3. december 2006

Ditlev Tamm giver et eksempel på en manipuleret konklusion

Fra dagens Berlingske Tidende. Ditlev Tamm giver et eksempel på en manipuleret konklusion.

Venstre – højre
Vi bliver rødere og rødere. Selv Deres Groft sagt er nu rød ifølge de undersøgelser, der foretages, og Politiken kan nu igen bidrage til festen. Man er for eksempel ventreorientereret, hvis man svarer nej på spørgsmålet, om man mener, at det offentlige bruger for mange penge på ulandsbistand. Det samme gælder, hvis man ikke mener, at indvandring lige nu udgør en alvorlig trussel mod vor nationale egenart, at der skal tages hensyn til miljøet, eller at der ikke er behov for yderligere strafskærpelse for voldsforbrydelser. Udgangspunktet for besvarelsen i dag af disse spørgsmål er et helt andet end i 2001, og svarene kan derfor efter enhver hæderlig vurdering ikke bruges til at vise noget som helst andet, end at en større del af befolkningen er tilfreds med den politik, der føres. At tale om forskubbelser i højre- eller venstreretning er ren manipulation. Deres Groft sagt, som ligger helt på linje med flertallet, er ikke et klap mere venstreorienteret end tidligere, men hele grundlaget for de stillede spørgsmål har ændret sig. Selvfølgelig kan Politiken finde en forsker ved universitetet, der kan bekræfte venstredrejningen. I dette tilfælde er det Rune Stubkjær, der er ph.d. »ved Aarhus Universitet«, der kan bekræfte, at »rykket er markant«. Han kan også fortælle, at »befolkningen har registreret de ændringer, som regeringen har lavet, og nu er det nok«, og herved kan vi altså konstatere, at der er ganske god overensstemmelse mellem regeringens politik, som ikke går ud på yderligere stramninger, og befolkningens ønsker, men det var måske ikke det, undersøgelsen skulle vise?

Oploadet Kl. 13:07 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer


7. september 2006

Ditlev Tamm: De vestlige demokratier har en række systemfejl der gør islamister utilfredse

Fra dagens Berlingske Tidende. En tankevækkende klumme af Ditlev Tamm.

Systemfejl

Der er mange ulemper knyttet til det vestlige demokrati, og en af dem er, at det hverken er muligt centralt at styre pressen eller at forhindre folk i at sige deres mening. Det er også svært at sætte grænser for nogle menneskers sympati for USA, England og Israel eller andet, som nu kan genere dem, som mener noget andet. I dagbladet Information har en norsk terrorekspert peget på en række gode grunde til, at Danmark har kvalificeret sig som terrormål, og ulykkeligvis har de fleste af dem noget at gøre med, at vi nu en gang er et vestligt demokrati med de fordele og ulemper, det har, og blandt ulemperne altså dette at man ikke bare kan give befolkningen mundkurv på eller sætte redaktører eller andre, som er for frække, i fængsel eller dekretere, at de skal droppe Israel. Det kan man i en række arabiske lande, der ikke har demokrati og heller ikke bryder sig om det, lige som de regerendes omsorg for befolkningens ve og vel eller oplysning i disse lande efter vores standard lader noget tilbage at ønske. Den norske terroreksperts »opskrift« på at bekæmpe terror indeholder ikke noget om mulige reformer i den arabiske verden eller en ændret holdning til Vesten, men derimod en anbefaling om, at »de europæiske regeringer må også sørge for at mindske utilfredsheden i de muslimske miljøer i Europa, så det bliver vanskeligere at overbevise de unge indvandrere om, at islam er under angreb«. Det sidste lyder jo indlysende rigtigt, men er nok alligevel kompliceret, for islam er jo ikke under angreb, og modstanderen er derfor religiøse fanatikere, der bygger deres egen position op på at modarbejde integration, skabe modsætninger mellem islam og Vesten, og som heller ikke bryder sig om demokrati, ligestilling mellem kvinder og mænd eller andre værdier, som hyldes i den vestlige verden. Det kunne være spændende at høre terrorforskerens mere detaljerede bud på, hvordan utilfredsheden kan mindskes, for tilsyneladende er der jo grundlæggende tale om den uheldige vestlige systemfejl, at det er tilladt modstandere at komme til orde.



11. januar 2006

Ditlev Tamm om Lykketofts appeasement i forhold til totalitære stater

Ditlev Tamm om Mogens Lykketofts absurde kritik af Fogh i dagens Berlingske Tidende.

Dumstædig
Statsminister Anders Fogh Rasmussen er »dumstædig«, siger Mogens Lykketoft til Berlingske Tidende, og det lyder jo ikke så godt. Det er nemlig hans skyld, at »mange mennesker i Mellemøsten har troet, at Danmarks statsminister var enig med Jyllands-Postens barnagtigheder«.

I samme avis kan man ganske vist læse, hvorledes en gruppe danske muslimer, der kalder sig Islamisk Trossamfund, systematisk har misinformeret egyptiske myndigheder om danske forhold og herunder forholdet mellem regeringen og Jyllands-Posten, og det sætter måske for andre end Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører spørgsmålet om, hvad der egentlig er årsag og virkning denne sag, i et andet lys.

For selvfølgelig er det dumstædigt af statsministeren at stå fast på, hvad der er hans rolle og på danske frihedsrettigheder, når man så let som ingenting kunne stille op til kritik fra 11 ambassadører fra totalitære lande, der ikke bryder sig om den danske måde at indrette samfundet på, foragter pressefrihed, og som ikke kunne drømme om at orientere deres hjemlande korrekt om, hvordan systemet er her.

Statsministeren skulle selvfølgelig have taget afstand fra Jyllands-Posten og dermed demonstreret, at i Danmark kan man få en statsminister til hvad som helst.

Statsministeren har i stedet valgt at stå fast på danske frihedstraditioner over for et i virkeligheden krænkende eller måske netop »barnagtigt« forsøg på at blande sig i danske forhold.

Nu ved vi, at Lykketoft som statsminister ville have håndteret sagen helt anderledes. Han ville have taget afstand fra Jyllands-Posten og formentlig også undskyldt over for ambassadørerne, at vi i Danmark tillader den slags. Værdighed eller respekt for egne principper har vi nemlig ikke noget af. Så kan man jo få problemer med andre, som ikke deler dem, og risikere, at nogen i Mellemøsten tror et eller andet. Det er mærkeligt, hvordan et ord som »dumstædig«, der egentlig har en negativ klang, pludselig kan gå hen og blive et plusord for dem, der tror på, at politik ikke bare handler om at give efter.

Oploadet Kl. 20:29 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer


20. oktober 2005

Fra historieløse Sverige – 23 årig blondine fra Ung vänster om kommunisternes stolte historie

I et land hvor nazismen er alt til højre for socialdemokratierne, er der intet problematisk ved kommunismen. Fra det historieløse overdrev, en 23 årig yndig blondine ved navn Ida Gabrielsson fra Ung vänster. Et citat fra Aftonbladet [via En dansker i Sverige] – ”Jag är kommunist för jag tycker att vi har en stolt historia”:

“Du har beskrivit Ung vänsters senaste år som katastrofala?
– Ja, det har varit en nedgång. Men nu ska vi slå tillbaka.

Kallar du dig kommunist som Lars Ohly?
-Vanligtvis brukar jag kalla mig Ida. Men om du vill skriva att jag kallar mig kommunist så får du göra det. Jag bryr mig inte.

Men om du får frågan om du är vänsterpartist eller kommunist?
-Om jag är kommunist…ja, då skulle jag svara ja. Jag är kommunist för jag tycker att vi har en stolt historia.

Oploadet Kl. 18:31 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer


19. september 2005

Ditlev Tamm om Svend Auken – Kasper Støvring om venstrefløjen

Fra lørdagens Berlingske Tidende. Ditlev Tamm om altmuligeksperten-Svend Auken

Norske tilstande
Det er gået de norske socialdemokrater godt ved valget i Norge, og det glæder naturligvis gamle socialdemokratiske hjerter som vores Svend Aukens, der i dagens anledning taler om, at man nu igen kan bruge ord som »solidaritet« og »retfærdighed«, hvilket åbenbart, uden at vi andre har opdaget det, hidtil har været et problem i Norge. Set fra dansk side har det til gengæld været et problem, at det rige Norge ikke har investeret så meget i de rigtig dyre uddannelser som lægestudiet, og at danskerne derfor er med til at betale for, at norske studenter, der burde læse i Norge, tager pladser op her, fordi der ikke er studiepladser nok i Norge. Til gengæld er der så ikke pladser nok til danske studerende. Nu skal det blive interessant at se, om Svend Aukens partifæller fortæller den kommende nye norske regering, at når man nu går i gang med offentlige udgifter i større stil, så har vi her fra Danmark en forventning om solidaritet og retfærdighed, hvilket på uddannelsesområdet altså vil sige, at et tilsvarende antal studiepladser i Norge på medicin og andre af nordmænd her søgte uddannelser stilles til disposition for danske studerende i mindst forholdet én til én.

Svend Auken var hidkaldt som ekspert på TVavisen her til morgen, denne gang om det tyske valg. Angela Merkel, valgets vinder, var “meget konservativ”

Kasper Støvring har en god analyse af venstrefløjen i seneste Weekendavisen. Her et bid fra Fra politik til moral hvor han hudfletter den moralske stigmatiseren.

“Denne dæmonisering begynder i det små. Først stempler man sine højreorienterede modstandere med præfikser som »ultra-«liberalister eller »ærke-«konservative. Man gør dem altså til suspekte ekstremister.

Siden anholder man grundløst deres antidemokratiske tendenser. Det skete, da Henrik Gade Jensen blev anklaget for fascistiske sympatier, da Søren Krarup blev beskyldt for antisemitisme, da Dansk Folkeparti på De Radikales landsmøde sidste år blev associeret med nazisme og senest, da Christopher Arzrounis ansættelse som spindoktor blev problematiseret, fordi han er libertarianer. Det vil sige »ultra«-liberalist.

Præcise betegnelser for historiske forbrydelser bliver hyppigt anvendt i flæng og tømmes efterhånden for indhold. Prædikaterne politiseres og reduceres til blotte skældsord. Derfor har vi svært ved at identificere demokratifjendtlige kræfter, når vi virkelig møder dem, både til højre – og til venstre.



16. september 2005

Ditlev Tamm om det cubanske diktatur – prostitution, kriminalitet og fattigdom

Fra dagens Berlingske Tidende. Ditlev Tamm om:

Cuba libre

Berlingske Tidendes spalter har i den sidste tid måttet lægge plads til en del snak om Cuba og de formentlige velsignelser eller ulykker, der fulgte af Fidel Castros og Che Guevaras revolution. Revolutionsromantikere og realister har hver deres opfattelse, og nu har også en læserbrevsskribent, Ole Lauritzen fra Hellerup, tirsdag givet sit besyv med. Der er meget bedre på Cuba end i andre sydamerikanske lande, skriver han. Dér må folk leve af prostitution og kriminalitet, mens Cuba ikke blot har investeret i uddannelse, men også har et socialt sikkerhedsnet. Og så kan man endda gå rundt i sikkerhed, hævder han.

Ak ja, Deres Groft sagt besøgte Cuba for et par år siden, så masser af prostitution, en befolkning, der lever på et eksistensminimum og er afhængig af almisser fra turister for at købe elementære forbrugsgoder, og overalt mødte man unge uden sikkerhedsnet eller mulighed for arbejde, som måtte leve af tilfældige tjenesteydelser over for turister. Som kulmination udsattes familien endda for røveri på åben gade. Vi kan kun tilslutte os, hvad læserbrevsskribenten klogt skriver om USA, at man også bør se på landets mindre heldige sider, men det ville unægtelig gavne debatten, hvis det samme synspunkt gjorde sig gældende med hensyn til Cuba. Vi kunne jo begynde med styreformen. Hvem går ind for diktatur?

Oploadet Kl. 07:22 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!


12. august 2005

Ditlev Tamm om Ålborg-borgmesterens Bush-Che-association

Ditlev Tamm i dagens Berlingske Tidende.

Kunst
“Kunstneren Marco Evaristti arrangerer i Aalborg – med offentlig støtte – en udstilling om Che Guevara, og skal man tro forhåndsomtalen her i bladet, så har han valgt at koncentrere sig om de lyse sider af revolutionsheltens liv. Det har Berlingske Tidendes leder lidt ondt af og mener tilsyneladende, at også Che Guevaras rolle i opbygningen af diktaturet på Cuba eller deltagelse i skueprocesser mod det nye styres modstandere bør omtales. Udstillingen har fået 300.000 kr. i støtte fra Aalborg Kommune, og den socialdemokratiske borgmester Henning G. Jensen støtter udstillingens koncept bl.a. med den skarpe pointe, at en udstilling om George Bush heller ikke ville oplyse om, »hvor mange uskyldige han har slået ihjel«. Det har han selvfølgelig ikke ret i, for næppe nogen kunne forestille sig en udstilling om Bush, der ikke omtalte Irak-krigen og dens ofre. Der er nemlig ingen romantik på den fløj. Det interessante er, at socialismen og dens konsekvenser derimod er blevet til ren romantik for Aalborgs socialdemokrater. Så Berlingskes leder har i virkeligheden fejl adresse. Det er ikke en oplysende udstilling, der er tale om, men en kunstudstilling. Og det skulle borgmesteren jo bare have sagt. At det er kunst. I stedet for at tale om Bush skulle han have talt om den kunstneriske frihed til at skabe sin egen virkelighed. Men pointen er jo nok den, at borgmesteren selv tror på, hvad han siger, og det har ikke meget med kunst at gøre. Det skulle da lige være den politiske kunst ikke at se kendsgerningerne i øjnene.

Oploadet Kl. 18:49 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper