3. juni 2009

Carsten Jensen i Deadline: “Nu er den pædofile onkel så blevet chef for Nato…”

I forrige udgave af Deadlines 2. Sektion var DR’s Jes Stein Pedersen taget til Ærø for at tale med forfatter Carsten Jensen. Her talte han om mulighederne der lå i det multikulturelle, og angreb flere gange landets tidligere statsminister i et sprogbrug af en anden verden.

Carsten Jensen, forfatter: … Nu er Obama kommet til magten i USA, og USA betyder meget, og det er en helt helt anden vind, som de fleste danske politikere, jo ville kalde udansk. Det er en helt anden konjunktur der er nu, og vi ligger som i en tidslomme.

Skal man overfor udlændinge beskrive hvordan der er i Danmark, så bliver man jo næsten ligeså flov, som hvis man skulle indrømme man havde en pædofil onkel i familien. Nu er den pædofile onkel så blevet chef for Nato, det synes jeg ikke gør tingene meget bedre.

Jes Stein Pedersen, DR2: – Det er…

Carsten Jensen, forfatter: – Anders Fogh Rasmussen.

Jes Stein Pedersen, DR2: Det er meget stærke ord – (om) den tidligere statsminister for Danmark. En pædofil onkel.

Carsten Jensen: Det er en metafor.

  • 24/5-09 DR Online – Danskerne bedøver sig med selvgode løgne (kortfattet referat).
  • “Hvordan kan det være, at det kun er indvandrerne der skal opdrages?” (Carsten Jensen)

    Opdate 5/6-09. Kasper Støvring kommenterer, bl.a. med brug af Botho Strauss – Carsten Jensen – et fortidslevn.

    

    22. marts 2009

    Jes Stein Pedersen og Junot Diaz

    Deadlines 2. Sektion havde sidste søndag den Pullitzer-vindende Junot Diaz som gæst. Vært var Jes Stein Pedersen, og emnet var officielt hans bog om Oscar Wao & hans korte og forunderlige liv. Diaz’ positive syn på multikulturalisme er vidt kendt, så Jes Stein kunne roligt spørge ind til forfatterens syn på “immigration og integration i USA og Danmark”.

  • 15/3-09 2. Sektion, Deadline – Oscar Waos amerikanske drøm.
  • Junot Diaz, forfatter: Hvornår holder vi op med at lade som om, at Danmark ikke har forandret sig. At indføre dødsstraf og henrette indvandrere, hvis de ikke taler perfekt dansk eller er som danske borgere, vil ikke ændre virkeligheden.

    Mere.

  • 12/3-09 Uriasposten – Junot Diaz… det ‘racerene Holland’ er et “et overstået kapitel”.
  • Oploadet Kl. 00:44 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
    

    25. november 2008

    Flemming Pless om sammenhængen mellem Kurt Westergaards tegning og nazi-Tyskland

    Kurt Westergaard har fortrudt han tidligere på året talte på Dansk Folkepartis årsmøde, men visse personer bærer stadig nag. Deadlines 2. sektion havde i søndags overskriften Ondskabens banalitet, og med udgangspunkt i Hannah Arends anlyse af nazisten Adolf Eichmann var der lagt op til debat om ondskab som begreb. Et så bredt emne indbyder til propaganda, men selvom panelet inkluderede en filosof fra RUC, så var det sognepræst Flemming Press der gik hele vejen. Ondskab var anti-terrorlovgivning, krige i Irak og Afghanistan… og som det fremgår herunder – en tegning af Muhammed.

    Jes Stein Pedersen, vært: … hans skavank var ifølge Arendt, at han ikke tænkte, men forblev en embedsmand der bare adlød ordre – også de allermest uhyrlige…

    Jacob Dahl-Rendtorff, filosof: … han var det man kunne kalde moralsk blind, han kunne ikke reflektere moralsk over sine handlinger…

    Flemming Pless, sognepræst: … der er tre d’er. Der er dumskab, dovenskab og dæmoni, og det kan forrykke hvilket som helst menneske i den forkerte retning.

    Jacob Dahl-Rendtorff: … en slags middelmådig personlighed… når han så får det der job i SS, så er han på ikke noget tidspunkt i stand til at forholde sig kritisk og refleksivt moralsk – han vil bare adlyde sin overordnede…

    Jakob Levinson, Jyllandsposten: … nazismen i gammeltroende forstand har (e. 1945) ingen betydning overhovedet… Ondskabens sum i verdenen har jo ligesom været konstant. Den har bare ytret sig i andre former og systemer…

    Jacob Dahl-Rendtorff: Var Eichmann for eksempel kyniker – nød han den ondskab han var med til at skabe?

    Flemming Pless: Det ligger latent i ethvert menneske, hvis vi altså får lov til slippe ud af posen…

    Jakob Levinsen: Han er nærmest som Hitler selv sådan en tabertype, som først finder mening med livet da han kommer ind i det her system.

    Jacob Dahl-Rendtorff: Måske gør vi en fejl når vi leder så meget efter folks psyke eller personlighed når vi skal forstå det onde. Vi skal måske mere kigge på de samfundsmæssige strukturer, organiseringer, mekanismer som gør det gældende… Han er ikke rigtigt herrer over hvad det er han gør – han er kastet ind i systemet…

    Jakob Levinsen: Hannah Arendt bruger det ord om Eichmann, at han var tankeløs…

    Flemming Pless: Da Kurt Westergaard laver den tegning, af en profet… (afbrydes)

    Jes Stein Pedersen: – Profeten med en bombe.

    Flemming Pless: … med en bombe i turbanen. Så er man allerede igang med italesætte noget med at nogle mennesker måske sikkert er sådan. Der er vi igang med at skabe den dæmoni. Og så kan vi kalde det ytringsfrihed – det var også det der sker i nazi-Tyskland…

    Stein Pedersen greb resolut ind og pointerede, at han ikke var sikker på, han helt forstod “sammenhængen mellem Kurt Westergaards tegning og nazi-Tyskland”. Han var ikke alene.

    Apropos.

  • 5/9-04 Berlingske Tidende – Filosoffer: Gidseltagernes ondskab foregik mest i vores egne hoveder.
  • “»I KZ-lejren var det tættere på at være ondskab. Der var elementer af sadisme og man systematiserede drabene. I Beslan var der elementer af afstumpethed, fanatisme og magtspil. Jeg mener ikke, der er tale om en radikal ondskab.«

    Jacob Dahl Rendtorff mener, at de såkaldte tjetjenske frihedskæmpere måske har haft en form for humanistisk retfærdiggørelse af deres forehavende a la:

    »Vi kan ikke lide vold, men vi bliver nødt til at anvende vold, for ellers går vi til grunde«, og det var let for dem at skyde børnene ned bagfra.«”

  • 2/8-08 Deadline, DR2 – Niels Barfoed i Deadline (fra Hitler til Dansk Folkeparti).
  • 

    17. oktober 2008

    Politiken-blogger: “Det var som om en usynlig instruktør… havde iscenesat det hele.”

    Jeg havde en lignende oplevelse i en århusiansk biograf for nogle år siden. Politiken-blogger, tidligere DR-vært Jes Stein Pedersen beretter – I biffen med Muhammed.

    “Forleden var jeg med hele min pukkelryggede familie inde at se ’Rejsen til Saturn’. Det var et kært gensyn med Claus Deleurans antihelte fra den herlige tegneserie. I 30 år har jeg ikke skænket Jesus’ lillebror en tanke, men pludselig var han der, gode gamle Reserve Jesus oppe på sin lille, hvide sky.

    Aftenens største oplevelse var dog ikke det, der skete på lærredet, men den lettere anspændte stemning, som herskede i biografen, fordi 10 unge fyre med en anden etnisk baggrund og stor lyst til at være i centrum, havde sat sig oppe på række nummer fem i den store sal.

    Mellem de unge 2.g´ere og resten af publikummet i Palads var 8-9 tomme rækker. Det var som om en usynlig instruktør med sans for, hvad der er på spil i nutidens Danmark, havde iscenesat det hele: Bagerst sad alle gammeldanskerne og grinede, forrest sad de unge nydanskere og gjorde, hvad de kunne for at henlede opmærksomheden på sig selv. De hætteklædte skikkelser røg, talte højlydt i mobiltelefon, lod skingre ringetoner dundre i gennem biografens halvmørke. Anstrengelserne bar frugt, en del af publikum fik publikum på. Det var meget irriterende.

    […]

    I biografen udløste burka-billederne høje grin fra de bagerste rækker. Mit egent grin var speget. Hvad tænker dem på femte række, spurgte jeg mig selv. Kan de se komikken? Bliver de ramt, sure, fornærmede eller er de ligeglade?

    ’Rejsen til Saturn’ er hån, spot og latterliggørelse for fuld udblæsning. Muhammed & co. går fri, men kristendommens helte slipper ikke… Grinene fra os på de bagerste rækker kom fra både mellemgulvet og hovedet. Vi havde det herligt. Men hvordan lyder latter fra den anden side af en afgrund? Er der overhovedet en afgrund?

    På vej ud af biografen var det ikke tid til at stille spørgsmål. De unge drenge, der havde siddet forrest, ville først ud af biografen, og det kunne ikke gå hurtigt nok.

    Jeg tumler stadig med oplevelsen. Jeg elsker satire, der splitter, fordi det er når ord og billeder karambolerer, at der kommer skub i tankerne, ja, det er simpelthen ved at gå til yderligheder, at vi har udviklet den særlige udgave af rummelig modernitet, som hersker i Vesteuropa, men hånden på hjertet: Den aften i Palads ville det have været skønt at have været ét stort skraldgrinende publikum i stedet for to.

    Oploadet Kl. 12:07 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
    

    3. januar 2007

    Kronik om tidsåndsforandringen der idag gør det muligt at kritisere kommunismen

    Henrik Gade Jensen og Bent Blüdnikow fik sin kronik afvist af Politiken, men så er det jo godt der findes alternativer. Fra dagens Jyllandsposten – At skille fup og fakta.

    “Det er vanskeligt og måske umuligt at forklare brud og revolutionsagtige omskiftelser i et moderne samfund. Vi kalder det “tidsånden”, som forklarer, at folk ikke mere mener, hvad de sagde og nu mener noget helt andet. Men hvis vi skal forstå os selv og forsøge at værne os mod fremtidens ideologiske fristelser, så må vi dog i det mindste forsøge at forstå, hvorfor folk mente, som de gjorde.

    I Danmark har vi en lille afgrænset historie, der klart illustrerer en tidsåndsforandring. For seks år siden blev der rettet kritik af Den store danske encyklopædis behandling af kommunismen…

    Der var store principielle spørgsmål oppe og vende. Hvorfor så hovedartiklen om kommunisme ikke nogen forbindelse mellem kommunismens teori og praksis?

    Om nazismen var der nemlig ingen tvivl om, at nazismens grundholdninger havde direkte konsekvenser for de senere ulykker, men i artiklen om kommunisme var denne forbindelse skåret over som om man kunne operere med en uskyldig kommunistisk teori uden konsekvenser.

    Hvordan kunne det være, at kommunismens tragedie og mange ofre fik langt mindre omtale end nazismens? Hvorfor fik nazistiske og fascistiske medløbere noteret deres synderegister, mens kommunismens medløbere som regel slap billigt i encyklopædien.

    Da Gyldendal før jul udgav den nye elektroniske dvd-udgave af encyklopædien, valgte forlaget at korrigere værket, så kritikpunkterne stort set alle er imødekommet. Fagredaktøren for historiestoffet udtalte for nylig, at “kritikerne har fået ret. Helt ret”.

    Debatten om encyklopædiens historiesyn varede et år og var slutstenen på flere års debat om det 20. århundredes vanvidspolitik og millioner af ofre. Det relevante her er ikke at genåbne en debat, der er afsluttet.

    Det interessante er, hvordan en offentlig mening på dette begrænsede felt kan skifte så radikalt på så kort tid. I 2000 kunne encyklopædiens ansvarlige redaktører gentage hinanden i, at kritikken var overdrevet eller forkert.

    […]

    Hvorfor blev den rejste kritik i 2000 kulet ned, mens den så få år senere bliver taget til efterretning og accepteret som korrekt? Efter den første kritik i Berlingske Tidende erklærede værkets hovedredaktør Jørn Lund, at kritikken var forfejlet og der intet var at komme efter.

    Han anførte som vidne, at den tidligere rigsantikvar Olaf Olsen havde læst hele værket igennem og sagt god for alt, så han var sikker i sin sag.

    Da debatten om Encyklopædien havde buldret videre nogle uger, forfattede værkets Videnskabelige Råd et læserbrev, som i flere aviser afviste kritikken og bakkede 100 pct. op om Jørn Lund og Encyklopædien… Der var tale om vigtige personer i det videnskabelige miljø i Danmark som sad i de videnskabelige forskningsråd og hvis ord havde vægt. De var ikke eksperter i kommunismens historie eller totalitære ideologier, men de udlånte tidligt i forløbet deres navne til et blindt forsvar for værket.

    Det viste sig da også, at flere yngre forskere, der var principielt enige med dele af kritikken, ikke ønskede at deltage i en offentlig debat, fordi de frygtede for karrieren.

    I dag er der ingen, der korrekser Gyldendal for at have rettet i det, der dengang ikke havde behov for korrektion. Dengang havde kritikerne bare brug for en øretæve og en opsang.

    Politikens historieanmelder Steffen Heiberg kaldte i Politiken kritikerne for “heksejægere” og hævdede, at kritikken var et “frontalopgør med den humanistiske tradition”. Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden skrev om en »tyndbenet, småhysterisk og helt igennem proportionsløs kampagne«. Politikens Jes Stein Petersen skrev i samme avis, at kritikerne »fremmaner en verden af onde og gode, der lægger op til hekseproces – ikke til fri debat«. Og Danmarks Radio omtalte systematisk kritikkerne negativt uden at komme ind på det saglige indhold.

    Det er ikke skrevet for at hovere, men fordi vi som samfund må lære af de fejl, vi i fællesskab begår, og som i praksis kun tjener til at hæmme fremskridt og oplysning og fastholde tabuer og fordomme.

    Selv åbne demokratiske samfund som det danske kan udvikle “blinde pletter” eller tabuer, som ikke må røres eller diskuteres. Og så stivner samfundet og udviklingen lammes. Hvis vi så tidligt som muligt kan holde debatten åben og saglig, kan vi undgå skyttegrave, hvor debatten fryser til og kun bliver fraser og klicheer.

    […]

    Hvad kan vi så lære af det?

    Forhåbentligt at vi i den offentlige debat bestræber os på at undgå at havne i tabuer med urørlighedszoner, der ikke må kritiseres… For det er en falliterklæring for det akademiske liv og den journalistiske profession i Danmark, at en sag kan vende 180 grader på bare fem-seks år. I dag er der ingen kritik af Gyldendals net- og dvd-udgave. Nu er de reviderede artikler om kommunismen alment accepteret fakta, mens de før var heksejagt og mccarthyisme. Samtidig har vi bevæget os et væsentligt skridt nærmere henimod at erkende venstreradikalismens ulykke for menneskeheden. Om højreradikalismens ulykke var ingen i tvivl.

    Sagen burde være et oplagt emne for specialestuderende, fordi en tidsånd er forandret på så kort tid på så afgrænset et lille felt. Hvorfor var alt forkert for 5 år siden og alt rigtigt i dag?”

    

    11. april 2006

    Winfried Fluck om “that terrible administration we have at Washington at the moment”

    Deadlines 2. sektion havde forrige søndag overskriften Amerikaniseringens velsignelser, og Jes Stein Pedersen var taget til Berlin for at interviewe prof. Winfried Flück, en mand Deadline på hjemmesiden betegner som “en af verdens førende Amerika-forskere”. Det meste af interviewet omhandlede amerikansk populærkultur og amerikaniseringen, og han virkede ikke til at være en Carl Pedersen-type, selvom han flere gange benægtede eksistensen af en europæisk anti-amerikanisme.

    Godt 24 minutter inde i det 27 minutter lange interview gik det så galt. Henkastet, uden at fortrække en mine og uden reaktion fra DRs udsendte – bortforklarede professorens det mellemøstlige had til USA…

    Winfried Fluck: For øjeblikket har muslimer en kritisk indstilling til USA, på grund af det konfrontatoriske klima, der hersker i verden. Og det medfører, at de unge i de islamiske lande definerer sig ved en islamisk identitet.

    Jes Stein Pedersen, DR: Men det er et politisk spørgsmål?

    Winfried Fluck: I think thats because, again, That terrible administration we have at Washington at the moment”

    Visse forskermiljøer er tilsyneladende blevet så indspiste, at intelligensiaen kan få sig selv til at fremture med de mest absurde fejlslutninger. Mon ikke det hele grunder i en akademisk venstredrejethed, der forsager den frie markedsøkonomi og dyrker kulturrelativistiske floskler.

    Oploadet Kl. 19:27 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
    

    25. maj 2005

    Deadlines 2. Sektion i salgstale for Richard Floridas yderst diskutable teser

    I søndags havde Deadlines 2. Sektion inviteret lektor Mark Lorenzen, og Steffen Gulmann fra Dansk Design Center i studiet til en debat om Richard Floridas bog. Eller rettere, det var det man burde have kunne forventet, men værten Jes Stein Pedersen havde af ukendte årsager valgt at programmet ikke skulle omhandle holdbarheden af Richard Floridas teser – men mere om hvordan de kunne integreres i en dansk kontekst. Forskellen er stor, og det endte i noget nær en salgstale for en bog som nedenviste lektor netop har oversat til dansk.

    NB: Udsendelsen kan ses her (indtil d. 29/5).

    Oploadet Kl. 19:12 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige side

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper