20. maj 2022

Hørt på 24syv: Hvordan afskaffer vi kernefamilien?, udgør ‘en barriere for et kommunistisk samfund’

Jo mere man hører Revolutionen på 24syv, jo tydeligere bliver det, ikke mindst i forhold til værdipolitikken, at det liberale samfund reelt kæmper for det samme minus 10-50 procent. Langt de fleste klimaaktivister er revolutionære, og det gælder også i forhold til feminisme, kønsdebatten etc. Du vil aldrig høre borgerlige bekæmpe kernefamilien med ord, men i praksis så trækker de på samme hammel som de kommunistiske revolutionære.

I seneste udgave af Revolutionen var overskrifterne ‘Ophæv kernefamilien!’ og ‘Lav slægtskab, ikke babyer’, og var det ikke andet, så var det i det mindste ærlig snak. Et kommunistisk samfund kan vanskeligt fungere, hvis folk identificerer sig med familien fremfor staten/ideologien, og man må huske på, at kernefamilien jo i grunden faciliterer den undertrykkende kapitalisme. De taler og tænker som religiøse fundamentalister.

“Ophæv kernefamilien‪!‬ Er kernefamilien en barriere for et kommunistisk samfund, fordi den indskrænker solidaritet og at dele ressourcer til en meget lille enhed? Vi undersøger kernefamiliens problem og taler om det skrøbelige ved både at skulle arbejde, være romantiske partnere og forældre på samme tid. Vi genbesøger kommunismens gamle krav om at afskaffe familien.”

“Lav slægtskab, ikke babyer‪!‬ Vi diskuterer i anden time, hvordan kernefamilien kan afskaffes, og hvordan vi så skal forstå familie og forældreskab. Hvordan organiserer man en familie uden for den traditionelle kernefamilienorm og kan en familie fungere ligesom en faglig klub eller affinity-gruppe? Efter revolutionen kan vi drage omsorg for hinanden og vores børn i højere grad end at gå op i vores arbejde.”

(Amerikansk kernefamilie, Detroit, Michigan, 1954)

Oploadet Kl. 12:00 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


27. april 2022

Twitter-ansatte hælder ideologisk til Demokraterne (98,7 procent): EU kræver mere moderation…

Ytringsfrihed er ikke matematik, og selv i et land som Danmark er der forskel på folk. Når undertegnede blogger et billede af et offer for islamisk terror, så ender jeg i retten. Omvendt med etablerede medier, der næsten på daglig basis kan bringe billeder af ofre for den russiske invasion af Ukraine. Når Hizb-ut-Tahrir har et arrangement på Rådhuspladsen bliver moddemoen irettesat af politiet for at buhe, noget der ville være helt utænkeligt, hvis Paludan holdt et politisk møde samme sted. Ikke to situationer er ens, og det er op til mennesker at fortolke hver enkelt situation i forhold til gældende regler.

Mange konservative føler ikke der er balance på sociale medier, og det er også min oplevelse. Man kan blive censureret for legitime politiske ytringer, fordi nogen forveksler konservativ ideologi med diskriminerende had. Den ideologiske atmosfære hos techgiganterne har noget med alder at gøre, men det handler også om ideologi.

EU arbejder lige nu med en såkaldt ‘Digital Services Act’, der angiveligt skulle gøre det ‘mere trygt’ at være på sociale medier. Fra aftalens punkt 1, citeret fra DR Online: Negativ indflydelse på demokratiske processer…

“Der bliver krav til, at platformene ændrer deres algoritmer, så de ikke prioriterer indhold hos brugerne, der har negativ indflydelse på de demokratiske processer eller på borgernes helbred.” (DR.dk, 23. april 2022)

(Twitter-ansatte støtter stort set kun Demokratiske kandidater, 2018; Grafik: Vox)



7. april 2022

Nikolaj Bøgh (K): Medierne fortalte ikke sandheden om Ungarn, de bekræfter blot verdensbilledet…

Det ungarnske valg endte med en knusende sejr til Viktor Orban, der på valgaftenen benyttede lejligheden til at give EU en syngende lussing: “We have won a victory so big that you can see it from the moon, but certainly from Brussels”. Konservative Nikolaj Bøgh kommenterer de danske mediers tendensiøse dækning af Ungarn.

“Viktor Orbans knusende valgsejr ved søndagens ungarske valg er bare det seneste eksempel på, at man sjældent bliver synderligt veloplyst af danske medier, ihvertfald ikke når det handler om andet end den hjemlige andedam.

Jeg har bestemt ikke nogen synderlig veneration for Orban, men det er alligevel slående, at hovedparten af dækningen af valget i Ungarn har gået på, at han var en stærkt problematisk person, som nu for alvor blev udfordret af en enig og samlet opposition. Jeg har set flere nyhedsindslag med interviews med ungarere, som enten glædede sig meget til Orban røg ud, eller var blevet politisk apatiske, men jeg kan faktisk ikke rigtig mindes interviews med ungarere, som var Orban-tilhængere. Under alle omstændigheder var mit billede egentlig, at han godt kunne være lidt på vippen.

Hvordan man end vender og drejer det, så er det ikke noget, der gør os særligt meget klogere på, hvorfor 2/3 af ungarerne støttede Orban ved søndagens valg. Og det er vel det, medierne skal være med til, ikke bedrive propaganda eller bekræfte os i det verdensbillede, vi har i forvejen?

(Viktor fejrer valgsejr i Budapest, 4. april 2022; Foto: Hungary today)

Mere

“Alle partier har samlet sig uden om Fidesz under en frontfigur, Péter Márki-Zay. Han er borgmester i en middelstor ungarsk by, der indtil 2018 var en Fidesz-højborg, far til syv og kalder sig selv konservativ. Du tænker måske: Er Orbán ikke selv konservativ? Jo. Men dette valg handler ikke om ideologi, men om magt. Politik handler ofte om magt, men det er særlig vigtigt i ungarsk politik og særligt ved dette valg. Kort og godt vil man af med Viktor Orbán. Det er bl.a. Ungarns socialistiske parti, som er efterfølgeren til kommunistpartiet, der har det mål. … Ud over socialisterne finder man også et par liberale og grønne partier i oppositionen, som begge er til venstre for midten og Orbán. Mere overraskende er det at finde Jobbik som en del af oppositionen. Jobbik er også Orbáns opposition, men oprindelig til højre for Orbán. Ja, du læste rigtigt. Til højre for Orbán. Det er altså vitterlig alle mod Orbán. Syv partier mod Fidesz og Kristendemokraterne (KNDP).” (Daniel Fabricius, Politiken, 3. april 2022)

Fidesz fik ~53% af stemmerne, Mi Hazánk (pænt stykke til højre for Fidesz) fik 6%, hvilket er 60% i alt for Orbáns konservative tilgang eller længere ude. Oppositionen (6 partier), mod Fidesz & KDNP i regeringen (2 partier), fik 34% af stemmerne. Hvis det ikke er en solid valgsejr, så ved jeg ikke, hvad er. Oppositionens frontfigur vandt ikke engang sin egen valgkreds, hvor han endda er borgmester og har alle talerør. … Realiteten er, at valget var totalt frit… Ved du, at der er en stor TV-station, som ikke er særlig Orbán-venlig (mildest talt)? Du synes måske, det lyder kontroversielt, men der er mere holdningspluralitet i ungarske medier end i Danmark, og det mener jeg for ramme alvor. … I øvrigt har statsmedierne altid være regeringsvenlige. Også under den tidligere regering, som var mindst ligeså bundkorrupt som nu, hvis ikke mere.” (Daniel Fabricius, Facebook, 5. april 2022)

Oploadet Kl. 00:37 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


4. april 2022

Tidl. KU-formand går i brechen for forening, der kæmper for “… et kritisk blik på de bestående normer”

Forleden besluttede Konservativ Ungdom, at man som KU-medlem ikke samtidig kunne være medlem af LGBT+ Danmark. I forlængelse heraf satte tidligere KU-formand sit medlemskab på spil, og meldte sig i protest ind i foreningen. KU omgjorde herefter beslutningen, som Nye Borgerlig Ungdom spontant tog til sig.

Der er mere hund i hundekiks end der er konservatism i Konservativ Ungdom, og alene det at man overhovedet skal debattere emnet, vidner om en presset højrefløj. LGBT+ Danmark er ikke bare forening som bekæmper had mod seksuelle minoriteter, men en aggressiv venstreradikal organisation grundlagt på basis af blodrød normkritik. Her lidt fra hjemmesiden LGBT.dk.

“National pulje under beskæftigelsesministeriet til opkvalificering af arbejdspladsers kompetencer inden for normkritiske tilgange til HR-opgaver. … Læreruddannelsen skal være normkritisk … Ret til at registrere op til 4 forældre. … Sikring af ligebehandling af LGBTI+-flygtninge i forbindelse med familiesammenføring, således at LGBT+ par ikke skal leve op til samlivskravet, hvis samliv mellem disse de facto ikke har været muligt i oprindelseslandet. … Mulighed for juridisk kønsskifte uanset alder. Afskaf kønsbestemmelsen i navneloven. … Opkvalificering af personale i hjemmeplejen og på plejehjem i LGBT+ kompetencer og normkritik. … Giv mulighed for at ofre kan registreres med deres ønskede navn og pronominer i myndigheders IT-systemer. … Obligatoriske kurser i normkritik og LGBT+ kompetencer på specialiseringen almen mediciner. … Bedre adgang til kønsbekræftende behandling… Giv adgang til behandling af børn og unge flere steder i landet. … Et bærende princip i vores arbejde både politisk, socialt og rådgivende er et kritisk blik på de bestående normer for køn og seksualitet. Inden vi kan tale om ligestilling, bør vi se på de strukturer og grundlæggende opfattelser, som har skabt den ulighed, vi ønsker at bekæmpe.” (LGBT+ Danmark, 2022)

(Anders Storgaard på Facebook, 25. marts 2022)

Apropos

“Der er ikke en eller anden woke-bevægelse, der er stukket af med den danske debat. Der er nogle, for hvem det er politisk opportunt at opfinde, at det er tilfældet. Tag for eksempel Konservativ Ungdom og deres beslutning om at udelukke LGBT+-medlemmer fra partiet, som de endte med at omgøre. De har, sammen med andre, en interesse i at opbygge en forestilling om, at det er flertallet, der er under angreb fra en radikaliseret og sindssyg minoritet, som kommer farende med de her dagsordener. Forestillingen om, at der sidder mennesker på medier og skubber en woke-agenda foran sig, er hentet fra USA. Der er vi slet ikke. Personligt leder jeg i hvert fald forgæves efter den lyserøde diktator, der skulle orkestrere det hele.” (A4 Medier-chefredaktør Kristian Madsen Chefredaktør, Politiken, 3. april 2022)

Oploadet Kl. 23:50 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


20. marts 2022

Åben tråd om Ukraine/Rusland, 20. marts 2022

Denne dag havde jeg egentligt dedikeret til at skrive lidt længere om den danske højrefløj post-Ukraine. Jeg har altid haft til hensigt at samle, men det er svært i disse dage, hvor man ikke rigtigt kan mødes på midten. Liberale, konservative og nationalkonservative støtter i varierende grad Ukraine, men overraskende mange der identificerer sig som højreorienterede, står omvendt bag Putin. Hverken NATO eller Ukraine er perfekte størrelser, ligesom Putin heller ikke er den rene ondskab, men i valget mellem nationalstat og imperiebyggeri burde valget være nemt.

Det vender sig i mig, når jeg ser ukrainske flag, så sent som i går ved Dansk Sygeplejeråds hovedkontor i Fredericia, men det har absolut intet med Ukraine at gøre. Jeg hader at blive ‘foie gras’-fodret med skiftende kampagner, og næste gang skal vi måske alle hade Ukraine eller Polen. Konsensus-tvang gør ingen klogere, og Marie Krarup skal have ros for at stå imod i MSM, selvom det jo nok er en tabt kamp. Tiden er ikke til nuancer.

Jeg ser heller ingen nuancering hos coroputin-segmentet, der tilsyneladende mener at alt er løgn, bortset fra det der kommer fra pro-russiske kanaler på Telegram. Der er altså noget helt galt, når Alt-right’ere bruger ukrainske nationalister som argument for Putins invasion. Jeg vil gerne forstå hvorfor danske nationalister støtter en eks-kommunists kamp imod en suveræn nationalstat, men selv hvis man skærer dybere ideologiske stridigheder fra, så er Ukraine-siden stadig det bedste alternativ. Det er klogt at være skeptisk, men idiotisk at være Rasmus-modsat.

Ville jeg som russer kunne blogge kritisk om Putin fra Moskva? Det er det centrale for mig. Det liberale demokrati har bestemt sine mangler, men det meste af det vi kritiserer Vesten for, er immervæk langt værre i det mere autoritære Rusland. Modsatrettet tunnelsyn er hverken kritisk eller klogt. Magt korrumperer, og der findes ingen godartede diktaturer. Retten til at være uenig er i sidste ende, så meget vigtigere end skiftende regeringer.

(Flere billeder på Instagram)



14. marts 2022

Uffe Gardel, post-Ukraine: “… lande som har større russiske mindretal, bør deportere dem i en fart”

Journalist Uffe Gardel er tidligere tillidsmand hos Berlingske, og har tidligere været kandidat til posten som formand for Dansk Journalistforbund. I dag ernærer han sig som forfatter, sideløbende med han læser ‘østeuropastudier/russisk’ på Københavns Universitet. Her i en debat med ‘Anders’, en af de mere markante Putin-tro på Facebook. Tænk på Gardels svar, næste gang pæne borgerlige fortæller, at danske nationalkonservative har fejlet.

“Anders… der er vel bare den lidt triste lære at drage af det, at lande som har større russiske mindretal, bør deportere dem i en fart. Hjem til Rusland med dem.” (Uffe Gardel)

(Uffe Gardel, lande med større russiske mindretal bør ‘deportere dem’; Foto: Facebook, 2022)

Oploadet Kl. 12:23 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer


7. marts 2022

Kasper Støvring: “… det er lidt pudsigt at se mine liberale kritikere springe ud som nationalister.”

Det er paradoksalt, at politikere der konsekvent nægter at tage udgangspunkt i danskernes interesser, nu omvendt springer ud som nationalister på ukraines vegne. Et land de i en anden kontekst, kunne have undsagt som værende illiberal, homofobisk, nationalistisk og det der er værre. Der er intet galt at i blive klogere, men træls at det altid suppleres med et angreb på de fremsynede. Solid kommentar af Kasper Støvring i Berlingske – Liberale har været blinde for den nye verdensorden -og nu er de pludselig blevet nationalister (kræver login).

“Allerede i 2011 skrev jeg her i avisen, at vi er indtrådt i en multipolær verdensorden præget af rivalisering mellem stormagter, hvor Rusland som distinkt ikkevestlig civilisation bliver Vestens geopolitiske modstander. I en artikel året efter beskrev jeg den storrussiske, imperiale drift: ‘De russiske ledere søger at generobre så meget som muligt af den globale magt, som landet mistede efter Den Kolde Krig. De søger ikke integration i Vesten, men derimod en tilbagevenden til den russiske storhedstid.‘ I min bog ‘Gensyn med fremtiden’ fra 2018 uddyber jeg denne æra af magtbalancepolitik, og det er præcis det, vi ser i dag. Ikke blot med Ruslands invasion af Ukraine, men også med Vestens modsvar i form af oprustning og inddæmning af Rusland.

Dette skriver jeg ikke (kun) for at fremhæve, at jeg havde ret i min forudsigelse af den nye verdensorden for 11 år siden, men fordi jeg i dag kritiseres for at tage fejl…

Stormagtsnationalisme, som Putin med sin invasion repræsenterer, er en form for imperialisme. Den er yderst kritisabel, fordi den medfører overgreb på andre nationer. … ‘Når jeg har forsvaret nationalstaterne, er det, fordi det grundlæggende skaber stabilitet, når hver nation får sin egen stat, hvor de kan bestemme selv.’ Dette sidste er positiv nationalisme, og det er jo også ukrainernes nationalisme – deres kamp for selvbestemmelse som folk – vi sympatiserer med. I min bog ‘Fortællingen om fredens Europa’ fra 2014 hylder jeg denne nationalisme og frigørelsen fra imperierne, herunder det russiske. …

Ukrainernes nationale kamp for selvstændighed er for en nationalkonservativ som mig forbilledlig. Men det er lidt pudsigt at se mine liberale kritikere springe ud som nationalister. For det kan jo ikke være ukrainernes værdier, som de liberale sympatiserer med. Ifølge internationale værdiundersøgelser er ukrainerne nemlig temmelig illiberale. Deres værdier ligger på linje med serbernes, russernes og hviderussernes og er meget mindre liberale end ungarernes, for eksempel i synet på homoseksualitet.

Jeg er ikke altid god nok til at formulere mig entydigt, så jeg ikke misforstås. Men det er altså ikke mig, men de liberale, der har været blinde for den nye verdensorden. Og nu er de også selv blevet nationalister.

(Positiv nationalisme: Identitære aktivister hjælper ukrainske flygtninge, Ungarn, 6. marts 2022)



27. januar 2022

Daniel Beattie: “… en gentagelse af det, der udspillede sig, da man i sin tid inviterede gæstearbejdere”

Jeg har beskæftiget mig med politik i snart 25 år, og hvis jeg har lært noget, så er det at enhver lempelse i udlændingepolitikken vil blive anvendt uafhængigt af intentionerne. Derfor skuffede det mig, at Nye Borgerlige er med i et borgerligt udspil, der skal skaffe arbejdskraft til Danmark fra ikke-vestlige lande. Alt for mange danskere, og en stor andel af herboende udlændinge går i forvejen arbejdsløse, og foruden en ‘greencard’-ordning, er der fri adgang til det danske arbejdsmarked for enhver EU-borger.

Forslaget må derfor i praksis handle om andet end mangel på arbejdskraft, og der er ingen grund til at købe argumentationen. Heller ikke selvom Vermund i interviewet med Berlingske, gør sig umage for at understrege at forslaget ikke er møntet på indvandrere fra lande der ‘værdimæssigt og kulturelt fører andre problemer med sig’. God kommentar fra Storm over Europa – Vi er ved at gentage gæstearbejder-fejlen.

“Medierne fortæller os, at ‘Danmark skriger på arbejdskraft’. Der mangler hænder siger man, men sagen er nok nærmere, at der mest af alt mangler arbejdskraft til den rigtige pris, altså den rigtige lave pris. Erhvervslivets lobby-organisationer arbejder i døgndrift for at sprede budskabet, og Blå Blok adlyder som var de Pavlovs hunde…

Den naive forestilling om, at man bare kan importere mennesker som om de var en ressource, og så bede dem om at skride igen, så snart man ikke har brug for dem mere, er en gentagelse af det, der udspillede sig, da man i sin tid inviterede gæstearbejdere til vores land. Dengang var det også midlertidigt. De er her endnu. For det der sker, er at folk slår rod, skaber sig en tilværelse og så videre, og så er de altså ikke sådan lige at komme af med.

Politikerne forsikrer os om, at det er midlertidigt. Nye Borgerlige tror, at det er nok, at disse migrantarbejdere ikke har ret til overførselsindkomster, for så vil de jo smutte igen, når de ikke er i arbejde. … Folk, der taget til Danmark for at arbejde har en masse rettigheder. De kan få familiesammenføring, og den sammenførte familie kan også arbejde her i landet, til langt under den beløbsgrænse, der er foreslået. Der er heller intet til hinder for at disse tilrejsende arbejdere kan søge om, og opnå permanent opholdstilladelse på lige fod med alle andre migranter, og det samme gælder deres familier.

… Det virker helt absurd, at man på den ene side taler imod masseindvandring, og samtidig åbner en ladeport for økonomisk motiveret indvandring, fordi erhvervslivets lobbyorganisationer beder om det. De konservative elementer i Blå Blok bør overveje om de vil tjene mammon eller deres folk. Man kan som bekendt ikke tjene to herrer.”



20. januar 2022

Højrenyt: Vi bør aldrig søge ‘accept, ros eller anerkendelse’ fra det syge system, der bekæmper folket

‘Nye visioner for den danske højrefløj”‘ er titlen på en 40 minutter langt oplæg, der netop er lagt online på podcasten ‘Højrenyt’. Kan høres på Spreaker eller Youtube. Hermed anbefalet!

(Foto: Youtube)

“Netop ligegyldigheden over for (eller den aktive promovering af) udlændinges stemmeret til vores valg, som proportionelt udvander danskernes indflydelse på dén proces, der italesættes som vores bedste mulighed for at udøve vores kollektive vilje, er et godt eksempel på hvilken farce demokratiet har udviklet sig til.

For selve kernen af begrebet demokrati er jo folkets suverænitet og selvbestemmelse, hvilket vi også kan se i ordets etymologi; det græske ‘demos’, der betyder ‘folk’ henviser ikke til ‘personer’ i abstrakt forstand, men til et konkret folk med en fælles identitet – for Athens vedkommende frie borgere af de såkaldte ’stammer’, som bystyrets befolkning var inddelt i. Man skelnede klart mellem hvem der tilhørte folket og derfor i kraft af sin solidaritet havde en interesse i dets fremtidige velfærd og de, der var uden for folket, som det ville være absurd for ikke blot athenere, men for nærmest alle tidligere generationer end de nulevende.

Følgelig må vores valgte magthaveres fremmeste opgave være at føre folkets vilje ud i livet, men hvis dette var realiteten, havde vi ikke haft masseindvandring i snart fire årtier, som enhver kan sige sig selv ville være blevet pure afvist ved en folkeafstemning. Respekten for folkeviljen rækker kun så længe folket i medie-, kultur- og politikerklassens øjne ‘vælger rigtigt’ – se bare fordømmelsen af valgene af Trump, Bolsonaro, Orbán og den polske PiS-regering samt sejren for Brexit-siden i 2016 som illegitime. … Den pluralisme og respekt for at ‘det bedste argument vinder’, som angiveligt er grundlaget for vores styreform, er således pro forma. De mange flotte ord om liberalt demokrati, menneskerettighederne, ‘den internationale retsorden’ og alle de andre hellige køer er vinduespynt som skal maskere et regime, hvor dommere i Strasbourg laver den væsentligste lovgivning, embedsmænd i Bruxelles der implementerer den og med input fra NGO’er sætter dagsordenen i øvrigt, og medierne der giver processen en fernis af legitimitet.


Politikerne herhjemme er dermed statister, som kun kan rykke en millimeter i den ene eller anden retning inden for en ramme, der dikteres af konventioner, som ingen af de traditionelle partier ønsker at opsige – ellers kan man jo ikke overgå til at blive kommissær, NATO-præsident, FN-udsending eller noget fjerde inden for det internationale karrierepolitikercirkus. Og de medier, der ynder i floromvundne vendinger at beskrive deres rolle som den fjerde statsmagt og som demokratiets vagthund, går aldrig magthaverne på klingen når det kommer til eksempelvis disses ansvar for den brutale vold, og dét, der er værre, som vi kun kan læse om i lokalaviser, og som er en følge af den masseindvandring, disse politikere har indført eller dog tolereret.


Konklusionen på dette er, at dén højrefløj, vi repræsenterer, på ingen måde bør søge accept, ros eller anerkendelse fra dette syge system, der aktivt modarbejder folkets interesse, men bære det som et hædersmærke, når medier og andet godtfolk forsøger at udskamme os ved at kalde os ‘populistister’ og ‘nationalister’. Målet må være at bryde fri af konventionstyranni og mediebaseret smagsdommeri samt at udskifte klassen af antinationale managementpolitikere med autentiske patrioter, der på ny kan føre ægte politik og som kan genvække den nationale ånd og identitet i vores folk, alt imens vi kan stå fast på, at det om noget er os, der er de sande demokrater.”

Oploadet Kl. 00:51 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


19. januar 2022

Radio4: Konservativ CDU-politikers asylpolitik minder om Socialdemokratiets – ‘Ist Maassen ein nazi?’

Dansk Folkepartis parlamentariske succes gjorde det umuligt for journalisterne, at udgrænse den danske ‘højrefløj’, men de fleste danskere ved ikke meget om andre landes indenrigspolitik, og så holder de sig ikke tilbage. I tirsdagens udgave af Tysklands-magasinet Genau på Radio4 blev CDU-politikeren Hans-Georg Maassen portrætteret over 25 minutter. Selvom han er tidligere leder af det tyske ‘Verfassungsschutz’, så måtte man forstå at han var en farlig person, som ikke kun havde fjender på venstrefløjen.

Hans-Jørgen Bonnichsen bidrog med lidt rutine-bashing, og overordnet måtte man forstå, at han flirtede med højreradikale, sås åbent med Alternative für Deutschland og fremdeles. Maassen var så langt ude til højre, at hans ‘retorik og asylpolitik’ mindede om Socialdemokraterne i Danmark, lød det. Herefter blev han kædet sammen med nazisme, fordi en kendt nazist deltog i et hans vælgermøder. Informations korrespondent forklarede, at problemet for CDU var, at partiet havde ‘defineret sig selv om et bredt folkeparti, hvor der også er plads til konservative stemmer’. Et borgerligt parti, der tillader ‘konservative stemmer’. Naziiiisme, skreg journalisterne.

Thomas Schumann, Radio4: CDU er jo ikke et parti vi på samme måde har herhjemme kan man sige. Han hører jo også til ude på højrefløjen i CDU. Hvis du skulle placere Hans-Georg Maassen i dansk politik, hvor vil du så sige at han hører hjemme?

Mathias Sonne, Information: For sjov, så ville jeg nok starte med at sige Socialdemokratiet. I forhold til deres asylpolitik og retorik, som de lige er blevet grillet for i Europaparlamentet for et par dage siden. Ej, mere alvorligt, så er det noget i retning af Nye Borgerlige. Men der skal man jo også huske, at der i Tyskland, når man laver de her sammenligninger er en helt anden – I Danmark vil man sige politisk korrekthed, i Tyskland vil man sige borgerlig anstændighed. Generelt, i forhold til hvad man siger i offentlige debatter. Hvilke ytringer man kan slynge om sig… hvilke antisemitistiske antydninger man kan komme med, eller hvordan man kan kategorisere hele befolkningsgrupper. Der er Maassen jo fuldstændig – der har han en retorik der minder om, ja, den yderste højrefløj, selv i Danmark.

Thomas Schumann: … blev interviewet af to børn. Her er det altså en dreng, som stiller ham spørgsmålet: Ist Maassen ein nazi? Altså, er Maassen en nazist? Laschet bliver tydeligt irriteret over det her spørgsmål, og kommer noget i bekneb. … Derudover var der også et indslag fra nyhedsmagasinet Spiegel… Jeg spurgte Ruprecht Polenz, hvad han mente om denne her video. … Det her passer ind i billedet af Hans-Georg Maassen… Han ved godt hvad sådan et møde drejede sig om her. Hans-Georg Maassen gør det for at provokere… Et eller andet sted forstår jeg ikke, at det ikke en større skandale, at han mødtes med en nynazist. Jeg ved ikke hvad du tænker om det?

Mathias Sonne: Selvfølgelig er det en skandale, men efterhånden er vi jo lidt vaccineret over alle de her Hans-Georg Maassen-meldinger… Han er blevet lidt en, som man også griner af… Han er blevet lidt en latterlig figur, også selvom han sidder og er til at styre trådene i Werteunion, ‘Værdiunionen’ i CDU, der ligesom har været dem der har dækket det nationalkonservative spektrum i partiet. … hvor mange vælgere vil så forlade partiet med Maassen, fordi man har defineret sig selv om et bredt folkeparti, hvor der også er plads til konservative stemmer.

(Nationalsocialist deltog i Hans-Georg Maassen-vælgermøde i Crock, 15. september 2021)

(Armin Laschet udspørges om Maassen i Late Night Berlin, 14. September 2021)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper