28. juli 2021

Portugal: Død kommunistisk terrorist dør hyldes i MSM – “… var med til at knuse knap 50 års diktatur”

Både Ekstra Bladets lange Ritzau-artikel og DR Nyheders opkog om Otelo Saraiva de Carvalho udelader væsentlige detaljer. Det er ikke småting der bortredigeres, for at gøre ham til symbol for demokratiet.

Efter et valg til en grundlovgivende forsamling i 1975 fik han ringe tilslutning, og året efter stod han bag et kommunistisk kupforsøg. Det slog fejl, og han blev fængslet. Ved de efterfølgende præsidentvalg i 1976 og 1980 stillede hanop for kommunistpartier, og fik henholdsvis 16 og 1 pct. af stemmerne. Herefter blev han leder af den kommunistiske terrorgruppe FP-25, der nåede at myrde 23, før den blev nedkæmpet.

Hverken Ekstra Bladet (Ritzau) eller DR Nyheder omtaler hans kupforsøg, bortredigerer den kommunistiske terror, og begge citerer lederen af de portugisiske socialister, for at han var symbol for ‘revolutionen, som afsluttede det længste diktatur i det 20. århundrede i Europa’. Historien skrives af vinderne.

Fra DR.dk – Otelo – manden bag Nellikerevolutionen i Portugal er død (ved Ida Meesenburg).

“Navnet Otelo Saraiva de Carvalho får måske ikke en klokke til at ringe, men det er navnet på en officer, der var med til at knuse knap 50 års diktatur i Portugal.

… Carvalho ledte den gruppe officerer, som i april 1974 gennemførte det kup, der blev startskuddet til demokrati og store sociale og økonomiske reformer. …

– Han blev med fuld ret et af symbolerne for revolutionen, som afsluttede det længste diktatur i det 20. århundrede i Europa, sagde den portugisiske premierminister, Antonio Costa, tidligere i dag.”

(Otelo Saraiva de Carvalho, leder den kommunistiske terrorgruppe FP-25; Collage: Twitter)

“Han blev i 1987 idømt 15 års fængsel for at være en del af den yderliggående venstreorienterede gruppe FP-25, der stod bag flere blodige attentater i 1980’erne. Han blev benådet i 1996.” (EB.dk, 25. juli 2021, udeladt af DR Nyheder)

(Foto: Twitter)



16. juli 2021

Norge efter Breivik: Socialister vil have ‘et opgør med højreekstreme holdninger’, højrefløjens ‘retorik’

‘Free speech is not an absolute human right’, forklarer den eks-kommunistiske socialdemokrat Helle Thorning-Schmidt, der uvist af hvilken årsag er blevet en del af Facebooks såkaldte ‘Oversight board’. Det ligger i venstrefløjens natur, at de ikke anerkender dissens. Censur er altid lige under overfladen.

Multikultur var ikk desto mindre en dårlig ide før Breivik, og det har massemord ikke ændret på. Journalist Åsne Seierstad i Weekendavisen, blandt andet om den norske debat post-Breivik – Ti år efter.

“Mange har talt om, at Norge må tage et opgør med højreekstreme holdninger. Men når AUFere har antydet, at der ikke er tale om løsrevne ideer på internettet, men om en retorik, der anvendes overalt på den parlamentariske højrefløj, og at denne højrefløj må tage et opgør, er de blevet mødt med tavshed eller kritiseret for at ville begrænse ytringsfriheden. Der har været et rum for den 22. juli, rosetog og fællesskab og et andet rum for politisk debat. De forskellige rum har været uden forbindelse med hinanden. Breivik har hverken fået plads i indvandrings- eller i racismedebatten.

Den tidligere næstformand i Sosialistisk Venstreparti Snorre Valen skriver i sin nye bog Utøyakortet, at højrefløjen har brokket sig over at få mundkurv på i årene efter 22. juli, hver gang AUF har bragt begrebet ‘ytringsansvar’ på bane. Redaktørkorpsets omsorg for konspirationssnak fra det yderste højre har været næsten grænseløs, mener han, mens AUF har fået besked på at tie stille.

Men lige før sommeren var det, som om der blev givet lidt mere los. Et skred blandt AUFere, som mente, at nu, nu er det nok! ‘Det var overlagt vold, og den var politisk motiveret,’ skriver AUFs tidligere generalsekretær Tonje Brenna i sin bog 22. juli og alle dagene etterpå.

I tiden lige før tiårsdagen for terroren er der blevet fremtvunget en offentlig samtale. ‘Dette er sidste chance. De næste kampe vil finde sted i skolerne og mellem historikerne,’ siger Viljar. ‘Det er, som om en byrde er fjernet fra mine skuldre,’ siger han. ‘Over at andre end AUF tager del i debatten.'”

(Arbeidernes Ungdomsfylking anno 1937 – Bemærk fanerne; Foto: Wiki)

“Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF) er en norsk politisk ungdomsorganisation, der er tilknyttet Det norske Arbeiderparti. … AUF blev dannet i sin nuværende form i 1927, da Venstrekommunistisk Ungdomsfylkning og Norges sosialistiske ungdomsforbund blev lagt sammen. … I årene etter 2011 har AUF vært en sentral stemme i diskusjonene om det politiske tankegodset bak terrorangrepet 22. juli og oppgjøret med høyreekstremisme i norsk offentlighet. AUF har også en lang tradisjon for å markere seg som en sentral aktør på antirasistisk side i norsk politikk.” (Wikipedia)



13. juli 2021

Cubanere demonstrerer mod landets kommunistiske diktatur: CNN-reporter giver Trump ’skylden’…

Enkelte danske medier har fundet tid til at skrive om de igangværende demonstrationer i kommunistiske Cuba. “‘Ned med diktaturet!’ lød det blandt andet fra flere af demonstranterne.”, ifølge DR Online. CNN-korrespondent Kaitlan Collins valgte at give Trump skylden, og kritisere Biden for at ikke droppe Trumps økonomiske sanktioner. Set hos The Post Millennial – WATCH: CNN reporter blames Trump for Cuba’s protests—not the communist regime.

“At the White House press briefing Monday, a CNN reporter blamed Trump for the anti-communism protests in Cuba, instead of the island’s communist regime.

CNN’s chief White House correspondent Kaitlan Collins noted how President Joe Biden’s press statement Monday on the Cuba protests described a call for relief from ‘the tragic grip of the pandemic.’ Collin pivoted to question why current sanctions that were put in place by Trump have not been changed by Biden.

‘So why is the Biden administration continuing that policy?’ Collins asked, emphasizing that exiles cannot send aid to family still living in Cuba.

… Dissatisfied with the vague response, Collins live tweeted Psaki’s reply. ‘The White House offers no update on any changes to the administration’s Cuba policy. President Biden promised on the campaign trail to reverse the restrictive measures put in place by former President Trump,’ she wrote on Twitter.

After the weekend uprisings in Cuba when citizens of the nation took to the streets to demand liberty and freedom, the Biden administration claimed at the same White House presser that recent efforts had more to do with concerns over the rise in COVID-19 cases on the island than an impassioned desire for regime change.

‘I would say that when people are out there in the streets protesting, and complaining about the lack of access to economic prosperity, to the medical supplies they need, to the life they deserve to live, that can take on a range of meanings. There’s a global pandemic right now, most people on the ground don’t have access to vaccines, that’s something we’d love to help with,’ White House press secretary Jen Psaki answered Fox News journalist Peter Doocy.”

(CNN-reporter Kaitlan Collins til Biden-administationens talskvinde Jen Psaki, 12. juli 2021)

Oploadet Kl. 01:12 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
Arkiveret under:


1. juli 2021

Rød front: Fra Enhedslistens demokrati- og retsordfører Rosa Lund til dømte medlemmer af AFA/Redox

Under den store retssag mod venstreradikale Redox i 2013-14 kom det frem, at Enhedslisten-MF’er Rosa Lund delte adresse med en Tue Jakobsen (tidl. Simon Hansen, født 1986), der var sigtet, men blev frikendt i sagen. Hun røg ud af Folketinget i 2015, men blev genvalgt i 2019, og er i dag partiets ‘demokratiordfører’ og ‘retsordfører’.

Den slags er værd at huske på, når hun i dag på Facebook hyggesludrer indforstået med Andreas Bjerring Tobiassen (tidl. Hartmeyer, født 1984), der under nævnte retssag blev dømt for politisk motiveret hærværk, og besiddelse af hacket materiale. Redox-serveren med oplysninger om op imod 6.000 politiske modstandere, var fysisk placeret hos Henning Hartmeyer, Bjerring Tobiassens far. Begge er organiseret i Enhedslisten Fredericia, og stiller op som henholdsvis nummer 5 og 7 til det kommende kommunalvalg.

Der er aldrig langt fra Enhedslisten til Antifascistisk Aktion og Researchkollektivet Redox, og næste gang den røde demokrati- og retsordfører problematiserer Generation Identitærs demokratiske aktivisme, så ved man hvorfor.

(Collage: Rosa Lund og Andreas Bjerring Tobiassen på Facebook, 23. marts 2020)

(Rosa Lund liker AFA-leder Andreas Rasmussens tweet, 20. juni 2021)



26. juni 2021

Stine Bosse revser S, henviser til Marx/Engels’ ‘væsentlige pointer’: ‘Proletarer i alle lande, foren jer!’

Danmark har i modsætning til de fleste EU-lande ingen fastsat mindsteløn, og som formand for Europabevægelsen ønsker hun i sagens natur ‘den danske model’ afskaffet. Her en klumme hvor hun kritiserer for Socialdemokraterne for ikke at huske ‘pointerne fra Marx og Engels’, og så kan man passende minde om, at kvindemennesket to gange har fået tilbudt en ministerpost af borgerlige partier. De Konservative eller Det Liberale Venstre? Suk.

Stine Bosse i klumme hos Altinget – Marx mangler i Socialdemokratiets mindstelønspolitik.

‘Proletarer i alle lande, foren jer!’

Sådan lyder det fra Karl Marx og Friedrich Engels i Det Kommunistiske Manifest fra 1848. Marx og Engels var senere involveret i Første Internationale. Ud af Første Internationale udsprang Den Internationale Arbejderforening for Danmark, og senere fik vi Socialdemokratiet.

Alt imens lød enslydende toner fra arbejderne, der sang de samme antikapitalistiske viser over landegrænserne. Men er der stadig en sådan international solidaritet hos Socialdemokratiet i disse dage? …

‘Bevar systemet’ – altså den danske aftalemodel – lyder mantraet fra Socialdemokratiet. Samme mantra kommer fra arbejdsgiverne og fra fagbevægelsen. Sidstnævnte er ellers også blomstret ud af international solidaritet.

Når jeg tager Marx og Engels op i forbindelse med Socialdemokratiet, hænger det sammen med, at de to herrer havde væsentlige pointer, som ikke tænkes med i den nuværende diskussion. Analysen fra den daværende internationale arbejderbevægelse var skarp:

Når kapitalen overskred internationale grænser, måtte arbejderne gøre det samme. Der var behov for fælles front, for ellers blev arbejderne kun sat i rå konkurrence mod hinanden.”



4. juni 2021

Kommunist vil nakkeskyde rige svin – Facebook: ‘Doesn’t go against any of our Community Standards’

“Vil du dræbe ti mennesker for at redde en?”, spurgte en Carsten Larsen forleden medlemmerne af Facebook-gruppen ‘Filosofisk Forum’. Kommunisten Nils Åkesson fantaserer i tråden om nakkeskud til klassefjender, noget der ikke overtræder Facebooks retningslinjer: “… it doesn’t go against any of our Community Standards”. Der er vide grænser for ytringsfriheden på Facebook. Hvis blot du ikke er højreorienteret.

Jeg ville med glæde ha fingeren på aftrækkeren, den dag revolutionen kommer, og de rige asociale, egoistiske svin blir stillet op mod muren blir henrettet ved nakkeskud – for at redde menneskeheden, på alle parametre. Og desuden tænder jeg gerne den første ovn, nå vi for racens og planetens overlevelse, indføres en aldersgrænse, hvorefter man aflives. Det var så lige et større perspektiv end jeres ene barn…” (Nils Åkesson)

(Nils Åkesson i ‘Filosofisk Forum’, 2. maj 2021)

“We didn’t take down Nils Akesson’s comment (navn udeladt), we reviewed the comment that you reported and found that it doesn’t go against any of our Community Standards. For this reason we didn’t take the comment down. We keep our review process as fair as possible by using the same Community Standards to review reports. While we’ve decided not to take this comment down, we understand that you don’t like it. We recommend that you hide the comment or unfollow, unfriend or block the person who posted it.” (Facebook, 4. maj 2021)

Profil på Facebook, 32 år efter Murens fald.

Oploadet Kl. 13:15 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer


20. maj 2021

Bent Blüdnikow: Arbejdermuseets udstilling er håndsky over for bagsiden af ‘venstrefløjens aktivisme’

Wokeismen er vor tids Kulturrevolution, og er man bare lidt borgerlig, så må man råbe vagt i gevær, når den yderste venstrefløj mobiliserer med plusord. Bent Blüdnikow anmelder Arbejdermuseets udstilling ‘AKTIVIST’ for Berlingske – Fortielser og fortrængninger: Hvor pokker er Blekingegadebanden på Arbejdermuseets udstilling om politisk aktivisme? (kræver login).

“Museet viser fotografier og tekster fra bevægelser som NOAH, BZ, Sydafrika-komiteen, Vietnam-bevægelser og blandt andet Palæstina-grupper – det sidste emne er dog kun repræsenteret ganske lidt, selv om kampen mod zionisme og Israel var en af tidens væsentligste drivkræfter. Museet lader aktivister på film og i tekster forklare, hvad der drev dem, og hvad der motiverer dem nu. Den store forklaringsmodel er oplevelsen af uretfærdighed. Det kunne være racisme, diskrimination, social ulighed, kapitalisme og mere af den slags. Følelsen af uretfærdighed var hos de politisk mest bevidste kombineret med ønsket om et utopia, hvor alle disse uretfærdigheder var udryddet. …

For at vise, hvornår man bevægede sig ud over grænserne, viser museet, at venstreradikale i 1970erne uddelte bombemanualer – en opskrift på at lave bomber, som oprindelig var skrevet af folk i modstandsgruppen BOPA under besættelsen. Museet spørger på en planche: ‘Hvor langt vil du gå?’ Det er fint, at museet lader et ungt publikum overveje den slags, for historien viser, at ungdommen let lader vold og antidemokratiske følelser løbe af med sig, fordi den mener, at utopien kun kan realiseres med brug af metoder uden for det parlamentariske system.

Derfor er det besynderligt, at museet ganske vist redegør for den harme og retfærdighedsfølelse, der motiverede de revolutionære, men viger tilbage fra at fortælle om de værste udskejelser og konsekvenserne af den slags udemokratiske metoder. Således er der ikke et ord om Blekingegadebanden, der var den palæstinensiske terrororganisation PFLPs hjælpere, og som selv udførte kidnapning og mord. Banden var desuden, viste det sig i efterspillet til tilfangetagelsen i 1989, omfattet af betydelig sympati i brede kredse på venstrefløjen. Hvorfor viser man ikke unge mennesker, hvad den slags aktivisme i sidste ende kan lede til?

Der er heller ikke nogen påpegning af, at den politiske aktivisme ofte førte til støtte til voldelige bevægelser i udlandet og totalitære regimer, hvilket var med til at støtte undertrykkelsen af mennesker i disse lande. …

Ved at være håndsky over for disse tragiske konsekvenser af aktivisme får museet ikke fortalt hele historien om politisk aktivisme, og man misser en chance for at fortælle et ungt publikum, at politisk aktivisme er farlig. I stedet bekræfter man dem i, at oplevelsen af uretfærdighed leder til politisk retfærdig aktivisme. …

Med Arbejdermuseets udstilling får vi atter en gang cementeret historien om venstrefløjens aktivisme motiveret af følelsen af uretfærdighed, og det er for banalt og alt for fortærsket til rigtigt at have et budskab.”

(Venstreradikale aktivister demonstrerer imod andres ytringsfrihed, København, 3. september 2016)



10. maj 2021

Tom Jensen om Kirchner & Nolde-udstilling hos SMK: “… fuld plade i den identitetspolitiske bingohal.”

Chefredaktør Tom Jensen har set en Kirchner & Nolde-udstilling hos Statens Museum for Kunst, og fortæller hvordan identitetspolitiske marxister såsom Rikke Andreassen, Marronage med flere bruger kunsten til at opdrage danskerne ideologisk. Det nationalsocialistiske Hitler-regime pålagde Emil Nolde malerforbud i 1941, og her 80 år senere kan andre socialister fortælle os, at hans malerier er tilbageskuende og udtryk for et forkert menneskesyn. Det totalitære er lige under overfladen i enhver form for socialisme, og det er naturligvis ikke statens opgave at gøde jorden for venstre-nihilisme. Fra Berlingske.dk – På woke opdragelsesrejse i Statens fineste museum.

“Det hvid-sorte statement på væggen erklærer et nyt og kritisk perspektiv på de to kunstnere. Med tysk kolonihistorie, racisme, undertrykkelse og udnyttelse som bagtæppe. ‘Udstillingen præsenterer ikke et facit, men danner grundlag for en videre diskussion,’ står der.

Det viser sig at være falsk varebetegnelse. Man får tværtimod proppet identitetspolitiske konklusioner ned i halsen i store skefulde hele vejen igennem udstillingen…

… på SMK bliver enhver reflektion kværket i forforståelser, der truer med at suge al liv ud af værket. Det borgerlige ideal om kunstens og skønhedens værdi i sig selv er forkastet. Den må ikke længere stå alene. Man skal pædagogisk opdrages på Statens Museum, og det på en måde, der ikke efterlader megen plads til at tænke selv. I stedet er der fuld plade i den identitetspolitiske bingohal.

… rammen er kulturel appropriation. Den umoralske tilegnelse af undertrykte kulturers udtryk. … Her hersker den identitetspolitiske arvesynd. Den kan vi ikke frigøre os fra, formaner Rikke Andreassen, historiker og professor ved Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på RUC. Hun forsker blandt andet i hvidhed, magt, feministisk teori og queer studies og har tilsyneladende en forkærlighed for at skrive forskningsartikler om sperm og hvidhed. …

Har man ikke fattet budskabet endnu, træder man til sidst ud i et rum overstrøet med afsluttende statements, så man er helt sikker på, at enhver efterfølgende diskussion og reflektion er dirigeret på rette vej. ‘Selve det at rejse ud er en manifestation af de privilegier du har,’ docerer Marronage, et kollektiv af ‘dekoloniale feminister’. ‘I hvilke sammenhænge bliver du opmærksom på din hudfarve?’ står der på en planche.”

(Emil Nolde, Clematis und Dahlien, 1940; Foto: Pinterest)

Fra Berlingske, 29. januar 2021.

Vi stiller skarpt på det verdens- og menneskesyn, som vi i dag jo må tage afstand fra: At man anså andre mennesker og andre civilisationer som værende laverestående end den europæiske.” (Dorte Aagesen, kurator, SMK)

“Grundlæggende er det de samme mekanismer, der er på spil, selvom der selvfølgelig er sket meget siden 1910erne. Der er dog stadig folk, der ikke har lov til at udtale sig i samme grad som andre. Og det er jo blandt andet det, Black Lives Matter prøver at sætte fokus på. Vi forsøger i udstillingen at lade kritiske stemmer stille spørgsmålet, om det menneskesyn er til stede…” ( Mette Houlberg, kurator, SMK)



6. april 2021

Historiker om NSDAP-partiprogram: Har ‘et socialistisk element’, “… brugte anti-kapitalistiske slagord”

Det er sjældent den historiske nationalesocialisme udsættes for helt almindelig historisk metode, men når det en sjælden gang sker, så bliver det nemmere for alle at samle det store puslespil. Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterparteis første program fra grundlæggelsen i 1920 vidner om, at partiet i sit udgangspunkt er både nationalistisk og socialistisk. Adskillige punkter i 25 punksprogrammet er anti-kapitalistiske, og individet skal helt underordnes den stærke stat. Et nationalt alternativ til datidens truende kommunisme.

Her lidt fra en samtale med historiker Michael Klos, der tidigere på året medvirkede i en Genau-udsendelse om mellemkrigstidens Tyskland. Indslaget kan høres her (43 min.-).

Thomas Schumann, vært: Hvem er det der stemmer på nazistpartiet efter børskrakket, og hvad er det i den nazistiske retorik, hvad er det de slår på, som gør at de får så stor tilslutning?

Michael Klos, historiker: Jeg vil sige, at der er to ting der gør sig gældende. Det ene det er, at man i kølvandet på den økonomiske krise ser en radikalisering. Kommunisterne går frem, og nazisterne går frem, og det de har til fælles det er at de er anti-demokratiske, og de vil en samfundsorden der er væsensforskellig fra det eksisterende.

Hvem er så vælgergruppen? Vi kan se, at nazisterne henvender sig bredt. Det hedder ikke uden grund det nationalsocialistiske tyske arbejderparti. Vi har et klart nationalistisk element, men vi har også et socialistisk element. Og det socialistiske kommer typisk til udtryk, hvis man ser tilbage på det 25 punktsprogram, fra dengang de etablerede partiet, at de faktisk brugte anti-kapitalistiske slagord. Kapitalens magt skal brydes, dem der har tjent mange penge på 1. Verdenskrig, de skal straffes, at udnytte samfundet til personlig fordel, det skal retsforfølges, og staten skal overtage langt flere produktionsmidler. Og på den anden har vi den der stærke nationalistiske, og også anti-semitiske retorik. Så de har en dobbelt strategi. Du kan også se det på flaget. Det er både rødt, som jo appellerer til de mere socialistiske, og så har vi hagekorset, solkorset, der har historiske rødder. Så det er et parti der prøver at henvende sig til arbejderklassen, og til middelklassen. Fordi arbejderklassen er den største vælgergruppe. Og Hitler er ikke bange for at kalde, i hvert fald i nogle af de taler jeg har hørt, at kalde tilhørende for ‘kammerater’.

Socialisterne på den anden side. De har haft et problem med at de i forbindelse med 1. Verdenskrig blev kaldt ‘fædrelandsløse karle’, altså, de var internationalt orienterede. Så får de godt nok etableret et fællesskab med de andre kræfter efter 1. Verdenskrig, det der hedder Borgfreden. Men når vi så går tilbage til mellemkrigstiden, så var de stadig internationalt orienteret. Og nu tilbyder han et nationalt ståsted for dem. Så han siger til arbejderne – kom til mig. Jeg skal sørge for at vi faktisk får gennemført noget af den her drøm om at skabe en revolution, og så er vi tilbage til det vi talte om lidt tidligere. Panik for hyperinflationen…

(Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, 25-punkts program, 24. februar 1920)

Oploadet Kl. 23:53 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer

J-P Bonde (d. ’21): Eks-kommunisten, der drømte om ‘en fælles, europæisk, demokratisk forbundsstat’

Jeg har et lidt ambivalent forhold til netop afdøde Jens-Peter Bonde. På den ene side var han en af de største kritikere af EU, men på den anden side, så kan man ikke være på den rigtige side af historien, når man efter nogle år som radikal, i en alder af 26-27 år melder sig ind i Dannmarks Kommunistiske Parti. Han blev et toneangivende medlem, var en del af Centralkomitéen, og blev først partiløs i 1992, året efter Ole Sohn, da partiet eroderes indefra. Bonde holdt tale ved Danmarks Kommunistiske partis 100 års jubilæum for to år siden, og delte her eksempelvis scene med Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-Cubansk Forening.

‘Verden vil savne din utrættelige kamp for ligeværd og demokrati – hjemme som ude’, skriver familien på Facebook, og lader professor Uffe Østergaard stå for mindeordet: “Vi har mistet en stor europæer med Jens-Peter Bondes død.” Her lidt fra et NOTAT-interview (2012).

“‘Jeg troede, at EF-modstand var et skandinavisk og britisk fænomen, og ikke noget, der fandtes i andre EU-lande. Men dagen efter, 3. juni (1992, Kim), skriver den franske avis Libération på forsiden ‘Merci le Danemark!’- Tak, Danmark. Og det viste sig så at være symptomatisk for reaktionen rundt om i Europa. De havde i den grad glædet sig til, at der var nogen, der gokkede dem i Bruxelles’. ‘I de dage gik min modstand fra at være dansk eller nordisk til at være europæisk’, siger Bonde med henvisning til den opbakning han fik i den kommende tid – i Tyskland, i Storbritannien, i Italien osv. …

‘Men jeg er ikke imod. Jeg har aldrig været imod den smukke drøm om en fælles, europæisk, demokratisk forbundsstat. Det er og forbliver en meget smuk drøm. Jeg kan bare ikke se den realiseret, fordi jeg ikke kan se, hvordan de to forudsætninger solidaritet og mobilitet skulle kunne komme til stede’. …

Jeg var ikke specielt meget imod EF. Jeg arbejdede med uddannelsespolitik i Studenterfronten i Århus og var næst- formand i Studenterrådet. Det var min verden dengang. … Jeg har faktisk aldrig nået at tage stilling til, om jeg er for eller imod EF, – hvor pudsigt det end lyder. Fordi jeg blev engageret i at rette op på de vanvittige udsagn, som politikere og eksperter kom med om, hvad EF var. Det var det, der fangede mig. Så kom jeg ind i Folkebevægelsens miljø. Men det var ud fra en europæisk og ikke en nationalistisk tankegang, og som sagt blev jeg fanget af, at ja-siden ikke sagde sandheden.” (Jens-Peter Bonde, NOTAT, 2012)

(Collage: Jens-Peter Bonde, medlem af Danmarks Kommunistiske Parti 1975-1992)

Vi har mistet en stor europæer med Jens-Peter Bondes død. Han gjorde siden 1970 politisk karriere på at kritisere EU for svindel, manglende demokrati og åbenhed. Valgt ved det første direkte valg til EU-parlamentet i 1979. Oprindelig med krav om dansk udmeldelse, men efter folkeafstemningen i 1986 som konstruktiv kritiker. Også efter at han i 2008 holdt op som parlamentariker, fortsatte han med at operere på den europæiske politiske scene for et reformeret, demokratisk samarbejde.” (Mindeord af Uffe Østergaard, Facebook, 2021)

Oploadet Kl. 12:26 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper