17. maj 2022

Femina: Vi skal tro på Amber Heard, der miskrediteres, selvom retssagen “… endnu ikke er afsluttet”

Femina er woke, og med på ‘believe all women’-bølgen. Det bliver lidt komisk ift. Heard/Depp-retssagen, og bizart når hun samtidig pointerer, at sagen ‘endnu ikke er afsluttet’. I de mange MeToo-sager, der rutinemæssigt smadrer mænds liv, ender det aldrig i retten, og den feministiske vinkel er altid den samme: Det her handler ikke om jura.

Livsstilsredaktør Rita Gunnarsdóttir Dam kommenterer i Femina – Ingen tror på Amber. For myten om den løgnagtige kvinde vil ikke dø.

“Løgner. Golddigger. Amber Turd. … Jo mere jeg scrollede, jo mere blev det tydeligt for mig, at jeg kun blev eksponeret for posts, der hylder og forsvarer Johnny Depp og miskrediterer Amber Heard. …

Men jeg forholder mig derimod til den kvindehadske folkedomstol på sociale medier, der forsøger at miskreditere Amber Heard på alle tænkelige måder i en retssag, som endnu ikke er afsluttet.

Ved at kalde hende manipulerende. Ved at fortælle, at hun har onde intentioner.

Hele verdens øjne hviler på denne retssag, og jeg frygter, hvilke konsekvenser det vil have for kvinder, der går ud og fortæller, at de har været udsat for vold og overgreb. Vil de blive mødt med samme mistro fra samfundet omkring dem?

Den massive modstand mod Amber Heard puster nyt liv i det fortærskede narrativ om, at kvinder er manipulerende og løgnagtige.

(Johnny Depps eks-kone Amber Heard i den tv-dækkede retssag, 2022; Foto: Euronews)

Oploadet Kl. 10:04 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


11. maj 2022

BT’s Jakob Illeborg mener: Manglende ret til fosterdrab lyder som “… noget fra en dystopisk gyserfilm”

Adskillelse af ‘news’ og ‘views’ er elementært indenfor journalistikken, og noget af det første man lærer på journalisthøjskolerne. BT’s internationale korrespondent Jakob Illeborg har en fortid hos DR, og måske er det derfor han ikke rigtigt forstår, at hans personlige holdning til fri abort og Trump ikke er det væsentlige.

Folkeligt demokrati endsige nærdemokrati plejer at være plusord, men ikke lige i forhold til amerikansk abortlovgivning, så er det noget farligt noget, som ordentlige mennesker bør tage afstand fra. Jeg bemærker at han i den lange artikel/kommentar ikke skriver noget om, at den nuværende abortgrænse er 24. uge. Det har han heller ikke gjort i de foregående artikler. Det faktuelle er ikke vigtigt. Fordi Trump.

Jakob Illeborg rapporterer og kommenterer på BT.dk – Farlig udvikling på vej i USA – kvinder vil kunne jages som kriminelle.

“‘Det er intet mindre end forfærdeligt. Det vil ødelægge så mange kvinders liv. Tænk, at vores land er nået dertil,’ sagde Suzanne, som er bartender i lufthavnen i Detroit, til B.T.s udsendte, da vi sent onsdag aften faldt i snak, og jeg fortalte, at jeg er i USA for at dække de vidtrækkende konsekvenser af den forventede underkendelse af retten til fri abort. …

Det viser, hvor langt ude dele af USA er politisk, at republikanere i delstaten Louisiana nu arbejder målrettet på, at alle fremtidige aborter, også dem fra voldtægt og lignende, skal behandles som mord. I Oklahoma vil de sætte dusørjægere til at finde dem, der hjælper med aborter. Det lyder som noget fra en dystopisk gyserfilm om en fjern fremtid, men det er USA i 2022.

Man må håbe, at dette for alvor vækker det sovende ordentlige republikanske USA op til dåd, og at dette bliver startskuddet til en bevægelse, der vil holde Trump fra magten… Det er nærmest ikke til at holde ud at tænke på, hvad der kan ske med dette land, hvis Trump genvinder præsidentposten.” (Jakob Illeborg)



5. maj 2022

Kongens Lyngby: 33-årig udlænding voldtog 14-årige piger, “… truet med at få kastet syre i ansigtet”

Ekstra Bladet har en historie om en 33-årig udlænding, der blandt andet er tiltalt for trusler på livet, vold og voldtægt mod fire 14-20 årige piger. Han har eksempelvis truet en 14-årig pige med ‘at ville sende sine ’72 fætre’ afsted for at smadre hende og hendes familie’, og en anden med at han ville fortælle hendes far, ‘at hun var en ‘klam luder”. Begge blev truet med at få kastet syre i ansigtet. Nogen har givet ham dansk statsborgerskab, så udvisning er ikke relevant.

Fra EB.dk, der har flere detaljer – Tiltale: 14-årig pige mishandlet og voldtaget tre gange.

“I 18 timer blev en 14-årig pige holdt frihedsberøvet i en lejlighed i Kongens Lyngby… Under sit fangenskab i lejligheden blev den 14-årige mod hendes verbale protester voldtaget tre gange og undervejs tog den voksne mand, ifølge tiltalen, kraftige og langvarige halsgreb på hende, så hun blev svimmel. Hun fik lussinger, blev spyttet mange gange i ansigtet og hevet i håret. Han satte også en kniv mod hendes hals. …

Fire dage efter voldtægterne mod den 14-årige blev to andre unge piger udsat for vold og trusler i lejligheden. Den ene fik rykket større mængder hår af, blev spyttet på og sparket, fik en kniv mod halsen og blev truet med en metalkæde. Begge piger blev truet med at få kastet syre i ansigtet.”



21. april 2022

Taimullah Abu-Laban holdt hof i auditorium på Københavns Universitet: Islam skal ikke moderniseres!

Forleden afholdt den muslimske studenterorganisation MSA City Campus et større arrangement på Københavns Universitet under overskriften ‘Skal islam moderniseres?’. De to talere var Hibz-ut-Tahrirs Taimullah Abu-Laban, og Peter Kuzmanovski fra CEDA (Center for Muslimers Rettigheder i Danmark). Den ene kæmper for kalifatet med Koranen i hånden, men den anden forfølger offer-diskursen. Islamofobi-dagsordenen og koraniske sværdvers går hånd i hånd – dog naturligvis kønsopdelt. Og det sågar i et samfundsvidenskabeligt auditorium på KU.

Glimrende kommentar af Katja Kvaale set i Weekendavisen – Islamister møder ingen modstand på Københavns Universitet.

“Mens kønnene flyder i Vestens identitetsdebatter, sidder de mange tilhørere i salen denne fredag skarpt kønsopdelt i overensstemmelse med islamismens forskrifter; tørklædekvinder for sig og fuldskæggede mænd for sig. Det er ikke diskurs, men virkelighed.

Hvor forgår så denne ‘debat’ ultimo marts 2022? I et mellemøstligt kalifat? I den Qatar-finansierede stormoské på Rovsinggade? Nej, vi er i Københavns Universitets største auditorium på Samfundsvidenskabeligt Fakultet i indre by.

Hvordan kan det ske, at Københavns Universitet lægger oplysningens sekulære haller til agitation for islamistisk antioplysning og antidemokrati? Og tillader kønsopdeling? Hvor er Vestens intellektuelle modstandskraft? Rektors afvisning?

Problemet er jo, at islamisterne løber halvåbne døre ind. De har ret i, at Vesten er blødagtig. Grundet postmoderne anfægtelser, hvid skyld og relativisme står vestlige universiteter ikke rigtigt på mål for ægte viden; for fri tanke og hård faglig kritik, hvor dårlige eller følelsesbaserede argumenter afvises. I stedet forfægter KUs rektor, Henrik Wegener, en diffus multikulturalisme…”

(Facebook-Begivenhed ved MSA City Campus, Facebook, 2022)

“I den offentlige debat bliver der ofte slynget med anklager om, at islam er gammeldags, middelalderlig, kvindeundertrykkende og dermed har behov for at tilpasses det moderne samfund. Sommetider er diskussionen om islam og modernisering desværre baseret på misinformation og usaglighed. Vi i MSA City Campus håber på, at kunne tilgå emnet på basis af saglighed samt historiske kendsgerninger. Her vil vi se nærmere på, hvad der ligger til grund for tanken om modernisering, samt hvorfor traditionelle muslimer ikke mener, at islam bør moderniseres. Disse spørgsmål har vi i MSA City Campus æren af at adressere til vores næste offentlige event ‘Skal islam moderniseres?’ … Vi glæder os til at se jer, og tag gerne en ven med under armen!” (MSA City Campus, Facebook, 9. marts 2022)

(Chr. Hansen Auditoriet, Københavns Universitet, 25. marts 2022; Foto: Facebook)



19. marts 2022

Diez: Jacob Skyggebjerg forulempede mig, “… holdt mig fast, presset mig op ad en væg, taget på mig”

Katherine Diez er litteraturanmelder for Berlingske, og er vel bedst kendt i bloggosfæren, for at have været Dan Jørgensens overscoring. Jacob Skyggebjerg er den venstreradikale forfatter, som i årevis har hældt galde ud over enhver form for fædrelandskærlighed, og manden der portrætterede Stram Kurs-medlemmer med ordene: “… disse mennesker er den væske, som er løbet fra sprækken, da bunden af samfundet flækkede”.

Sidste år udkom Skyggebjerg med en roman, hvori han under andet navn omtaler en litteraturanmelder på Berlingske. Katherine Diez slår hårdt igen, og det er ham vel undt. De selvretfærdige er i reglen de værste. Set på Instragram.

“I 2018 gav jeg hans roman ‘Hjælp’ tre stjerner i Berlingske. Udgiver man en bog i et land med trykkefrihed (herunder pressefrihed), må man ogsa forberede sig pa en potentiel lunken anmeldelse. Det mærkede jeg bare ikke, han havde været, da jeg tilfældigvis mødte ham til en digters udgivelsesreception knap et år senere, eller rettere: jeg mærkede ikke, at han havde været forberedt pa at modtage en lunken anmeldelse af ‘mig’. Den aften i 2019 forlod jeg udgivelsesreceptionen helt ude af flippen, efter han mod min vilje havde jagtet mig, holdt mig fast, presset mig op ad en væg, taget på mig og været verbalt grænseoverskridende i sit udtryk over at være utilfreds med den anmeldelse, jeg havde skrevet året før. Som dagene derefter gik, blev det mere og mere klart for mig, hvad jeg var blevet udsat for, men uden at kunne sætte ord pa det; jeg var så forvirret over, at den eneste tilstedeværende, der reagerede på det, og råbte op om, at ingen andre reagerede, når nu det udspillede sig foran alle, var den veninde, jeg havde slæbt med. Havde min frygt for at komme til at ødelægge stemningen til denne udgivelsesreception forhindret mig i at sige tydeligt nok fra? Var det derfor kun min veninde, som kunne se, jeg var utryg ved det, der foregik? Jeg forstod det ikke og tænkte, det nok var bedst, at der ikke blev gjort mere ud af elt.

I december 2021 udkom Skyggebjerg med romanen `Inderkredsen’, som Informations anmelder Bodil Skovgaard Nielsen kaldte et ‘rasende udfald mod eliten’, her forstas litteraturkritikerne, som ødelægger litteraturen for alle andre. Selv kommer jeg aldrig til at læse den, men forstod straks på alle (dårlige) anmeldelser, omtaler og interviewforespørgsler (som jeg afviste), at Skyggebjergs karakter ved navn Ditte Corfitz, som er anmelder pa Berlingske, er en hadefuld parodi på mig. ‘Jeg’ bliver, ifølge Skovgaard Nielsen, fremstillet som en ‘litterær bimbo uden meget andet end sine blå øjne og blowjobsmil mellem ørerne’. Mange af denne karakters om litteratur pinligt aflirende, lommefilosofiske replikker er angiveligt taget direkte fra min Instagram-profil.

… Til Skyggebjerg, hvis i forvejen skrantende forfatterkarriere, jeg før tænkte, at jeg hellere matte beskytte ved ikke skrive dette opslag: Tak for i det mindste selv at levere en ubestridelig parodi på det kvindehad, jeg passende kan være med til at belyse i dag den 8. marts. Jeg er bange for dig og håber, du vil lade mig være nu.

(Katherine Diez om Jacob Skyggebjerg, Instagram, 8. marts 2022)

Oploadet Kl. 09:31 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


9. marts 2022

Steffen Larsen (LA): 40 procent kvinder i bestyrelserne vil give dem en statistisk overrepræsentation

I dagens Politiken argumenterer ulidelige Frederikke Antonie Schmidt for at kvoter for bestyrelsesposter er retfærdigt, da mænd så bliver ‘nødt til at bevise, at de har evnerne’. En noget underlig logik. Steffen Larsen (LA) havde forleden et interessant skriv desangående. Fra Facebook.

“Nå, men jeg kan forstå at vi nu skal diskutere kvoter for kvinder i bestyrelser, fordi EU, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og alle de andre venstrefløjsere nu engang har besluttet sig for at verden skal fordeles 50/50 imellem mænd og kvinder med lovens magt og vælde i hånden.

Diskussionen om kvinders og mænds repræsentation kan være fair nok, jeg bemærker blot at INGEN af de involverede der ønsker kvoter jeg er stødt på, de gider at se på tallene og statistikken andet end ganske overfladisk, for at se om det nu engang er en uretfærdighed, at kvinder kun udgør de ca. 20% af bestyrelsesmedlemmerne i dansk erhvervsliv.

Den socialdemokratiske regering har ellers selv, med en rapport fra 2020 i Beskæftigelsesministeriet, leveret konkret data for netop kønsfordelingen i erhvervslivet.

Så lad os prøve at se på data, det kan være det kan hjælpe os, med at finde ud af om det er et rimeligt krav at 40% af bestyrelsesmedlemmer i det private erhvervsliv skal være kvinder:

1. 33% af medarbejderne i det private erhvervsliv er kvinder.
Da bestyrelsesposter i private virksomheder, primært besættes af folk i det private erhvervsliv, så vil vi allerede her se at kvinder vil have svært ved at opnå 40% repræsentation uden en statistisk skævvridning og diskrimination imod mænd.

2. 34% af kvinder har deltids stillinger hvilket er 20% point mere end mænd.
Da deltidsstillinger næppe er fremmende for en karriere som leder eller bestyrelsesmedlem, må vi også sortere denne andel af kvinder fra som potentielle bestyrelsesmedlemmer – i hvert fald i den livsperiode deltidsarbejdet står på. (For hovedparten af deltidsmedarbejdere er det hele livet)

3. Kvinder går knap 2 år tidligere på pension end mænd.

4. Kvinder starter godt 3 år senere på arbejdsmarkedet end mænd.
Da bestyrelsesposter lader til særligt at gives til folk med en høj erfaring og der til relativt høj alder, så vil det gennemsnitligt skade kvinders mulighed for at opnå en bestyrelsespost, hvis de bruger mindre tid på arbejdsmarkedet end mænd i gennemsnit.

5. 26% af iværksættere er kvinder.
Iværksættere er en af de grupper der oftest er involveret i professionelt bestyrelsesarbejde, det sker primært ved at iværksættere bliver medejere eller på anden vis får involveret sig i en virksomhed. Så da kvinder er dårligt repræsenteret som iværksættere, er de også sjældnere i denne gruppe der har en naturlig adgang til bestyrelser.

6. Erhvervsfrekvensen er blandt mænd i alderen 15-66 år 82,2% imens den blandt kvinder er 73%
Endnu et tegn på at en 50/50 fordeling eller resultatlighed i erhvervsmæssig sammenhæng ville være en anomali, da det rent statistik altid vil være en større andel af mænd på arbejdsmarkedet og en større sandsynlighed af den årsag for at en fra gruppen ‘mand’ får forfremmelsen, da der alene er et flertal af mænd på arbejdsmarkedet.”

Oploadet Kl. 01:29 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


8. marts 2022

Jalving om Europa: “Vendepunktet synes ikke at være præget af rationaler, men det sker immervæk.”

Mikael Jalving kan noget med ord, og det er virkeligt et skønt Jes Stein Pedersen-citat han har fundet i Politiken. Her lidt fra seneste klumme i Jyllands-Posten – Generation FN er sat på standby: Vi har fået nye helte.

“Læg dertil en anden konsekvens af krigen i Ukraine. De liberale og venstreorienterede meningsdannere, som i årtier har afvist, at der findes folkeslag, og prædiket, at territorialgrænser er gammeldags, at nationalfølelse er tribalisme, at etnicitet er irrelevant, at frigørelse, åbenhed og samhandel er svaret på alt i den globale hipsterlandsby, at vi alle sammen bare er mennesker, som forresten tænker og føler ligesom os, og at kærligheden besejrer alt, og at de gode vinder til sidst, har fået en gevaldig lærestreg. Ikke at jeg tror, de endnu er klar over det, men alligevel.

Sandheden står skrevet i mudderet på de ukrainske stepper, besøgt, belejret og bekriget af flere hære end noget andet landskab gennem århundreder: vikinger, mongoler, tyrkere, habsburgere, svenskere, kosakker, tyskere og russere for nu blot at nævne de mest berømte og berygtede.

Det er derfor, at danskerne og andre europæiske nationaliteter i så stor stil sympatiserer med et folk, som vi for blot få år siden opfattede som en flok fascistiske hooligans, der skreg homofobiske kampråb på de europæiske fodboldstadioner. Igen: Vendepunktet synes ikke at være præget af rationaler, men det sker immervæk.

(Pride-optog i Ukraine, udat.; Foto: Atlantic Council)

Apropos

Det kan godt være, at der er 30 kønskategorier på Facebook, men ved Ukraines grænser er der kun to: kvinder og mænd. Kvinder og børn får lov at rejse ud, mens mænd i den våbenføre alder ikke må, for de skal blive og kæmpe. Manderollen står frem i sin arkaiske nøgenhed med retten til at dø for fædrelandet som dens største privilegium. Mænd strømmer til for at være med til at kæmpe. Vel at mærke ikke socialt konstruerede mænd, men biologiske mænd.” (Jes Stein Pedersen, Politiken, 2. marts 2022)



2. marts 2022

28-årige Taras tager hjem til krig: “Det er vores land, vores hjem. Hvem vil redde det hvis ikke mig?”

DR Nyheder skriver om 41-årige Peter fra Aars, der tog til Ukraine for at hente Lana og hendes søn Bjørn. De har en relation til Danmark, og bor nu privat i Vejle. Henkastet nævnes det, at Peter tilfældigt mødte ‘en ung kvinde fra Algeriet’, og at han tog hende med til Flensborg. Her lidt fra en DR-historie om 28-årig Taras – Biler fyldt med unge ukrainere forlader Danmark: Vil hjem og kæmpe mod Putin.

“En af dem er 28-årige Taras Pokotilo, der bor i Grindsted lidt udenfor Billund…

– Jeg tager tilbage til Ukraine, fordi der er udbrudt krig med Rusland. Mine venner og familie er stadig i landet, og de befinder sig i en meget farlig situation, siger han og forklarer, at han ser det som sin pligt at forsvare sit hjemland.

– Det er vores land, vores hjem. Hvem vil redde det hvis ikke mig? De ældre i befolkningen flygter ud af landet, så jeg ser ingen anden mulighed, jeg må afsted til Ukraine. Jeg er ikke bange. For jeg ved, at jeg vil komme i himlen – og russerne vil komme i helvede.”

(Meanwhile on Twitter…)

Oploadet Kl. 10:29 af Kim Møller — Direkte link53 kommentarer


1. marts 2022

Afghansk kultur på Vestegnen: “Igennem mere end 12 år blev en kvinde sparket, slået, skubbet…”

Historien om afghanske Said Bahram blev behandlet seneste udgave af EB-podcasten Afhørt, hvor det blandt andet fortælles, at tolken opførte sig kontrollerende overfor sin kone, og flere gange tidligere havde slået hende. Han fulgte blandt andet ‘med hende, når hun skulle på toilettet’. Mere om sagen på Ekstra Bladet+.

TV2 Lorry har også en historien om afghansk kulturimport. To mænd er sigtet for omfattende mishandling af den enes kone gennem tolv år, samt vold mod tre af familiens børn – Anklageskrift: To mænd mishandlede kvinde igennem 12 år.

Igennem mere end 12 år blev en kvinde sparket, slået, skubbet, revet i håret og udsat på halsgreb. I lige så mange år blev hun også jævnligt voldtaget.

Om der er beviser for disse og andre påståede forbrydelser i en afghansk familie, skal Retten i Glostrup afgøre under en række retsmøder. Det første finder sted mandag. …

På et tidspunkt var kvinden gravid med tvillinger, men spark og slag mod skridtet, maven og på lænden medførte blødning og tab af fostrene, hævdes det i tiltalen.”

Oploadet Kl. 00:39 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


19. februar 2022

Indforståede revo-rablerier på 24syv: “… kommunisme er en ide om frihed”, “.. et sted med mere fest”

Jeg har tidligere omtalt det nye kommunistiske 24syv-program Revolutionen, og nu har jeg så hørt første udsendelse – 106 minutters indforståede causerier mellem revolutionære fantaster. Værten Eskil Halberg har tidligere stået frem som manden der ville afskaffe lønarbejde, og meget sigende, så hørte jeg programmet første gang på arbejde, og smed mine noter ud i vasketøjskurven med arbejdsbukserne. Hvis det var ubehageligt at høre første gang, så gjorde det fysisk ondt at genhøre (dagen efter), og det blev en større opgave at samle trådene.

Første time havde overskriften ‘Revolutionen går i luften’, og den indledes med introduktion ved de to værter: Eskil Halberg og Laura Na Blankholm. Anden time havde titlen ‘Et det strategisk at kalde sig kommunist?’, og om ikke andet, så skal de have pluspoint for ikke at gemme den blodrøde ideologi under mere spiselige plusord. Det gjorde de så alligevel, men de var i det mindste mere ærlig end Twitterlands woke-venstre.

Gæsten i første udsendelse var Søren Mau, en universitetsansat kommunist, som jeg har blogget om flere gange. Han er personlig ven med Halberg, og det var så den kvindelige medværts opgave at styre den indforståede revo-rablen. Som journalist er hun tidligere stået frem som forperson for ‘Foreningen Ansvarlig Presse’, og hvis det lyder som en paradoks af de helt store, så blev man trods alt lidt klogere på det punkt efter udsendelsen. Den neo-kommunistiske kamp har mange kasketter.

Målet var ikke bare at mødegå ‘den borgerlige historieforfalskning’ af kommunisme, men også at gøde jorden for ‘radikale politiske forandringer’. Kampen for kommunisme kunne føres på mange måder, og ret beset så udpenslede de ‘Motte & Bailey’-strategien, som blandt andre Okkels og Dahl har skrevet om. Den kommunistiske revolution var indlejret i ‘anti-racismen’, ‘klimakampen’ og kampen imod ‘kønnet undertrykkelse’. Kommunismen skal være ‘intersektionel’, som Laura Na, så smukt fik det indflettet. I anden time talte de med en kommunistisk sort transmand, der var flyttet til England for at aktionere. Hun mente huslejen i London var alt for høj, og sagde intet der gav mening for undertegnede. Måske var det et kvote-interview: Sort, tjek; LGBT, tjek; Kvinde, hmmm.

Klassekampen var også inkluderet i den nye kommunisme, der imodsætning til tidligere, dog ikke skulle fokusere på arbejde og produktion, men se mere helhedsorienteret på samfundet som sådan. Det handlede om ‘livet’. At bekæmpe enhver form for undertrykkelse, og skabe mere frihed. Kommunisme var blot et andet ord for frihed.

Det vil være for omfattende, at gå ind i de mange logiske brister, men samtidig med at de agiterer for gratis offentlig transport/boliger, og indførelse af planøkonomi, fik de også fremhævet at kommunisme per defintion var ‘anti-stat’. Selvom det lød som tanketom efterskole-utopisme, så var ophavet de Nørrebro’ske kollektiver, og epicenteret for den nye kommunisme var tydeligvis universiteterne. Statsfinansierede universiteter, forstås.

I slutningen af anden time taler de om at skabe en ‘hverdagskommunistisk struktur’ og om ‘mikrosolidariske praksisser’, hvad blandt kunne være at køre gratis i den offentlige transport, fordi man mener den burde være gratis. Gratis kunne oversættes til finansieret over skatten af lovlydige arbejdere’, tvangsopkrævet og administreret af den kapitalistiske stat, de gerne vil afskaffe. Jagten på den sande kommunisme fortsætter, men skal statsfinansierede medier nødvendigvis sende live fra Revolutionens værksted? Det mener jeg ikke.

Introen (i sin helhed)

Eskil Halberg: Mit navn er Eskil Halberg, og jeg kalder mig selv for kommunist. Jeg længes efter et andet samfund, hvor vi kan være frie i fællesskab.

Laura Na Blankholm: Jeg hedder Laura Na Blankholm, og jeg er lidt skeptisk overfor at kalde mig kommunist, men jeg tror på at forandringer skal skabes nedefra.

Eskil Halberg: Vi er begge vokset op i den neo-liberale kapitalisme som den eneste virkelighed, men vi lever også i en tid med krise og voksende global ulighed hvorhen vi kigger hen. Derfor må vi lave det hele om, derfor må vi arbejde for en revolution. Sammen med eksperter, aktivister, kunstnere og kammerater har vi sat os for at genformulere en kommunisme for det 21. århundrede. En kommunisme med klassekamp, klimakamp og kamp imod racisme.

Laura Na Blankholm: Men hvad betyder revolution egentlig. Hvad kan vi tage med fra historien, og hvad skal vi efterlade. I programmet jagter vi det mod og begær der ulmer overalt. Vi skal inde ud af hvad der skal rykkes ned, forløses og bygges op.

Eskil Halberg: Vi kommer til at tale om hvordan et nyt samfund kan se ud, og hvilke strategier vi skal bruge for at nå derhen. Med andre ord, skal vi hver tirsdag mødes i et værksted for revolutionen. Vi har kun vores lænker at miste, men en verden at vinde.

(Collage: Eskil Andreas Halberg og Laura Hae Na Blankholm, 24syv-værter for Revolutionen)

Delvis transskription: Revolutionen går i luften (52 min)

Laura Na Blankholm, vært: Hvad er det for et fantastisk liv vi vil kunne få?

Eskil Halberg, vært: Det er et liv hvor vi er frie, hvor vi ikke skal bekymre os så meget. Det et sted med mere fest, det er et sted hvor vi har bedre sex, et sted hvor vi spiser bedre mad, et sted hvor vi kan lege med vores børn på andre måder. Det et et sted hvor vi ligesom har rullet alle de bekymringer vi har nu væk, og derfor kan vi etablere et nyt liv, på en måde.

Søren Mau, forfatter: Jeg er kommunist, fordi kapitalismen skaber en masse ufrihed… Kommunisme er en god betegnelse for det ønske, for den tanke. Og jeg er ret inspireret af de politiske bevægelser og tænkere, der de sidste 15-20 år har gjort en indsats for at genoplive begrebet om kommunisme. Og ligesom forsøger at gøre det til navn på begrebet om ønsket for en fri verden. … Det er fuldstændig afgørende for mig at kommunisme er en ide om frihed. Det er det frieste mulige samfund vi kan skabe, og frihed, her forstået som fravær af undertrykkelse…

Søren Mau: Jeg kom ind i politiske venstrefløjsmiljøer, da jeg var i slutningen af mine teenageår, og så var jeg medlem af Enhedslisten, og var sådan lidt aktiv der. … Jeg har nok været radikal kommunist i ti år, siden i starten af mine tyvere.

Eskil Halberg: … det er også en af de ting vi skal i dette her program. Vi skal ligesom gå planken ud på en eller anden måde. Vi mener det faktisk alvorligt. Altså, lortet går ned, og vi skal lave det om. Og der tænker jeg at det der kommunisme, at noget af det begær kan indeholdes i det der begreb.

Søren Mau: Jeg vil gætte på, at vi alle sammen her har en række forskellige labels, som vi kan sætte på hinanden, eller politiske begreber som vi identificerer os med. Og i forskellige sammenhænge giver det mening at betone det ene eller det andet, og så kalder vi os eksempelvis for ‘anti-racister’ eller ‘anti-fascister’, eller ‘feminister’ og så for eksempel ‘kommunister’. For de fire begreber, der er det helt klart, at det der med at sige man er kommunist, der er der jeg oftest støder på misforståelser…

Søren Mau: Jeg havde en samfundsfagslærer der virkelig åbnede nogle ting op for mig, og sådan rykkede mig politisk. Som en konsekvens af det meldte jeg mig ind i Enhedslisten.

Søren Mau: Det startede med at være protest mod reformer som regeringen indførte, endeløse rækker af nedskæringer og så videre. Men så blev det meget hurtigt, man oplever meget hurtigt, at når man kæmper sådan en kamp så er der en barriere – et internt hierarki på universitetet, de udemokratiske magtstrukturer på universitetet. Og så blev det også en kamp for demokratisering på universitetet… Vi lykkedes ikke med at få afskaffet de reformer der, men fik opbygget nogle gode aktivistfællesskaber. Det er i øvrigt også en fed erfaring, som jeg har haft flere gange. At man har en politisk kamp hvor det eksplicitte mål, som kampen er organiseret omkring, mislykkedes… Men der er alle mulige afledte gode konsekvenser, der er en masse folk som fik nogle vigtige erfaringer, og fik dannet nogle fællesskaber, som de tog med i alle mulige andre former. Ret kort tid efter, der var der ligesom en hel masse flygtningeaktivisme, og der var mange fra det fællesskab, der gik over i det.

Eskil Halberg: I kan høre, at det her ikke er et rigtigt debatprogram. Vi har ikke fundet nogle som vi er uenige med her, det er ikke pointen. Så det er ikke noget med at Jan E. Jørgensen kommer ind om en halv time…

Søren Mau: … de spørgsmål, som jeg stiller i bogen: På trods af den ekstreme ustabilitet og de voldsomme konsekvenser, det her økonomiske system har på mennesker og jordkloden. Hvorfor bliver det alligevel ved med at eksistere på trods af konstante økonomiske kriser, som er voldsomme… Skaber utroligt meget lidelse og ufrihed.

Laura Na Blankholm: – Så det giver ikke rigtig mening, i virkligheden.

Søren Mau: – Overhovedet ikke. Et totalt absurd økonomisk system. … Et voldeligt system.

Søren Mau: Når man skal have et sted at bo, så skal man lægge et bestemt antal kroner om måneden. Det kræver at man har en bestemt indtægt, og så bliver man nødt til at arbejde et antal timer eller finde et job, der kan dække det. Hvis du har nogle kvalifikationer, så er det svært at sælge sin arbejdskraft andre steder end i København, så bliver du nødt til at bo ret tæt på, så er det dyrt at bo der, og så er du nødt til at tage et lån, og så har du en gæld, også er du ligesom nødt til at blive ved med at have det der job for at betale den der gæld, for at bo i den der bolig, for at have det der job, for at kunne betale den der gæld. Følelsen af at være bundet ind i økonomien på den her måde.

Laura Na Blankholm: … vi må også tænke på at kommunismen må være intersektionel. Forstået på den måde at magt og undertrykkelse, det er noget som krydser hinanden.

Søren Mau: Min analyse af situationen er grundlæggende, at venstrefløjen som vi kender det i historien fra det 20. århundrede, venstrefløjens allermest centrale begreb, det som hele venstrefløjen grundlæggende drejede sig om – det var diskussionen omkring arbejde. Hvem skal have arbejde, lønninger og så videre. … Det er vanskeligere og vanskeligere at mobilisere på den her begejstring om arbejde. Fordi der er kommet andre vigtige spørgsmål, som krydser ind over det her begreb om arbejde. Eksempelvis køn, eksempelvis spørgsmålet omkring racisme, klimaet ikke mindst. Klimaet er måske den mest åbentlyse modsætning til, at vi alle skal arbejde og producere.

Eskil Halberg: Man kan sige det sådan, at kommunisme er ikke en vision om arbejde eller produktion, men en vision om hele livet.

Søren Mau: Det der afgør om en kamp er anti-kapitalistisk eller ej, om en eller anden bevægelse eller demonstration er anti-kapitalistisk eller ej, det er ikke hvad bevægelsen eksplicit siger, hvad der står på bannerne. Det er: Hvad er konsekvenserne af den her kamp, hvis den lykkededes? Det mest anti-kapitalistiske at gøre i en bestemt situation er ikke nødvendigvis at gå ind i en organisation, som skriver anti-kapitalisme på sine bannere. Det er eksempelvis at organisere sig i Black Lives Matter… ved at bekæmpe racisme, bekæmper du det grundlag som kapitalismen beror på, eller en del af det grundlag.

Laura Na Blankholm: … kan man godt være anti-racist uden at være anti-kapitalist?

Søren Mau: Jeg vil sige i forhold til racisme, at racisme og kapitalisme er så tæt sammenvævet, at et ægte opgør med racisme kræver et opgør med kapitalismen. Fordi kapitalistiske logikker er med til at opretholde og fastholde racisme.

Eskil Halberg: Så den her ide om, at man kan være socialliberal og anti-racist… at man går ind for lighed. Hvad tænker du om den position?

Søren Mau: Forestillingen om at det er muligt at afskaffe racismen uden at afskaffe kapitalismen, det tror jeg ikke på.

Søren Mau: Det er vigtigt at vi prøver at undgå ideen om, at der er sådan en proces op til snittet, og så er det noget andet. Vi bygger kommunismen nu! Alle de der kampe er i gang med at opbygge det. Det så forskellige intensiteter, den kamp har forskellige grader og intensitet i forskellige perioder. Og revolution er nok bare et navn for de perioder i en kamp, hvor den er mest intens, men det betyder ikke at den ikke finder sted, at den ikke bliver forberedt, planlagt og opbygget. Det skal i vide, alle i der borgerlige derude: Vi er i fuld gang med at planlægge og opvigle.

(Eskil Halberg, Roden til alt ondt, 2017 – Søren Mau, Stump tvang, 2021)

Delvis transskription: Et det strategisk at kalde sig kommunist? (54 min)
´

Laura Na Blankholm: Er det overhovedet strategisk smart at kalde sig selv kommunist, hvis man gerne vil skabe forandring?

Søren Mau: … Jeg satser på at det er strategisk smart, men jeg har også været i tvivl.

Søren Mau: Det som de borgerlige gør med kommunismebegrebet er jo ligesom, jeg kaldte det også for historieforfalskning tidligere. Det er en historieløs brug af kommunismebegrebet, sådan at sige, at kommunisme er lig med autoritære etpartistyrer i det 20. århundrede. Det er jo ikke det vi mener, når vi taler kommunisme. Vi taler jo om frihed, og en gennemgribende demokratisering af samfundet, afskaffelse af undertrykkelse. Kommunisme er jo ikke en statsform for os. Kommunisme er anti-statsligt.

Eskil Halber: Der var også en der sagde forleden dag, at ideen om Den Kommunistiske Revolution faktisk er en fortsættelse af Den Franske Revolution. Det er et projekt, der handler om myndiggørelse og frihed. Menneskelig autonomi og værdighed.

Søren Mau: … der er en stigende fornemmelse af, mistillid til politiske institutioner. At politikerne og parlamenterne ikke kan redde os. At regeringen ikke kan redde os. … Politikerlede er en god ting, som vi skal puste til. Opdyrke, (har) et demokratisk potentiale.

Laura Na Blankholm (forperson i Foreningen Ansvarlig Presse): At det dermed, at det er demokratisk ikke at kunne lide politikerne, eller ikke at føle at de repræsentere en…

Eskil Halberg: Jeg kommer også til at tænke på et gammelt kommunistisk slogan: ‘Kommunisme eller barbari’. Det er virkelig sådan jeg har det for tiden.

Eskil Halberg: ‘Janis’ kaldte det kommunistiske strukturer… Der er masse i de her bevægelser fra London, som ikke nødvendigvis kalder sig kommunister.

Søren Mau: … bevægelser som ikke nødvendigvis identificerer sig med det ord, men som engagerer sig i en kamp, hvis konsekvenser faktisk er at nedbryde kapitalismen.

‘—

Laura Na Blankholm: Det lyder sådan her: ‘Jeg kan ikke finde ud af om det er mest etisk at købe billet, når man kører offentlig transport, eller lader være. Hvis man køber billet så støtter man i princippet den offentlige transport, men hvis kan ikke køber billet, så er man jo med til at kæmpe for et gratis offentligt transportsystem. Vi betaler jo alligevel over skatten. Hvad skal jeg gøre? Kærlig hilsen den billtforvirrede’.

Søren Mau: i udgangspunktet er der intet i galt med at køre på røven. Det kan også være en måde at øve sig i, at lade være med at følge reglerne – det er en god ting. … Øve sig i ikke at gøre som man bliver fortalt af autoriteterne. Det er jo sådan noget vi har brug for at øve os i.

Eskil Halberg: … en hverdagskommunistisk struktur…

Laura Na Blankholm: det at køre på røven kan også være en form for kommunisme. …

Eskil Halberg: Man kan også lave nogle stå mikrosolidariske praksisser. Kender i det når man sidder i toget fra Klampenborg til Nørreport, og man kan se at ham der dernede, han har ikke billet. Han begynder at opføre sig underligt, og der kommer en kontrollør ind i den ene ende, og nu rejste han sig op, og ser meget nervøs ud.

Søren Mau: Så skal man forsinke de der kontrollører.

Eskil Halberg: – Det skal man nemlig. Et råd herfra: lad være med at vise din billet, så hurtigt som muligt. … Hvis man kan forsinke vise-processen, så kan dem der ikke har betalt måske lige nå at hoppe af på den næste station, og undgå den her bøde. Man kan også give sin billet videre…

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper