ikke kun kroppen, den ændrer også hjernen.”

Jeg er venstreorienteret. Det betyder, at jeg ønsker at leve i et samfund med lav ulighed. Et samfund med plads til alle. Jeg er så meget feminist, som en mand nu kan blive. Jeg er lykkelig for #MeToo-bevægelsen. Jeg er antiracist (det har jeg heldigvis tilfælles med langt de fleste). Jeg ønsker kun godt for LGBTQ+-personer.

Men jeg er også rationalist, realist og skeptiker. Det vil sige, at jeg ikke mener, noget er forkert, fordi Henrik Dahl eller Søren Espersen siger, at det er rigtigt.

Når jeg vælger at kritisere transideologi, kommer jeg på hold med blandt andre de reaktionære kristne i USA. Det er ubehageligt, men jeg lever med det. Store dele af ‘venstrefløjen’ i USA og resten af den engelsksprogede verden støtter transideologi. Det bliver ideerne ikke bedre af. (Ole Nørskov, POV International, 16. august 2021)

Oploadet Kl. 01:22 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper