19. juli 2021

The Economist associerer Italien med racisme efter EM-guld: “Only some of the Italian players knelt…”

The Economist har forlængst bekendt kulør, men den her artikel om de italienske europamesters manglende sorthed er lige en tand for bizar. Selv hvis monokultur gav et dårligt fodboldlandshold, så ville jeg foretrække at bo i et land hvor man ikke tildeler ‘indfødsret’ til kulturfremmede. Fra The Economist – Italy’s government basks in the glow of footballing success (kræver login, se evt. her).

“To the extent that any sporting event can have an impact on politics, this one unquestionably favoured the right—and not just the League, but the even harder-right Brothers of Italy party, which is in opposition. The most striking aspect of Italy’s 26-man squad before it took to the pitch was that, alone among the main contenders,it did not include a single player considered as being of colour (Although three were born in Brazil, they are of Italian descent). The publication of the team photograph prompted a slew of criticism on social media, particularly in France. And there was further criticism of the squad’s ambivalent approach to ‘taking a knee’ as a gesture of opposition to racism. Only some of the Italian players knelt before the game against Wales. They subsequently took the odd decision that they should all do so, but only if the opposing team did too.

Almost every country has learned that, in sport, diversity brings dividends—and indeed medals and cups. Italy, although it has a smaller and more recently acquired immigrant population than either France or Britain, is no exception. Fiona May, a British-born long-jumper of Jamaican extraction who became Italian by marriage, twice won gold for Italy in the world athletics championships. Mario Balotelli, born in Italy of Ghanaian parents, won 36 caps as a striker in the national football squad between 2010 and 2018.

But one reason why talented young sports people of colour in Italy are not nurtured through junior national teams in the early parts of their careers is that they are not Italians. And that is the way that Mr Salvini and the Brothers of Italy’s leader, Giorgia Meloni, want it to stay.

Italy’s citizenship law is a modified form of jus sanguinis, whereby the right to nationality is inherited. Children born in Italy to immigrant parents cannot usually apply to become Italian until they reach the age of 18, and only then if they have lived in Italy continuously since birth. Some never do. Around 5m people who speak Italian as their dominant language, often with the accents and inflections typical of Italian regions, continue to be considered foreigners.”

(The Economist på Twitter, 14. juli 2021)

“The most striking aspect of Italy’s 26-man squad before it took to the pitch was that, alone among the main contenders, it did not include a single player considered as being of colour (The Economist)



13. juli 2021

Blinde vinkler på Radio4, om sørgelige folk, der frygter ‘andre farver’: “Hvad er det de er bange for?”

I dagens udgave af ‘Verdens lykkeligste arbejdsmarked’ på Radio4 var emnet ‘De arbejdende fattige’, og forringelser i regi virksomheder såsom Volt. Billig udenlandsk arbejdskraft underbød danskerne, og det gik eksempelvis ud over ‘Benny’, der i en menneskealder var ansat af Coop. Jeg har tidligere nævnt Benny og her på siden, i en post med overskriften: “… 80 procent af de nye, fastansatte på nat i år har ikke-danske navne.”.

Tidligere på morgenen hørte jeg det meste af ‘Ring til Radio4’, hvor emnet (atter engang) var ‘tonen på sociale medier’. En muslim ville lovgive imod generaliseringer, og det kom hurtigt frem, at polariseringen særligt var fremherskende i forhold til udlændingepolitikken. Helt i slutningen forklarer en konstruktiv lytter, at der måtte være en grund til at folk var frustrerede: “Hvad er det egentligt der er problemet?” Værten Ida-Sofies svar kom uden vaklen: “Der er flere terapeuter, der har fortalt mig, at når man skriver de her ting på nettet, så er det også fordi at man har det ret sørgeligt indeni.” Og således undgik man at forholde sig til sagens kerne.

De røde er ligeglade med masseindvandringen, hvis blot indvandrerne er medlem af en fagforening. Medierne vil gerne diskutere indvandring, men altid med udgangspunkt i tonen/racisme, aldrig med udgangspunkt i den gennemsnitlige danskers nutid og fremtid. Tilbage er jubel-liberalisterne. Forleden hørte jeg ‘Selskabet’, ligeledes Radio4, hvor panelet var enige om behovet for udenlandsk arbejdskraft. Fra lørdagens afsnit, hvor en virkelighedsfjern kvinde (der sælger dyre højhælede sko), foldede sig ud: “Hvad er det de er bange for?”

Frederikke Antonie Schmidt, Roccamore shoes: Hvis vi bliver ved med at lukke os om os selv, så er det jo begrænset hvor megen talent vi kan tiltrække udefra. Størstedelen af mit talent kommer fra virkelig mange kulturer. Vi har atten fuldsansatte, og vi har ni-ti nationaliteter. … vi må have talent ind udefra. … Jeg synes vi skal åbne lidt op. Jeg er enormt træt af, at man for at blive dansk statsborger skal have to danske venner. Det synes jeg simpelthen er så begrænsende. … men helt ærligt, er det det vigtigste. … Nu er min egen mand italiener, og nu kan jeg se hans omgangskreds, hvad de kommer med, og hvor hurtigt de flytte videre.

Jens Christian Hansen, Radio4-vært: … du taler ind i en politisk hvepserede. Socialdemokraterne har bevæget sig over mod Dansk Folkeparti, nu kan vi ligeså godt sige det som det er. Frygten for fremmede, og i hvertfald frygten for andre farver… (afbrydes)

Frederikke Antonie Schmidt: – Hvad er det de er bange for?

Radio4-vært: – Det ved jeg ikke. Jeg tænker bare, at man ligesom må forholde sig til den frygt der er, og jeg tror meget det er frygten for fremmede. Altså frygten for det anderledes(afbrydes)

Frederikke Antonie Schmidt: – Det ukendte!

Radio4-vært: For det ukendte, nogle der ser anderledes ud. … Alle i Dansk Industri er jo enige, råber ‘åbn nu de grænser’, få nu de polske håndværkere ind i landet igen. Alle, fra hele verden, uanset hvad farve man har.

(Collage: Frederikke Antonie Schmidt, grundlægger af Roccamore Shoes)



26. juni 2021

Stine Bosse revser S, henviser til Marx/Engels’ ‘væsentlige pointer’: ‘Proletarer i alle lande, foren jer!’

Danmark har i modsætning til de fleste EU-lande ingen fastsat mindsteløn, og som formand for Europabevægelsen ønsker hun i sagens natur ‘den danske model’ afskaffet. Her en klumme hvor hun kritiserer for Socialdemokraterne for ikke at huske ‘pointerne fra Marx og Engels’, og så kan man passende minde om, at kvindemennesket to gange har fået tilbudt en ministerpost af borgerlige partier. De Konservative eller Det Liberale Venstre? Suk.

Stine Bosse i klumme hos Altinget – Marx mangler i Socialdemokratiets mindstelønspolitik.

‘Proletarer i alle lande, foren jer!’

Sådan lyder det fra Karl Marx og Friedrich Engels i Det Kommunistiske Manifest fra 1848. Marx og Engels var senere involveret i Første Internationale. Ud af Første Internationale udsprang Den Internationale Arbejderforening for Danmark, og senere fik vi Socialdemokratiet.

Alt imens lød enslydende toner fra arbejderne, der sang de samme antikapitalistiske viser over landegrænserne. Men er der stadig en sådan international solidaritet hos Socialdemokratiet i disse dage? …

‘Bevar systemet’ – altså den danske aftalemodel – lyder mantraet fra Socialdemokratiet. Samme mantra kommer fra arbejdsgiverne og fra fagbevægelsen. Sidstnævnte er ellers også blomstret ud af international solidaritet.

Når jeg tager Marx og Engels op i forbindelse med Socialdemokratiet, hænger det sammen med, at de to herrer havde væsentlige pointer, som ikke tænkes med i den nuværende diskussion. Analysen fra den daværende internationale arbejderbevægelse var skarp:

Når kapitalen overskred internationale grænser, måtte arbejderne gøre det samme. Der var behov for fælles front, for ellers blev arbejderne kun sat i rå konkurrence mod hinanden.”



15. juni 2021

Gade Jensen: “Aldrig må det glemmes, at ’statens vigtigste opgave er at undgå at forfalde, opløses…'”

Arne Hardis har talt med sognepræst Henrik Gade Jensen, der de senere år har bevæget sig længere væk fra den borgerlige parti-liberalisme. Jeg er helt på linje. Hellere en Mette Frederiksen-regering der holder venstrenihilismen på afstand, end en Ellemann-regering, der turnerer med tomme slogans om ‘frihed’. Læseværdigt interview i Weekendavisen – Blå blok har de bedste hjerner (kræver login).

“For Henrik Gade Jensen er blokkene altså tæt på ligegyldige… Det vigtigste i politik er i dag noget andet og dybere.

Dagen før mit besøg har Henrik Gade Jensen sendt et par tætskrevne ark med sine overvejelser: Her skriver han bekymret om identitetspolitikkens nedbrydning af personlighed og ansvar, om akademiske miljøers normative tilgang til sandheden og om kontroltabet: Vestlige regeringer risikerer at miste kontrollen med indvandring og kriminalitet, så der opstår ‘konkurrerende jurisdiktioner’. Aldrig må det glemmes, at ’statens vigtigste opgave er at undgå at forfalde, opløses, fejle’, skriver han og opfordrer til at genlæse Thomas Hobbes: Den idémæssige opgave er at gentænke det politiske rationale og fastslå, at politik handler om at udøve suverænitet.

Hvad mener han? ‘Alternativet til suverænitet er anarki, og al junglelov er altid værre end en dårlig suveræn. Når politiet forsvinder, hærger banderne. Du kan se det meget mere udtalt i Tyskland end i Danmark. Der har du konkurrerende jurisdiktion, hvor narkomarkedet og bandekriminaliteten reguleres af en alternativ retspleje. Du kan sikkert også se det i Sverige, men nu læser jeg mest tyske aviser,’ smiler Henrik Gade Jensen…

Når forsvaret for statens suverænitet er hovedopgaven, bliver det blå Danmarks insisteren på frihed politisk fattig, mener Henrik Gade Jensen.

‘Jeg så Venstres Jakob Ellemann udtale, at den blå blok skal samles om friheden. Det er en kæmpe fejl at se sådan på det, friheden er stærkt overvurderet. Det er ikke frihed, men meget mere kontrol, der er brug for, så vi kan få styr på kriminalitet og bander og den slags.’. …

‘Staten har sluppet grebet om socialpolitikken ved at opgive at skelne mellem værdigt og uværdigt trængende.

Det skulle man ikke have gjort, man skulle have holdt administrationen af hjælpen tættere på borgeren, anvendt skøn og konduite mere. Hvis vi ikke skelner mellem værdige og uværdige, får vi offergørelsen som livsstil. Rettighedstænkning er noget, Fanden har skabt, når bortses fra de grundlæggende frihedsrettigheder.’ …

‘Som jeg sagde tidligere, mener jeg, at velfærdsstaten må skelne mellem værdigt og uværdigt trængende. Men jeg indrømmer gerne, at jeg har skiftet holdning. Jeg har overvurderet individets formåen. Der er en liberalistisk illusion om det protestantiske menneske. Mennesket er autonomt og kan kontrollere sig selv og behovsudsætte og være indrestyret. Men det passer ikke. Vi har ladet det være risikofrit at ødelægge sit eget og andres liv.‘”

(Thomas Hobbes, 1588-1679; Grafik: History Today)



1. juni 2021

Set i Berlingske: “I dag erkender Jan E. Jørgensen, at den planlagte beskæring af DR var en fejl…”

Hvis jeg delte Jan E. Jørgensens holdninger, så ville jeg også kæmpe for flere skattekroner til DR, og forsvare det såkaldte armslængdeprincip. Borgerlige globalister stemmer nu nok alligevel radikalt, men godt Jan E. Jørgensen holder fanen højt, så de mange nye Vermund-vælgere ikke får syndige tanker. Fra Berlingske – Venstre fortryder store beslutninger: Opgøret med DR endte i blå ‘blodrus’ – og 24syv burde stadig leve.

“I marts 2018 blev de blå partier enige om at pålægge DR besparelser på 20 procent over fem år. Siden har de røde partier efter valget i 2019 aflyst anden runde af besparelsen.

I dag erkender Jan E. Jørgensen, at den planlagte beskæring af DR var en fejl, og at forløbet som sådan endte i noget nær en ‘blodrus’. …

Hvis de 20 procent, I lagde op til, var for meget – hvad var så det rigtige?

‘Det er svært. Når DRs egen bestyrelsesformand sagde, man kunne spare 12 procent – hvilket nok ikke var en genial idé forhandlingstaktisk – kunne det måske være udmærket. Men 20 procent var alt for voldsomt.’ …

Så du er glad for, at de røde partier aflyste anden runde af besparelserne efter at have slået jer ved valget?

‘Ja. Det er jeg sådan set.’

[…]

En central ingrediens i Venstres kulturpolitik vil være armslængdeprincippet – at politikerne holder sig på afstand af det konkrete indhold i alt fra nyhedsudsendelser til udstillinger og fiktion.

Han mener, princippet i disse år er under hårdt pres.

‘Som liberal har man tiltro til, at tingene nok skal arte sig og ende fornuftigt, hvis blot man giver frihed under ansvar. Det betyder ikke, man ikke kan gøre noget ekstraordinært for at bevare visse ting. Men grundlæggende skal kulturelle ildsjæle og kunstnere sættes fri,’ siger han…”

(Collage: Jan E. Jørgensen, Kulturordfører Venstre)

“… jeg synes, DR er meget bedre end sit rygte.” (Jan E. Jørgensen, Kulturordfører Venstre)

Oploadet Kl. 00:48 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


5. maj 2021

Eva Selsing: “Der er intet kompromis, når det kommer til vores land og vores børns fred og frihed.”

Hvis principper vægtes højere end ‘vores børns fred og frihed’ bliver der ingen forbrødring mellem konservative og liberalister, skriver Eva Selsing, og understreger at ’stram udlændingepolitik’ på ingen måde er nok. Torsdag i sidste uge blev en 12-årig pige udsat for voldtægtsforsøg i provinsielle Nørre Asmindrup af 30-40 årig araber, et stenkast fra frihedsstenen, der blev opsat efter 2. Verdenskrig af lokale. Principper er gode, men vi lever i det konkrete. God kommentar af Eva Selsing i Berlingske – Vi kan ikke mødes på midten om Danmarks overlevelse.

“Det er mit indtryk, at en del liberale grundlæggende ikke forstår, hvorfor vi konservative angriber dem. Hvorfor kan vi ikke bare finde sammen om lavere skat og frihedsrettigheder og så leve i fred med, at vi er uenige om nogle andre ting?

Svaret er dette: Fordi meget af uenigheden handler om noget, der ikke bare er vigtigt, men altafgørende for de fleste konservative. …

Hvis islam fortsætter sin vækst, ophører Danmark med at være Danmark. Hvad vi bliver til, er svært at spå om, men det bliver ikke noget rart sted.

Det, dele af liberalismen tilsyneladende ikke forstår, er, at denne eksistentielle trussel har primat over alle andre politiske og kulturelle emner overhovedet. Og, hvad vigtigere er: Det er ikke til forhandling. Der er intet kompromis, når det kommer til vores land og vores børns fred og frihed.

Volden, utrygheden og hverdagsislamiseringen er de tydeligste eksempler på det. Der er tale om et fundamentalproblem, og at reducere det til grænsepolitik viser enten, at man ikke har forstået problemets omfang, eller at man ikke går nok op i det. I Danmark. …

Hvis man på grund af sine principper insisterer på udlandets forrang for vores børns fred og frihed, er der ikke længere tale om lidt overkommelig uenighed i den borgerlige. Hvis man deltager i udskamningen af de helt almindelige, bekymrede mennesker, der taler kritisk om islam – og kalder dem ‘ekstreme’ og ‘yderligtgående’. Hvis man arbejder for at hente flere uintegrérbare eller ligefrem farlige mennesker hertil.

Så er man i hård konflikt med resten af borgerligheden – uanset hvor mange gange, man har udtalt ordene ’stram udlændingepolitik’. Så hjælper man den eksistentielle fare med at vokse. Det kan ingen med kærlighed til Danmark mødes på midten med. Tværtimod. … Der er ingen vej udenom, og der er intet kompromis.

(Frihedsstenen, Byens Bakke, Nr. Asmindrup, hvor en 12-årig pige blev forsøgt voldtaget; Foto: Maps)

“A sagde ikke noget til pigen, men tog fat i hende og hun blev lagt kortvarigt ned, hvor han løftede op i hendes bluse. Hun kæmpede imod og vristede sig fri og løb fra stedet. A kørte herefter fra stedet i den lille sorte bil, som havde holdt på parkeret ved Byens Bakkes parkeringsplads.” (Midt- og Vestsjællands Politi, 29. april 2021)



1. maj 2021

Smith cit. Hanania: Højrefløjen må opgive drømmen om at blive betragtet som ‘anstændige borgerlige’

Siden studietiden har jeg kaldt mig selv ‘højreorienteret’, netop for at distancere mig fra ‘anstændige borgerlige’, dem Ryan Smith kalder ‘åndelige lægefruer i pels’. “Hvis højrefløjen godtager parolerne, så bliver de statister i venstrefløjens kamp”, skrev jeg sidste år, og det er netop det fænomen Richard Hanania sætter ord på. Når Systemet er blevet semi-autoritært venstreorienteret bliver borgerlighed til en form for modmagt, og så må der andre boller på suppen. Punk-ikonet Johnny Rotten har forstået det. Ellemann d. Yngre kæmper stadig.

Knivskarp klumme af Ryan Smith set på Kontrast.dk – Hvorfor alt er venstreorienteret (og vejen ud af det).

“… hvorfor risler strømmen altid mod venstre?

Det har formanden for det amerikanske Center for the Study of Partisanship and Ideology, Richard Hanania, for nylig skrevet et essay om.

Hananias indsigt er, at de fleste demokratier er karakteriseret af to cirka lige store blokke. Blokkene er dog ikke ens. På baggrund af data fra USA sandsynliggør Hanania, at venstreorienterede i snit er mere investerede i deres politiske holdninger. De afslutter oftere venskaber med folk, de ikke deler holdninger med, nægter hyppigere at høre modpartens argumenter og har sværere ved at tolerere tilstedeværelsen af folk, som er politisk uenige med dem.

Så mens det er sandt, at vi har omkring 50% højreorienterede og 50% venstreorienterede, er det samtidig sandt, at vi har en overvægt af dybt aktivistiske venstreorienterede. … Venstrefløjens projektmagere sidder tillige tungt på medier, universiteter og NGO’er, hvorfra de udøver ideologisk pres og aktivisme. Og det er ifølge Hanania en væsentlig grund til, at samfundet altid bevæger sig mod venstre over tid.

… den negerende og passive position vil tabe til den pågående og aktive.

Hanania ser kun én løsning. Hvis ikke højreorienterede ønsker at leve i et samfund, hvis værdier og offentlige debat reelt er defineret af venstreorienterede, bliver de nødt til at stemme på frygtløse ledere, som ikke er bange for at ligge i åben konflikt med det samlede medie-, NGO- og universitetslandskab gennem hele deres regeringsperioder – også selvom det ikke er kønt. Deres kandidaturer skal sælges som populistiske opgør, som befrier almindelige mennesker fra venstreorienterede paroler om indvandring, de ikke støtter, om kunst, de ikke kan lide, og kønspronominer, de ikke forstår.

Med andre ord bliver de højreorienterede nødt til at droppe drømmen om at blive betragtet som den anstændige borgerlige – den åndelige lægefrue i pels, som alligevel er god nok, selvom hun ikke er venstreorienteret. At indse, at de politisk har mere til fælles med Bjarke fra Sydsjælland, som har fået nok af den islamiske indvandring og mest forbinder udlandet med Sunny Beach, end med souschefen fra Mellemfolkeligt Samvirke, som har et flot internationalt udsyn, og hvis kommasætning minder mere om ens egen.”

(Illustration fra Richard Hananias Why is Everything Liberal?, 2021)



20. april 2021

Fink Isaksen til den gennemsnitlige dansker: “Du er racist, og det er på tide, vi andre siger det højt.”

“Dette er ikke socialdemokratisme. Det er ondskab.”, skrev Randahl Fink Isaksen på Twitter i fredags. Her lidt fra hans kommentar i lørdagens udgave af Ekstra Bladet, her sakset fra EB.dk – Du er racist!.

Du er racist, og det er på tide, vi andre siger det højt.

Ja, dig! Dig der sidder i dit røvkedelige lorteliv og undrer dig over, at selv efter 114 stramninger af udlændingepolitikken og et paradigmeskifte, så er dit røvkedelige lorteliv stadig ikke blevet et hak bedre…

Men bare rolig. Vi andre ved godt, du kun er racist, fordi du er bange. Bange for alt det, du ikke forstår. Bange for alle dem, du aldrig har besøgt. Bange for alle dem, der sjældent smiler til dig, fordi du aldrig smiler til dem.

Du er racist, fordi du inderst inde ikke føler, du selv er god nok…

Men det er slut nu. Vi vil ikke finde os i, at du bliver ved med at svine mennesker til, som er vores medborgere, vores kolleger, vores venner, vores familie. Vi har nemlig indset, at kampen mod racisme ikke er muslimernes kamp, men vores alle sammens kamp; for vi vil ikke leve i et samfund, der er gennemsyret af dit primitive had. Vi har i årevis stiltiende set til, mens du gradvist har skærpet din fornedrende retorik, men nu er det fandme nok!

Du er racist. Men du er gennemskuet.”

(Herboende pakistaner om racist-beskyldninger: ‘Tak for dit indlæg’; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 01:04 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


8. april 2021

Randahl Fink Isaksen, Konge af Twitterlands radikale ekkokammer: ‘Akram blev Tesfayes første offer’

Der var flere der hoppede på postulatet fra syriske Ghassan Abrahem, der i øvrigt stiller op for De Radikale i Holstebro. Her er det Twitterland-liberale Randahl Fink Isaksen, der kalder syriske Akram Bathish for Mattias Tesfayes første offer’. Han forsvarede nogle dage senere sin beskyldning med pseudo-argumentet ‘Familien mener…’. Twitter er den talende klasses radikaliserede ekkokammer.

(Fotos: Randahl Fink Isaksen på Twitter, 2021)

Twitterland

“… Hvem er så, målt på denne måde, den allermest centrale skikkelse i debatten på Twitter om det kommende folketingsvalg? Han hedder Randahl Fink Isaksen. …

Da jeg over telefonen spørger Isaksen, hvorfor han tweeter så meget, forklarer han, måske lidt overraskende, at han bliver klogere af det. … Selv om sociale medier ofte får skyld for at være ekstreme, radikaliserende, mudderkastende ekkokamre, så er Twitter, ifølge Isaksen, anderledes – i det mindste nogle gange. …

Isaksen har i skrivende stund 11.777 følgere, et stort tal for en dansk privatperson, som ikke er et offentligt ansigt. Men det er altså ikke alene mængden af følgere, som gør ham til en nøgleperson i den gruppe, der diskuterer folketingsvalget under hashtagget #FV19. Det er, fordi han er centralt placeret i netværket. Isaksen ikke bare kender mange, han forbinder rigtigt mange mennesker. (Zetland, 2019)

Oploadet Kl. 22:52 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


29. marts 2021

Jalving om liberale blødhjerter: “Tradition består ikke i tilbedelsen af aske, men i videreførelsen af ild.”

Det er ikke et Mahler-citat, men citatet beskriver meget præcist borgerlighedens deroute. God kommentar af Mikael Jalving om liberale blødhjerter, der formentligt vil dyrke principperne lige til den dag, der ikke er nogen til at håndhæve dem. Fra JP.dk – En gang imellem skal man skifte værelse, sætte sig et nyt sted og få et andet perspektiv.

“… En ting er, at staten ikke kan forhindre danske statsborgeres adgang til Danmark. Noget helt andet er, at den danske stat aktivt skal bruge millioner af kroner på at hente islamiske rugemødre og børn hjem fra et eventyr, mødrene selv har valgt af islamiske grunde, til seksstjernet sagsbehandling.

… Det er venstrepopulistisk afpresning. Men de liberale er med på legen ud fra deres formalistiske principper og afslører dermed en grundlæggende svaghed i det liberale demokrati. …

Så længe, der er statsborgere nok, som opfatter sig selv som andelshavere i en kernekultur, går det fint. Men når andelen skrumper, opsplittes samfundet i en serie af parallelsamfund og bobler. Så får vi folket det ene sted – Jyllands-Posten, Politiken, Liberal Alliance og Per Stig Møller i et andet univers – og de islamiske rugemødre i et helt tredje.

Den liberale formalisme henviser til internationale regler og præcedens. Sådan har vi altid gjort, sådan skal vi altid gøre. Her må jeg bare sige nej. Nej, en gang imellem skal man skifte værelse, sætte sig et nyt sted, få et andet perspektiv. Som den store østrigske 1800-tals komponist Gustav Mahler skal have sagt: ‘Tradition består ikke i tilbedelsen af aske, men i videreførelsen af ild’.

Den liberale formalisme er asken. Fædrelandets forsvar er ilden.

(Citatet der fejlagtigt tilskrives komponisten Gustav Mahler)

“Tradition ist nicht die Anbetung der Asche, sondern die Weitergabe des Feuers.” (Attr. Gustav Mahler)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper