11. juni 2022

Sverige: AEH-advokat samarbejdede med ‘Dødspatruljen’, lækkede info, hjalp med at planlægge drab…

Ekstra Bladets Jan Søgaard fortæller historien om to i Sverige praktiserende advokater, Ekrem Güngör og Amir Amdouni, der går under navnene ‘Kongen’ og ‘Prinsen’. Førstnævnte modtog som offentlig forsvarer i 2018 og 2019 hele 11 mio. kroner af den svenske stat, men sideløbende har han suppleret indtægterne med at hjælpe ‘Dødspatruljen’, der som bekendt også myrder i Danmark. Fra EB.dk – Tiltale: Topadvokat hjalp Dødspatruljen med mord-plan (kræver login).

“Advokaterne er nu tiltalt for at have hjulpet og advaret organiserede kriminelle ved at lække dybt fortrolige oplysninger om politiets efterforskninger, så flere sager om mord og narkotika er blevet helt eller delvist spoleret.

I en anden opsnappet chat skriver bande-lederen til et andet bandemedlem, at han bør vælge advokaten Amir Amdouni som forsvarer: ‘Han har hjulpet os med at justere mange sager’.

Men den alvorligste tiltale er rejst mod Ekrem Güngör, der via EncroChat angiveligt hjalp banden ‘Dödspatrullen’, der også opererer i Danmark, med at planlægge et hævn-mord på et rivaliserende bandemedlem kaldet ‘Masken’.

Advokaten stod blandt andet for at samle penge ind til lejemorderen, mener svensk politi.”

(Ekrem Güngör: Topjurist i kurdisk nyhedsprogram, 2016 – Topgangster på Instagram, 2017)

Oploadet Kl. 09:44 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


9. juni 2022

Århus: Østjyllands Politi efterlyser 25-28 årig mand for umotiveret overfald, ‘Mellemøstlig af udseende’

Østjyllands Politi eftersøger i dag en 25-30 årig mand ‘lidt mørk i huden’ med ‘Mørkt/sort hår’, der lørdag aften udsatte en 44-årig kvinde for voldtægt, da hun var på vej hjem fra NorthSide-festivalen af Brabrandstien. Her detaljer fra gårsdagens efterlysning fra samme kilde, relateret til et umotiveret overfald i Åbyhøj – den anden ende af Brabrandsøen. Fra Politi.dk – Kan du genkende denne mand?.

“Tirsdag den 1. marts kl. 18.03 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en 33-årig mand, der var blevet udsat for et tilsyneladende umotiveret overfald på parkeringspladsen ved Netto på Silkeborgvej i Åbyhøj. Manden har forklaret til politiet, at han sad i sin bil på parkeringspladsen, da en mand kom hen og bankede på ruden og begyndte at råbe af ham.

Den 33-årige mand har forklaret, at manden herefter åbnede bildøren og begyndte at slå løs på ham. Den 33-årige steg ud af bilen og gik over på et fortov, men manden fulgte efter og fortsatte med at slå på ham.

Ifølge den 33-årige forsøgte en anden mand, der var i selskab med gerningsmanden, at holde ham tilbage og trække ham væk. Den 33-årige har oplyst til politiet, at han aldrig før har set de to mænd.

(Østjyllands Politi efterlyser 25-28 årig mand, ‘Mellemøstlig af udseende’; Foto: Politi.dk)

Oploadet Kl. 12:09 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer

Apolitisk ifølge MSM: Mand ville myrde konservativ højesteretsdommer, var imod planlagt lovændring..

Med tanke på hvor løst større medier bruger ‘højreekstremisme’-etiketten, er det mærkværdigt at se mediedækningen af onsdagens mordforsøg på den konservative højesteretsdommer Brett Kavanaugh. Kavanaugh blev udnævnt af Donald Trump i 2018 efter længere tids hetz, og han er en af de dommere der forventes at omstøde ‘Roe versus Wade’-kendelsen, og hermed gøre den amerikanske abortlovgivning til et nærdemokratisk anliggende. De danske medier baserer sig på Ritzau, der baserer sig på AFP.

Den anholdte er 26-årige Nicholas John Roske, der motiveret af politisk had, rejste mere end 4000 km fra Californien til Maryland med henblik på at myrde Kavanaugh. Jeg tør godt kalde ham radikalt venstreorienteret.

Roske told authorities he was ‘upset about the leak of a recent Supreme Court draft decision regarding the right to abortion as well as the recent school shooting in Uvalde, Texas,’ the affidavit says. ‘Roske indicated that he believed the Justice that he intended to kill would side with Second Amendment decisions that would loosen gun control laws.’ … The affidavit says that authorities searched Roske’s suitcase and backpack and found the following items: A black tactical chest rig and tactical knife, a Glock 17 pistol with two magazines and ammunition, pepper spray, zip ties, a hammer, a screwdriver, nail punch, crow bar, duct tape, hiking boots with padding on the outside of the soles, and other items.” (Heavy, 8. juni 2022)

(Collage: Trump-støttende Brett Kavanaugh og anholdte Nicholas John Roske)



8. juni 2022

Nigeria: 50-100 døde under terrorangreb mod Pinsemesse – ‘ethnic Fulani terrorists’ (Læs: muslimer)

‘Massakre i Nigeria synes uden forklaring’, skrev Politiken (papir) om terrorangrebet rettet mod en Pinsemesse i en nigeriansk kirke. Bevæbnede mænd myrdede op imod 100 kirkegængere, i det der efter lektor Niels Kastfelts vurdering var ‘en massakre for massakrens skyld’. En lokal kilde fortæller til The Guardian, at gerningsmændene formodes at være ‘ethnic Fulani terrorists’. De er så tilfældigvis muslimer. Hvem kunne dog have gættet det.

(St. Francis Xavier-kirken i Owo, nigeria, efter massakren pinsedag, 2022; Foto: Twitter)

“Over 95% af fulanierne er muslimer, og i flere hundrede år har mange fulanier set islam som en central del af fulanikulturen, attåt pulaaku ‘fulanidom’. I begyndelsen af 1800-tallet førte fulanier krig flere steder i Vestafrika for at omvende folk til islam. (Wiki)

Oploadet Kl. 23:36 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer

Ukrainsk kvinde: “.. mere bange for mit barn her i Danmark, end da vi sad i beskyttelsesrummet i Kiyv”

TV2 har talt med to ukrainske kvinder, der fortæller at de ikke er trygge på asylcenteret på grund af ‘truende og voldelige mænd’. Ledelsen har af samme årsag advaret Olya Taborovska mod at forlade værelset efter mørkets frembrud. På asylcenteret i Hviding bor der mere end 30 nationaliteter. Fra TV2 Online – Ukrainske kvinder kalder dansk asylcenter mere utrygt end bomberne i Kyiv.

“Olya Taborovska fortæller, at hun har følt sig utryg i asylcenteret, fordi der ifølge hende bliver taget stoffer, drukket og festet til langt ud på natten, og fordi hun flere gange har oplevet, at mænd har optrådt truende eller udadreagerende.

– Jeg valgte ikke Danmark ud fra bekvemmelighed, men på grund af sikkerheden, siger Olya Taborovska. – Men jeg er mere bange for mit barn her i Danmark, end da vi sad i beskyttelsesrummet i Kiyv.

– Der var en, som råbte, slog folk og skubbede dem. Han gik rundt og råbte ‘Fuck jer, ukrainere! Jeg dræber jer!’

(Beskyttelsesrum i Kiev, maj 2022, mere trygt end på et multikulturelt asylcenter i Danmark; Foto YT)

Oploadet Kl. 01:09 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


7. juni 2022

Multikulturelle Middelfart: Sajad forsvarer udenlandske butikstyve – Kan være de havde ‘en dårlig dag’

Selvom MSM har lagt emnet dødt, så er udlændinge stadig det splittende element i dansk politik. Jeg følger Middelfart-gruppen på Facebook, og her ender enhver post der involverer udlændinge altid i heftige skænderier. Anti-racisterne ser racisme overalt, og den gennemsnitlige dansker er helt ligeglad med førstnævntes følelser desangående. Historien herunder er illustrativ. Dorthe fortæller, at hun blev kaldt ‘fede svin’ i Netto af to udlændinge, da hun påtalte deres igangværende tyveri. Hun gør sig store anstrengelser for at ikke at bliv sat i bås som racist, men intet hjælper. Flere danskere støtter hende, blandt andet overfor en Sajad, der forsvarer tyven/tyvene med ordene: “Det kunne være han havde en dårlig dag.”

“Har lige haft en meget ubehagelig oplevelse i Netto i Middelfart 😡 To udlændige står og er i færd med at tømme flere kasser med shampoo ned i en stor pose og da den ene tilfældigvis ser, jeg kommer gående, er det tydeligt at se, min tilstedeværelse generer ham – trods jeg først vælger at ignorere det og stiller mig i køen på modsatte side… Da han går forbi, kigger han på mig og siger: Fede svin!

… Da i når kassen, beder den søde ansatte pænt om at se, hvad du har i posen, men det kan du bestemt ikke se nogen grund til. Trods du flere gange bliver bedt om at vise det, nægter du og i går ud af forretningen. Forstår godt, ekspedienten vælger at lade jer gå, da din adfærd ikke var særlig rar…

Jeg har intet – som i absolut INTET – imod udlændige… ( Jeg siger ikke, at danskere ikke stjæler, for det gør de også…)” (Dorthe Jensen)

(NB: Sajad H’s kommentar er efterfølgende slettet)

Du kunne snildt have skrevet opslaget uden at nævne, at der var tale om udlændinge. Stå da ved din holdning om at du ikke rigtig bryder dig om dem. … hvori opstår behovet for at skrive at de er udlændinge? Det er jo ikke fordi du har igangsat en undersøgelse.” (Nikolaj H.)



3. juni 2022

Sanne Søndergaard: Heards injuriedom tager kvindernes ‘ret til at fortælle deres sandhed’ fra dem

Så faldt der dom i Johnny Depps sagsanlæg mod Amber Heard, og det blev en storsejr til førstnævnte. Heard blev dømt for injurier, da hun efter rettens vurdering havde løjet om hustruvold. Ingen der har fulgt tv-dækningen af sagen, tror hende på ordet, og dommen var ventet. En simpel sag, der understreger at #BelieveAllWomen er et dårligt udgangspunkt, hvis man vil have ligestilling. Man bør i sagens natur tro på de troværdige, uanset biologisk køn. Feministerne er selvfølgelig harme, for ‘det handler jo ikke om jura’…

(Sanne Søndergaard på Twitter, 2. juni 2022)

Mere

“… jeg frygter, hvilke konsekvenser det vil have for kvinder, der går ud og fortæller, at de har været udsat for vold og overgreb. Vil de blive mødt med samme mistro fra samfundet omkring dem?Den massive modstand mod Amber Heard puster nyt liv i det fortærskede narrativ om, at kvinder er manipulerende og løgnagtige.” (Rita Gunnarsdóttir Dam, Femina, 5. maj 2022)

“Jeg var en af de første til at dømme Johnny Depp ude. Men gennem de seneste uger har filmstjernen kæmpet sig tilbage i en retssag, der handler om mere end et forfærdeligt ægteskab. Den viser også, hvem der kommer bedst ud af en # metoosag. Det er ikke – nødvendigvis – den, der taler sandt. … Det er også en overraskende kovending i en tid, hvor vi har givet hinanden håndslag på at lytte til ofrene for krænkelser, og det er et bevis på en sandhed, der står stadig mere skarpt: I en tid, hvor vi diskuterer overgreb, der er fundet sted uden vidner, er personlig troværdighed den skarpeste valuta. Sandheden er, at vi aldrig vil vide, hvad der skete mellem de to skuespillere, og derfor er det vigtigste, hvem vi tror på.” (Sarah Iben Almbjerg, Berlingske, 18. maj 2022)


Syrisk flygtning dømt for trusler mod kristen friskole: ‘Vi skal bombe Vejlefjord’, ‘Alle, der er i den, dør’

En ’18-årig mand fra Svendborg’ dømt for bombetrusler, skrev Fyens Amts Avis forleden. Der er ikke navneforbud i sagen, og det drejer sig om en Hussein Mohammad Fares, der kom til Danmark som flygtning fra Syrien i 2015.

Syrienblog har også denne gang detaljerne – Syrisk flygtning dømt for bombetrusler mod kristen efterskole i Vejle: ‘Jeg er ISIS’, ‘Alle dør’.

“Den 7. oktober 2020 kl. 23.25 truede han fra sit asyl på adressen Sanddalsparken 6, 1. tv i 5700 Svendborg med sin falske Messenger-profil ‘Sofie Pedersen’ en dansk skoleelev på den kristne Vejlefjordskolen med, at han ville sende Islamisk Stat hen for at bombe skolen:

‘Vi er nogle mennesker, som går rundt og bomber skoler i verden, og nu er det i Danmark. Og vi skal bombe Vejlefjord. I morgen er aften er der ikke noget Vejlefjordskolen, alle, der er i den, dør

Vejlefjordskolen er en kristen efterskole i Daugård ved Vejle med tilknytning til Adventistkirken. …

Den 11. december 2021 forfulgte han to danske piger på 14- og 15-år ved skaterbanen på havnen i Svendborg, fordi en af deres veninder skulle afgive forklaring i voldssagen:

Sig til hende at jeg knepper hende, knepper hendes mor, knepper hendes stedfar, hendes kæreste er en lille luder og den der sag… jeg er uskyldig lige meget hvad’

Den 17. december 2021 mødte han ved busterminalen i Svendborg den ene pige igen, denne gang sammen med veninden, der skulle vidne, hvilket fik ham til at udtale:

‘Eow wallah, jeg knepper jer, jeg er uskyldig. I har intet på mig i den her retssag. Jeg fucking dræber, på min mor jeg gør'”

“Hussein Mohammad Fares er to gange dømt ved Retten i Svendborg. Både den 19. april 2022 (R8-907/2021) og den 5. maj 2022 (R2-711/2022) slap han med en advarsel om udvisning.”



2. juni 2022

Grimme ord i kommentarsporet (2017): Rigspolitiet anmelder undertegnede for brud på Retsplejeloven

Jeg har i dag være til afhøring hos politiet med henblik på en evt. overtrædelse af Retsplejelovens § 189 stk. 3, da jeg i en post dokumenterede politiets henvendelse til mig relateret til et budskab i kommentarsporet, der muligvis udgjorde en overtrædelse af Straffelovens § 266b. Måske vendingen ‘islamiske fødemaskiner’.

Ifølge anmelder, så havde jeg tavshedspligt om sagen, da grimme ord i kommentarsporet på en blogpost (tilsyneladende) var problematisk ift. ‘fremmede magter’, ’statens sikkerhed’ eller “… opklaring af alvorlige forbrydelser”. Det lyder som en passage i Kafkas Processen, og det er måske ikke langt fra skiven, når jeg erfarer, at anmelder i den konkrete sag er Rigspolitiet. Vi lever i absurde tider…

“Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og den overordnede, styrende og retningssættende myndighed for hele politiet. Rigspolitiet er desuden bindeled mellem Justitsministeriets departement og politikredsene. … Rigspolitiet ledes af rigspolitichefen og er organiseret i fire hovedområder. De fire hovedområder er Politiområdet, Koncern HR, Koncern IT og Koncernøkonomi- og service. Herudover hører Koncernledelsessekretariatet, Koncernkommunikation, Tilsyn og Revision, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat under Rigspolitiet.” (Politi.dk)

(Politigården i Aarhus, 2. juni 2022)

Oploadet Kl. 10:51 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer

Kirstine Pedersen, hvis kenyanske far parterede hendes mor: Udvisningsdommen var uretfærdig…

Kenyanske John Nduiga Mundia kom til Danmark som politisk flygtning i 1987, og blev i 2002 udvist efter at have afsonet syv år for det brutale drab på sin danske kæreste. Sammen fik de en datter, der i dag er 32 år. Hun mener naturligvis, at udvisningsdommen var uretfærdig. En historie fra TV2.dk – 32-årig kvindes far slog moren ihjel og blev udvist af Danmark – men dommen er uretfærdig, mener hun.

“- Jeg synes, at det skal være op til en selv, hvilket forhold man gerne vil have til den forælder, som har slået den anden forælder ihjel, siger Kirstine, som ikke forstår, hvorfor man reelt skal miste begge sine forældre på baggrund af en tragedie som hendes. …

– Man må også se på, hvor stor en tilknytning du har til et land. Og hvis du har et barn, som kun har en forælder tilbage, er det så ikke en tilknytning så stærk, at han kunne få lov at blive?

/p>

Mere

“De tre tilfælde med parterede lig er alle begået af udlændinge. Egypteren, som netop er fængslet for mordet på sin 39-årige thailandske hustru. Kenyaneren John Mundia, som myrdede og parterede Anne-Marie Mandrup Pedersen i Århus. Iraneren Ashraf Sharidami, som har tilstået at have parteret en arabisk mand og smidt ham i en sø på Viborg-egnen foruden de to mord, han i forvejen har på samvittigheden…” (BT, 5. maj 1994)

Da datteren var lagt i seng først på aftenen, parterede John Mundia liget i syv stykker med en sav på køkkengulvet. … Næste dag transporterede han med stort besvær liget af den overskårne kvinde til Århus Å. Hun var pakket ind i sorte plasticsække og ‘delene’ lå i en sort nylontaske, som kenyaneren smed i åen. Først 14 dage senere blev tasken fundet af to drenge på Løgten Strand nordøst for Århus.” (Politiken, 17. februar 1995)

“Kun syv år fik John Mundia bag tremmer for det bestialske mord på sin kæreste, den 31-årige Anne Marie Mandrup Pedersen fra Århus, som han kvalte, parterede og gemte i en kuffert. Straffen er alt, alt for mild, mener familien til drabsofferet. Men de er til gengæld lettede over, at han ikke får lov til at blive i Danmark.” (BT, 8. januar 2002)

Oploadet Kl. 01:30 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper