10. maj 2021

Tom Jensen om Kirchner & Nolde-udstilling hos SMK: “… fuld plade i den identitetspolitiske bingohal.”

Chefredaktør Tom Jensen har set en Kirchner & Nolde-udstilling hos Statens Museum for Kunst, og fortæller hvordan identitetspolitiske marxister såsom Rikke Andreassen, Marronage med flere bruger kunsten til at opdrage danskerne ideologisk. Det nationalsocialistiske Hitler-regime pålagde Emil Nolde malerforbud i 1941, og her 80 år senere kan andre socialister fortælle os, at hans malerier er tilbageskuende og udtryk for et forkert menneskesyn. Det totalitære er lige under overfladen i enhver form for socialisme, og det er naturligvis ikke statens opgave at gøde jorden for venstre-nihilisme. Fra Berlingske.dk – På woke opdragelsesrejse i Statens fineste museum.

“Det hvid-sorte statement på væggen erklærer et nyt og kritisk perspektiv på de to kunstnere. Med tysk kolonihistorie, racisme, undertrykkelse og udnyttelse som bagtæppe. ‘Udstillingen præsenterer ikke et facit, men danner grundlag for en videre diskussion,’ står der.

Det viser sig at være falsk varebetegnelse. Man får tværtimod proppet identitetspolitiske konklusioner ned i halsen i store skefulde hele vejen igennem udstillingen…

… på SMK bliver enhver reflektion kværket i forforståelser, der truer med at suge al liv ud af værket. Det borgerlige ideal om kunstens og skønhedens værdi i sig selv er forkastet. Den må ikke længere stå alene. Man skal pædagogisk opdrages på Statens Museum, og det på en måde, der ikke efterlader megen plads til at tænke selv. I stedet er der fuld plade i den identitetspolitiske bingohal.

… rammen er kulturel appropriation. Den umoralske tilegnelse af undertrykte kulturers udtryk. … Her hersker den identitetspolitiske arvesynd. Den kan vi ikke frigøre os fra, formaner Rikke Andreassen, historiker og professor ved Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på RUC. Hun forsker blandt andet i hvidhed, magt, feministisk teori og queer studies og har tilsyneladende en forkærlighed for at skrive forskningsartikler om sperm og hvidhed. …

Har man ikke fattet budskabet endnu, træder man til sidst ud i et rum overstrøet med afsluttende statements, så man er helt sikker på, at enhver efterfølgende diskussion og reflektion er dirigeret på rette vej. ‘Selve det at rejse ud er en manifestation af de privilegier du har,’ docerer Marronage, et kollektiv af ‘dekoloniale feminister’. ‘I hvilke sammenhænge bliver du opmærksom på din hudfarve?’ står der på en planche.”

(Emil Nolde, Clematis und Dahlien, 1940; Foto: Pinterest)

Fra Berlingske, 29. januar 2021.

Vi stiller skarpt på det verdens- og menneskesyn, som vi i dag jo må tage afstand fra: At man anså andre mennesker og andre civilisationer som værende laverestående end den europæiske.” (Dorte Aagesen, kurator, SMK)

“Grundlæggende er det de samme mekanismer, der er på spil, selvom der selvfølgelig er sket meget siden 1910erne. Der er dog stadig folk, der ikke har lov til at udtale sig i samme grad som andre. Og det er jo blandt andet det, Black Lives Matter prøver at sætte fokus på. Vi forsøger i udstillingen at lade kritiske stemmer stille spørgsmålet, om det menneskesyn er til stede…” ( Mette Houlberg, kurator, SMK)



6. april 2021

Historiker om NSDAP-partiprogram: Har ‘et socialistisk element’, “… brugte anti-kapitalistiske slagord”

Det er sjældent den historiske nationalesocialisme udsættes for helt almindelig historisk metode, men når det en sjælden gang sker, så bliver det nemmere for alle at samle det store puslespil. Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterparteis første program fra grundlæggelsen i 1920 vidner om, at partiet i sit udgangspunkt er både nationalistisk og socialistisk. Adskillige punkter i 25 punksprogrammet er anti-kapitalistiske, og individet skal helt underordnes den stærke stat. Et nationalt alternativ til datidens truende kommunisme.

Her lidt fra en samtale med historiker Michael Klos, der tidigere på året medvirkede i en Genau-udsendelse om mellemkrigstidens Tyskland. Indslaget kan høres her (43 min.-).

Thomas Schumann, vært: Hvem er det der stemmer på nazistpartiet efter børskrakket, og hvad er det i den nazistiske retorik, hvad er det de slår på, som gør at de får så stor tilslutning?

Michael Klos, historiker: Jeg vil sige, at der er to ting der gør sig gældende. Det ene det er, at man i kølvandet på den økonomiske krise ser en radikalisering. Kommunisterne går frem, og nazisterne går frem, og det de har til fælles det er at de er anti-demokratiske, og de vil en samfundsorden der er væsensforskellig fra det eksisterende.

Hvem er så vælgergruppen? Vi kan se, at nazisterne henvender sig bredt. Det hedder ikke uden grund det nationalsocialistiske tyske arbejderparti. Vi har et klart nationalistisk element, men vi har også et socialistisk element. Og det socialistiske kommer typisk til udtryk, hvis man ser tilbage på det 25 punktsprogram, fra dengang de etablerede partiet, at de faktisk brugte anti-kapitalistiske slagord. Kapitalens magt skal brydes, dem der har tjent mange penge på 1. Verdenskrig, de skal straffes, at udnytte samfundet til personlig fordel, det skal retsforfølges, og staten skal overtage langt flere produktionsmidler. Og på den anden har vi den der stærke nationalistiske, og også anti-semitiske retorik. Så de har en dobbelt strategi. Du kan også se det på flaget. Det er både rødt, som jo appellerer til de mere socialistiske, og så har vi hagekorset, solkorset, der har historiske rødder. Så det er et parti der prøver at henvende sig til arbejderklassen, og til middelklassen. Fordi arbejderklassen er den største vælgergruppe. Og Hitler er ikke bange for at kalde, i hvert fald i nogle af de taler jeg har hørt, at kalde tilhørende for ‘kammerater’.

Socialisterne på den anden side. De har haft et problem med at de i forbindelse med 1. Verdenskrig blev kaldt ‘fædrelandsløse karle’, altså, de var internationalt orienterede. Så får de godt nok etableret et fællesskab med de andre kræfter efter 1. Verdenskrig, det der hedder Borgfreden. Men når vi så går tilbage til mellemkrigstiden, så var de stadig internationalt orienteret. Og nu tilbyder han et nationalt ståsted for dem. Så han siger til arbejderne – kom til mig. Jeg skal sørge for at vi faktisk får gennemført noget af den her drøm om at skabe en revolution, og så er vi tilbage til det vi talte om lidt tidligere. Panik for hyperinflationen…

(Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, 25-punkts program, 24. februar 1920)

Oploadet Kl. 23:53 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer

J-P Bonde (d. ’21): Eks-kommunisten, der drømte om ‘en fælles, europæisk, demokratisk forbundsstat’

Jeg har et lidt ambivalent forhold til netop afdøde Jens-Peter Bonde. På den ene side var han en af de største kritikere af EU, men på den anden side, så kan man ikke være på den rigtige side af historien, når man efter nogle år som radikal, i en alder af 26-27 år melder sig ind i Dannmarks Kommunistiske Parti. Han blev et toneangivende medlem, var en del af Centralkomitéen, og blev først partiløs i 1992, året efter Ole Sohn, da partiet eroderes indefra. Bonde holdt tale ved Danmarks Kommunistiske partis 100 års jubilæum for to år siden, og delte her eksempelvis scene med Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-Cubansk Forening.

‘Verden vil savne din utrættelige kamp for ligeværd og demokrati – hjemme som ude’, skriver familien på Facebook, og lader professor Uffe Østergaard stå for mindeordet: “Vi har mistet en stor europæer med Jens-Peter Bondes død.” Her lidt fra et NOTAT-interview (2012).

“‘Jeg troede, at EF-modstand var et skandinavisk og britisk fænomen, og ikke noget, der fandtes i andre EU-lande. Men dagen efter, 3. juni (1992, Kim), skriver den franske avis Libération på forsiden ‘Merci le Danemark!’- Tak, Danmark. Og det viste sig så at være symptomatisk for reaktionen rundt om i Europa. De havde i den grad glædet sig til, at der var nogen, der gokkede dem i Bruxelles’. ‘I de dage gik min modstand fra at være dansk eller nordisk til at være europæisk’, siger Bonde med henvisning til den opbakning han fik i den kommende tid – i Tyskland, i Storbritannien, i Italien osv. …

‘Men jeg er ikke imod. Jeg har aldrig været imod den smukke drøm om en fælles, europæisk, demokratisk forbundsstat. Det er og forbliver en meget smuk drøm. Jeg kan bare ikke se den realiseret, fordi jeg ikke kan se, hvordan de to forudsætninger solidaritet og mobilitet skulle kunne komme til stede’. …

Jeg var ikke specielt meget imod EF. Jeg arbejdede med uddannelsespolitik i Studenterfronten i Århus og var næst- formand i Studenterrådet. Det var min verden dengang. … Jeg har faktisk aldrig nået at tage stilling til, om jeg er for eller imod EF, – hvor pudsigt det end lyder. Fordi jeg blev engageret i at rette op på de vanvittige udsagn, som politikere og eksperter kom med om, hvad EF var. Det var det, der fangede mig. Så kom jeg ind i Folkebevægelsens miljø. Men det var ud fra en europæisk og ikke en nationalistisk tankegang, og som sagt blev jeg fanget af, at ja-siden ikke sagde sandheden.” (Jens-Peter Bonde, NOTAT, 2012)

(Collage: Jens-Peter Bonde, medlem af Danmarks Kommunistiske Parti 1975-1992)

Vi har mistet en stor europæer med Jens-Peter Bondes død. Han gjorde siden 1970 politisk karriere på at kritisere EU for svindel, manglende demokrati og åbenhed. Valgt ved det første direkte valg til EU-parlamentet i 1979. Oprindelig med krav om dansk udmeldelse, men efter folkeafstemningen i 1986 som konstruktiv kritiker. Også efter at han i 2008 holdt op som parlamentariker, fortsatte han med at operere på den europæiske politiske scene for et reformeret, demokratisk samarbejde.” (Mindeord af Uffe Østergaard, Facebook, 2021)

Oploadet Kl. 12:26 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


5. april 2021

Jonas Paludan, gymnasielærer: Vi er desværre ‘nødt til at indse, at nazi-kortet har en plads i debatten’

Det er ikke nødvendigt at trække ‘kommunisme-kortet’, da det lidt giver sig selv, jf. hjemmesidens ideologiske ophav. Vil man argumentere for at muslimer er vor tids jøder, så kræver det flere ord, da muslimer i modsætning til jøderne i 30’ernes Tyskland, jo rent faktisk flygter til og ikke væk fra Danmark. Kronik på Solidaritet.dk af Jonas Paludan, lærer og tillidsrepræsentant på Roskilde Gymnasium – Er det på tide at trække nazi-kortet?

Når vi ser indlæg i dagens debat, som minder os om fortidens fejl, så skal det påtales. Så må det være på sin plads at trække nazi-kortet. Man skal være alvorligt døv og blind for ikke at kunne indse, at der vitterligt er paralleller mellem mellemkrigstidens hetz mod jøder – og nutidens hetz mod flygtninge, indvandrere og muslimer. I særdeleshed vores muslimske medborgere må lægge ryg til den værste hadpropaganda i nyere tid.

… Selvom historien ikke gentager sig, så er det altid en tanke værd at forestille sig, hvor den førte politik leder hen. Kan vi se spor fra tidligere tider, som førte menneskeheden på afveje? Hvis vi kan, så må det være vores forbandede pligt at råbe vagt i gevær.

Det grelle og aktuelle eksempel er selvfølgelig Dansk Folkepartis forslag om, at ansøgere til dansk statsborgerskab skal oplyse deres religiøse tilhørsforhold – og pointen er selvfølgelig den, at partiet vil forhindre muslimer i at opnå dansk statsborgerskab.

Kan vi se de historiske paralleller her? Er der et tidspunkt, hvor vi har fået stramninger nok? Intet tyder på det, men hvor ender nutidens hetz henne? Ender den i gaskamre, som i 1940’erne? Nej. Ender den i en udsendelseslejr, i et fjernt afrikansk land? Muligvis. …

Selvom det er ubehageligt, så er vi nødt til at indse, at nazi-kortet har en plads i debatten. Hvis ikke vi ser det i øjnene, hvor ender vi så henne? Der findes ikke et enkelt svar, men historien rimer.”

(‘Birra Nazional’, delt af helt almindelige kældermennesker i odenseansk forstadsvilla, 3. april 2021)



2. april 2021

Ungkommunisme: Frederik blev kommunist som 13-årig, “… syntes Soviet var mega seje i Red Alert 2”

Jeg har tidligere blogget om våbenglade Kaare Stolt, men ret beset så er der ingen grund til at frygte Ungkommunisterne, ungdomsafdeling for Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD) og Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Det er eksempelvis tale om folkeskoleeleven Nikolay, der forstod socialismens godhed som 12-13 årig, og nu vil give ‘Frihed, lighed og kommunismen’ til alle. Det er 18-årige Gita, der planlægger at læse musik, og vil have kommunisme så fattige ikke mere udbyttes af kapitalisterne. Min favorit er dog kokken Frederik, der lidt fortegnet sprang ud som kommunist som 13-årig, da han syntes at ‘Soviet var mega seje i Red Alert 2’. Revolutionen er afblæst, der er lan-party i Galten…

“Hej kammerater ✌️ Mit navn er Frederik og jeg er kommunist. … Jeg startede ud som 13 årig med at sige til alle jeg var kommunist da jeg syntes Soviet var mega seje i Red Alert 2 😂 da jeg blev lidt ældre og kom på efterskole mødte jeg andre kommunister og lærte mere om den ideologi jeg egentlig ikke helt vidste hva var.

Som tiden er gået har jeg læst lidt kommunistiske værker her og der, men for at være ærlig basere jeg mest min viden om kommunisme ud fra hvad jeg lære fra andre kommunister og hvad jeg læser historiske om kommunistiske bevægelser verden over.” (Frederik Nejbjerg Dik, kok)

(Frederik Nejbjerg Dik, Ungkommunisterne; Dokumentation: Facebook)

Citater

“Goddag kammerater! Navnet er Nikolay, jeg er 16 år gammel og er igang med at færdigøre folkeskolen. Her for tiden laver jeg ikke så meget andet end at studere og læse teori. Mine politiske holdninger er bygget op på den tyske revolutionære socialist og samfundsteoretiker Karl Marx. Og vores allesammens elsket Kammerat Engels. … Det var først for cirka 3-4 år siden min politiske tankegang rigtigt trådte i kraft, hvor jeg begyndte at læse og forstå socialismen og dens gode værdier i et samfund. På et tidspunkt stødte jeg på nogle af Marx’s værke, og de blev hurtigt interessante. Siden da har jeg set mig selv som kommunist da jeg er 100% enig i ideerne der ligger bag ideologen…. Om det skal være en armeret revolution eller en fredfuld revolution, må kun tiderne vise… Personligt selv ville jeg fokusere på at forælde ghetto områderne, og give alle det der længes efter ‘Frihed, lighed og kommunismen’.” (Nikolay Cornelius, 16 år)

“Hej, mit navn er Gita, og jeg er 18 år gammel! 🔥 Lige nu arbejder jeg på lager, med planer om at studere musik i fremtiden. … Vi bor i et kapitalistisk samfund, der ikke giver en fuck om os. I vores hverdag bliver vi udnyttet for at gøre de rige rigere. … Jeg er kommunist, fordi jeg vil have et samfund, hvor vi har lighed. Hvor fattigdom ikke eksisterer… Jeg er træt af propagandaen, træt af det her system…” (Gita Jonaitytė, 18 år)

“Hej allesammen! Mit navn er Camilla, og jeg er 21 år gammel. Jeg har netop afsluttet min HF, og pt. arbejder jeg, indtil jeg finder ud af, hvordan mit liv nu skal se ud i fremtiden. Min politiske holdninger har formet sig meget over årene, men kommunismen er klart den der føles mest rigtig – og da også den der har holdt i længst tid. Da jeg først begyndte at ‘udforske’ kommunismen, både teoretisk og historisk, blev det meget klart, hvor misforstået den er. Mange ved ikke engang hvad ideologien går ud på, men skriger blot et eller andet omkring Nordkorea eller Venezuela, og nægter at sætte sig ind i anderledes synspunkter og tankegange. Desværre har McCarthyismen sat sine spor, selv i dagens Danmark, og mange ser det som en gammeldags ideologi. (Camilla, 21 år)

“Jeg er Cornelius og er 18 år gammel. Jeg er, på nuværende tidspunkt, igang med at færdig gøre min gymnasielle uddannelse (STX), med planer om at studere kvante -mekanik og -fysik på NielsBohrInstituttet derefter. … I Kapitalen beskriver Marx lovene for kapitals bevægelser i en markedsøkonomi, på samme måde som en fysikker ville beskrive en partikel i en boks. … Dette er hvad vi mener når vi siger at marxisme er en videnskabelig ideologi. Med de implikationer der kommer sig fra Marx’s teori er hvad der leder mig til at tilknytte mig den videnskabelige socialisme og hermed også ungkommunisterne, fordi det ikke blot er mig som er marxistisk, men verden i sig selv, som er marxistisk…” (Cornelius Fabian Ousted Perrier, 18 år)

Oploadet Kl. 17:12 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


30. marts 2021

Kommunistisk bænk på Strynø (ca. 200 indb.): “… dedikeret til Erik, den eneste kommunist på øen”

En ven har været en tur til Strynø i det sydfynske øhav, og stødt på en bænk med hammer & segl. Den er opsat på vejen fra færgelejet til Strynø by til minde om Niels Erik Braad, aktivt medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (Langeland/Strynø afd.), før han gik over i Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD) og senere Kommunistisk Parti (KP). Historieundervisningen har slået fejl, når man uproblematisk kan hylde kommunismen i det offentlige rum.

(Strynø brovej, Strynø, 30. marts 2021; Fotos: Tilsendt)

Bænken er ved vejen fra færgen til landsbyen.
Bænken er rødmalet, og er dedikeret til Erik, den eneste kommunist på øen og hans hund Balder.
Der er et lille skilt på bænken hvor der står:
Tak for et pissegodt godt liv. Balder og Erik, og et symbol for kommunistpartiet.
Det russiske flag er også på bænken.”
(Waymarking.com)

Oploadet Kl. 23:53 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:


29. marts 2021

Blodrøde Rosa om Islamisk Stat: ‘Vi har muligheden for at undgå terror hvis vi tager dem til Danmark’

“Vi knokler dag og nat for at få børnene hjem”, skriver Enhedslistens Rosa Lund på Facebook. Forrige opdatering omhandlede samme børns mødre med den afsluttende hjerneblødning: “Vi har muligheden for at undgå terror hvis vi tager dem til Danmark.” Målet helliger midlet, og danskernes sikkerhed er tilsyneladende ikke en prioritet.

Der er en generel trussel. Der er kapacitet og/eller hensigt og mulig planlægning.” (PET)

(Collage: Rosa Lund, Enhedslisten, 2021)

“Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har de danske efterretningstjenester lavet individuelle trusselsvurderinger af kvinderne, og fredag formiddag fik Folketingets partiledere og udvalgte ordførere oplyst, at fem af de syv kvinder udgør en mulig trussel mod Danmarks sikkerhed.” (Ekstra Bladet, 27. marts 2021)



24. marts 2021

Venstrefløjen mobiliserer, Mette F. presset: “… åbnede en dør på klem for en ny kurs over for børnene”

Selvom kun et mindretal af danskerne ønsker at få jihadisters børn til Danmark, så har medierne besluttet sig for at gøre det til en tophistorie, og lur mig om ikke de inden længe installeres i en ghetto med deres forældre. Om man spørge Enhedslistens folkevalgte eller en slipseklædt Berlingske-redaktør, er sådan set ligegyldigt – de mener stort set det samme. På sin vis kan man godt forstå kommunisterne. Vil man smadre det bestående, så er åbne grænser langt bedre end brosten på Danske Bank-facader. Fra Indblik.net – Medier: Mette Frederiksen overvejer at hente børn hjem fra Syrien.

“Statsminister Mette Frederiksen (S) har tirsdag drøftet en mulig løsning på situationen for de 19 danske børn, der befinder sig i flygtningelejren al-Hol, erfarer flere medier fra anonyme kilder.

… DR skriver, at statsministeren på møderne åbnede en dør på klem for en ny kurs over for børnene. Det er ikke uddybet, hvad den nye kurs skulle være. …

Der er ifølge Udenrigsministeriet tale om børn, der er mellem 1 år og 14 år. Ni er født i Danmark, mens de resterende er født i konfliktzonen. De ti yngstes indfødsret er ikke fastslået.

De er børn af seks mødre. Tre af dem har fået frataget deres danske statsborgerskab administrativt. De tre andre mødre, som er danske statsborgere, er blevet afskåret fra bistand fra udenrigstjenesten.”

(Koran-tro børn, al-Hol-lejren, november 2019; Foto: Skynews)

“Risikoen er ikke, at vi importerer terrorister. Risikoen er derimod, at vi er ved at opfostre dem, og ved at blæse på deres rettigheder giver vi dem en grund til at vende sig mod Danmark.” (Leder, Berlingske, 22. marts 2021)



23. marts 2021

Lars Grenaa om den historiske kommunisme: “Jeg synes ikke det er værre, end sådan som det er nu…”

Lars Grenaa var kommunisten der i 2003, som en del af AFA-forgreningen Globale Rødder overfaldt daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen ved en aktion på Christiansborg. Det kostede ham 72 dage i fængsel. På daværende tidspunkt var han aktiv i det stalin-tro Arbejderpartiet Kommunisterne, der stadig ledes af hans mor Dorte Grenaa. Han er blevet voksen familiefar i dag, men er stadig præget af negativ ideologisk arv, som man kunne høre i seneste afsnit af Stram Diskurs II.

Nima Zamani, Den Uafhængige: Når du er kommunist, går du så ind for at det skal være indenfor demokratiets rammer, eller skal det være en enehersker, der har styr på det. Eller hvad er det?

Lars Grenaa, kommunist: Ja, det skal selvfølgelig være en enehersker – nej, det skal det ikke.

Nima Zamani: – Og kommunismen, skal den opnås gennem demokratiske valg, eller kan det ikke lade sig gøre.

Lars Grenaa: Det kunne da være dejligt, hvis det kunne det.

Nima Zamani: – Men du ville gå ind for en revolution, hvis det kunne medføre kommunisme.

Lars Grenaa: Hvis flertallet, et stort flertal af den danske befolkning ville sige, at nu skal vi ophæve loven om den private ejendomsret, så kunne de stemme det ind ved næste valg. Og så ville der muligvis være nogen der gjorde modstand, og det ville jo så være revolutionen, kan man at sige. Sådan var det jo også i Sovjetunionen, eller i Rusland op til Sovjetunionen.

Nima Zamani: Ja, men det ved jeg bare ikke om var godt.

Lars Grenaa: Men jeg ved heller ikke. Jeg synes ikke det er værre, end sådan som det er nu i hvert fald.

(Foto: The Gulag — documentary examining Stalin’s Gulag, 2018)

“Dorte Grenaa siger, at hun bekender sig til den voldelige revolution. Ikke fordi hun går ind for vold for voldens skyld, men fordi hun ikke tror på den fredelige overgang til socialisme. At man kan stemme sig til et andet samfund. Magthaverne giver ikke frivilligt slip på deres privilegier, og derfor bliver arbejderklassen, anført af revolutionens fortrop, nødt til at gribe til våben.” (Lars Grenaas mor, BT, 12. maj 2017)

Oploadet Kl. 02:12 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


20. marts 2021

Køb ikke præmisserne, det handler ikke om racisme: ‘Rot Gegen Rassismus’ (Bayern München, 2021)

‘Rød mod racisme’ lyder som en VS-demonstration mod tretten heilende nazister engang i midt-80’erne. Sloganet set i en Bundesliga-kamp på en Yousee-kanal, illustrerer at det der var revolutionær kommunisme for få årtier siden, i dag er blevet mainstream. Ligesom ‘Black Lives Matter’ er et slet skjult angreb på den hvide majoritet, så handler ‘Rot Gegen Rassismus’ ikke om racisme. Det er en måde at underminere det bestående samfund på, og der er ingen grund til at købe præmisserne. Når tilvandrede føler sig hjemme, er du kulturelt på udebane. Deres tryghed er din utryghed.

(XEE, 20. marts 2021: Bayern München – Stuttgart)

Oploadet Kl. 17:07 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper