31. marts 2021

Michel Foucault købte sex med drenge, da han I 1969 boede i Tunesien: “… eight, nine, ten years old”

Jeg har tidligere bragt kritiske artikler om Michel Foucault, men i forhold til filosoffens pædofili-forsvar henviser jeg til Søren K. Villemoes’ gode artikel i Weekendavisen (2018). En tidligere bekendt af Foucault har talt med The Times, her citeret fra Mick Hartley.

“The philosopher Michel Foucault, a beacon of today’s ‘woke’ ideology, has become the latest prominent French figure to face a retrospective reckoning for sexually abusing children.

A fellow intellectual, Guy Sorman, has unleashed a storm among Parisian ‘intellos’ with his claim that Foucault, who died in 1984 aged 57, was a paedophile rapist who had sex with Arab children while living in Tunisia in the late 1960s.

Sorman, 77, said he had visited Foucault with a group of friends on an Easter holiday trip to the village of Sidi Bou Said, near Tunis, where the philosopher was living in 1969. ‘Young children were running after Foucault saying ‘what about me? take me, take me’,’ he recalled last week in an interview with The Sunday Times.

‘They were eight, nine, ten years old, he was throwing money at them and would say ‘let’s meet at 10pm at the usual place’.’ This, it turned out, was the local cemetery: ‘He would make love there on the gravestones with young boys. The question of consent wasn’t even raised.’ …

Sorman claimed that ‘Foucault would not have dared to do it in France’, comparing him to Paul Gauguin, the impressionist said to have had sex with young girls he painted in Tahiti, and Andre Gide, the novelist who preyed on boys in Africa. ‘There is a colonial dimension to this. A white imperialism.’

Sorman says he regrets not having reported Foucault to police at the time or denounced him in the press, calling his behaviour ‘ignoble’ and ‘extremely morally ugly’.

But, he added, the French media already knew about Foucault’s behaviour. ‘There were journalists present on that trip, there were many witnesses, but nobody did stories like that in those days. Foucault was the philosopher king. He’s like our god in France.'”

(Michel Foucault, medlem af Parti communiste français 1950-1953)

Apropos

“I Villemoes’ kommentar kobles seksuel frigørelse med Foucaults magtkritiske tænkning i en uhellig alliance, der får det til at fremstå, som om Foucault blindt forsvarede pædofili. Det er et karakterattentat i anden potens. Villemoes går ikke blot efter manden, men også efter hans (og hans samtids) tænkning.” (Michael Kjær, Dagbladet Information, 7. maj 2018)

Oploadet Kl. 03:18 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


13. marts 2021

Heine Andersen, dokumenterede venstre-bias, forsvarer forskningsfrihed: ‘Transnational relokation’

I onsdagens Deadline kritiserede professor emeritus Heine Andersen Weekendavisens Søren K. Villemose, for at have fejloversat (læs: opstrammet) sin omtale af et norsk forskningsprojekt i en større artikel om venstre-aktivistisk migrationsforskning. Her skrev Villemoes blandt andet om ph.d.-studerende Rahma V. Søvik, der havde et noget alternativt syn på genopdragelsesrejser.

“Der er dog ingen workshops, der handler om social kontrol. Kun et enkelt paper omtaler begrebet. Det er et ph. d.-projekt under udarbejdelse af en nordmand ved navn Rahma Vetlesdatter Søvik med arbejdstitlen: ‘Når de ser dig som en trussel mod dit eget barn’. I projektet foreslår Søvik et andet syn på genopdragelsesrejser, der ‘potentielt kan åbne op for et eventyr, en følelse af sikkerhed og lighed samt nye muligheder for både børn og forældre’.” (Søren K. Villemoes, Weekendavisen, 19. februar 2021)

Heine Andersens kritik.

“Der tales om genopdragelsesrejser… Der viser det ved en nærmere granskning af kilde, at så må det bero på en oversættelsesfejl, for der står faktisk ikke noget om genopdragelsesrejser i det citat som journalisten fra Weekendavisen bygger på, og som så går videre i Kristeligt Dagblad, og som så ministeren forholder sig til, og som så kommer op her igen. Før man begynder på det her, så skulle man være mere kildekritisk, og lave lidt mere faktatjek…” (Heine Andersen, Deadline, DR2. 10. marts 2021)

(Collage: Professor emer. Heine Andersen, dokumenterer politisk tendens, kæmper for forskningsfrihed)

Efterfølgende frikendte han migrationsforskningen for politisering. Professor emeritus Heine Andersen er kendt som ekspert i forskningsfrihed, men tilbage i 1998 skrev han faktisk en banebrydende artikel om de politiske holdninger blandt danske samfundsforskere. En undersøgelse der havde til formål at granske ‘forholdet mellem videnskab, ideologi, politik og moral’, det man kunne kalde for politisering.

Heri påpegede han eksempelvis, at det rationalistiske udgangspunkt var “… trængt i defensiven fra flere sider, både af fallibilistiske, relativistiske, konstruktivistiske og af postmodernistiske positioner og strømninger, herunder dem som Gross og Levitt giver etiketten ‘det akademiske venstre'”. Han konkluderede slutteligt, at der var ‘ret tydelige sammenhænge’ mellem faglighed og politiske holdninger. Blot tre procent af sociologerne stemte på VK-alternativet ved folketingsvalget i 1994, og markante tendenser sås indenfor beslægtede fagområder.

DR2: Heine Andersen, der er en række eksempler på titler og andet inden for forskning, når vi taler om kønsidentitet og migrationsforskning, som i hvert fald har fået nogle til at rejse børsterne, og tænke – hvad er det egentligt, der foregår. Hvor også nogle af forskernes syntes at være aktivistiske ved siden af. Er der noget problem i at man som forsker, også er aktivistisk sådan rent politisk ved siden af?

Heine Andersen: Jeg vil gerne lige knytte en… (afbrydes)

Niels Krause-Kjær, DR2: – Nej, du skal svare på det jeg spørger om.

Heine Andersen: Okay. Altså, nu vil jeg ikke sig, at jeg forstår ikke helt hvor det der udtryk ‘aktivistisk’, stammer fra, om det er noget de selv bruger, eller hvem der har fundet på det. Derudover vil jeg jo sige, at hvis man kigger rundt omkring på tendenser i de senere år, så kan man sige, at forskningen jo hele tiden bliver opfordret til at engagere sig i samfundsspørgsmål. Og på mange måder er det jo sat direkte i system…

Niels Krause-Kjær: … nej, Heine Andersen, nu skal du svare på hvad jeg spørger om. Bundlinjen her til sidst. Mener du overhovedet, at der er et problem med indenfor det her område, når vi taler om forskning der bliver politiseret i urimelig grad.

Heine Andersen: Jeg mener, der foreligger ikke noget der tyder på, at der er et problem.

(Konvertitten Rahma Vetlesdatter Søvik, som studerende på Tromsø Universitet, 2013; Foto: NRK)

Ph.d.-studerende Rahma Vetlesdatter Søvik er ikke en mand, men en kvinde der siden hun konverterede til Islam har gjort det som Koran-aktivist. I rapporten omtaler hun genopdragelsesrejser som ‘transnational relokation’, hvad isoleret set understreger Villemoes’ pointe. Heine Andersen er sikkert bekymret for hendes forskningsfrihed.

“Jeg tilbød iøvrigt den pågældende professor at sende ham alle abstracts fra konferencen samt transskriptioner af taler, da han for nogle dage siden påstod, at min artikel var tendentiøs. Men han var ikke interesseret i at undersøge, om hans anklage holdt vand. … Abstracten bruger eufemismen ‘transnational relokation’. Samme abstract henviser dog til en rapport om norske børn fra religiøse hjem, der er i udlandet mod deres vilje. Det er det, man normalt omtaler som ‘genopdragelsesrejser’.” (Søren K. Villemoes, Facebook, 11. marts 2021)



20. februar 2021

Migrationsforskere, 2021: “… hvordan man kan udøve antiracistiske strategier i uddannelsessystemet”

Tilbage i 2019 udstillede Søren K. Villemoes islamforskningens kulturrelativister i Weekendavisen, og nu har han overværet endnu en konference, denne gang organiseret af Nordic Migration Research. De danske medlemmer er Mikkel Rytter og Anika Liversage, og vi er således langt fra den sunde fornuft i et akademisk vacuum, hvor arrangerede ægteskaber blot er udtryk for at ‘mennesker er forskellige på samme måde’. Søren K. Villemoes refererer og kommenterer i Weekendavisen – Hvidensproduktion.

“… Årets tema er ‘Koloniale/raciale historier, nationale narrativer og transnational migration’. … ‘De nationale narrativer har indtil videre enten udelukket, bagatelliseret eller hvidvasket de nordiske landes medskyld og aktive deltagelse i det koloniale projekt samt i de raciale hierarkier, som vores samfund er bygget på,’ fortæller professor Keskinen, inden konferencens første key note speaker præsenteres. Det er den svenske professor Anders Neergaard fra Linköping Universitet.

Hans forelæsning, der skal kickstarte konferencen, bærer titlen ‘At udforske det svenske raciale regime: Teoretiske udfordringer og dilemmaer’. Den svenske lektor forklarer, at hans teoretiske udgangspunkt er strukturel racisme, hvor man ser racismen som indlejret i selve samfundsstrukturen. Han er dog også gennem sin baggrund i marxistisk og feministisk teori inspireret af et intersektionelt perspektiv og fremhæver forskeren Kimberlé Crenshaw, der er krediteret som ophavskvinden til intersektionel feminisme.

… Måske kan professor Neergaard give os et svar på, hvad der gik galt i den forbindelse? Neergaard fortsætter: ‘Vi ser det i tidens mobilisering af feministiske ideer fra nationalistiske partier og neoliberale regeringer i deres krig mod det, de opfatter som islams patriarkat i særdeleshed, og mod migranter fra det globale syd generelt. Nyere diskurser om multikulturalisme, migranter og integration, særligt i muslimers tilfælde, er præget af krav om, at de skal indoptage vestlig kultur og værdier. Her er kønslighed en essentiel del. …

Anders Neergaard forklarer efterfølgende, at den svenske regerings krav til indvandrere om, at de skal lære svensk for at få offentlig understøttelse, er en form for femonationalisme, da det blandt andet sigter mod at hjælpe indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet, hvor de kan forsørge sig selv. Dette er ifølge Neergaard forfejlet, da indvandrerkvinder ifølge ham faktisk var dem, der banede vejen for de svenske kvinders indtræden på arbejdsmarkedet.

… Efter foredraget er det tid til workshops, hvor forskere fremlægger papers og giver hinanden feedback. Der er 54 forskellige workshops ved denne konference, så der er rigeligt at vælge mellem. … Der er dog ingen workshops, der handler om social kontrol. Kun et enkelt paper omtaler begrebet. Det er et ph. d.-projekt under udarbejdelse af en nordmand ved navn Rahma Vetlesdatter Søvik med arbejdstitlen: ‘Når de ser dig som en trussel mod dit eget barn’. I projektet foreslår Søvik et andet syn på genopdragelsesrejser, der ‘potentielt kan åbne op for et eventyr, en følelse af sikkerhed og lighed samt nye muligheder for både børn og forældre’. Det lyder interessant, men Weekendavisen vælger at deltage i workshoppen med flest danske forskere. Den bærer titlen ‘Statslig uddannelse. Mellem racialisering og mulighederne for antiracistisk strategi’. Her skal vi blive klogere på, hvordan man kan udøve antiracistiske strategier i uddannelsessystemet i et samfund præget af en tiltagende ‘moralsk panik over migranters integration’, der finder sted under ‘populismens og det radikale højres stigning’.

Eftermiddagen går med at problematisere begreber som ‘tredjegenerationsindvandrer’ og ‘tosproget’. Det første begreb er udviklet af det yderste højre, forklarer ph. d.-studerende Steffen Bering Kristensen, men siden er ordet blevet mainstream. … Asta Smedegaard Nielsen fra Aalborg Universitet anvender noget, hun kalder ‘queer-fænomenologi’ til at forklare, hvordan begrebet ‘tosproget’ indgår i en mediediskurs, der underbygger samfundets ‘racialiserede struktur’. Ordet ‘tosproget’ er med til at opretholde en ‘dansk hvidhed’ og er i virkeligheden en stedfortræder for ‘race’, forklarer hun.

… Det store tilløbsstykke onsdag er dog konferencens sidste key note speaker, professor Eduardo Bonilla-Silva fra Duke University. … Bonilla-Silva forklarer, at vi alle er meddelagtige i systemisk racisme, da racismen er indlejret i samfundets hvide grundstruktur ligesom kapitalismen. For at bekæmpe denne situation er det nødvendigt at indsamle data om de specifikke praksisser, der underbygger ens lands raciale orden. Han understreger, at det er vigtigt at studere hvide nationalister, men at de ikke er ene om at skabe den raciale orden, vi lever i. Det er nødvendigt at organisere sig i sociale bevægelser som eksempelvis Black Lives Matter, forklarer han i en slide og afslutter med en opfordring til sine forskerkolleger: ‘At ændre verden er politik, ikke blot information. Uddannelse er godt, men det er til for at producere kollektiv handlen og ændre systemer.’

(Colonial/Racial histories, National narratives and transnational narratives…, Helsinki, 2021)



15. august 2020

Incestoffer: Min mor ville bryde ‘borgerskabets jernkæder’, frisætte ’seksuelle restriktioner og tabuer’

Der er mange gode skribenter i Danmark, men de fleste løber i samme retning mod Cavling. Søren K. Villemoes er en behagelig undtagelse, og skulle jeg abonnere på en trykt avis, ville det nok blive Weekendavisen. Lektor Jon Sigurd Wegeners historie om moderens venstre-ideologiske overgreb kom frem i en DR-dokumentar, og historien er udenfor kategori. Værre end det jeg gravede frem om venstreloonien Carsten Halvorsen tilbage i 2013, efter længere tids modsatrettede beskyldninger.

At dømme efter Vibeke Wegeners Facebook-væg, så tilhører hun stadig den yderste venstrefløj. Hun har lagt billeder op fra diverse arrangementer hun har deltaget i, herunder ‘Antifascistisk 1. maj’ hvor hun har foreviget et kæmpe AFA-banner. “Jeg stemmer på Enhedslisten”, står der med store typer på det profilbillede hun lagde op i forbindelse med sidste års folketingsvalg.

Lang gennemgang af Jon Sigurd Wegeners historie i Weekendavisen – Misbrug: En anden tid (kræver login).

“Forsvar for pædofili fulgte i kølvandet på 1968 i det meste af Vesten. Den seksuelle revolutions avantgarde ønskede at gøre op med samfundets seksuelle restriktioner og tabuer, herunder incest, blodskam og det i deres øjne falske skel mellem barn og voksen. Borgerskabets jernkæder skulle brydes og seksualiteten sættes fri – al seksualitet. …

Jon Sigurd Wegener er en af dem. … Som barn blev han seksuelt misbrugt af sin mor, en ‘frisindet’ 1970er-feminist, der læste på Københavns Universitet og var aktiv på den yderste venstrefløj.

‘Da jeg var fire-fem år gammel, onanerede min mor mig, mens min far så på. Jeg blev også tvunget til at se mine forældre have sex. Og min mor insisterede på at kigge mig i øjnene, mens hun gav min far et blowjob,’ fortæller han til Weekendavisen. …

‘Min far var naturvidenskabsmand, biokemiker, så hans miljø var ikke præget af den slags diskussioner, men det var min mors. Hun fik mange af tankerne fra et kursus på universitetet om den borgerlige familie og seksualitet. … Min mor tog mig med til sin elsker. Det gjorde min far også. De har haft en idé om, at det var et gode i sig selv at være så åben om sin seksualitet som overhovedet muligt, så vulgær som muligt. …

Som hun skriver i en mail fra 2015 (slå-og stavefejl er rettet): ‘At Jon kan huske, jeg onanerede ham som barn, er rigtigt nok. Det skete én gang, da han var 4-5 år og gik i børnehave. Baggrunden var, at Annemette Hoppe på Institut for Nordisk Filologi underviste i emnet: den borgerlige familie, seksualitet og kærlighed. I den forbindelse læste vi om sex historisk set.

… Moren citerer herefter en længere passage om masturbation af drengebørn ved det franske hof i 1600-tallet og blandt skriftløse stammefolk. Det er taget fra Jos van Ussels Seksualrestriktionens historie fra 1968, der udkom på dansk i 1978 på forlaget Medusa. Jos van Ussel var en meget indflydelsesrig hollandsk sexolog og venstreliberal aktivist, der i 1950erne og 1960erne kæmpede for seksualoplysning og seksualpolitiske reformer – herunder at tillade seksuelle relationer mellem børn og voksne.

‘De fandt støtte i en socialkonstruktivistisk ideologi: at det faktisk var en god ting at bryde disse konservative borgerlige mønstre om, at man skulle holde sig væk fra sine børns seksualitet,’ siger Jon Sigurd Wegener…”

(Uriasposten, 14. marts 2013: Højreblogger drak en fadøl, dokumenterer Halvorsen…)

Oploadet Kl. 11:30 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


16. februar 2020

Folkelig modstand mod selvhadsk SAS-globalisme frames af MSM som… koordineret højreradikal hetz

Mediemagasinet på Radio4 hedder ‘Mediemøllen’, og er usædvanlig tandløst. I seneste udgave kunne man høre vært Olav Skaaning Andersen forklare, at SAS havde været udsat for ‘en gedigen shitstorm fra den yderste højrefløj’, senere omtalt som ‘en målrettet kampagne’ fra ‘et højreorienteret internetforum’. Den hidkaldte ekspert var Frederik Kulager, der satte flere ord på det overordnede budskab, men også henkastet fik indflettet, at det trods alt ikke var 4Chan der havde skabt en shitstorm mod SAS. 4Chan var et ‘anonymt lederløst netværk’, og blot ‘en lille del’ af ‘et højreorienteret økosystem på internettet’.

MSM-narrativet om koordineret højreorienteret hetz har ikke hold i virkeligheden, og havde det været anti-kapitalistisk kritik af Blackstone, McDonalds eller anden multinational koncern, så ville det være en historie om manglende føling med kundegrundlaget, om protesten fra en spirende folkelig opinion. Græsrødderne.

God kommentar i Weekendavisen af Søren K. Villemoes om det identitetspolitiske overdrevs filosofiske udgangspunkt – Flyvske ideer.

Disse voldsomme reaktioner fra folkedybet er tankevækkende, når man kender den fortælling, som reklamefilmen udspringer af. Der er nemlig intet nyt i de ting, reklamevideoen påstår. Tværtimod er denne selvbenægtende antinationalistiske kulturkritik helt almindelig på landets højeste læreranstalter. Blandt forskere i kulturmøder, migration og integration er det konsensus-holdningen, at der ikke findes nogen nationale kulturer sådan rigtigt. De er såkaldt ‘forestillede fællesskaber’, som man kalder dem med henvisning til nationalisme-teoretikeren Benedict Andersons klassiske bog fra 1983 med samme titel.

Blandt de forskere, der skal undersøge de kulturelle konflikter, vi har diskuteret, siden indvandringen tog til for snart 40 år siden, taler man kun undtagelsesvis om nogen særlig dansk kultur eller kulturer i det hele taget. De findes primært som en indbildning blandt politikere, vælgere og hos medierne, ikke i virkeligheden. Derfor kan man heller ikke tale om ‘integration’, da der jo ikke er noget at integrere folk i, som eksempelvis antropologiprofessor Mikkel Rytter har slået til lyd for.

Gad vide, hvordan folk ville reagere, hvis de opdagede, at det er de samme fjolletheder, man også abonnerer på blandt professorer? Mon de ville starte en shitstorm, indtil forskerne måtte undskylde og gå bodsgang? Eller er tiden forbi, hvor offentligheden interesserer sig for, hvad der rører sig derinde?”

(Reuters, 12. februar 2020: Nordic airline SAS cans ad after online hate campaign)

“Når jeg ser filmen, synes jeg netop, at den rammer kernen af at være dansker og nordisk.” (Venstres Jens-Kristian Lütken, JP.dk, 12. februar 2020: Fremragende reklamefilm fra SAS får gadekærsnationalisterne op i det røde felt)

“At ingen i SAS fandt på at stoppe filmen, før den blev offentliggjort, fortæller os, at SAS har overgivet sig til radikalismen og tilsyneladende ikke længere er et transportselskab, men et redskab i hænderne på mænd og kvinder, der fører krig mod kultur, nation, stat og verden, som vi kender den. Den ny kapitalisme er ikke bare troløs, den er ideologisk. Hvis man ikke vidste det før, ved vi det nu. … Reklamefilmen udløste som bekendt en lavine af kritik, og tak for det. SAS’ reaktion viste derpå, hvor lidt virksomheden havde forstået af det hele, idet ledelsen mente at vide, at russiske it-robotter, det yderste højre eller begge dele måtte stå bag. I virkeligheden kom kritikken fra almindelige mennesker, som følte sig indrulleret i kapitalisternes nihilisme og ikke tøvede med at give deres utilfredshed til kende på nettet.” (Mikael Jalving, Jyllands-Posten, 15. februar 2020)



18. november 2019

Villemoes i RUC-land: “En særlig nordisk hvidhed gør os blinde for vores kolonialistiske medvirken…”

Venstreradikale forskeraktivister rider sine kæpheste for skattemidler, kan man læse i seneste udgave af Weekendavisen, der giver et fyldigt referat af en nylig afholdt konference på Roskilde Universit. Søren K. Villemoes i Weekendavisen om Støjbergs penge.

“I 2016 tog daværende integrationsminister Inger Støjberg (V) initiativ til en national handlingsplan til bekæmpelse af social kontrol og æresrelaterede konflikter. Sammen med stemmer fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fik hun afsat 73,4 millioner kroner til over fire år at sikre en rettidig indsats over for børn og unge, som udsættes for æresrelaterede konflikter. …

Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der har uddelt pengene, og i 2017 valgte man at støtte et forskningsprojekt på Roskilde Universitet (RUC) med titlen ‘Magt og (m)ulighed: Mellem ulighedsstrukturer og æreskultur’. De to RUC-forskere Lise Galal og Louise Lund Liebmann ville undersøge, hvordan ‘æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol bliver til som social praksis i samspillet med samfundsmæssige ulighedsstrukturer’.

Således endte Støjbergs penge på RUC. …

På den første dag af konferencen er der ikke meget social kontrol på programmet. I stedet starter dagen med et oplæg af lektor Suvi Keskinen fra Helsinki Universitet, der handler om ‘racistisk neoliberalisering’ og antiracistiske aktivistgrupper i såkaldt ‘racialiserede urbane områder’… Suvi Keskinen taler om, hvordan aktivister i de racialiserede urbane områder… mobiliserer modstand mod politiske initiativer, der ’straffer den racialiserede Anden’. Ifølge Keskinen viderefører de skandinaviske velfærdsstater ubevidst en racialiseret kolonialistisk historie. En særlig nordisk hvidhed gør os blinde for vores kolonialistiske medvirken, fortæller hun.

De følgende oplæg bliver i samme tema og har den samlede overskrift ‘Postkolonialisme og racisme i og uden for Europa’. I et oplæg med titlen ‘’For Rotherham’ – Genopstået nationalisme, global anti-muslimsk racisme og racialiseringen af sexmisbrug af børn« fortæller den britiske kriminolog Waqas Tufail, hvordan en af Storbritanniens største misbrugssager fra den engelske by Rotherham er blevet brugt i højreekstrem og fascistisk propaganda. …

Det er næppe beskyldninger som disse, Støjberg havde forventet, at forskningspengene skulle gå til, og resten af dagen står det også klart, at det ikke så meget er social kontrol blandt indvandrere, der kastes et mistænkeligt lys på, men derimod majoritetens syn på minoriteten. Støjbergs og hendes ligesindes egne motiver tages under lup, så at sige. Efter frokosten står ‘racialisering i den nordiske velfærdsstat’ således på programmet. Lektor Trine Øland fra sociologi på Københavns Universitet holder oplæg om ‘racialiseret, moderne velfærdsarbejde’.

Lektor Trine Øland har lavet et sociologisk interviewstudie af fagpersoner, der arbejder med flygtninge og indvandrere i Danmark. Hun fortæller, at den moderne koloniale stat lever videre i dette arbejde. Når fagpersonerne omtaler indvandreres manglende kulturelle kompetencer, viderefører de et globalt hierarki af menneskelige forskelle. Hun kalder integrationsarbejdet en form for humanitær imperialisme..

De to efterfølgende oplæg af adjunkt Sara Lei Sparre fra Aarhus Universitet og finske Maura Nurmi har lignende konklusioner. De har begge forsket i fagpersoners integrationsarbejde. Sidstnævnte fremhæver, at hendes teoretiske ramme er ‘antiracistisk’ og ‘intersektionel’ og konkluderer, at finske fagpersoner i det offentlige har svært ved at se diskrimination af kultur som racisme. Selvom fagpersonerne ikke er eksplicit racistiske, er deres tilgang stadig problematisk, og der er brug for kritisk refleksion samt mere antiracisme og intersektionalitet blandt velfærdsarbejderne, hvis arbejdet skal forbedres, konkluderer hun.

En erklæret antiracistisk forsker konkluderer, at de fagpersoner, hun har studeret, ikke er antiracistiske nok.

… Resten af dagen går med oplæg om antiracisme i undervisningen, hvides overvægt på pensum, racialisering af somaliere, og om en niqab-klædt aktivist på Facebook, der kæmper imod burka-forbuddet.”

(Grafik: RUC.dk, Tracing social problems and racialization in Europe, 2019)



23. oktober 2019

Redaktør kritiserer artikel om AFA-vold: Ofrene kunne have ‘begået noget ulovligt’, “… man ved aldrig”

For nogle dage siden bloggede jeg en artikel fra Weekendavisen med ordene ‘Chikane efter Redox-artikel’. Det viser sig at journalisten bag artiklen, nu også er mål for venstrefløjens vrede. En ‘Jonas Jay’ påpeger, at Weekendavisens Søren K. Villemoes er søn af Lars Villemoes, der i 1990’erne skrev kritisk om den yderste venstrefløj, og derfor modtog dødstrusler. Det gør sønnen inhabil, må man forstå.

Endnu værre er nedenviste kritik fra journalist Claus Kragh, tidligere Berlingske, nuværende redaktør hos Mandag Morgen – magasinet bag anti-fakenews-siden ‘TjekDet’.

“Jeg forstår heller ikke, at Collignon og Villemoes begge lægger hovedet på blokken i forhold til, at Generation Identitær ikke har begået noget ulovligt. Ikke at jeg personligt kender til, at de har gjort det. Men man ved aldrig. (Claus Kragh, 22. oktober 2019)

(Claus Kragh på Facebook, 22. oktober 2019; NB: Opdateringen er slettet, se citat herunder)

“… jeg er ikke venner med Beattie og havde aldrig mødt eller haft en privat samtale med ham, før jeg skrev den artikel.” (Søren K. Villemoes. 23. oktober 2019)

“Jeg kan kun sige, at Søren Villemoes og jeg ikke kender hinanden og at jeg aldrig havde mødt ham før eller havde haft en privat samtale med manden før denne artikel blev skrevet.” (Daniel Beattie, 23. oktober 2019)

“Jeg begik den store fejl at skrive, at Søren Villemoes var personlig ven med Daniel Beattie. Det havde jeg ikke belæg for. Sagen var, at de to er venner på Facebook, hvilket jo helt klart noget andet.” (Claus Kragh, 23. oktober 2019)



18. oktober 2019

Chikane efter Redox-artikel: “Socialforvaltningen modtager en anonym henvendelse om hans datter…”

Søren K. Villemoes har begået en lang læseværdig artikel omhandlende venstreekstrem chikane mod de to identitære aktivister Jeppe Veibel Jensen og Christoffer Skibild, samt Daniel Beattie, den identitære aktivist bag ‘Storm over Europa’. Hvor Redox’ rolle kunne være tilfældigt i de første to eksempler, så kommer der i interviewet med Beattie nye detaljer frem, der indikerer en klar forbindelse mellem Researchkollektivet Redox og Antifascistisk Aktion. Jeg har skrevet om emnet i ti år, og husker et lignende indslag på P1 tilbage i 2016: “Hverken Redox eller Antifascistisk Aktion er vendt tilbage på Orienterings henvendelser om at medvirke her i radioen.”

Jeg kan kun anbefale at købe Weekendavisen, og læse hele artiklen – Ingen racister i vores gader (kræver login).

“… Daniel Beattie, der blev slået ned på Nørrebrogade i maj, har også oplevet chikane. … Sidste sommer har han mødtes med en bekendt i Ørstedsparken og er på vej alene mod Nørreport Station, da han opdager at blive forfulgt af en gruppe sortklædte mænd. Han søger tilflugt i en 7-Eleven, hvor gruppen står udenfor i nogle minutter, før de forsvinder. Da han bevæger sig ud igen, er de pludselig tilbage, og han må søge ly på en café. Her formår han at få en taxa til at komme hjem, fortæller han til Weekendavisen.

Da Redox i marts publicerer en større artikel om Beattie, der blandt andet udpeger ham som Generation Identitærs bagmand (en position han selv nægter at have), indeholder artiklen et billede af ham i Ørstedsparken taget på lang afstand med et kamera. Det er fra samme dag, han blev forfulgt.

Efter Redox’ artikel oplever Beattie en anden ubehagelig episode. Socialforvaltningen modtager en anonym henvendelse om hans datter og ser sig nødsaget til at starte en sag. Ifølge en aktindsigt i sagen er den anonyme borger ‘bekymret for [datterens, red.] trivsel grundet fars stærke tilknytning til det højreekstremistiske miljø, hvor far er talsmand for en organisation kaldet Generation Identitær. Underretter hævder at være vidende om, at [datteren] bliver taget med til diverse højreekstremistiske rallies. Underretter beskriver en episode, hvor far bliver antastet af venstreradikale og må flygte sammen med [datteren] i den nærmeste 7/11.’

Den sidste detalje er bemærkelsesværdig, mener Daniel Beattie.

Den historie havde jeg ikke fortalt særlig mange, og én ting havde jeg slet ikke fortalt nogen: at jeg gik ind i en 7-Eleven. Men det er med i indberetningen. Derfor tænker jeg, at det må være nogen, der var til stede den dag eller nogen med forbindelse til de mennesker, der har lavet indberetningen,’ fortæller Beattie, der erklærer sig rystet over episoden. …

Hvad er relationen mellem researchkollektivet Redox og militante grupper som AFA? Officielt findes den ikke. … En byretsdom fra 2013 viser dog, at der i hvert fald dengang eksisterede et personsammenfald mellem AFA og Redox. … Den dømte hævdede i byretten, at AFA og Redox intet har med hinanden at gøre.

Men er det sandt? Er det tilfældigt, at mennesker, der ser sig selv beskrevet med navn og billede på Redox’ hjemmeside, oplever chikane, trusler, hærværk og vold?

En sag, der for nylig blev afgjort i Presse­nævnet, kan måske give svar på dette spørgsmål. I sagsakterne fremgår det, at Redox har et exitprogram for højreekstremister – akkurat som AFA. Kilden, der ikke gennemførte dette exitforløb, fik sin identitet offentliggjort på Redox’ hjemmeside. Redox skriver i et svar til Pressenævnet:

‘Vi har gennemført utallige af disse exitforløb uden problemer og uden at kilderne nogensinde er blevet afsløret. Det var [Klager]s eget valg at afbryde processen og i stedet omgås med aktive nazister.’

Det efterlader et centralt spørgsmål. Har journalistgruppen Redox sit eget exitforløb for højreekstremister, eller er der tale om det samme exitforløb, vi stødte på tidligere, da AFA krævede, at Christoffer Skibild skulle deltage i et exitforløb, før chikanen mod ham på Nørrebro ville stoppe?

Er det Redox, der har sendt et svar til Presse­nævnet, eller er det AFA? Det får vi ikke svar på. For hverken AFA eller Redox har reageret på Weekendavisens henvendelser.”

(Antifascistisk Aktion og Researchkollektivet Redox, Amager, 12. oktober 2019)

“Vi er bevidste om diverse beskyldninger på forskellige blogs, og vi er pt i færd med at undersøge mulighederne for at føre en injuriesag mod disse blogs.” (Redox om Uriasposten, maj 2015)



10. oktober 2019

Poya Pakzad, rådgiver for Enhedslisten: Angreb på NB-politikers arbejdsplads var taktisk uklogt, men…

Onsdagens P1 Debat havde Anahita Malakians’ erfaringer med Nørrebro som emne, og det blev interessant efter godt tyve minutter, da en lytter ringede ind og fortalte at en bekendt af ham var blevet chikaneret af Redox. Gæsterne var på den ene side Enhedslistens Rosa Lund (der tidl. delte adresse med Redox’ Tue Jakobsen), og den tidligere Radio24syv-vært Poya Pakzad, der fornyligt blev ansat som politisk-økonomisk rådgiver for Enhedslisten. Han er også redaktør for Eftertryk, et magasin der har ‘en samarbejdsaftale’ med Konfront, der indledte hetzen. På den anden side af retsstaten var Nye Borgerliges Pernille Vermund, og Weekendavisens Søren K. Villemoes.

Jeg har tidligere blogget om Poya Pakzad, der typisk forsøger at dække sit venstreekstreme udgangspunkt med akademisk udenomssnak. Han mente dennegang at Antifascistisk Aktion og Researchkollektivet Redox formentligt har ‘ærbare hensigter’, og tog kun afstand fra hærværket mod The Barn af taktiske årsager. Det var en tabersag for anti-racismen, men kunne i princippet forsvares etisk og moralsk. Flere tvetydige formuleringer, der nu diskuteres på sociale medier, men ikke af Pakzak selv – han lukkede sine profiler onsdag aften. Hør med her.

Poya Pakzad, Enhedslisten mv.: … jeg ser ikke nogen dyd i at underkende de her problemer, som der bør gøres noget ved. Hvis vi går tilbage til de midler der bliver taget i brug, de udemokratiske midler såsom at kaste med – hærværk og den slags der, så sagde Søren før, at han ikke så meget var optaget af det taktiske, men det moralske, det etiske spørgsmål her. Og jeg mener ikke, at man så nydeligt kan inddele de to ting, jeg mener de hænger sammen. Det perspektiv jeg kommer – mange af de her ofte unge mennesker, som er en del af de her bevægelser, eller identificerer sig med dem på sociale medier, det er nogen som blandt andet AFA eller Redox eller andre venstrebevægelser, har formået at opsuge og omsætte deres aktivisme i hvad de selv formentligt, de har formentligt ærbare hensigter. Jeg mener det er et vigtigt motiv, at bekæmpe racisme. Og hvis det er den opfattelse de har, hvis de mener at de skal bekæmpe racisme, så skal de også forklare sig. De har ansvaret for at anskueliggøre hvad de mener, at sådan en hærværksaktion ville afstedkomme. Og så er det venstrefløjens opgave, for venstrefløjens formål er jo også at bekæmpe racisme, det er at være bedre til at opsuge nogle af de kræfter her og lave opbyggelige aktioner i stedet for.

Søren K. Villemoes, Weekendavisen: – Det er jo ikke et taktisk spørgsmål. Grundprincippet er etisk og principielt. Det handler om at man mener der gælder særlige regler for en selv, og nogle helt andre regler for andre. Det handler om at vold er okay mod dem, men ikke mod os. Det handler om at vi godt må bestemme hvor de bor. De må ikke bestemme hvor vi bor. Om det virker eller ej i kampen mod racismen er sekundært. Det her handler om at der er noget helt grundlæggende moralsk forkert. Det kan godt være at de har gode hensigter, og ikke er onde mennesker, men etisk er det simpelthen bare forkert.

Poya Pakzad: Indvendingen er der jo, at hvis det nu var tilfældet – hvad det selvfølgelig ikke er – at det at kaste en sten gennem en rude på en tidligere Nye Borgerlige-politikers private arbejdsplads, hvis det rent faktisk bevirkede, at man fik kæmpet racismen tilbage og støttede en masse af de mennesker, som var genstand for racisme i vores samfund, jamen så mener jeg at det at kaste en sten ind gennem en rude, falder langt under bagatelgrænsen. … altså vi går i krig i Irak.

(Poya Pakzads nu lukkede Twitter-profil)



23. december 2018

Nagle: Identitetspolitikere, der kræver ‘moralsk renhed’ “… er i virkeligheden utroligt ondskabsfulde”

Venstrefløjens manglende jordforbindelse har medført det Søren K. Villemoes kalder et ‘våbenkapløb om den moralske renhed’, og jo mere de dyrker identitetspolitik, jo stærkere vil modreaktionen blive.

Man kan frygte, at det bliver et højre-konspiratorisk fuldfed racistisk opgør med det parlamentariske demokrati, men mon ikke rigtige konservative tager over, når status quo’erne har marginaliseret sig selv. Socialisterne (60-70’erne), liberalisterne (80’erne) og kulturmarxisterne 90’erne-) lader sig ikke frivilligt udskifte, men langt de fleste er apolitiske medløbere, som positionerer sig i forhold til egeninteresse. Hvis konservatisme giver trofæ-kæresten og det gode job, så vil der blive mange flere konservative.

Søren K. Villemoes har interviewet forfatter Angela Nagle til Weekendavisen, og det er yderst interessant for dem vil forstå Alt-right som fænomen. Læs hele artiklen hos Weekendavisen.dk – Mellem woke og røde piller.

“I 2016 talte alle om alt-right. De færreste anede, hvad det var. … En af de få, der havde undersøgt fænomenet, var den i dag 34-årige, irske forfatter Angela Nagle. Hendes bog Kill All Normies: Online Culture Wars from 4chan and Tumblr to Trump and the Alt-Right udkom sidste år. Det er stadig den bedste introduktion til alt-right, og ikke mindst hvis man ønsker at forstå, hvordan kulturkampene på de sociale medier i 2010erne omdefinerede, hvad vi forstår ved højre- og venstrefløjen. …

‘Deres største bidrag er dog, hvordan de har gentænkt og rystet selve definitionen af det at være konservativ og højreorienteret. Venstrefløjen har altid kunnet tiltrække nye, unge kræfter, der sætter en værdipolitisk dagsorden, som højrefløjen har måttet forholde sig til. Det er sjældent omvendt. … Vi skal helt tilbage til futuristerne i mellemkrigstiden for at finde noget lignende, hvor de højreorienterede var avantgarden, der satte den kulturelle dagsorden, og venstrefløjen måtte svare igen. Alt-right har i høj grad ændret højrefløjens landskab. …,’ siger Angela Nagle.

I en amerikansk kontekst var alt-right ifølge hende med til at tvinge moderate konservative til at forholde sig til spørgsmål om hvid identitet.

‘Mainstream-konservative vil stadig affeje racespørgsmål med, at det, de forsvarer, er vestlige værdier, der intet har med race at gøre. Men de lyder tiltagende mere utroværdige og pinlige, da alt-right i stedet bekræfter det, venstreorienterede antiracister har anklaget højrefløjen for i årtier: at det i høj grad også handler om race og racisme,’ siger hun.

Skåltalerne for liberalismens universelle værdier lyder mindre højlydte på den amerikanske højrefløj i disse dage. Anderledes står det til med de etno-nationale kald til forsvar for egen civilisation og kulturelle identitet. Det er ikke længere blot mumlen i periferien.

[…]

Ifølge Washington Post har 20 mennesker i USA mistet livet i formodede højreekstreme angreb alene i år. En markant, urovækkende stigning.

‘Jeg er overbevist om, at vi kommer til at se flere af disse selvtægtsepisoder. Det skrev jeg også efter angrebet i Charlottesville sidste år. Alt-rights fremdrift eksisterer stadig, men der er blevet lagt låg på deres udløb. Deres profiler på de sociale medier er blevet lukket ned. De er blevet deplatformet flere steder. De kan ikke komme på campus. Paypal og flere andre har lukket for deres konti og dermed deres økonomiske transaktioner. Antifa har smidt dem væk fra gaden. Før plejede de at have alle mulige politiske kanaler, men det er blevet næsten helt lukket ned,’ fortæller Angela Nagle.

‘Jeg ved, at jeg uundgåeligt vil blive beskyldt for dermed at give antifascisterne og dem, der har lukket alt-rights profiler, skylden for den højreekstreme vold. Det gør jeg ikke. Jeg siger bare, at det er et faktum. Hvis du hører, hvad de, der begår disse selvtægt, selv siger, så klager de over, at de ikke længere har nogen politiske kanaler. Der er intet parti, ingen bevægelse, de kan melde sig ind i. …,’ siger hun. …

Ifølge Angela Nagle eksisterer alt-right i et dialektisk forhold til det, hun i sin bog Kill All Normies beskriver som Tumblr-liberalism. …

Der virker til at være en særlig konkurrerende måde, hvorpå man prøver at udvise dydighed ved at sige fra over for noget. Men så kommer der en og siger, at din analyse af, hvorfor denne film er sexistisk, finder jeg racistisk. Og så kommer der en tredje, der finder den kritik transfobisk. Så vil det hele køre ud i en spiral af talrige afstandstagelser i forsøget på at finde den absolut mest rene position, man overhovedet kan forestille sig,’ siger Angela Nagle.

‘… da det hele rykkede over til Twitter, og alle millenial freelance-journalisterne kom med, tog det for alvor fart. Man skulle udmærke sig selv ved at fremstå mere moralsk ren end alle andre. Men det blev sværere og sværere, for alle gjorde jo det samme,’ fortæller hun.

Dette online våbenkapløb om den moralske renhed fik venstrefløjen til at lyde og fremstå usympatisk og klovnagtig for udenforstående. Det var ren brændstof for alt-right, der i 2016 kunne sprede deres memes overalt ved at udstille det. Det var en propaganda-velsignelse og en stærk rekrutteringsfaktor, mener Nagle. …

‘… De her mennesker, der har baseret hele deres identitet på at være moralsk rene, er i virkeligheden utroligt ondskabsfulde. Det er på mange måder en kamp om venstrefløjens fremtid, der foregår på Twitter. Og jeg tror, at de har ret i at frygte, at der eksisterer en masse mennesker på venstrefløjen, der ikke siger noget, men som hurtigt ville kunne bringe dem i mindretal. Og det ønsker de ikke,’ siger Angela Nagle, der fortæller, at mange apolitiske mennesker, hun taler med, associerer venstrefløjen med de ubehagelige mennesker på Twitter.”

‘Pepe the frog’, symbol på Alt-Right)

Oploadet Kl. 11:43 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper