17. august 2009

“Vi knepper jer, knepper jeres mødre og jeres søstre.”, sagde politiet ifølge afvist iraker

21Søndag skulle være DRs nyhedsmæssige flagskab, men det er ikke lige frem banebrydende journalistik der kommer fra den kant. Efter kirke-rydningen tidligere på ugen, omhandlede første indslag selvfølgelig en historie om politibrutalitet.

Kilden var dybt utroværdig. En afvist irakisk asylansøger, fortæller at politiet på Station Bellahøj havde sagt: “Vi knepper jer, knepper jeres mødre og jeres søstre”. Kirkeasyl bliver nødt til at arbejde lidt med manuskriptet.

TVavisen gav indslaget overskriften Asylansøger: “Den værste dag i mit liv”, men på Kirkeasyl.dk, fortælles, at han “var ved siden af sin far, da faderen blev skudt, og fik halsen skåret over”. Den dag var vel noget værre.

Efter denne omgang holdningsmassage, var det tid til søndagens petit-historier. Mord, flystyrt og den slags.

Oploadet Kl. 15:19 af Kim Møller — Direkte link54 kommentarer
Arkiveret under:


10. marts 2009

DR gik atter efter Faderhuset – med hjælp fra ‘Landsforeningen for Mentalhygiejne’

Det er ikke et år siden DR sidst gik efter Faderhuset, og for et par måneder siden henlagde Lolland Falster Politi sagen med ordene – “Der er ikke skyggen af substans i det”. I søndags forsøgte DR igen, denne gang med hjælp fra foreningen Børns Vilkår. Spydpigen har nogle interessante oplysninger om lige netop denne kilde – “Faderhuset” og “Mentalhygiejnen”.

“TV-udsendelsen på DR 1 søndag aften 8.3.09 om nogle børns uhyggelige oplevelser under et lejrophold for nogle år siden hos den religiøse sekt ”Faderhuset” var skræmmende… Selv var jeg temmelig skeptisk, idet angrebet kom fra organisationer, der var baseret på en ideologi, som ikke syntes mindre uacceptabel end ”Faderhusets”, Mentalhygiejnebevægelsen.

Den stiftedes i 1909 i USA af psykiater Brock Chisholm. Han sagde: ”Den eneste psykologiske kraft, som kan fremkalde ukritiske holdninger er moralitet, – forestillingen om ret og vrang. – Vi skal skabe et nyt menneskesind og en ny jord i løbet af ét slægtled.”

”Vi må af med vore forældres fejlagtige gamle adfærdsmønstre og opdrage børnene i endrægtighed. Kan det ikke gøres med det gode, må det tvinges igennem.”

Bevægelsen introduceredes i Danmark i 1948 med stiftelsen af Landsforeningen for Mentalhygiejne, hvis kerne udgjordes af psykologer, psykiatere og socialrådgivere. Mentalhygiejnen fik flere sideskud – allesammen med samme ideologi: Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut, Mentalhygiejnisk Forening for Børne- og Ungdomsforsorg, Trekroner Aktiv samt BRIS (Børns Rettigheder i Samfundet) som udvidedes med støtteorganisationen ”Børns Vilkår”.

Den amerikanske ideologi gik igen: børnene skulle befries fra forældrenes ”fejlagtige gamle adfærdsmønstre”… BRIS-folkene og deres ideologi for at skabe et nyt menneskesind vandt indpas i de kommunale børneværn og i statens Børnekommission! Udvilingen er beskrevet i det kristelige lärertidsskrift ”Vor Skole”.

BRIS´s moderforeningen, Landsforeningen for Mentalhygiejne, blev udsat for et kup af ideologiske modstandere, og fik dødsstødet, da rigsrevisionen afslørede dens virksomhed bag kulisserne. Organisationen BRIS (hvis bogstaver populært udelagdes som ”BarneRov I Samfundet) forsvandt også, men deres støtteforening, Børns Vilkår, lever stadig, ligesom også de mentalhygiejniske idéer, der lige som før hovedsageligt fandtes blandt psykologer, psykiatere og socialrådgivere.”

(Hanne Hostrup Larsen, tid. Mentalhygiejnen – forfatter af Børn i kollektiver, 1975)

Mere.

  • 11/4-08 DR Online – Faderhuset beskyldes for hjernevask.
  • 14/4-08 DR Online – Faderhuset anvender vold (Lotte Christiansen, terapeut).
  • Indslag på TV2 Øst (9/12-08; Faderhuset).

    21 Søndag – DR Nyheders flagskib.

  • 11/10-07 21 DR – Medierne fortsætter forherligelsen af Che… kommunistisk propaganda på DR.
  • 24/7-08 21 DR – 21 Søndag: Irakiske tolke lider af hjertesorg på grund af Dansk Folkeparti.
  • 21/10-08 DR – Kommunister for frihed.
  • Oploadet Kl. 11:57 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
    

    21. oktober 2008

    Kommunister for frihed

    Den sidste uges tid er Jörg Haider blevet associeret med nazismen på forskellige måder, eksempelvis med irrelevante henvisninger til hans forældres nazi-fortid. Kommunismen har langt flere liv på samvittigheden, men det er ikke svært at se de dobbelte standarder. Et godt eksempel var et næsten fem minutter langt indslag i DRs nyhedsmæssige flagskib 21 Søndag. Indslaget handlede om Horserød-Stutthof foreningen og deres økonomiske støtte til FARC og PFLP, tilsigtet at teste den danske terrorlovgivning, i sympati med terrordømte Fighters and Lovers. Foreningen består af tidligere modstandsfolk og efterkommere.

    Der kunne skrives meget om indslagets problematiske tendens, men kort fortalt.

    – Det nævnes ikke, at Horserød-Stutthof foreningen er en kommunistisk forening, og omvendt betegnes kommunistiske modstandsfolk direkte og indirekte som ‘frihedskæmpere’

    – Det nævnes ikke, at FARC og PFLP er marxistiske terrororganisationer. Det politiske aspekt ignoreres, og der eufemiseres med ord som ‘organisationer’, ‘bevægelser’, ‘frihedsbevægelser’.

    – Professor Jørn Vestergaard er ikke en uvildig ekspert. Han har en fortid på den yderste venstrefløj, og har tidligere forsvaret Blekingegadebanden – en venstreekstremistisk terrorcelle, der i lighed med Horserød-Stutthof foreningen støttede PFLP.

    Delvis transkription: Modstandsfolk risikerer at blive dømt for terrorstøtte (4,42 min).

    Klaus Bundgård Povlsen, DR-vært: Dommen i sagen mod Fighters and Lovers har altså nu vist vejen for fremtidige sager om terrorstøtte. Det betyder, at alle andre, der har begået lignende lovovertrædelser nu kan blive retsforfulgt på lige fod med Fighters and Lovers. Og blandt dem, der finder vi en gruppe modstandsfolk, der har kæmpet for Danmarks frihed under 2. Verdenskrig.

    Kristian Sloth, 21 Søndag: Bestyrelsesmedlemmer for Horserød-Stutthof foreningen er samlet til møde… Foreningens medlemmer var enten selv en del af frihedskampen under Anden Verdenskrig, eller også var deres nære familie.

    Tre fra foreningens bestyrelse fremlægger enslydende argumentation.

    Kristian Sloth: Horserød-Stutthof foreningen har cirka 130 medlemmer, der alle har tilknytning til modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig. Nogle var selv frihedskæmpere, og andres nære familiemedlemmer blev under krigen interneret i Horserød-lejren i Nordsjælland. Eller sendt til nazisternes udrydningslejr i Polen. Deraf navnet Horserød-Stutthof foreningen.

    Bodil Enoch: Hele min mors familie var illegale under besættelsen, og var i modstandskampen og blev kaldt terrorister den gang…

    Ove John Nielsen: Hvis vi sammenligner betegnelsen terrorisme med tiden under krigen, hvor jeg blev udkaldt som terrorist, så må vi jo også betragtes som terrorister – men det var vi jo ikke. Vi var jo frihedskæmpere.

    Kristian Sloth: I avisen her fra marts 1945 bruger nazisternes pressekontor netop betegnelsen terrorister om fem modstandsfolk der blev henrettet.

    Ove John Nielsen: Det er altid magthaverne der afgør om en frihedsbevægelse er terrorisme eller eller det er frihedskamp…

    Kristian Sloth (speak): Foreningens medlemmer føler at terrorloven indeskrænker deres personlige frihed til at støtte dem de vil – de kalder terrorloven en politisk lov.

    Kristian Sloth: Men er det ikke meget naturligt, at Vesten forsøger at beskytte sig ved at sige, at dem og dem må i ikke støtte økonomisk.

    Ove John Nielsen: Jeg har svært ved altid at se de overgreb der er sket mod Vesten som terrorisme, fordi det er en konsekvens af den politik Vesten har ført overfor de bevægelser der går til modstand.

    Ove John Nielsen: Det er altid magthaverne der definerer om en frihedsbevægelse er terrorisme eller det er frihedskamp.

    Jørn Vestergaard, professor: Når nu der er en endelig dom, så er det de tidligere modstandsfolk har foretaget sig – er helt klart i strid med straffelovens bestemmelser om terrorisme, så bør de jo sigtes, for den dom der er afsagt dener endelig.

    Kristian Sloth: … er du ikke bange for at komme i fængsel på den her sag?

    Allan Christiansen: … sidst var det tyskerne og den danske regering der sendte min far i spjældet og siden hen i koncentrationslejr.

    Horserød-Stutthof foreningens bestyrelse, herunder de fire i indslaget er alle aktive kommunister, hovedparten i DKP (Danmarks Kommunistiske Parti), men der er også tråde til KPiD (Kommunistisk Parti i Danmark) og APK (Arbejderpartiet Kommunisterne = stalinisterne). Bodil Enoch der interviewes i indslaget, har tidligere været amtrådskandidat for KPiD i København.

    Selvom kommunisterne var en væsentlig del af den danske modstandskamp under Anden Verdenskrig, så giver det ikke mening at kalde dem frihedskæmpere eller postulere de kæmpede for Danmarks frihed. Endemålet var proletariatets dikatur – ikke borgerligt demokrati og dertilhørende frihedsrettigheder.

    Allan Christiansen nævner i slutningen af indslaget, at det var “tyskerne og den danske regering” der fængslede og internerede hans far. Han henviser på den måde diskret til Kommunistloven af 22. august 1941, hvor den danske regering presset af den nazistiske besættelsesmagt måtte vedtage et forbud mod kommunistiske partier. En konsekvens af nazi-Tysklands angreb på Rusland et par måneder tidligere, der sluttede Hitlers og Stalins pagt vendt imod de vestlige demokratier. Det er værd at erindre, når kommunister i dag foregiver at kæmpe for ‘frihed’.

    Dansk kommunister var bestemt modstandsfolk, men de kæmpede mere for sig selv og kommunismen, end for det danske demokrati og danskernes frihed. DKP som Kommunistloven først og fremmest var vendt imod, havde øjnene rettede mod Moskva, ikke mod Christiansborg eller Kong Christian d. X, og der var bestemte terroristiske elementer i denne gruppe.

    I oktober 1943 terrorsprængte BOPA (Borgerlige Partisaner, dæknavn for Kommunistiske Partisaner) Café Tosca og Café Mokka på Strøget i København. Angrebet på den første café slog fejl og medførte blot brandsår, den anden medførte fire døde og 43 sårede – både tyskere og danskere. PR-mæssigt gav det ikke den ønskede effekt, og centralkomiteen pålagde kommunister ikke at gentage civile terrorbombninger. Frihedsrådet tog ligeledes afstand.

    Historien er således mere nuanceret end som så, og når DR samtidig lader de fire kommunister fremstå som apolitiske bekymrede borgere, og supplerer med en meget politisk professor, så ligner det til forveksling et partsindlæg.

    Mere.

  • 19/10-08 DR Online – Modstandsfolk skal tiltales for terrorstøtte (skrevet af ’21Søndag’).
  • “Horserød-Stutthof-Foreningen består af tidligere kommunistiske modstandsfolk og efterkommere af modstandsfolk.”

  • 19/10-08 DR tekst-tv – En gruppe modstandsfolk i sag om terrorstøtte.
  • “En gruppe modstandsfolk, der kæmpede for Danmarks frihed under Anden Verdenskrig…

    Samtidig understreger professor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet, at han mener, at dommen er yderst diskutabel.”

    Apropos.

  • 30/6-05 Uriasposten – Adskillige revolutionære kommunister bag Stop Bush-kampagnen – mediernes rolle… (TV2 Nyhederne betegner APK-formand Dorte Grenå som ‘fredsaktivist’).
  • 

    24. juli 2008

    21 Søndag: Irakiske tolke lider af hjertesorg på grund af Dansk Folkeparti

    Oprindeligt drejede det sig om nitten irakiske tolke, og tallet er i skrivende stund oppe på 373. Det er dog stadig ikke godt nok.

    Tudehistorien varede to minutter og atten sekunder. De sidste otte blev brugt på at udpege de skyldige. Fra licensmediernes nyhedsmæssige flagskib, den sene udgave af TVavisen søndag (kaldet ’21 Søndag’).

    Mette Walsted Vestergaard, DR-vært: Mange af de irakiske tolke der kom til Danmark sidste år lider af hjertesorg, for da tolkene fik buddet om at flytte hertil, gjaldt invitationen kun dem og deres ægtefæller…

    Håken Stolberg, DR-korrespondent: Tolkene behandles som andre asylansøgere, derfor er meldingen indtil videre at de ikke kan blive familiesammenført. TVavisen har talt med flere tolke i samme situation. Deres eneste håb er at de får dispensation fra politikerne.

    Mette Walsted Vestergaard: Dansk Folkepartis Søren Espersen afviser overfor DR Nyheder, at de irakiske tolke kan få dispensation til familiesammenføring.

    

    12. januar 2008

    Frygt kun frygten

    Efterretninger tyder på at der er risiko for islamistisk terrorangreb mod Tyskland (landet syd for os, der hverken har fjernet diktatorer, bidraget til demokratisering eller trykt tegninger af en vis profet). Ritzaus Bureau fokuserer på den frygt terrortruslen skaber – ikke truslen som sådan. Fra DR Online…

  • 12/1-08 (19.11) DR Online – Terrorfrygt i Tyskland.
  • Militante islamister har ifølge flere tyske medier planlagt terroranslag i Tyskland – blandt andet mod det føderale justitsministerium.

    Forbundskriminalpolitiet BKA i Wiesba­den bekræfter, at der er tegn på, at frygten er begrundet. Nyhedsmagasin­erne Spiegel og Focus skriver, at statsanklagemyndigheden har iværksat en efterforskning af rapporterne, som henviser til terrornetværket al Qaeda.

    Politiet i Libanon har anholdt en for­modet syrisk ekstremist, som har truet med kommende terroranslag i Tyskland.

  • 12/8-08 (19.24) TV2 Online – Terrorfrygt i Tyskland (identisk udgave).
  • HistoryMatters – “Only Thing We Have to Fear Is Fear Itself”: FDR’s First Inaugural Address.
  • Oploadet Kl. 22:42 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
    

    14. oktober 2007

    “Che gik til opgaven med stor beslutsomhed, og bag fortets mure hørtes hver nat lyden af henrettelsespelotonernes salver.”

    Hvor myten om Che Guevara leveres i rå mængder, så kommer sandheden i små dryp. Fra Joakim Jakobsens anmeldelse af John Lee Anderssons biografi i Weekendavisen – Dødsturisten.

    “Under guerilla-krigen havde han indgydt frygt med standretter over desertører og regeringsfolk. Nu satte Fidel Castro ham til at lede det tribunal i La Cabaña-fængslet, der afgjorde hundreder af menneskeskæbner. I begyndelsen Batistas værste bødler og håndlangere, senere liberale kræfter og andre politiske modstandere, der blev henrettet efter hastige retssager med start ved 21-tiden og så en kugle i hovedet engang efter midnat.

    Anderson nævner 550 henrettelser i første halvdel af 1959, men lader de fortsatte myrderier ligge. Her mærkes måske, at Anderson afsluttede sin bog i 1997. Senere opgørelser viser, at likvideringerne af politiske modstandere i løbet af 1960erne nåede et uhyrligt omfang. Den franske Kommunismens sorte bog, der udkom på dansk i 2003, sætter tallet til mellem 7.000 og 10.000 henrettelser 1959-69.

    »Che gik til opgaven med stor beslutsomhed, og bag fortets mure hørtes hver nat lyden af henrettelsespelotonernes salver,« skriver Anderson.

    Langt flere cubanere, millioner, led under galskaben, da Guevara blev indsat som industri- og landbrugsminister, hvor han gennemførte vulgære reformer inspireret af formand Mao i Kina. Landets økonomi blev kørt endegyldigt i sænk, da Castro i en bizar handling gjorde Che Guevara til nationalbankdirektør.

    Folk, der hidtil havde beundret Che, blev i stigende grad forfærdet over ham. Sam Russell, britisk journalist på det kommunistiske dagblad Daily Worker, interviewede ham et par uger efter missilkrisen i 1962, hvor verden stod på randen af atomkrig. Under interviewet havde Che suget skiftevis på sin cigar og sin astmainhalator, mens han oprevet fordømte russerne for at have trukket sig. Missilerne på Cuba var kontrollerede af sovjetiske militærrådgivere, og Che sagde uden omsvøb til Sam Russell, at hvis cubanerne selv havde haft styr over raketterne, ville de have trykket på knappen og affyret dem mod USA. Den chokerede Russell husker sin samtalepartner som »en varm type, man umiddelbart kom til at holde af … tydeligvis intelligent, selv om han forekom som en galning på den måde, han blev ved at tale om de raketter.«

    Mange cubanere opfattede Che Guevara som moraliserende og selvretfærdig. Hans hensigter blev tydelige, da han i 1964 begyndte at holde taler og udsende skrifter om Det Ny Socialistiske Menneske: »Han bliver glad ved at føle sig som et lille hjul i maskineriet, et hjul, der har sine egne karakteristika og er et nødvendigt, om end ikke uundværligt hjul, i produktionsprocessen,« skrev Guevara om sin vision.

    Her er den totalitære samfundsopfattelse for fuld udblæsning i »den kølige forsker- og skakspillerhjerne«, som Anderson formulerer det. Den uhyggelige trussel i formuleringen »om end ikke uundværligt hjul« kom mange til at mærke på deres krop. Ifølge Anderson bidrog denne tankegang i sidste ende også til Ches endeligt: »Han var begavet med en evne til at tænke strategisk, men han syntes ikke i stand til at se de små, menneskelige elementer, som tilsammen udgjorde det store billede.«

    Da Che Guevara i 1965 rejste til Congo for at udbrede sit guerilla-evangelium, slog han over i decideret fascistisk krigerromantik.”

  • IFF – Courtois et al: Kommunismens sorte bog, 2004 (udvalgte citater om Che/Cuba).
  • 4/10-07 Jyllandsposten – Henrik Gade Jensen: Jon Lee Anderson: Che Guevara (boganmeldelse).
  • 6/10-07 Berlingske Tidende – Bent Blüdnikow: Morder og myte (boganmeldelse).
  • 09/10-07 The Independent Institute – William Ratliff: Che is the “Patron Saint” of Warfare.
  • Kritik af DRs Che-forherligende propaganda, som tidligere er gennemgået her på siden.

    12/10-07 Weekendavisen – Mikkel Plum: Che.

    Omkring 40-årsdagen for den benhårde kommunist, Che Guevaras død, er vi igen vidner til en overdådig hyldest til manden og hans værk. Ikke blot i form af T-shirts og plakater, men også på DR i søndags. Her udtalte cubanere, danskere og andre sig om, hvor enestående denne morder var. Her blot et par oplysninger, for at veje lidt op for den ensidige og uforståelige jubelros. Efter at denne fuldblods tilhænger af et totalitært styre blev kommandant i den cubanske undergrundshær, gjorde han sig meget hurtigt bemærket ved sin hårdhed. En ung mand i hans kolonne stjal en smule mad og blev straks skudt. Efter den kommunistiske magtovertagelse bliver Cabana-fængslet, hvor han nedsætter sig, skueplads for talrige henrettelser, særlig af gamle våbenfæller, der er forblevet demokrater. Ifølge hans gamle kammerat fra Bolivia, Regis Debray, er det Che og ikke Fidel Castro, som i 1960 på halvøen Guanaha grundlagde den første cubanske tvangsarbejdslejr. Che døber sin søn Vladimir som hyldest til Lenin, og i sit testamente hylder han »det stærke had, der gør mennesket til en effektiv, voldelig, selektiv og kold dræbermaskine« (citeret efter Debray). »Jeg kan ikke være venner med nogen, der ikke deler mine ideer,« understregede Che i samme åndedrag. Forlaget Høst&Søn har for længe siden udgivet Kommunismens sorte bog på dansk, hvorfra disse oplysninger er hentet. Men der er åbenbart ikke mange, der har læst den – eller andre kritiske bøger om kommunismen – som er udkommet efter ideologiens fald i 1989. Forlægger Claus Clausen fra Tiderne Skifter var en af dem, der blev interviewet på DR i søndags. Han havde heller ikke et kritisk ord at sige om Che, tværtimod! Ville det samme mon være tilfældet, hvis det var Lenin, Stalin eller formand Mao der havde årsdag?”

  • 13/10-07 180 Grader – DR om Che-indslag: Vi skulle også have bragt noget om virkeligheden.
  • Ulrik Haagerup, I bringer seks minutter om myten Che i jeres søndagsmagasin, som I selv kalder dybdeborende og jeres jornalistiske flagskib. Kunne det ikke have været en god anledning at bruge 40 år jubilæet til at dykke lidt dybere end myten?

    “Det kan man jo altid sige. Det var et indslag om myten, og det var et indslag om, at han bliver dyrket som en ren helgen eller Jesus på Cuba og nu også i Venezuela, og venstrefløjen dyrker ham også stadig i den vestlige verden som en revolutionshelt. Men jeg ville gerne have haft, og det har jeg også sagt i efterkritikken, at man havde holdt myten op med, hvordan virkeligheden var. For manden var jo bestemt ingen Jesus, og det havde klædt indslaget, hvis man havde haft det med. Jeg savnede nuancerne, men det var jo ikke en historisk dokumentar om Che Guevara – det var et indslag, der handlede om myten, og hvordan han bliver dyrket i en diktaturstat,” siger Ulrik Haagerup til 180Grader.dk.

    Jeg er klar over, at det var en historie om myten – det var, hvad I valgte at gøre. Men der løber tusindvis af unge mennesker rundt med Che Guevara på deres t-shirt, og de fleste af dem gør det måske, fordi de altid hører om myten Che, aldrig om virkelighedens Che. I er med til at bekræfte det billede. Hvorfor føler I ikke som public service-station, at I skal oplyse folk om virkeligheden i stedet for at bekræfte deres myter?

    “Jamen, det er også det, jeg siger. Jeg ville gerne have haft, at den der myte lige var blevet holdt op mod virkeligheden. Det har jeg også påpeget i min efterkritik, og det tror jeg, vi er enige om alle sammen.”

    Kunne I finde på at bringe noget om virkelighedens Che Guevara – f.eks. nu på søndag? For at råde bod på fejlen fra sidste søndag?

    “Jeg ved ikke, om det var en fejl, men journalistik er jo valg og fravalg, og de kan altid diskuteres. Det gør vi også hver dag, og her havde det været et bedre indslag, hvis vi havde holdt myten op mod virkeligheden.”

    Oploadet Kl. 17:44 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
    

    11. oktober 2007

    Medierne fortsætter forherligelsen af Che Guevara – kommunistisk propaganda på DR

    I tirsdags var det som bekendt 40 år siden verden slap af med Che Guevara, og mediedækningen i den forbindelse var noget nær et studie i moderne venstreorienterethed. Man kender Che Guevaras brutalitet, man kender hans stalinistiske metoder, man kender det regime han var medansvarlig for oprettelsen af, og derfor måtte mindehøjtideligheden skrues intelligent sammen for ikke at fremstå som en tro kopi af den forherligende litteratur DKP udgav i 1960erne. Fokus var derfor ikke rettet på den historiske Che Guevara, men på myten om Che, og således var banen kridtet op for grotesk forherligelse af en kommunistisk massemorder.

    Værst var ikke overraskende DR, der i flere organer på forskellige måder fortalte om myten, alt imens de kopierede modstillingen i den af Ole Sohn netop udgivne bog om Che Guevara: ‘for nogle en terrorist – for andre en frihedskæmper’. At fremstille sagen således, er i sig selv et standpunkt. Man overtager den yderste venstrefløjs nutidige syn på sagen, nu hvor de i kraft af den historiske forskning ikke mere kan skamrose som de gjorde i 1960erne – og de stadig gør i Cuba.

    På dr.dk kan man læse at 21 Søndag er “DR Nyheders flagskib” – et nyhedsprogram “der går i dybden med aktuelle emner”. Det oplyses endvidere at programmet bedriver “kritisk afslørende journalistik”.

    Således blev sagen præsenteret på DR1 i søndags i et seks minutter langt indslag under overskriften: “verdens største ikon 40 år efter sin død”.

    Reimer Bo, DR: For 40 år siden blev et af venstrefløjens største ikoner dræbt. Billedet af Che Guevara er blevet internationalt symbol for frihedskamp og oprør mod undertrykkelse, men i Cuba er Che Guevara mere end et symbol, han er faktisk blevet en religion. (introduktion)

    Reimer Bo: På tirsdag er det 40 år siden den latinamerikanske oprørsleder Che Guevara blev myrdet af bolivianske soldater og myten om revolutionshelten blev født. Che blev et af ungdomsoprørets og venstrefløjens store ikoner og billedet af den langhårede revolutionshelt pryder alt fra plakater og t-shirts til lightere. Men i Cuba er Che Guevara mere end en myte. Han er selve symbolet på revolutionens idealer.

    Jørgen Laurvig, Havana, DR: Sådan begynder skoledagen for cubanske skolebørn hver morgen. Flaget hejses, nationalsangen synges.

    Undertekst: Skolebørn i kor Løb til kamp, bayameses.

    Jørgen Laurvig: Og børnene aflægger en ed.

    Skoleelev: Pionerer for kommunismen: Vi vil være som Che.

    Skoleelev 1: At være disciplineret, flittig og ærlig og modig. Che var aldrig bange.

    Skoleelev 2: At være internationalist, som vi cubanere er det i Venezuela – at hjælpe dem, der hverken har sundhedsvæsen eller uddannelse.

    Skoleelev 3: Han ønskede, at hele Latinamerika og hele verden skylle være fri – at folk ikke skulle pines.

    Jørgen Laurvig: Revolutionshelten Ernesto Che Guevara indsats som guerilla-kriger var afgørende for Fidel Castros sejr over det blodige og brutale Batista-diktatur i 1959. Dag for dag vokser myten om ham blandt cubanerne, efterhånden som de der kendte manden og mennesket Che, de dør. Blandt de overlevende fra guerilla-krigen er 86-årige Hernando López, der var fotograf for oprørerne. Han blev en af Ches nærmeste medarbejdere og husker tydeligt første gang han mødte Che Guevara første gang i en guerilla-lejr i bjergene.

    Hernando López:, Ches assistens: Hans blik gjorde størst indtryk. Che havde et gennemtrængende blik – som om han prøvede at bore igennem og se lige ind i én.

    Jørgen Laurvig: Hernando Lopez husker også hvordan Ches personlige mod indspirerede guerilla-tropperne til at kaste sig ud i halsløse aktioner.

    Hernando López: Ham må have været bange indimellem, for alle er bange af og til. Men jeg spurgte mig selv: “Che, hvordan er det muligt?” Han gik forrest, og så fylgte vi andre 5-6 stykker bagefter.

    Jørgen Laurvig: Efter næsten seks år some nationalbankdirektør og industriminister i revolutionsregeringen, drog Che Guevara til Bolivia for at begynde en ny guerillakrig. Det mislykkedes. Og med støtte fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA, fangede den bolivianske hær de cubanske guerilla-soldater. 9. oktober 1967 blev Che Guevara likvideret uden rettergang.

    Hernando López: Det er merteligt at tænke på, at så ung en mand – der kunne have givet menneskeheden så meget – mistede livet – under nogle omstændigheder, der er så ubegribelige.

    [Musik]

    Vi fortsætter fremad.

    Jørgen Laurvig: Che Guevara er i dag begravet sammen med andre guerilla-soldater fra Bolivia ved et kæmpemonument i Santa Clara i Cuba.

    [Musik]

    Til evigheden, kommandant.
    Her lyser stadig det klare og strålende skær –
    af dit elskede nærvær, kommandant Che Guevara.

    Jørgen Laurvig: Men straks efter sin død blev Che en martyr og en myte – ikke mindst for den europæiske venstrefløj.

    Claus Clausen, Forlægger, Tiderne Skifter: Vi mødte ham jo som levende legende i og for sig da han var død.

    Jørgen Laurvig: Claus Clausen udgav i sin tid Che Guevaras dagbog og på omslaget satte han den cubanske fotograf Kordas foto af Che, der i dag er verdens mest trykte billede.

    Claus Clausen: Et budskab om oprør, øh, om revolte, om protest. Og det er det ungdommen øh jo i virkeligheden handler om.

    Jørgen Laurvig: Verdens største Che Guevara portræt hænger på indenrigsministeriet her på revolutionspladsen i Havana. En understregning af hvor vigtig en politisk skikkelse han er i Cuba og nogle steder dyrkes han ligefrem som en helgen.

    Pensionist: Han er nærmest en helgen, men en materialistisk helgen.

    Skolelærer: Che er den største. Han er som Kristus for os. Sådan ser vi ham.

    Bygningsarbejder: I Cuba beundrer vi ham meget. Han har altid været vores forbillede.

    Pensionist: En ekstraordinær kampgejst og offervilje. Jeg tror, han er det største menneske nogensinde.

    Skoleelever (i kor): At de dræbte ham? Det er den største løgn, de har sagt. For mere levende end nogensinde marcherer han ved min side.

    Hernando López: Jeg har aldrig tænkt på Che som død. Aldrig! For mig lever han. Og mange gange spørger jeg mig selv, hvordan han ville have set ud i dag – for hans ideer ville have været endnu større i dag.

    Claus Clausen: Der er stadig brug for at tro på, øh, forandring. At vi ikke alene skal vide hvorfor verden ser ond ud, vi skal også gøre noget ved den. Og det tror jeg han er symbol på og det tror jeg alle unge mennesker i alle generationer vil vide.

    Skolebørn: Pionerer for kommunismen: Vi vil være som Che.

    Reimer Bo: Det var denne uges 21 Søndag. Vi er tilbage om en uge, på gensyn.

    Nu skulle man jo tro det ikke kunne blive værre, men DR2 sendte på årsdagen et 2 timer langt tema om Che Guevara. Fra programomtalen.

    20.30 DR2 Tema: Che Guevara
    I dag er det 40 år siden, at Che Guevara blev dræbt i Bolivias jungle – i forsøget på at skabe en revolution i Latinamerika, sådan som det var sket i Cuba. For mange er han stadig en frihedshelt, for andre en terrorist. Denne temaaften går bag om myten Che.

    20.31 Che Guevara – mand eller myte
    Ernesto “Che” Guevara var ikke blot revolutionær. Han var også familiefar, minister, skribent – og hvad mange ikke ved en ivrig fotograf. I denne dokumentar fortæller hans søn Camilio Guevara March om sin far og hans idealer. I Cuba får vi adgang til rebellernes hovedkvarter i bjergene. Og vi møder nogle af Ches kampfæller, som tegner et billede af mennesket bag ikonet.

    21.30-22.30 Hvem forrådte Che Guevara?
    Svensk dokumentarfilm fra 2001. Hvem forrådte Che Guevara? Hvem stod bag hans død i junglen i Bolivia? To svenske journalister rejser verden rundt for at finde ud af det. De finder den mand, der skød Che, og den CIA-agent, der stoppede Ches sidste tobak i sit pistolhylster.

    Klassisk propaganda tør jeg godt sige, selvom jeg ikke fik set det hele fra start til slut. DR2 har sendt to journalister til Cuba, og her er der sjovt nok ingen slinger i valsen – alle elsker Che. Mere et symptom på årtiers diktatur end noget der kan relateres til Che Guevaras liv. Spredte citater…

    “Han var meget kærlig og rar, og meget menneskelig.”

    “Han kunne være ubøjelig, men altid retfærdig.”

    “Samfundet som et hele må forandres, til en kæmpemæssig skole. Che Guevera.” (Skilt før omtale af Ches analfabetismeprogram)

    “En mand dannet af en kultur med de exceptionelle værdier, som dem han havde… kulturelt dannet fremfor alt.”

    “En mand formet af prisværdig overbevisning…”

    “… idealer… ærlighedansvarlighed…”

    “En mand der kæmpede imod alt det dårlige… hjalp folk…”

    DRs Helle Lyster holdt for det mest blot mikrofonen for Ches nutidige kampfæller – det være sig nulevende venner fra revolutionens tid, Ches søn Camilo Guevara March, Castro-tro partisoldater og dedikerede børn opdraget til at elske diktaturet og de mænd der skabte det. Her et par spørgsmål til sidstnævnte gruppe…

    a) “Kan du bruge Ches idealer i dit liv i dag?”

    b) “Kan du leve op til Ches idealer?”

    Det flød med plusord som ’solidaritet’, ‘retfærdighed’ og ‘frigørelse’, og det føjede blot spot til skade, at temaet afsluttedes med en yderst ensidig svensk dokumentar med den sigende danske titel: Hvem forrådte Che Guevara? Hvor langt ude på den yderste venstrefløj dokumentaren befandt sig, kan man hurtigt danne sig et indtryk ved at se traileren for Sacrificio. At filmen vandt prisen for ‘Best Work of a Non-Latin American Director on a Latin America Subject’ ved Havana Film Festival kan ikke overraske.

    Producenterne Tarik Saleh og Erik Gandini, der siden lavet filmene Surplus: Terrorized Into Being consumers (2003) og Gitmo (2005).

    For sandheden om Che Guevara henviser jeg til IFFs tema om Che, med udførlig litteraturliste og en alternativ biografi der sætter tingene på plads: “Che put the barrel to the back of the boy’s neck and blasted” (pdf).

    Andet…

  • 9/10-07 P2 Plus Tema: Che Guevara – Leve revolutionen! (“For nogle var Che en terrorist, for andre en frihedskæmper…”).
  • 9/10-07 Urban – Che Guevara – God eller ond; I, II, III (forside).
  • 9/10-07 Politiken – Frihedshelten Che Guevara mindes (Billedserie).
  • 9/10-07 Information – Steen Sohn: Myten Che.
  • 9/10-07 P1 Kulturnyt – Ole Sohn interviewes om udgivelsen af Che Guevara – biografien om mennesket og myten.
  •  

  • 10/10-07 Jarl Cordua – Massemorderen Ché Guevara.
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige side

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper