5. maj 2021

Eva Selsing: “Der er intet kompromis, når det kommer til vores land og vores børns fred og frihed.”

Hvis principper vægtes højere end ‘vores børns fred og frihed’ bliver der ingen forbrødring mellem konservative og liberalister, skriver Eva Selsing, og understreger at ’stram udlændingepolitik’ på ingen måde er nok. Torsdag i sidste uge blev en 12-årig pige udsat for voldtægtsforsøg i provinsielle Nørre Asmindrup af 30-40 årig araber, et stenkast fra frihedsstenen, der blev opsat efter 2. Verdenskrig af lokale. Principper er gode, men vi lever i det konkrete. God kommentar af Eva Selsing i Berlingske – Vi kan ikke mødes på midten om Danmarks overlevelse.

“Det er mit indtryk, at en del liberale grundlæggende ikke forstår, hvorfor vi konservative angriber dem. Hvorfor kan vi ikke bare finde sammen om lavere skat og frihedsrettigheder og så leve i fred med, at vi er uenige om nogle andre ting?

Svaret er dette: Fordi meget af uenigheden handler om noget, der ikke bare er vigtigt, men altafgørende for de fleste konservative. …

Hvis islam fortsætter sin vækst, ophører Danmark med at være Danmark. Hvad vi bliver til, er svært at spå om, men det bliver ikke noget rart sted.

Det, dele af liberalismen tilsyneladende ikke forstår, er, at denne eksistentielle trussel har primat over alle andre politiske og kulturelle emner overhovedet. Og, hvad vigtigere er: Det er ikke til forhandling. Der er intet kompromis, når det kommer til vores land og vores børns fred og frihed.

Volden, utrygheden og hverdagsislamiseringen er de tydeligste eksempler på det. Der er tale om et fundamentalproblem, og at reducere det til grænsepolitik viser enten, at man ikke har forstået problemets omfang, eller at man ikke går nok op i det. I Danmark. …

Hvis man på grund af sine principper insisterer på udlandets forrang for vores børns fred og frihed, er der ikke længere tale om lidt overkommelig uenighed i den borgerlige. Hvis man deltager i udskamningen af de helt almindelige, bekymrede mennesker, der taler kritisk om islam – og kalder dem ‘ekstreme’ og ‘yderligtgående’. Hvis man arbejder for at hente flere uintegrérbare eller ligefrem farlige mennesker hertil.

Så er man i hård konflikt med resten af borgerligheden – uanset hvor mange gange, man har udtalt ordene ’stram udlændingepolitik’. Så hjælper man den eksistentielle fare med at vokse. Det kan ingen med kærlighed til Danmark mødes på midten med. Tværtimod. … Der er ingen vej udenom, og der er intet kompromis.

(Frihedsstenen, Byens Bakke, Nr. Asmindrup, hvor en 12-årig pige blev forsøgt voldtaget; Foto: Maps)

“A sagde ikke noget til pigen, men tog fat i hende og hun blev lagt kortvarigt ned, hvor han løftede op i hendes bluse. Hun kæmpede imod og vristede sig fri og løb fra stedet. A kørte herefter fra stedet i den lille sorte bil, som havde holdt på parkeret ved Byens Bakkes parkeringsplads.” (Midt- og Vestsjællands Politi, 29. april 2021)



1. maj 2021

Smith cit. Hanania: Højrefløjen må opgive drømmen om at blive betragtet som ‘anstændige borgerlige’

Siden studietiden har jeg kaldt mig selv ‘højreorienteret’, netop for at distancere mig fra ‘anstændige borgerlige’, dem Ryan Smith kalder ‘åndelige lægefruer i pels’. “Hvis højrefløjen godtager parolerne, så bliver de statister i venstrefløjens kamp”, skrev jeg sidste år, og det er netop det fænomen Richard Hanania sætter ord på. Når Systemet er blevet semi-autoritært venstreorienteret bliver borgerlighed til en form for modmagt, og så må der andre boller på suppen. Punk-ikonet Johnny Rotten har forstået det. Ellemann d. Yngre kæmper stadig.

Knivskarp klumme af Ryan Smith set på Kontrast.dk – Hvorfor alt er venstreorienteret (og vejen ud af det).

“… hvorfor risler strømmen altid mod venstre?

Det har formanden for det amerikanske Center for the Study of Partisanship and Ideology, Richard Hanania, for nylig skrevet et essay om.

Hananias indsigt er, at de fleste demokratier er karakteriseret af to cirka lige store blokke. Blokkene er dog ikke ens. På baggrund af data fra USA sandsynliggør Hanania, at venstreorienterede i snit er mere investerede i deres politiske holdninger. De afslutter oftere venskaber med folk, de ikke deler holdninger med, nægter hyppigere at høre modpartens argumenter og har sværere ved at tolerere tilstedeværelsen af folk, som er politisk uenige med dem.

Så mens det er sandt, at vi har omkring 50% højreorienterede og 50% venstreorienterede, er det samtidig sandt, at vi har en overvægt af dybt aktivistiske venstreorienterede. … Venstrefløjens projektmagere sidder tillige tungt på medier, universiteter og NGO’er, hvorfra de udøver ideologisk pres og aktivisme. Og det er ifølge Hanania en væsentlig grund til, at samfundet altid bevæger sig mod venstre over tid.

… den negerende og passive position vil tabe til den pågående og aktive.

Hanania ser kun én løsning. Hvis ikke højreorienterede ønsker at leve i et samfund, hvis værdier og offentlige debat reelt er defineret af venstreorienterede, bliver de nødt til at stemme på frygtløse ledere, som ikke er bange for at ligge i åben konflikt med det samlede medie-, NGO- og universitetslandskab gennem hele deres regeringsperioder – også selvom det ikke er kønt. Deres kandidaturer skal sælges som populistiske opgør, som befrier almindelige mennesker fra venstreorienterede paroler om indvandring, de ikke støtter, om kunst, de ikke kan lide, og kønspronominer, de ikke forstår.

Med andre ord bliver de højreorienterede nødt til at droppe drømmen om at blive betragtet som den anstændige borgerlige – den åndelige lægefrue i pels, som alligevel er god nok, selvom hun ikke er venstreorienteret. At indse, at de politisk har mere til fælles med Bjarke fra Sydsjælland, som har fået nok af den islamiske indvandring og mest forbinder udlandet med Sunny Beach, end med souschefen fra Mellemfolkeligt Samvirke, som har et flot internationalt udsyn, og hvis kommasætning minder mere om ens egen.”

(Illustration fra Richard Hananias Why is Everything Liberal?, 2021)



29. marts 2021

Jalving om liberale blødhjerter: “Tradition består ikke i tilbedelsen af aske, men i videreførelsen af ild.”

Det er ikke et Mahler-citat, men citatet beskriver meget præcist borgerlighedens deroute. God kommentar af Mikael Jalving om liberale blødhjerter, der formentligt vil dyrke principperne lige til den dag, der ikke er nogen til at håndhæve dem. Fra JP.dk – En gang imellem skal man skifte værelse, sætte sig et nyt sted og få et andet perspektiv.

“… En ting er, at staten ikke kan forhindre danske statsborgeres adgang til Danmark. Noget helt andet er, at den danske stat aktivt skal bruge millioner af kroner på at hente islamiske rugemødre og børn hjem fra et eventyr, mødrene selv har valgt af islamiske grunde, til seksstjernet sagsbehandling.

… Det er venstrepopulistisk afpresning. Men de liberale er med på legen ud fra deres formalistiske principper og afslører dermed en grundlæggende svaghed i det liberale demokrati. …

Så længe, der er statsborgere nok, som opfatter sig selv som andelshavere i en kernekultur, går det fint. Men når andelen skrumper, opsplittes samfundet i en serie af parallelsamfund og bobler. Så får vi folket det ene sted – Jyllands-Posten, Politiken, Liberal Alliance og Per Stig Møller i et andet univers – og de islamiske rugemødre i et helt tredje.

Den liberale formalisme henviser til internationale regler og præcedens. Sådan har vi altid gjort, sådan skal vi altid gøre. Her må jeg bare sige nej. Nej, en gang imellem skal man skifte værelse, sætte sig et nyt sted, få et andet perspektiv. Som den store østrigske 1800-tals komponist Gustav Mahler skal have sagt: ‘Tradition består ikke i tilbedelsen af aske, men i videreførelsen af ild’.

Den liberale formalisme er asken. Fædrelandets forsvar er ilden.

(Citatet der fejlagtigt tilskrives komponisten Gustav Mahler)

“Tradition ist nicht die Anbetung der Asche, sondern die Weitergabe des Feuers.” (Attr. Gustav Mahler)



24. marts 2021

LA: “Skræmt til døde ved tanken om, at venstrefløjen måske ikke synes, den er venstreorienteret nok.”

For nogle årtier siden var der balance mellem højre- og venstrefløjen, men den tid er long gone. Når selverklærede borgerlige idag kæmper for indvandring af kulturfremmede, så forrykkes balancepunktet, og venstrefløjen kan intensivere den af dem ønskede befolkningsudskiftning. Dagbladet Information er – sideløbende med kampagnen for de her ‘danske børn’ (og deres mødre), også begyndt at problematisere flygtningebegrebet. Flere artikler over temaet ‘I Danmark på lånt tid’, der skal minde danskerne om, at ‘midlertidig beskyttelse’ i Danmark ikke er godt nok. Snart kan vi høre lignende toner fra blå blok, og de røde kan så åbne en ny front.

Eva Agnete Selsing kommenterer Liberal Alliances ønske om, at få ‘danske børn hjem’ fra kurdiske fangelejre. Sakset fra Facebook.

“Hvor er det uendeligt trist, at borgerligheden er blevet til det her. Hvor stor en del af det skyldes, at der ikke længere findes nogen egentligt borgerlig offentlighed?

Fædrebarsel, had til Trumps vælgere (som selvfølgelig er en proxy for had til borgerlige gemytter herhjemme), dyrkelse af det internationale på bekostning af Danmark, smisken for regnbueideologien, lallekristendom (om overhovedet nogen kristendom), infantil dyrkelse af frigørelsesideologien, harme over reaktionære perspektiver på verden, derunder de to køns roller, forherligelse af skilsmisser og abort (det er jo FRIHED!), støtte til menneskefjendsk kunst (‘vi kan jo ikke lave samme kunst som i 1800-tallet, vel’) og en generel lede ved de gamle strukturer. Som jo udgjorde den borgerlige ordens fundament.

Borgerligheden er lige så stille ved at blive til sin modsætning. Skræmt til døde ved tanken om, at venstrefløjen måske ikke synes, den er venstreorienteret nok. Patetisk ivrig efter at vise kontroltårnet, at man skam er mindre borgerlig end de andre borgerlige. Den permanente, nærmest automatiske venstreudskridning. Begået af svage sjæle, der åbenlyst har deres identitet mere kær end fædrelandet, familien og de andre borgerlige bastioner. Fra pligt til navle.

Kan man overhovedet redde noget, der er så ødelagt?”



15. marts 2021

Kristian Ditlev Jensen: “Det med at være neden under andre mennesker, det var en konkret realitet.”

En plakat med H.A. Brendekildes fantastiske maleri er sat i glas og ramme i sofahjørnet, pudsigt nok, for at få lidt mere lyse farver i stuen. Det må være en passende illustration til det citerede essay herunder. Som jeg var inde på i en Kontrast-klumme, så er der uden tvivl flere fæstebønder end adelige slotsherrer på mit stamtræ, selvom ingen hvide danskere, herunder undertegnede, ser sig som “9. generations ofre for 1700-tallets ‘ikke-urbane’ virkelighed”. Min kommentar var rettet imod woke-eliten, og det kunne gøres meget bedre.

Herunder lidt fra et aldeles fremragende essay af Kristian Ditlev Jensen, der bør læses i sin helhed, og spredes som flyveblade rundt omkring i uddannelsesinstitutionerne. Pointerne kommer også ganske fint frem i et interview i fredagens Deadline på DR2 (15 min-). Fra Weekendavisen.dk – Mit stavnsbånd (kræver login).

“… sandheden er, at der ikke har været nogen systematisk undertrykkelse af sorte igennem de sidste 3-400 år i Danmark. Og da slet ikke af sorte slaver. …. hvis man vil lede efter slaver – og deres efterkommere – her i Danmark, så skal man kigge et helt andet sted hen. Og man kan meget passende kigge på mig.

For man kan faktisk måske stadig se det på mig, når jeg skal tale med en chef, med en politimand eller med en fra kommunen. Jeg føler mig – et eller andet sted dybt, dybt nede – en lille smule magtesløs. Situationen gør mig en anelse hjælpeløs, prisgivet. For det sidder dybt i mig. En overordnet kan skalte og valte med mit liv. Og måske gør hun det faktisk?

Det kommer fra min baggrund. For jeg er vokset op i en familie, hvor man også stadig kunne se det på min far – dengang han stadig var på arbejdsmarkedet – når han stod over for en arbejdsgiver. … Han havde ikke det, man ellers altid beskylder hvide mænd for at have i USAs racismedebat: entitlement. Den selvfølgelighed, man finder hos privilegieblinde, hvide mennesker, den savnede han fuldstændig.

Hvis man skal forstå det her, så skal man forestille sig, at det berømte glasloft, som for eksempel feminister ofte har postuleret har eksisteret som en reel blokering for kvinders opstigning i karrieren, det var en fuldstændig stenhård realitet i min fars liv. … Min fars liv var horisontalt. Ordet karriere bruger man slet ikke i arbejderklassen.

I min farfars tilfælde var det endda ikke bare noget nedarvet. Det med at være neden under andre mennesker, det var en konkret realitet. For både han og min farmor var tyende. De var, som det hed, ude og tjene. De arbejdede som billig, ufaglært arbejdskraft på de store gårde og herregårde. …

Min oldefar var ‘opsynsmand’ – en slags altmuligmand og ufaglært gartner i ét – på et alderdomshjem ude på landet, hvor rige enker fra København endte deres dage. Han var selv født på alderdomshjemmet, hvor hans familie boede. Det var også dér, min farfar blev født.

Jeg har selv besøgt kælderrummet, hvor de boede. Rummet anvendes i dag som en lillebitte vaskekælder, hvor der lige akkurat er plads til to vaskemaskiner og en tørretumbler. Ingen kunne drømme om at bo der. Det var dér, de boede – tre generationer sammen, bedstemor og bedstefar, deres søn og hans hustru og deres børneflok. De boede der igennem tre generationer, eller over en periode på måske små 70 år, i de samme to små rum. De rige enker boede ovenpå, i store, herskabelige lejligheder med udsigt til den have, som min oldefar, og før ham min tipoldefar, passede. Min oldefar slog den store græsplæne flere gange om ugen – med en le.”

(Hans Andersen Brendekilde, Udslidt, 1889; Wikipedia)

“… når man hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til sidst – som efternavn og dermed familienavn – så er sandsynligheden for, at ens forfædre er blevet systematisk pint, plaget, ødelagt, nedslidt, seksuelt misbrugt, voldtaget, drevet til druk, til depression, til selvmord, måske endda fra tid til anden myrdet, igennem generation efter generation efter generation faktisk ganske stor. Og den historie er stemplet i passet – og alle andre offentlige papirer. Så jo. Jeg kommer af en slaveslægt. Her i Danmark er det mig, der er ‘neger’. (Kristian Ditlev Jensen)

Oploadet Kl. 12:55 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


24. februar 2021

Støvring om radikal identitetspolitik: “… alt, der eksplicit har med faderfiguren at gøre, skal jordes.”

Kasper Støvring nævner Mary Eberstadts bog ‘Primal Screams: How the Sexual Revolution Created Identity Politics’, og pointerer at kampen mod kernefamilien ofte er en integreret del af radikale organisationer såsom Black Lives Matter. Støvring kommenterer i Kristeligt Dagblad – Debat: Kanten Fravær af fædre leder til farlig modkultur.

“I USA vokser mere end hvert fjerde barn op i et hjem uden en far. For sorte amerikanere er det hele to tredjedele af børnene.

Den amerikanske forfatter Mary Eberstadt har i bøger og artikler skrevet om dette sammenbrud og vist, hvordan vrede og frustrerede, faderløse sønner og døtre fører an i de radikale bevægelser. Og mange af bevægelsernes ledefigurer er ikke blot selv resultatet af brudte familier med fraværende fædre – disse bevægelser ønsker også at smadre kernefamilien.

For samfundet anses som pilråddent og gennemtæret af racistiske og patriarkalske strukturer. Det er symptomatisk, at alt, der eksplicit har med faderfiguren at gøre, skal jordes. Det gælder ikke blot familiefaderen, men også Gudfader og fædrelandet.

Det er den nye virkelighed i USA, som så småt er ved at dukke op herhjemme. Det har ikke noget at gøre med Trump, strukturel racisme eller autoritære statsledere. Det har primært at gøre med en dramatisk forandring i de grundlæggende værdier, de yngre generationer i dag bekender sig til. For de mest radikale af dem hedder parolen: Ned med familien, kirken og nationen! Og deres bøn lyder: Fadervor, du som hverken er i himlen eller på jorden.”

(Black Lives Matter, What we believe, 2021; Collage: Twitter)

“‘We disrupt the Western-prescribed nuclear family structure requirement by supporting each other as extended families and “villages” that collectively care for one another, especially our children, to the degree that mothers, parents, and children are comfortable.’

… The ‘what we believe’ page has gotten enough scrutiny that it now appears Black Lives Matter may possibly consider it something of a liability and has taken it down.” (Redstate, 21. September 2020)

Oploadet Kl. 01:40 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


12. februar 2021

Eva Selsing: “… en del af virkeligheden – den del, der er tættest på os – er liberalisten afskåret fra.”

‘Hvorfor kalder Henrik Dahl sig liberal’, spørger Jarl Cordua polemisk i Berlingske, og undrer sig over at Dahl er ‘nomineret til Berlingskes Fonsmark-pris, som man kan få for original borgerlig tænkning’. At avisen i sin redaktørerklæring fra 1948 pointerer, at de Berlingske blade ledes i ‘national og demokratisk ånd’, i ‘troskab mod fædreland’, og at grundsynet er i øvrigt ‘konservativt’ – det rører ikke Cordua, for hvem borgerlighed er åbne grænser og champagne i hotellobbyen.

Eva Selsing kommenterer en Krasnik-leder om liberalismens krise i Berlingske – Det spor, liberalismen er slået ind på, ender ikke et godt sted.

“Liberalismens krise skyldes først og fremmest dens indbyggede dogmatik, der helt grundlæggende fejllæser mennesket. Liberalismen har taget fejl i, at det, mennesket går mest op i, er øgede forbrugsmuligheder og abstrakte rettigheder, overnationale strukturer, optimering af den offentlige sektor og fetichering af iværksætteren som arketype (gab).

I stedet går vi op i nationalt fællesskab, sammenhold, kulturel arv, geosocial balance mellem udkant og centrum og er opmærksomme på farerne ved for stor ulighed. Mennesket, derunder også danskeren, går op i det partikulære. Gør det ham dummere end den selverklæret raaarrrhhtionelle liberalist, der henter identitet i at abstrahere fra sin egen situation? Selvfølgelig ikke. Det gør ham til gengæld ansvarlig, rodfæstet, pligttro og samvittighedsfuld overfor det nære – med andre ord til det, man bygger en god borger og et stærkt civilsamfund af. …

En umulighed for principrytteren, der af bare intellektuel komplekserethed aldrig tør bruge sine givne omstændigheder som begrundelse for politik. Det vil også sige, at en del af virkeligheden – den del, der er tættest på os – er liberalisten afskåret fra. Det gør den liberale forståelsesramme irrelevant. Og kedelig.

Det er altid ekstremt kedeligt at læse de programmatiske liberalismeindlæg om kontrol, overvågning, frihed og så videre. Man kender det hele inden man har læst overskriften færdig. Kedeligheden skyldes ikke, hvilket lader til at være analysen blandt mange liberalister, skribentens overlegne rationalitet. Det skyldes studentikos irrelevans. Det levede liv, konservatismen peger ind i og taler ud fra, appellerer til mennesker. Det gør nøddeafgiften og ret til søskendesex ikke.”

(Joseph Sobran, palæokonservativ amerikansk skribent, d. 2010)

“Er selv fornuftige folk tilbøjelige til at mene, at liberalisme mest er en syssel for CEPOS-ideologer, klummeskribenter og dukkebrændende demonstranter, skulle de måske iagttage, hvad der presser denne så afgørende ideologi for vores civilisations historie: Alt synes at dreje sig om det fælles, det nationale, kultur, identitet, flok, stat, gruppe, etnicitet, race eller køn. Det kommer fra venstre og højre, fra nationalkonservative og identitetspolitikere, fra intellektuelle og forfattere, alle vegne fra angribes dét simple synspunkt, at individet og borgeren altid må være udgangspunktet. At liberalismen i sin kerne er pragmatisk og rationel, gør det kun værre i en tid, hvor følelse til enhver tid slår fornuft.” (Martin Krasnik, Weekendavisen, 29. januar 2021)



31. januar 2021

Jordan B. Peterson: “I would say its time for conservatives to stop apologizing for being conservative.”

‘Stjerneskuespiller besøgte Jordan Peterson: Anklages nu for at ‘flirte med det yderste højre’ og deltage i skadelige samtaler’, lød en historie på Berlingske.dk, for et par uger siden. Det viser at, at Twitterland har opdaget at Matthew McConaughey ikke bare er ‘centrist’, men ligefrem er imod woke-venstre.. Han er på Team Peterson ift. ‘cancel culture og politisk korrekthed’.

Forleden dag fortalte min 16-årige søn mig, at han følger Ben Shapiro og Steven Crowder. Den slags giver håb for fremtiden. Næste skridt må være Jordan B. Peterson. Her en af hans mange taler. Tolv minutter, der giver immunitet mod kulturmarxismens excesser.

Citater

“You need to understand post-modernisme, for that’s what’s you are up against. Far more than you know or think. Its. much more well-developed, pervasive, pernicious, nihilistic intellectually attractive doctrine than has yet come to public realization.”

“Fortunately the post-modern philosophers, most of them are dead, so that’s a good thing.”

“There are no shortage of flaws in the manner of which we’ve structured our society and compared to any hypothetical utopia, its, and that’s absolute dismal wreck, but compared to the rest of the world and the pligt of other societies throughout the history of mankind we’ve doing pretty damn well. And we should be happy to be living in this society that we’ve living in.”

“… I would say its time for conservatives to stop apologizing for being conservative. … You don’t apologise, and you don’t back down.”

Oploadet Kl. 17:49 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


22. december 2020

Sverige: Nationale socialister dyrker venstreradikal tænker: ‘högerextrem ekofascism i digitala miljöer’

For snart ti år siden nævnte jeg henkastet den finske Pentti Linkola. En radikal teoretiker, der ville løse problemet med overbefolkning ved massemord. I en bog fra 1979 betegnede han Rote Armé Fraktions Andreas Baader og Ulrike Meinhof, som værende vejvisere, ‘not Jesus of Nazareth or Albert Schweitzer’. I 2004 støttede han islamiske terrorister mord på 193 tilfældige i Madrid, da han så det som en nødvendig ‘disruption’. Efter Linkolas død tidligere på året, blev han hyldet af to politikere for sin tænkning, begge fra den finske miljøparti.

En ny svensk rapport udgivet af ‘Totalförsvarets forskningsinstitut’ beskriver ‘högerextrem ekofascism i digitala miljöer’, og her kan man læse at de her moderne højreekstremister har tre helte. Foruden omtalte Pentti Linkola (6 hits), er det Una-bomberen Ted Kaczynski (5 hits), samt den erklærede nationalsocialist Savitri Devi (3 hits). Øko-fascister er sjovt nok ikke fascistoide miljøaktivister, men højreradikale og nazister der bruger miljøet i deres propaganda. Der findes selvfølgelig konservative tradionalister i og omkring prepperne, men det er nu alligevel bizart, at nationale socialister der dyrker højrefløjens modsætning ender med at blive en historie om højreekstremisme på nettet. Forskere kan virkelig definere sig ud af alt. Fra rapportens indledning.

“Begreppet ekofascism har cirkulerat i internationell media de senaste åren… Vad som menas med begreppet är ofta oklart. Dels framgår det inte ur begreppet om det syftar på miljöaktivister som vill använda totalitära metoder för att rädda miljön eller om det syftar på fascister som även värnar om miljön. Oftast syftar dock begreppet på det sistnämnda, det vill säga att fascismen är den primära ideologin och milj öengagemanget vävs in i en fascistisk ideologi. Det finns det ingen sammanhållen ekofascistisk rörelse eller ideologi utan snarare spridda individer och grupper som kombinerar mer eller mindre våldsbejakande radikalnationalism med en miljöpolitisk retorik utan att nödvändigtvis beteckna sig själva som ekofascister.

Traditionellt har miljöfrågor i första hand kopplats till grupperingar och personer som uppfattas som politisk vänster.‘ Politiker och grupperingar som uppfattats som högerkonservativa eller reaktionära har snarare associerats med klimatförnekelse och ointresse för miljöfrågor. Under senare tid har dock grön retorik, till exempel inom delar av den så kallade alternativhögern, sammanvävts med kulturkonservativa och etnonationalistiska tankegångar. Alternativhögern har tidigare gjort sig känd för att vinna anhängare genom ett populariserat och samtidsanpassat uttryckssätt, samtidigt som de ohämmat hämtat inspiration från 1900-talets fascism och nationalsocialism.

Historiskt har extrema grupper ofta inkorporerat aktuella teman i sina ideologier för att vinna fler anhängare och sympatier, så i en tid av ökande klimatoro kan det vara ett opportunistiskt drag att inkorporera miljöengagemang i en radikalnationalistisk ideologi. Ett drag som ekofascimen delar med många av de nyare radikalnationalistiska rörelserna…” (s. 3)

(Pentti Linkola, finsk øko-fascist, ornitolog…)



17. december 2020

Rød historiker om politisk vold, mødeterror: Venstremilitante ‘var de opsøgende’ i 80 pct. af tilfældene

Endnu en anmeldelse af venstreradikale Charlie Krautwalds bog om politisk vold i 30’ernes København. Den yderste venstrefløj anvender stadig samme strategi, men de er ikke mere en massebevægelse, og ville være helt ubetydelige, hvis ikke de stod så stærkt i mediebranchen. Christian Egander Skov anmelder for Kristeligt Dagblad – Nyt syn på 1930’erne: Da politisk vold var dagens orden (kræver login).

“… Snart oprettede ungkommunisterne i DKU organisationer med navne som Rødt Frontkæmperforbund og Antifa. Oprettelsen af de militante, kommunistiske korps var dels inspireret af den tyske venstrefløjs kamp mod nationalsocialismen, men givetvis også af kommunistpartiets Moskva-dikterede ultravenstrelinje, ifølge hvilken også Socialdemokraterne var en slags fascister. Det var heldigt, for rigtige fascister var der ikke mange af i København i begyndelsen af 1930’erne. Langt de fleste sammenstød kom til at stå mellem kommunister og socialdemokrater. Ved en af disse slog kommunisterne ovenikøbet en ung socialdemokrat ihjel.

I København slog den socialdemokratiske ungdomsorganisation DSU også ind på den militante antifascisme. De havde i 1928 indført en uniform. Blå bluse, rødt tørklæde. Snart suppleret med sorte ridestøvler og skrårem. I 1931 blev korpset Ordensværnet oprettet. Den umiddelbare anledning var forsvaret mod kommunisterne, men Ordensværnet fik hurtigt et udtalt antifascistisk sigte. …

I de små nazistpartier og KU så antifascisterne fascismens trussel manifesteret, og bestræbelsen gik herefter på at begrænse eller ødelægge deres muligheder for at holde møder og demonstrationer i det offentlige rum. Det kulminerede ved folketingsvalget i 1935 – det med ”Stauning eller kaos”.

Krautwald beskriver ”en regulær kampagne mod Konservativ Ungdoms valgkampsarbejde, som de [antifascisterne] søgte at sabotere mest muligt. Ungkonservative løbeseddelsuddelere blev konfronteret og ved flere lejligheder overfaldet. De konservative højttalerbiler… blev jagtet rundt i byen af antifascister på cykler. Vælgermøder blev forstyrret, og mødedeltagere forfulgt.

Krautwald viser, at antifascisterne i 80 procent af konfrontationerne var de opsøgende, samt at 59 procent af deres aktioner havde KU som mål. Totredjedele af dem var voldelige.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper