5. april 2010

Stilhed før stormen

Jeg fik ikke blogget den i første omgang, men det er naturligvis venstrefløjens belejlige udlægning. Senere i dag smider jeg mine Jørgen Goul Andersen-bøger ud. Fra Information – så taler vi ikke mere om det (15/1-10).

“Det har været skingert, har det. Vi har svinet hinanden til. Ved kaffebordene, i aviserne og fra Folketingets talerstol. Talt forbi hinanden, misforstået og afsporet. I de sidste mange år har der været én altoverskyggende debat i Danmark – debatten om dem og os. Men nu er den danske indvandrerdebat døende…

Men noget tyder på, at vi efterhånden er ved at blive mætte.

»Tonen er en helt anden i dag,« siger debatredaktør på Ekstra Bladet, Marianne Hjort.

»Den voldsomme indvandrerdebat er helt forsvundet, og vi ser ikke længere umotiverede angreb på muslimer eller indvandrere i almindelighed. Det er en døende debat.«

[…]

I dag er Ekstra Bladets læsere meget mere optaget af den sociale ulighed, skattereformen og den stigende polarisering af samfundet, fortæller Marianne Hjort. Og så er de blevet stærkt kritiske over for Kongehuset. Det var helt uhørt for få år siden.

Debatredaktørens iagttagelser stemmer fuldt overens med de vælgerundersøgelser, der er foretaget i løbet af 2009, forklarer valgforsker og professor Jørgen Goul Andersen fra Århus Universitet. Indvandrerspørgsmålet er røget langt ned ad listen på vælgernes dagsorden og ligger nu og roder nede på en 7. plads i 2009, hvor kun otte procent af befolkningen peger på det som det vigtigste problem for politikerne at tage hånd om. Få år tidligere syntes 23 procent, at det var det vigtigste. Op er rykket de økonomiske og sociale problemer.

»Det skal ses i lyset af, at det i de seneste år er gået rigtig godt med integrationen,« siger Jørgen Goul Andersen…

Indvandrerdebatten har gennem 00’erne været stærkest i lande som Norge, Østrig, Holland, Danmark og Norditalien, påpeger Jørgen Goul Andersen, og fælles for de områder er, at økonomien har haft det godt.

»Derfor kan jeg være tilbøjelig til at betragte indvandrerdebatten som et overskudsfænomen – et eller andet skal man jo tale om, når der ikke er andet at hidse sig op over.« […]

»Jeg kan godt forstå, hvis Pia Kjærsgaard bliver lidt bekymret over det. Historisk set har det været partierne med yderstandpunkterne, der har kapitaliseret på den her debat, så hvis der ikke er problemer, må man jo opfinde dem selv.«”

Mere.

  • 18/3-10 Information – Lad os tale om noget andet (bl.a. om Goul Andersen).
  • 

    27. maj 2007

    Hvad lærer man egentlig på Journalisthøjskolen?

    Gratisavisernes journalister har dårlige arbejdsbetingelser, men det er nu alligevel utroligt hvad der af og til slipper igennem korrekturen. Her tænker jeg ikke på stavefejl, men mere på de mange halvfærdige notitser siderne fyldes op med.

    Et godt eksempel fra onsdagens 24timer ->

    En socialdemokrat vil anmelde et københavnsk spillested til politiet, fordi et band har spillet der aftenen forinden – hvor forsangeren er kendt for at være “særdeles homofobisk specielt tidligere i sin karriere”.

    Artiklen er et opkog af Gaffas The Rock trues med politianmeldelse, hvor politikeren citeres for at grænsen er nået, når “der opfordres til drab på andre mennesker”. Afslutningsvis slutter artiklen af med følgende oplysning:

    Den kontroversielle Elephant Man nævnte ikke homoseksuelle til koncerten, og dermed blev der ikke overtrådt nogen love om diskrimination.”

    Hvor Gaffa selvfølgelig burde bede politikeren konkretisere politi-anmeldelsen, så er 24timers opkog så upræcis at den stiller flere spørgsmål end svar.

    De mere etablerede aviser kan nu også være med. Information satte igår spot på den organiserede borgerlighed herhjemme, og omtalte i den forbindelse den danske bloggosfære. I en faktaboks listes Charts topliste, med kort betegnelse…

    Borgerlige blogs

    Seks af bloggene på chart.dk’s top 10 over danske blogs er liberalt/borgerlig:

    1. Uriasposten (nationalliberal)

    2. Statsamterne (offentlig)

    3. Snaphanen (dansk-svensk liberal)

    4. Hodjas blog (nationalliberal)

    5. Humanisme (venstreorienteret)

    6. Liberator (ultraliberal)

    7. Dansk Politik (offentlig)

    8. Polemiken (liberal)

    9. Denmarkonline (offentlig)

    10. Jarls blog (ultraliberal)

    Selvom det er rart ikke at blive kaldt ekstremist eller andet nedsættende, så er det ikke særligt præcist at kalde Uriasposten for nationalliberal (ordet liberal – udtalt på engelsk/amerikansk skurrer i mine ører). Journalisten Malin Schmidt kan i det hele taget ikke have brugt lang tid på research. Faktisk vil jeg mene hun rammer helt forkert i 6-8 tilfælde.

    Uriasposten (1) og Hodja (4) er konservative/nationalkonservative – ikke nationalliberale.

    Snaphanen (3) kaldes dansk-svensk liberal, men er i lighed med de to forrige konservativ/nationalkonservativ.

    Polemiken (8) kaldes liberal, men er i lighed med de tre foregående konservativ/nationalkonservativ.

    Liberator (6) og Jarls blog (10) kaldes ultraliberal, hvad burde have været liberal, sålænge deres modpol på venstrefløjen aldrig får samme forstærkende betegnelse.

    Dansk Politik (7) og Denmarkonline (9) er ikke offentlige. Førstnævnte skrives af socialdemokraten David Troels Garby, sidstnævnte af Flemming Leer Jakobsen, medlem af Borgerlisten i Vejle og Vejle mod racisme. Begge er venstreorienterede. Førstnævnte kunne dog rimeligvis betegnes som centrum/venstre.

    Tilbage er blot to hjemmesider. Statsamterne (2) der betegnes som offentlig, og Humanisme (5) der kaldes venstreorienteret. Begge betegnelser er korrekte, omend Statsamterne idag hedder Statsforvaltningerne og Humanisme jo netop markedsfører sig som ikke-socialistisk.

    Så er det her jeg tænker. Hvad lærer man egentlig på Journalisthøjskolen?

    Oploadet Kl. 15:07 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper