30. april 2021

BT: DR’s Ole Ryborg stak Messerschmidt til ‘EUs antisvindelenhed’, DR indstillede ham til Cavlingpris…

For journalister er kildebeskyttelse en kardinaldyd, og gennem årene har flere medier åbent samarbejdet med anonyme venstreradikale aktivister, eksempelvis om udhængning af minkavlere. De journalister der beskytter venstreradikale med henvisning til journalistisk integritet, har ingen integritet, når det omhandler højrefløjen.

Selvom Morten Messerschmidt stadig er tiltalt i Meld og Feld-sagen, så er det kun en brøkdel af den oprindelige sigtelse der er tilbage. Det har taget fem år. At den EU-begejstrede DR-journalist Ole Ryborg forsøgte at smadre Messerschmidts politiskere karriere efter det historiske EP-valg i 2014, kan ikke undre nogen, men ros til Henrik Qvortrup og BT for at skrive historien. Det er den store historie. Journalister freder normalvis kolleger.

En væsentlig afsløring i BT – Afsløring: DR-profil spillede hemmelig dobbeltrolle i DF-skandale.

“Danmarks Radio har været helt fremme i dækningen af Meld og Feld-sagen, der har sendt Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, for retten. Tiltalt for dokumentfalsk og misbrug af EU-midler for 98.000 kroner

Danmarks Radio har sågar indstillet sig selv til journaliststandens fornemste pris, Cavlingprisen, for de ‘dagsordensættende afsløringer’.

Men nu kan B.T. afsløre, at DRs EU-korrespondent Ole Ryborg, der har været førstemanden på DRs dækning, selv har spillet en rolle i Meld og Feld-sagen.

Det var nemlig Ole Ryborg selv, der gik til EUs antisvindelenhed, Olaf, med de sprængfarlige oplysninger, der fik efterforskningen af Dansk Folkeparti til at udvikle sig.

Det viser en tre sider lang afhøringsrapport fra Olaf, som B.T. har kendskab til.”

(Collage: Ole Ryborg og EU)

“I bogen citerer Erik Høgh-Sørensen flere af sin tidligere kolleger i Bruxelles for, at EU-journalister udvikler sig til at være ’systemets håndgangne talerør’. … Erik Høgh-Sørensen fremhæver DR’s mangeårige korrespondent Ole Ryborg, ‘der i en årrække har været en af Bruxelles-pressekorpsets selverklærede alfahanner’, som en af disse.” (Dagbladet Information, 10. april 2014)

Oploadet Kl. 00:56 af Kim Møller — Direkte link72 kommentarer


30. november 2015

Tre dage til EU-afstemningen: Nu også nej-flertal i Megafon-måling

EU er en tabersag, og hverken journalister som Ole Ryborg eller organiserede lobbyister som Bjarke Møller kan fokusflytte sig til et ja på torsdag. Fra TV2 Online – Chokmåling: Nej-siden har taget føringen.

For første gang har nej-siden fået overtaget i MEGAFONs målinger forud for folkeafstemningen på torsdag. I dag vil 40 procent af danskerne stemme nej, mens 35 procent vil stemme ja, viser målingen, der er foretaget for TV 2 og Politiken.

… det er en måling, der vil ryste ja-siden, vurderer TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen.

– Det er en chokmåling. I andre målinger, hvor nej-siden førte, har man kunnet trøste sig med, at MEGAFON i sine målinger havde et lille forspring til ja-siden og tæt på dødt løb. Nu bekræfter MEGAFON den tendens, man har set i andre målinger, siger han. …

Seneste Gallup-måling for Berlingske fredag viser, at 38 procent stemmer nej, mens 34 procent stemmer ja, mens torsdagens Norstat-måling udført for Altinget viser 41 procent nej og 34 procent ja.”

Oploadet Kl. 12:19 af Kim Møller — Direkte link62 kommentarer


19. maj 2014

Lobbyister: Stem ikke på Morten Messerschmidt, kun partier der ønsker mere EU har indflydelse…

Det siger sig selv, at når konservative Daily Telegraph fører kampagne mod Nigel Farages (lidt for pæne) UKIP, så har danske public service-medier ingen pardon overfor Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. I P3 handlede EU-historien i går om datomærkning af fødevarer, og her lod man forstå, at Messerschmidt var uenig med danskerne – de tilfældige vælgere, Radioavisen havde spurgt.

Skal man følge politiske kommentatorer, diverse organisationer og andet godtfolk, så får Danmark kun indflydelse på EU’s udvikling, hvis danskerne stemmer på kandidater der ønsker at styrke EU på nationalstaternes bekostning. I den optik er Morten Messerschmidt selvfølgelig et stort problem, hvis man altså godtager præmisset om, at Danmarks 17 promille af det samlede mandattal gør fra eller til.

EU er udenfor demokratisk rækkevidde, og meget symptomatisk for medierne lige nu, så kan selv lobbyisterne bruges i kampagnen. I fredags kunne man høre lobbyisten Timme Døssing på Radio24syv – EU – Kontinentet vælger. Han er tidligere assistent for Torben ‘Messerschmidt heilede’ Lund…

Timme Døssing, lobbyist: … Vi har set nogen blive valgt, også laver de ikke noget. Det er klart, at hvis man står stærkt i medierne, så er der måske nogle der tænker, nåh så er det nok også fordi de har indflydelse i Europaparlamentet. Men det er sådan set ikke sådan det hænger sammen. … Selvom man er noget fint i hjemlandet, men hvis man kommer derned og ikke rigtigt gider lave noget, så sker der heller ikke noget.

Tore Keller, Radio24syv: Altså nu bliver jeg nødt til at høre Timme Døssing, selv om du har udgangspunkt i noget socialdemokratisk. Hvem er det der er doven, hvem er det der ikke laver noget som helst i parlamentet?

Timme Døssing: Arh, der tror jeg nok ikke, jeg vil ikke sidde og pege fingre, og gøre mig til dommer over hvem der laver noget og ikke noget.

Tore Keller: – du har jo allerede gjort det?

Timme Døssing: Nej, det har jeg ikke. Messerschmidt har jo valgt at være offensiv i medierne, og han får et godt valgresultat på grund af det, fordi det er det folk interesserer sig for, men hvis man kigger på…

Fra Information – Tidligere EU-korrespondent gør op med pressens EU-dækning.

“‘Jeg vil gerne undskylde på min nations vegne‘. Sådanne refererer Ritzaus tidligere EU-korrespondent Erik Høgh-Sørensen en af forgængerne på posten for at have ringet og sagt til EU-kommissionens formand, Jacques Delors, dagen efter folkeafstemningen i 1992 om Maastricht-traktaten. Anekdoten om opringningen fra nyhedsbureauets nu afdøde EU-korrespondent Mogens Bryde er en af flere i en ny bog, Mod vinden: Danmarks plads i Europa. Her kritiserer Erik Høgh-Sørensen journalisterne i Bruxelles for ofte at være for ukritiske i deres tilgang til EU.

‘Suveræniteten fosser ud af statskassen, men medierne er for ukritiske og blotlægger det sjældent, før skaden er sket. …,’ siger journalisten…

I bogen citerer Erik Høgh-Sørensen flere af sin tidligere kolleger i Bruxelles for, at EU-journalister udvikler sig til at være ’systemets håndgangne talerør’. … Erik Høgh-Sørensen fremhæver DR’s mangeårige korrespondent Ole Ryborg, ‘der i en årrække har været en af Bruxelles-pressekorpsets selverklærede alfahanner’, som en af disse. …

Problemet er, at journalisterne opererer i en slags todimensionel verden, kun befolket af dem selv og folk, der er EU-begejstrede.

‘… Jeg oplevede selv Ole Ryborg, der er en af de mest respekterede og arbejdssomme kolleger, stå med tårer i øjnene, da det var klart, at der ikke kom en stor og nyskabende traktat for EU i 2005,’ fortæller Christian Howard-Jessen. Ole Ryborg fik i starten af året Den Berlingske Fonds Journalistpris, ‘Berlingske’, efter at Uffe Ellemann-Jensen i festtalen havde rost denne for at ‘informere om tingenes rette tilstand’. Hvilket ifølge Erik Høgh-Sørensen bør få alarmklokkerne til at ringe:

Hvis den tidligere udenrigsminister kan lide ens EU-journalistik, har man et ‘problem med at levere tilstræbt objektivitet’. … Uffe Ellemann-Jensen er nemlig ’selve personificeringen af skævheden i danske mediers dækning af EU’. I Mod vinden sammenligner Erik Høgh-Sørensen TV 2 News’ udenrigsprogram Ellemann/Lykketoft med satireprogrammet Rytteriet og makkerparret fra det nordsjællandske whiskybælte…



26. februar 2007

“Statsministeren ville ikke ligesom acceptere, at rette dansk udlændingepolitik til…”

Det blev næsten leveret som en ekspertanalyse. Fra 9-Radioavisen på P1.

Radioavisen: Danmark er ikke en af de tunge spillere, når Europas topledere mødes for at forhandle, og det på trods af at Danmark har alle de gode kort på hånden. Vi er rige, velfungerende og vellidt i Europa, og vor statsminister Anders Fogh Rasmussen er respekteret. Men vi udnytter ikke potentialet, siger Ugebrevet Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg.

Ole Ryborg, Ugebrevet Mandag Morgen: Man skal også når man sidder inde ved de her andre EU-lande, så skal man demonstrere, at man faktisk også er villig til, når det er man skal finde ud af en fælles EU-løsning på et eller andet, så er man villig til at gå lidt længere i et få skabt en fælles EU-løsning, og ikke bare tænke på sig selv, og der har Anders Fogh Rasmussen – i hvert fald på to områder demonstreret at han tænker mere på sig selv, end han tænker på Europa. Det ene det var i 2003 med Irak-krigen, hvor det var at Fogh Rasmussen han var medunderskriver at et brev – han var med til at splitte EU-landene, og tage dem væk fra at få en fælles holdning omkring Irak og invasionen af Irak, fordi han var så entydigt med amerikanerne. Og det andet var, da det danske forbehold skulle omforhandles i forbindelse med EU’s forfatning, der var det sådan, at der har vi jo det særlige danske med udlændingepolitikken. Statsministeren ville ikke ligesom acceptere, at rette dansk udlændingepolitik til, ved en ophævelse af det danske forbehold. Han gik i stedet for ind og forhandlede, at vi skal kunne i al fremtid være udenfor EU’s udlændingepolitik, og det er klart, det bemærker man jo – nåh ja, han er ikke med på en fælles udlændingepolitik, og det er klart, der bliver han pludselig meget meget meget dansk – jeg skal ha’, jeg skal ha’, jeg skal ha’, og så bliver han en mindre spiller ud i Europa.

Ole Ryborg må føle sig godt hjemme i Sverige.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper