15. oktober 2021

Bent Blüdnikow: Hvad har Berlingske Media gjort for at tiltrække nationalkonservative journalister…

Ypperlig Groft sagt-klumme af Bent Blüdnikow – Røde som blodappelsiner.

En ny undersøgelse foretaget af netmediet Kontrast viser, at et kæmpeflertal af journaliststuderende ligger til venstre for midten – sådan cirka 80 procent. Det er ikke noget nyt, for det har mange undersøgelser vist tidligere. Undersøgelsen fanger dog ikke hovedproblemet, nemlig at mediernes redaktører kommer fra selvsamme journalistgruppe. For det er redaktørerne, der skal afstikke linjen, men da de har samme grundholdning som journalisterne, kan det jo ikke blive mindre rødt.

Direktør for Berlingske Media, Anders Krab-Johansen, fanger det essentielle ved at sige til Kontrast om undersøgelsen: ‘De tal peger i retning af en overordnet tendens, hvor branchen mangler journalister, der er nationalkonservativt orienterede og moderne individorienteret, det man vel kan kalde klassisk liberale.’ Man må så spørge, hvorfor Krab-Johansen, der jo har siddet som direktør for Berlingske Media en del år efterhånden, ikke har gjort noget ved det?.

Oploadet Kl. 00:08 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


13. oktober 2021

Selsing i anm: “Afpolitisering af varme værdidebatter får ikke folk til at føle sig mere inkluderede…”

Eva Agnete Selsing anmelder Michael J. Sandels ‘Meritokratiets tyranni’, der netop er udgivet på Informations Forlag. Fra Berlingske.dk – Bogen er voldsom populær i intellektuelle kredse, men har en dæmoniserende, nedladende tone over for de nedre klasser (kræver login).

“Et afsnit er dedikeret til Obamas teknokratisme som et skoleeksempel på den diskurs, der udgrænser andre perspektiver end de magthavendes. Som Obamas tilgang til klimadebatten: Hvis bare vi kan enes om de kendsgerninger og begreber, jeg bringer til bordet, kan vi tale sammen. Men, som Sandel påpeger, har man allerede halvt vundet debatten, hvis man får modstanderen til at bruge ens begreber. Afpolitisering af varme værdidebatter får ikke folk til at føle sig mere inkluderede i samfundssamtalen – tværtimod.

… det skæmmer bogens budskab, at selve analysen er båret af præcis den dæmoniserende nedladenhed over for de nedre klasser, som forfatteren har sat sig for at komme til livs. De er ‘racister’, ’skingre nationalister’ og så videre. Man kan vel dårligt stigmatisere mennesker mere end at beskylde dem for den slags, og det harmonerer ringe med den samhørighed, Sandel andetsteds efterspørger.

Sammenholdt med de noget overbærende forslag til balancering af meritokratiets skævvridning får man uvægerligt det indtryk, at her er en ‘forklaring’, de definerende klasser mere eller mindre gratis kan bruge til at give indtryk af at have forstået de lavere rangerende. Samtidig med at man fastholder den arrogance og foragt nedadtil, der er skyld i den kulturelle kløft mellem høj og lav. Er det godt? Næ. Det er det egentlig ikke.”

(YouTube, 2020: Why do people vote for Trump? – Footnotes with Michael Sandel)

Oploadet Kl. 00:12 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Arkiveret under:


24. september 2021

Klaus Wivel om bevægelser som MeToo, BLM og LGBT+: Deres mål er umiddelbart hæderværdige…

Lektor Marianne Stidsen har været en del i medierne, for imodsætning til de fleste af hendes meningsfæller, så tager hun ingen gidsler. Retorikken er lidt hårdere, og særligt de pæne liberale falder hurtigt fra. Justitias Jacob Mchangama bed mærke i en enkelt formulering, og tærskede langhalm på ‘Stidsens rablende konspirationsteori’, og kunne så indtage den behagelige midterposition mellem venstreekstremister og ‘den antiliberale anti-wokisme’.

Woke-eliten ostrakiserer systematisk konsensusbrydere med knyttet næve, alt imens ytringsfrihedens forsvarere, hænger sig i retorikken hos sidstnævnte. Klaus Wivel anmelder Marianne Stidsens ‘Køn og identitet’ i Weekendavisen – Identitetspolitik I: Med samme våben (kræver login).

“Stidsen kalder bevægelsen totalitær. Her affyres de helt store kanoner. Men er wokebevægelsen totalitaristisk, er den det med et meget lille t. Sandt nok har den en veludviklet vilje til at forlange censur og fyringer i lighedens hellige navn, men der skal mere til end en hudfarveopdelt Pride-demonstration på Nørrebro for at kunne imponere Stalin. En twitterstorm er ikke Gulag.

Det er bogens største skævhed. Stidsen taler varmt om dannelse og humanisme, men ejer ikke evnen til en vis selvkritisk ydmyghed, hvad angår hendes modstanderes evne til at tænke fornuftigt. Det er som at høre en punker spille kammermusik. Hendes udtalte foragt for regnbuefarvede flag og hendes forsvar for mænd i Norden, der er dømt for seksuelle overgreb, antager fanatismens skær. Her spejler hun sine fjender.

Når # MeToo, Black Lives Matter og LGBT+ er blevet så store bevægelser, skyldes det jo, at deres mål umiddelbart er hæderværdige: Hvem ønsker ikke, at alle behandles ligeligt? Det er blot metoderne, der halter. Men Stidsens touretteagtige tendens til at råbe Nordkorea, hvergang hun vil lave udråbstegn, kan få selv velvillige læsere – og det bliver nok de eneste, der læser denne bog – til at overveje, om ikke hendes fjender måske alligevel har noget at byde på.”

(Lektor Marianne Stidsen til TFS-debat, 2020; Foto: Youtube)



19. september 2021

Eva Selsing om woke Venstrekvinder: Der er ‘fuld plade i venstreorienteret, feministisk kulturkamp’

Eva Selsing kommenterer en nylig kronik af fire kvindelige Venstre-MF’ere. Kommentar set på Berlingske.dk – De woke Venstrekvinder er decideret antiborgerlige

“… Hvis en mor systematisk og i hverdagen ikke er der for sit helt lille barn, når barnet har brug for det, fordi hun prioriterer sit job eller andre interesser, er det kun forventeligt – og godt – at folk reagerer med bekymring og skepsis. Hvis den adfærd blev en ny norm, ville det stille børnene dårligere. På samme måde med den selvvalgte barnløshed: Hvis den blev ny norm, ville vores befolkning uddø.

Venstrekvindernes ønske om at give folk, der lufter denne bekymring, mundkurv på, er kynisk og udtryk for lige dele hård individualisme og modvilje mod den borgerlige ordens normer, derunder moderskabet. Når de tilmed krydrer teksten med hånlige bemærkninger om surdej (altså kode for traditionelt anlagte kvinder), ‘forældede roller’ og det forfærdelige i at skulle ‘tilbage til kødgryderne’ samt et arsenal af floskler om vigtigheden af kvinder i magtpositioner, er der fuld plade i venstreorienteret, feministisk kulturkamp. Fjenden er de borgerlige normer og enhver, der understøtter dem.

… Det, at vi reflekterer over hinandens valg, er udtryk for den borgerlige orden i praksis. Det er sådan, den bliver opretholdt: ved at vi forholder os til hinanden.

Frigørelse fra kønsroller, moderskab, maskulinitet som dyd, fra familiens samling som et ideal, man bør efterstræbe med videre, er en venstreorienteret kamp. Konsultér en hvilken som helst venstreekstrem samfundstænker fra det forrige århundrede, og du vil se, at dét er opgaven: opløs den borgerlige orden ved at opløse dens normer.

Oploadet Kl. 19:52 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


15. september 2021

Venstre-MF Karsten Lauritzen ser sig i opposition til borgerlighed : “De borgerlige argumenter mod…”

Et nyt EU-direktiv pålægger medlemslandene, det der lanceres som ‘øremærket barsel’ til mænd, selvom det i praksis er tvunget barsel, på bekostning af familiens frie valg. Herunder liberale Karsten Lauritzens forsvar for tvang. Han er gruppeformand for Venstre i Folketinget, og ser tilsyneladende sig selv som i opposition til ‘de borgerlige’. Her han har en klar pointe.

De borgerlige argumenter mod flere barselsrettigheder til far’eren minder om argumenterne mod afskaffelse af revselsesretten….” (Karsten Lauritzen, stavefejl bevaret)

(Karsten Lauritzen på Twitter, 14. september 2021)

Oploadet Kl. 01:09 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


27. august 2021

Holstebro-borgmester (S): “Vi har gode erfaringer med afghanere, der er et arbejdsomt folk…”

Flere medier skriver nu åbent, at Danmark kan forvente ‘en Syrien-lignende flygtningestrøm’, og propagandaen kører nøjagtigt som i 2015-16. Selvom blot 29 procent af herboende afghanske kvinder er i arbejde, så mener liberale Rasmus Brygger og Berlingske tilsyneladende, at de er nemme at integrere. Den socialdemokratiske borgmester i Holstebro, der torsdag fik 83 afghanske flygtninge installeret i et tidligere Best Western-hotel, ser også positivt på fremtiden: Afghanerne er ‘et arbejdsomt folk’. Salige er de enfoldige, thi de ved ikke bedre.

En historie fra Dagbladet Holstebro-Struer – Efter flugten fra Kabul: Nu venter to måneder i Holstebro.

“Holstebro-borgmester H.C. Østerby (S) hilser afghanerne velkommen i Holstebro. …

– Ministeren har orienteret mig om, at først og fremmest drejer sig om folk, der har arbejdet på ambassaderne. Det er i første omgang planen, at de skal være på asylcentret i Holstebro i to måneder, hvorefter de skal fordeles rundt i kommunerne, siger H.C. Østerby. …

– Vi har gode erfaringer med afghanere, der er et arbejdsomt folk og de er parate til at lære nyt. Vi er klar til at tage vores del for at hjælpe afghanerne videre i livet. siger borgmesteren.”

(Berlingske, 21. august 2021)

“Afghanerne er faktisk en af de flygtningegrupper, der klarer sig bedst. De er bedre integreret på en række parametre.” (Rasmus Brygger i Berlingske, 21. august 2021)



19. august 2021

Byretsdommeren, der dømte Messerschmidt, nærer dybt forankret antipati mod DF og Messerschmidt

‘Lever vi i en retsstat?’, spørger nyligt dømte Morten Messerschmidt, og dokumenterer med 21 eksempler fra dommer Søren Holm Seerups Facebook-profil, at der er et habilitetsproblem. Seerup er Cordua-liberal, og har tydeligvis et årelangt dybfølt had til Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti. I forlængelse af Messerschmidt opdatering, har dommeren valgt at slette sin profil.

“Søren Holm Seerup har selv taget stilling til det her spørgsmål, og han har åbenbart ikke ment, han var inhabil. Jeg mener, det her rejser spørgsmålet om, hvorvidt han er.” (Jura-professor Frederik Waage, Berlingske, 19. august 2021)

(Collage: Søren Holm Seerup, dommer, DF-hader)

“01) SHS liker en bemærkning om, at DF gør det vanskeligt ikke at tro på Poul Nyrups udsagn om stuerenhed: ‘De gør sig virkelig store anstrengelser for at holde liv i Nyrups profeti’. …

04) I en kommentar har MM påpeget, at det socialistiske syn på børneopdragelse har skabt den ungdom, der hærger Prag på studierejser. I en kommentar skriver SHS, at dette minder ham om, hvordan DF blev associeret med Breivik-massakren – ‘blot lidt længere fra sandheden’.

05) SHS erklærer sig enig i udsagnet imod Pia Kjærsgaard: ‘bedst som man gik og troede, man var vaccineret mod flere hårrejsende uhyrlige og ubehagelige tilkendegivelser fra DF, trumfer Pia K lige med det sidste ledige standpunkt på højrefløjen’.

06) I relation til patentdomstolen erklærer SHS sig enig i 1) at DFs vælgere enten må være dumme eller uvidende og 2) at MM flip/flopper i synspunktet om patentdomstolen. …

10) SHS mener, at vælgerne ovenpå retsforbeholdsafstemningen må være dumme, fordi de har lyttet til DF/MM. Kalder det ubegavet ikke at have stemt ja. …

12) Da MM trækker sig som gruppeformand, erklærer SHS sig enig i et opslag med ‘en crashet Messerschmidt – i dagens anledning’ – og tilføjer ordene: ‘Tøhø’. …

15) I debatten om grænsedragningen, som Søren Espersen har rejst, skriver SHS ‘Jeg er delvis enig med Søren Espersen. Lad os få afskaffet den nuværende grænse. Derimod ser jeg ingen grund til at lægge en ny et andet sted’.

16) I debatten om DRs danmarkshistorie, hvor MM kritiserer især det sidste afsnit (befrielsen) og foreslår det lavet om, erklærer SHS sig enig i følgende opslag: ‘Hey, DF! Jeg har en endnu bedre idé: Hvad med en hyggelig bogafbrænding’ samt et opslag, der kalder MMs forslag ‘komplet idiotisk‘. …

18) SHS deltager i latterliggørelse af MM / DF i forbindelse med en ordveksling med Nye Borgerlige.

19) I forbindelse med en ny bog, MM har udgivet, deltager SHS i diskussion om, hvorvidt MM kan være psykisk afvigende.”



2. august 2021

Radikalfeministisk hetz: “Efter 20 minutters ensidig gennemhegling ‘Skal vi ikke bare tie ham ihjel?'”

Hetzen mod Brian Mørk fortsætter, blandt har Dagbladet Information forsøgt at så tvivl om komikeren virkelig var blevet truet med boykot. Efterfølgende dokumenterede hovedpersonen truslerne på Twitter – ikke at det lukker ikke-historien. Det er selvfølgelig godt hvis MeToo-krigerne pludselig er fokuseret på dokumentation, men sådan spiller klaveret naturligvis ikke. Den hvide heteroseksuelle mand skal lytte og lære, og ikke tale i åbne fora.

Jeg har lige hørt Anne Kirstine Cramon i seneste udgave af ‘Det vi taler om’, og det bliver nok det ringeste jeg kommer til at høre i august. Tyve minutter unuanceret hetz baseret på bevidst misforståelse. Radikalfeminismen findes desværre også i borgerlige rækker, og jeg må med skam erkende, at Ditte Okman ikke udgjorde en egentlig modvægt. Jeg ville sakse citater, hvis jeg havde mere tid, for Cramons hetz skriger på et længere modsvar.

(‘Det vi taler om’-lytter om udsendelsen, Facebook, 30. juli 2021)

“Efter 20 minutters ensidig gennemhegling ‘Skal vi ikke bare tie ham ihjel?'” (Victor P., Facebook)

(Dansk Kvindesamfund med Brian Mørk-agtige tanker, der ikke gav shitstorm, 2019)



19. juli 2021

The Economist associerer Italien med racisme efter EM-guld: “Only some of the Italian players knelt…”

The Economist har forlængst bekendt kulør, men den her artikel om de italienske europamesters manglende sorthed er lige en tand for bizar. Selv hvis monokultur gav et dårligt fodboldlandshold, så ville jeg foretrække at bo i et land hvor man ikke tildeler ‘indfødsret’ til kulturfremmede. Fra The Economist – Italy’s government basks in the glow of footballing success (kræver login, se evt. her).

“To the extent that any sporting event can have an impact on politics, this one unquestionably favoured the right—and not just the League, but the even harder-right Brothers of Italy party, which is in opposition. The most striking aspect of Italy’s 26-man squad before it took to the pitch was that, alone among the main contenders,it did not include a single player considered as being of colour (Although three were born in Brazil, they are of Italian descent). The publication of the team photograph prompted a slew of criticism on social media, particularly in France. And there was further criticism of the squad’s ambivalent approach to ‘taking a knee’ as a gesture of opposition to racism. Only some of the Italian players knelt before the game against Wales. They subsequently took the odd decision that they should all do so, but only if the opposing team did too.

Almost every country has learned that, in sport, diversity brings dividends—and indeed medals and cups. Italy, although it has a smaller and more recently acquired immigrant population than either France or Britain, is no exception. Fiona May, a British-born long-jumper of Jamaican extraction who became Italian by marriage, twice won gold for Italy in the world athletics championships. Mario Balotelli, born in Italy of Ghanaian parents, won 36 caps as a striker in the national football squad between 2010 and 2018.

But one reason why talented young sports people of colour in Italy are not nurtured through junior national teams in the early parts of their careers is that they are not Italians. And that is the way that Mr Salvini and the Brothers of Italy’s leader, Giorgia Meloni, want it to stay.

Italy’s citizenship law is a modified form of jus sanguinis, whereby the right to nationality is inherited. Children born in Italy to immigrant parents cannot usually apply to become Italian until they reach the age of 18, and only then if they have lived in Italy continuously since birth. Some never do. Around 5m people who speak Italian as their dominant language, often with the accents and inflections typical of Italian regions, continue to be considered foreigners.”

(The Economist på Twitter, 14. juli 2021)

“The most striking aspect of Italy’s 26-man squad before it took to the pitch was that, alone among the main contenders, it did not include a single player considered as being of colour (The Economist)



13. juli 2021

Blinde vinkler på Radio4, om sørgelige folk, der frygter ‘andre farver’: “Hvad er det de er bange for?”

I dagens udgave af ‘Verdens lykkeligste arbejdsmarked’ på Radio4 var emnet ‘De arbejdende fattige’, og forringelser i regi virksomheder såsom Volt. Billig udenlandsk arbejdskraft underbød danskerne, og det gik eksempelvis ud over ‘Benny’, der i en menneskealder var ansat af Coop. Jeg har tidligere nævnt Benny og her på siden, i en post med overskriften: “… 80 procent af de nye, fastansatte på nat i år har ikke-danske navne.”.

Tidligere på morgenen hørte jeg det meste af ‘Ring til Radio4’, hvor emnet (atter engang) var ‘tonen på sociale medier’. En muslim ville lovgive imod generaliseringer, og det kom hurtigt frem, at polariseringen særligt var fremherskende i forhold til udlændingepolitikken. Helt i slutningen forklarer en konstruktiv lytter, at der måtte være en grund til at folk var frustrerede: “Hvad er det egentligt der er problemet?” Værten Ida-Sofies svar kom uden vaklen: “Der er flere terapeuter, der har fortalt mig, at når man skriver de her ting på nettet, så er det også fordi at man har det ret sørgeligt indeni.” Og således undgik man at forholde sig til sagens kerne.

De røde er ligeglade med masseindvandringen, hvis blot indvandrerne er medlem af en fagforening. Medierne vil gerne diskutere indvandring, men altid med udgangspunkt i tonen/racisme, aldrig med udgangspunkt i den gennemsnitlige danskers nutid og fremtid. Tilbage er jubel-liberalisterne. Forleden hørte jeg ‘Selskabet’, ligeledes Radio4, hvor panelet var enige om behovet for udenlandsk arbejdskraft. Fra lørdagens afsnit, hvor en virkelighedsfjern kvinde (der sælger dyre højhælede sko), foldede sig ud: “Hvad er det de er bange for?”

Frederikke Antonie Schmidt, Roccamore shoes: Hvis vi bliver ved med at lukke os om os selv, så er det jo begrænset hvor megen talent vi kan tiltrække udefra. Størstedelen af mit talent kommer fra virkelig mange kulturer. Vi har atten fuldsansatte, og vi har ni-ti nationaliteter. … vi må have talent ind udefra. … Jeg synes vi skal åbne lidt op. Jeg er enormt træt af, at man for at blive dansk statsborger skal have to danske venner. Det synes jeg simpelthen er så begrænsende. … men helt ærligt, er det det vigtigste. … Nu er min egen mand italiener, og nu kan jeg se hans omgangskreds, hvad de kommer med, og hvor hurtigt de flytte videre.

Jens Christian Hansen, Radio4-vært: … du taler ind i en politisk hvepserede. Socialdemokraterne har bevæget sig over mod Dansk Folkeparti, nu kan vi ligeså godt sige det som det er. Frygten for fremmede, og i hvertfald frygten for andre farver… (afbrydes)

Frederikke Antonie Schmidt: – Hvad er det de er bange for?

Radio4-vært: – Det ved jeg ikke. Jeg tænker bare, at man ligesom må forholde sig til den frygt der er, og jeg tror meget det er frygten for fremmede. Altså frygten for det anderledes(afbrydes)

Frederikke Antonie Schmidt: – Det ukendte!

Radio4-vært: For det ukendte, nogle der ser anderledes ud. … Alle i Dansk Industri er jo enige, råber ‘åbn nu de grænser’, få nu de polske håndværkere ind i landet igen. Alle, fra hele verden, uanset hvad farve man har.

(Collage: Frederikke Antonie Schmidt, grundlægger af Roccamore Shoes)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper