29. september 2021

Radio4-panel om Angela Merkels eftermæle: Ikke progressiv nok, “… kunne have gjort så meget mere”

Selvom Alternative für Deutschland (AfD) fik 10,3 procent ved søndagens valg i Tyskland, så hører man intet om det i de danske medier. Den store nyhed er Angela Merkels farvel, og flere medier fokuserer på hendes eftermæle. Jeg kom for skade at høre Genau på Radio4, og her var naturligvis ikke et ord om ‘wir schaffen das’, den uansvarlige masseindvandring under flygtningestormen i 2015.

De tre ‘eksperter’ var sådan set kritiske nok, men problemet med Merkel var ikke de åbne grænser, men for dem vigtigere emner, såsom homoseksuelle ægteskaber. Liberale Lykke Friis var stor fan, men mente Merkel kunne have gjort mere. Informations Mathias Sonne var yderst kritisk, og påpegede at hun slet ikke var ‘progressiv’ nok. Weekendavisens Jesper Vind gav en mere afdæmpet analyse, men var på linje: Hun har ikke gjort nok. Personlig synes jeg, at Angela Merkel har gjort mere end rigeligt. Fra Genau på Radio4.

Lykke Friis, Tænketanken Europa: … hendes stil har været at man skal lytte… hun er den der samler… Det at hun hele tiden har ventet, og samlet folk bag sig, har jo så også medført, at hun har rykket Tyskland, dog ikke så meget som en række mennesker havde ønsket sig. … Det er et Tyskland med færre arbejdsløse, det er et Tyskland der er vokset mere ind i rollen om at tage ansvar, både hvad der sker i Europa, men også på verdensplan. Det er selvfølgelig en proces, når man tænker på Tysklands historie, men der er altså sket noget siden Angela Merkel kom til. Og så er det også et Tyskland, der i min bog er blevet mere moderne. Vi har allerede nævnt ligestilling, man har accepteret vielser af homoseksuelle… man har afskaffet atomkraft. Moderne vil jeg i hvert fald betegne beslutningen om at gør Tyskland klimaneutral, så hun har jo rykket Tyskland. Men igen, nogle vil sige at hun kunne have rykket det væsentligt mere.

Mathias Sonne, Information: … Tyskland er jo moderniseret, er jo kommet ud af den her gamle konservative Bonnerrepublik-stemning, som der var stadigvæk omkring år 2000, altså den konservative politik som CDU tillod at føre med Kohl langt op i 90’erne, den er jo heldigvis død. Så ja, på den måde spænder hun over en tid, hvor Tyskland og Europa har bevæget sig i en positiv retning, men jeg synes jo Lykke Friis er alt for venlig ved Merkel i forhold til hendes politiske eftermæle. … Hvis vi tager et enkelt eksempel som homoægteskaberne, der var Merkel jo direkte imod. Hvis vi tager heldagsskoler og en bedre børnepleje, så er det von der Leyen, der har været progressiv, mens Merkel har stået på bremsen. Hvis vi tager den grønne omstilling, ja, så har hun tidligt fået et ry for at være klimakansler, men hun har fået tæsk selv af den tyske forfatningsdomstol, fordi den klimapolitik hun har ført har været alt for fodslæbende. … Samlet så ser vi en Merkel, der ikke er gået i spidsen, vi ser en Merkel der ikke har været visionær, og i øvrigt ser vi også en Merkel, som ikke heller har defineret et stort europæisk projekt. … Hun har ikke skabt et geopolitisk projekt i Europa… Der har hun ikke været progressiv. Hun kunne have gjort så meget mere end hun har gjort.

Jesper Vind, Weekendavisen: … man vil også kunne sammenligne med 1969 til 1982, det er tretten år, det var der socialdemokraterne regerede med Willy Brandt og Helmuth Schmidt. Der blev Tyskland turbo-moderniseret, universiteterne – alle mulige steder i samfundet fra 1969 til 1982. Du havde et helt andet Tyskland i ’82 end du havde i ’69. ‘Mere demokrati’, sagde Willy Brandt. I den skala, så synes jeg ikke at hun har gjort nok.

(Artikel i BT.Metro, 28. september 2021: ‘Angela Merkel bidt af australsk papegøje’)

‘Hun var måske den perfekte politiker – men vi får aldrig en som hende igen’ (Berlingske, 25. september 2021)

Oploadet Kl. 02:06 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


31. maj 2020

Tyskland: Medier bruger højreradikalisme-etikette politisk, 54-årig demonstrant i koma efter overfald

I seneste udgave af ‘Genau’ på Radio4, var Dagbladet Informations korrespondent Mathias Irminger Sonne igennem for at fortælle om de mange og ofte talstærke demonstrationer under parolen ‘Demonstrationen gegen Corona-Massnahmen’. Han fortalte, at etablerede tyske medier kaldte dem for højreradikale, og sammenlignede dem med Pegida. Det var Sonne imod, og forklaringen er værd at gengive i sin helhed.

Korrespondenten var ikke imod fordi det er mediers opgave at rapportere objektivt, men imod fordi det var en forkert strategi for at holde bevægelsen nede. Han påpegede også, at det i modsætning til Pegida-demo’erne i 2015, ikke var tale om en racistisk anti-islamisk bevægelse, men ‘venstreorienterede, kapitalismekritikere’, helt ‘almindelige bekymrede borgere’. Han havde eksempelvis talt med en Pædagog, som var ‘en ganske fornuftig kvinde’.

Samme opfattelse havde jeg af Pegida i 2015. Det var gennesnitlige tyskere, som tilfældigvis var imod Merkels masseindvandring. De var ikke højreorienterede i nogen meningsfuld forstand. MSM har definitionsmagten, og bruger den til tung holdningsmassage. Mathias Irminger Sonne er tydeligvis en del af problemet, men han skal have tak for ærligheden.

Mathias Irminger Sonne, Information: Nogle steder går der tusinder, visse steder titusinder på gaden, som vi også oplevede det i 2015, altså en borgerbevægelse nedefra, som pludselig er umulig at overse. Men der hører sammenligningerne også nærmest op, hvis du spørger mig, for det her er jo ikke en åbenlys højreorienteret, højreradikal, racistisk bevægelse, som Pegida var det. Som en anti-islamisk bevægelse.

Det er et tværsnit at både – ja, undskyld mig, men deciderede tosser, folk som siger at 5G er skyld i coronavirus, alle mulige konspirationsteorier om hvad Bill Gates har tænkt sig at gøre mod mennneskeheden. Men også venstreorienterede, kapitalismekritikere, almindelige bekymrede borgere, vrede mennesker. Jeg snakkede med en pædagog i sidste uge, som, stod og demonstrerede, som sagde at det var børnemishandling, at vi ikke kunne blive ved, at vi har andre prioriteter – en ganske fornuftig kvinde. Der er en helt anden bredde, som vi oplever vi de her demonstrationer, end der var i Pegida. Og det er så også min indvending imod de tyske medier, at de meget meget hurtigt har trukket det her kort: ‘Se hvem I går på gaden med’. Og det kan man også undre sig over. At de stadig demonstrerer på samme tidspunkter som højreradikale netværk og organisationer, enkeltpersoner, der er Holocaustbenægtere, der også blander sig i de her demonstrationer. Det kan man undre sig over, men derfra til at slutte at det altsammen bare er nogle vrede højreorienterede ‘wutburgere’ som ikke er ude i et legitimt anliggende, det synes jeg er brandfarligt, for så får man lidt samme mekanisme som vi oplevede med Pegida, at de faktisk forstærker sig selv.

(Ældre kvinde demonstrerer imod masseindvandringen, Dresden, 14. januar 2015)

Storm over Europa har historien om 54-årige Andreas Ziegler, der for to uger siden blev slået ned af venstreradikale, da han deltog i en af de omtalte demonstrationer i Stuttgart – Mand i koma efter Antifa-overfald.

“Den 16. maj blev tyskeren Andreas Ziegler overfaldet på vej til en demonstration mod regeringens corona-tiltag i byen Stuttgart. Han kom gående med to kollegaer på vej til demonstrationen, da de stødte ind i en gruppe på omkring 40 maskerede venstreradikale. Gruppen med venstreradikale var på vej væk, da en af dem råbte til de andre, at de skulle komme tilbage for her var ‘to af dem’. Med to af ‘dem’, mente de højst sandsynlig højreorienterede, der skulle deltage i demonstrationen. Demonstrationerne mod corona-tiltagene har tidligere haft deltagere fra både højre- og venstrefløj, så de venstreradikale vidste, at de kunne finde folk fra højrefløjen, som de kunne overfalde.

Den ene af Zieglers kollegaer, Ingo Tuth, råber til Ziegler, at de skal komme væk og begynder at løbe. Han har to venstreradikale efter sig, som sparker ham så han falder og sprøjter peberspray i ansigtet på ham. Da Tuth lå på jorden hørte han et skud. To tilfældigt forbipasserende kvinder råber dog overfaldsmændene an, og hiver ham ind i sikkerhed i deres bil.

Så godt skulle det ikke gå for Andreas Ziegler. Han slap ikke væk, og blev overfaldet af den store gruppe af venstreradikale, der gennempryglede ham. Gruppen løb først væk, da de hørte politisirener. Nu lå Ziegler så på gaden, livløs og alvorligt kvæstet. Den tredje kollega, der havde forsøgt at beskytte Ziegler mod den store overmagt blev også skadet. Han brækkede en finger og sin næse, og fik kvæstet sit ene øje.

Ved gerningsstedet blev der fundet en gaspistol, som forklarer det skud, som Tuth hørte, og et knojern, som de venstreradikale havde tabt i kampens hede. Ziegler belv svært kvæstet i hovedet, og hans tilstand er kritisk. Han ligger i skrivende stund stadigvæk i coma, efter hvad der kun kan karakteriseres som et mordforsøg udført af den yderste venstrefløj.

Der var flere andre demonstrationsdeltagere, der blev overfaldet samme dag af venstreradikale.”

(54-årige Andreas Ziegler, stadig i koma efter antifa-angreb, Stuttgart, 16. maj 2020)



24. februar 2020

Tysklandskorrespondent om ‘de her radikaliserede netværk som gerningsmanden har været en del af’

“Vi bliver nødt til at stoppe med at snakke om enlige ulve, og tossede mænd… terrorisme foregår ikke i et vakuum.”, skrev Christian Mogensen fra Center for Digital Pædagogog (CFDP) på Twitter sidste år, og det er tydeligt, at nu hvor vi taler højreekstremisme og ikke Islam, så er der ingen ‘enlige ulve’ mere. Lidt bizart, når nu islamiske terrorister typisk er en del af et netværk, og højrefløjens terrorister typisk er enlige mænd med psykiske problemer, folk som Anders Breivik og Tobias Rathjen.

Muslimer er kun et lille mindretal i europæiske lande, men alligevel har de indtil for nyligt stået for størstedelen af alle terrorangreb. Et stort mindretal eller lille flertal af europæerne er imod islamiske indvandring, og alligevel er modvolden relativt begrænset. Det er kun få isolerede enlige hvide mænd.

I torsdagens Deadline kunne man høre Dagbladet Informations Tysklandskorrespondent Mathias Irminger Sonne fortælle om Alternative für Deutschland, og ‘de her radikaliserede netværk som gerningsmanden har været en del af’. Ingen har været tilbageholdt af politiet (udover hans rødgrønne far), og i skrivende stund er der absolut intet der indikerer en eller flere medskyldige.

(Collage: Mathias Irminger Sonne, Dagbladet Information ; Se evt.Deadline, 20. februar 2020)

Jyllands-Postens Solveig Gram Jensen forklarerede i lørdagens Deadline, at de etablerede partier går efter AfD, fordi der ikke er ’så mange andre steder man kan pege hen’, da partiet er det eneste indvandringskritiske parti med parlamentarisk succes. ‘Tryk avler modtryk’, som hun præcist formulerede det, hvorefter Dr.Phil. Phillip Ostrowicz forsøgte en blød mellemlanding: At det ikke var ‘mono-kausalt, men at ‘AfD selvfølgelig har dannet grobund for det her’, og lidt senere at partiet ‘animerer’… Vært Ole Nørskov refererede den officielle tyske forklaring, at AfD ‘indirekte er medskyldig’.

DR Nyheder citerer Lars Klingbeil fra SPD, der hævder at AfD, har ‘været med til at ‘bevæbne gerningsmanden” (‘munitioniert haben’, FAZ) – et ræsonnement nært beslægtet med Uffe Gardels ‘åndelige brandstifter’ og Adam Holms ‘de, der støber de åndelige kugler’. Her udover kan nævnes liberale Jacob McHangama, der på Facebook kritiserer ‘Tryk avler modtryk’-forklaringer, som han mener ikke er en forklaring, men en form for forståelse – “… 101 i den Volkische radikaliseringsspiral”. At nævne relationen mellem Merkels masseindvandring og Tobias Rathjen er den sikre vej til borgerkrig og en stærk leder, må man forstå.

Jeg forstår fint hvorfor den yderste venstrefløj vil umuliggøre politisk kritik af den af dem ønskede masseindvandring, men jeg forstår ikke hvorfor moderate såsom Gardel og McHangama går med på den galej. De første indvandringsmodstandere (‘højreorienterede’) der griber til våben, vil være freaks fra overdrevet, men uanset den førte politik vil vi se mere i samme stil i årene der kommer. Isolerer man indvandringskritikken politisk, så hælder man benzin på bålet.

Med andre ord. Frygt ikke dem der stemmer på et stop for indvandringen. Frygt dem, der har opgivet parlamentarismen, og bliver hjemme på valgdagen. De findes hovedsageligt i revolutionære nationalsocialistiske kredse, eller blandt højreekstremister, men naturligt nok også blandt nationale konservative, der i stigende grad erklærer sig utilfredse med blot at bevare systemet der har faciliteret masseindvandringen.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper