29. maj 2022

“Journalisten er ved en fejl kommet til at overtage kilden i artiklens ordvalg”, skrev en DR-redaktør…

‘Journalisten er ved en fejl kommet til at overtage kilden i artiklens ordvalg’, forklarer DR Nyheder-redaktionschef Anders Emil Møller, men når journalisten bruger ordet ‘livmoderbærer’ er det naturligvis et bevidst valg. Journalist Ida Trøiborg Laursen er skolet på RUC, og skrev så sent som sidste år speciale om mediernes problematisk-kritiske tilgang til den venstreradikale Black Lives Matter-bevægelse. Hun blev efterfølgende citeret i Politiken og Journalisten.dk: “Vi skal som journalister begynde at insistere på at finde og bruge minoritets- og bipoc-kilder…”

Man kan ikke bedrive borgerlig journalistik med venstreorienterede journalister (sic), skrev Liberal Alliances Ole Birk Olesen, før han gik ind i politik. Eviggyldige ord. Fra Kristeligt Dagblad – Når DR bruger ordet ‘livmoder-bærere’, går de på kompromis med både sprog og virkelighed.

“Flere hundrede mennesker var søndag samlet foran den amerikanske ambassade i København for at støtte op om retten til fri abort i USA. Det er ifølge DR imidlertid ikke kun amerikanske kvinders ret til abort, som er på spil. I en artikel på dr.dk kan man læse, at retten både er truet for kvinder og ‘livmoder-bærere’.

Det ordvalg er så kritisabelt, at Nikolaj Bøgh, der er rådmand på Frederiksberg for Det Konservative Folkeparti, har sendt en klage til DR. Han ser det som udtryk for, at DR ukritisk blåstempler, at kønnet er valgfrit.

‘Det er en biologisk kendsgerning, at det er kvinder, der har livmodere og kan føde børn. Der må være en grænse for, hvad man kan opstille som en form for frit valg. Det er en illusion, at mænd skulle have livmodere, og selvom man identificerer sig selv som en mand, er man altså stadig biologisk set en kvinde. ‘Livmoder-bærer’ er et ord, som er opfundet med et ganske bestemt politisk, aktivistisk formål,’ siger Nikolaj Bøgh.”

(Ida Trøjborgs RUC-speciale, bl.a. omhandlede brug af ‘Bipoc-kilder’, 2021)

De moderne nyhedsmedier besidder en enorm magt, når det kommer til at bestemme, hvilke protestgrupper og bevægelser der får succes og får deres budskab igennem. Når mainstream medier dækker en protestbevægelse, vidner litteraturen om, at de som udgangspunkt følger det såkaldte protestparadigme, hvor rationalet er, at jo mere en protestgruppe truer magtens status quo, jo mere kritisk dækkes den. Det betyder, at medierne benytter sig af nyhedsframes, der delegitimerer og marginaliserer bevægelsen… Det betyder også, at de i overvejende grad benytter sig af kilder fra myndighederne og udenforstående tilskuere fra civilbefolkningen.

De danske mediers dækning af BLM lagde sig på mange måder tæt op ad protestparadigmet. De undersøgte nyhedsmedier gav i meget ringe grad ordet til repræsentanter fra BLM men benyttede i stedet for primært kilder fra myndighederne og fra civilbefolkningen. Det har den effekt, at de officielle kilder, der repræsenterer statens og elitens magtapparat, får lov at definere de sociale problemer, og hvordan de udlægges for befolkningen. … BLM blev i overvejende grad framet kritisk, og den opstillede optøjer-frame blev identificeret i den største andel af de undersøgte artikler.

Afslutningsvis kan det, hvis man inddrager teorien, konkluderes, at mediernes dækning af BLM med stor sandsynlighed har påvirket den danske befolknings syn på bevægelsen. Det betyder, at den overvejende kritiske dækning og beskrivelserne af BLM som en uroskabende bevægelse, der udøver hærværk og udgør en potentiel trussel for samfundet, sandsynligvis har stadfæstet sig hos en del af befolkningen og formet deres opfattelse af BLM.” (Ida Trøiborg, Den sort/hvide dækning – En kvantitativ indholdsanalyse af den danske mediedækning af Black Lives Matter, RUC, 2021)



5. august 2021

Kronik om BLM-dækning udstiller problemet med aktivistisk journalistik, midlet til venstrefløjens mål…

Journalist Ida Trøiborg (Laursen) er freelancer, men har i to omgange været tilknyttet Jyllands-Posten. Hun har en kandidatgrad i journalistik og internationale udviklingsstudier fra RUC, og således godt skolet i aktivistisk journalistik. Hun mener de danske medier var for hårde ved Bwalyas ‘Black Lives Matter’ i 2019, da det kan svække kampen mod racisme. God kommentar af journalist Morten Okkels på Kontrast.dk – Sludder og vrøvl om Black Lives Matter og journalistik.

“‘Medierne fejlede, da Black Lives Matter kom til Danmark,’ skriver den nyuddannede journalist Ida Trøiborg i sin kronik i Politiken, og det er faktisk interessant. Ikke fordi hun har ret, men fordi hun med sin kronik udstiller andre faglige problemer, end hun forestiller sig, og som er et problem for standen langt ud over en enkelt skribent.

Ifølge Trøiborg er denne negative dækning meget problematisk for os som mediefolk, fordi ‘det kan være med til at sætte en kæp i hjulet på kampen mod racisme’. I den forbindelse er det ‘mediernes ansvar at hæve sig over det kaos’. Og her er vi på sporet af den dybere misforståelse bag Trøiborgs holdninger, som desværre rækker langt ind i fagets rækker.

Problemet kommer fra den indstilling, at journalistik grundlæggende skal være midlet til det mål, der hedder et bedre samfund, og at dette i de fleste journalisters opfattelse er et mere venstreorienteret, progressivt samfund.

… De vil have en objektiv fremstilling af BLM’s budskaber, men beklager sig over en objektiv fremstilling af problemerne. De vil have, at medierne afdækker, hvad det hele egentlig handler om, hvilket lyder harmløst og rigtigt, indtil man begriber, at de selv vil definere, hvad det egentlig handler om. Hvor magten virkelig findes.

… I stedet fik vi så et indlæg til støtte for kritisk ensretning under dække af at være imod kritisk ensretning. Det er vel en retorisk bedrift, men rigtigt er det ikke.”

(Race-aktivisten Bwalya Juliet Sørensen, forkvinde for ‘Black Lives Matter’; Foto: UP)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper