7. maj 2014

DR2: Martin Krasniks ‘aktivist’ mod NSA-overvågning, var i 2003 bombeskjold for Saddam Hussein i Irak

Accuracy in Media gav sidste år et godt eksempel på hvorledes den yderste venstrefløj i Tyskland, med tvivlsom motiv, fortiden knuselsker Edward Snowden. I Danmark er den politiske kampfælle naturligt nok kommunistiske Enhedslisten, men også en mand ved navn Peter Kofod. Jeg har hørt ham flere gange i radioen, og søndag nåede han så Deadline på DR2, hvor Martin Krasnik præsenterede ham som ‘aktivist’.

Læsere der har været med fra den spæde start, vil huske ham som selverklæret fredsaktivist i dokumentaren Made in Denmark: Bombeskjold i Bagdad. Tilbage i starten af 2003 rejste han til Bagdad i Irak for at agere bombeskjold for landets socialistiske diktatur. For flere af aktivisterne drejede sig ikke kun om had til demokratiske USA, men også om kærlighed til Saddam Husseins pan-arabiske socialisme.

(Peter Kofod i Saddam Husseins socialistiske Irak, 2003; Indsat citat af med-aktivist)

Aktivisterne blev indlogeret på Hotel Palestine for Ba’ath-regimets regning, og grundet en eller anden udefinerbar ideologisk blokering, undrede flere af deltagerne sig over at de blev brikker i Saddam Husseins spil. Det skabte interne stridigheder, og selvom en ‘fredsaktivist’ med paramilitær uniform agerede tropsfører så lykkedes det ikke at samle samle tropperne, og de fleste rejste hjem før krigen startede – inklusiv danske Peter Kofod.” (Uriasposten, 2005)

Mandag aften kunne man i Deadline møde en smart mand (i tøjet altså), med solbriller kækt sat op i håret, og han blev præsenteret som ‘aktivist’. Han hed Peter Kofod. Gad vide hvordan man bliver aktivist? Skal man læse globale, regionale, internationale, lokale, men for alt i verden ikke nationale studier på RUC? Hvordan aflønnes aktivister? Er de i fagforening? Får de statsstøtte? Kofod sagde mange fornuftige ting om overvågning. Men hvem er aktivisten? Havde han en passiv barndom? Hvor længe har han været aktivist? Han var vist nok i Iraq for at redde Saddam og var der et menneskeligt skjold, men han stak vist af, da det blev alvor.” (Hans Hauge, Berlingske, 6. maj 2014: Aktivisten

Oploadet Kl. 15:20 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


26. marts 2014

Skævvredet dækning af politisk ekstremisme i MSM: Holmsted Larsen, Karpantschof og Åsne Seierstad

Intet emne dækkes så skævt i medierne, som politisk ekstremisme. Når højreradikale, nationalister, eller nationalsocialister angribes af militante venstreradikale på åben gade i Malmø, kalder medierne forsvaret for nazistisk vold, og lader venstreradikale tale nazi-problemet op. Herunder et par klassiske eksempler med René Karpantschof, Chris Holmsted Larsen og en mere journalistisk analyse fra norske Åsne Seierstad.

Fra DR Online – Ekspert: Svensk nazi-uro kan brede sig til Danmark (13. marts 2014).

“Hændelsen er meget bekymrende, mener Chris Holmsted Larsen, der forsker i politisk ekstremisme på RUC.

– Det her sammenstød giver grund til eftertanke. For de her netværk lader sig ikke begrænse af nationale grænser. Det, der foregår i Sverige kan lynhurtigt foregå i Danmark, siger Chris Holmsted Larsen. …

– Der har været en optrapning af konflikten mellem den ekstreme højrefløj og venstrefløj i Sverige. Især har højrefløjen har oprustet, og det har resulteret i flere voldelige sammenstød, fortæller Chris Holmsted Larsen.”

Fra Radio24syv – Globus (16. marts 2014).

René Karpantschof, sociolog: Det er sådan set en del af en noget større konflikt, også på et internationalt niveau. Fordi vi ser jo i de her år en ny fremgang for højrebevægelsen i Europa, for højrenationale partier, som Dansk Folkeparti, i hele Europa der har den her form for højrenationalisme fremgang, og i yderkanten af den fremgang finder vi så mindre, og mere radikale og militante grupper, såsom Svenskernes Parti, der i øvrigt var erklærede nazister, som hed noget andet, men som i dag også mener de er et højrenationalt parti, der har taget afstand fra nazismen.

Louise Windfeld-Høeberg, Radio24syv: … hvor meget adskiller det højreradikale miljø i Sverige, fra det vi kender i Danmark?

René Karpantschof: Sådan kvantitativt, sådan i hovedtræk, så adskiller de sig ikke, de er den samme type strømning. Svenskernes Parti har et søsterparti i Danmark der hedder Danskernes Parti… de her grupper ikke bare ligner hinanden, de samarbejder også henover sundet, men det svenske højrenationale miljø og militante grupper på højrefløjen derovre, er og har i årtier været og er meget større og stærkere end vi ser i Danmark.

Louise Windfeld-Høeberg: Nu bor jeg selv på Nørrebro, og der sker det ofte, at når der er lokale arrangementer, så dukker der nogle nynazister op, det er ofte ganske få, og er ret provokerende, de får altså rigtig mange tæsk af de venstreradikale på Nørrebro, så det går vel begge veje, det er vel bege yderfløje. Hvordan ser det ud med det vensteradikale miljø.

René Karpantschof: [overrasket] Ja øh, de er i Sverige, ligesom herhjemme, så er der også en militant del af venstrefløjen, og der er grupper i den antiracistiske bevægelse, der bruger vold for at forhindre de højrenationales politiske fremgang, og det kommer til udtryk ved at man forsøger at blokere nazister eller højrenationales marcher, eller forsøger at forhindre dem i at holder møder, også når det gælder større partier såsom Sverigedemokraterne, som jo er Dansk Folkepartis søsterparti. Så du har helt ret i, at der udgår vold fra begge fløje, men man må nok sige, at på højrefløjen der har volden, sådan helt overordnet, et mønster i det, det er, at den lige er en tand mere brutal, man bruger oftere knive…

Meget bedre bliver det ikke, når man ser på journalistikken. Norske Åsne Seierstad har netop udgivet en bog om Anders Breivik, og var derfor gæst i gårsdagens Deadline på DR2. Hun har nogle interessante psykologiske betragtninger, men vælger sidst i interviewet alligevel den belejlige konklusion. At Breivik var en integreret del af en højreekstrem strømning, ideologisk ond, og en radikal type man kun ser på højrefløjen.

(Åsne Seierstad i Deadline, 25. marts 2014: Er Breivik en af os?)

MSM-analyse i punktform.

– Når venstreradikale angriber højreradikale, er det en optrapning hos sidstnævnte.
– Når venstreradikale chikanerer højreradikale, er det ikke udtryk for noget organiseret.
– Omvendt er Anders Behring Breivik en del af en strømning, der inkluderer Dansk Folkeparti.



9. marts 2014

Deadline til angreb på VK-regeringen med hjælp fra professor Peter Pagh, tidligere anarkist, DKU, DKP

Foromtale fra fredagens Deadline med Martin Krasnik, der præsenterede sagen om børnecheck til ‘EU-borgere’.

“Der langes nu kraftigt ud efter Justitsministeriet i sagen om børnechecken. Ministeriet beskyldes for at have fiflet med juraen i 2010 under VK-regeringen, så Danmark kunne udsætte udbetalingen af børnecheck til EU-borgere. Venstre-politikerne afviser og siger, at alt er foregået efter bogen. Hvad er op og ned i den spegede sag? Vi får en vurdering fra juraprofessor Peter Pagh og lektor i forvaltningsret, Sten Bønsing.”

Fra indslaget, der gav den tidligere regering skylden.

Martin Krasnik, Deadline: … det er jo at manipulere med virkeligheden?

Peter Pagh, professor: Ja… hvis det skulle være lødigt oplyst, så kunne man sige…

Fra Bent Jensens ‘Ulve, får og vogtere – Den Kolde Krig i Danmark 1945-1991’, Bd. I, side 230.

10. april 1978 trængte omkring 100 medlemmer af DKU under ledelse af stud. jur. Peter Pagh, som senere blev professor i jura ved Københavns Universitet, ind i Forsvarministeriets kontorer ad en ubevogtet indgang. De unge kommunister protesterede mod neutronbomben og et kommende NATO-møde i Frederikshavn.”

Mere om Peter Paghs fortid her (s. 140ff).

Oploadet Kl. 23:26 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer

Brian Mikkelsen brugte ‘græshoppe’-metafor om velfærdsturister, og fik nazi-kortet i Deadline og P1…

Knud Lindholm Lau har ifølge sit officielle CV arbejdet freelance for DR siden 1973, det være sig som journalist for P1 og Radioavisen, men også som ‘Intern underviser’. Katrine Winkel Holm i søndagens Jyllands-Posten – DR trak nazikortet (kræver login).

“Søndag aften var den konservative Brian Mikkelsen indkaldt til forhør i DR 2’s Deadline… Emnet var regeringens aktuelle store tabersag: EU’s krav om, at vi skal betale børnecheck til børn af folk, der kun har arbejdet ganske kort tid i Danmark; børn, der ikke bor her i landet. EU-Kommissionens krav er så himmelråbende absurd, at enhver, der får sagen bare nogenlunde nøgternt præsenteret, straks kan se, hvilken fatal underminering af nationalstaten EU her er ude i.

Deadlines researchhold havde tydeligvis lagt sig i selen for at fremstille sagen så lidt nøgternt som muligt. Trumfen – som vi efter mange minutters mundhuggeri og afbrydelser nåede frem til – var ordet ‘græshopper’. Et ord, som Brian Mikkelsen har brugt som metafor for denne form for velfærdsturisme. …

En nazist havde nemlig engang, kunne Martin Krasnik afsløre, sammenlignet jøderne med græshopper, og med denne oplysning blev der sat turbo på afhøringen med det formål at få Mikkelsen til at gøre afbigt for tonen i sin sprogbrug. …

Så om mandagen tog P1’s ‘Orientering’ over, hvor Deadline slap, og sørme, om ikke også P1 Morgen om tirsdagen fortsatte i samme rille. Orientering hidkaldte den mand, som jeg gætter på har fodret Deadline-redaktionen med den dybest set idiotiske anklage: Cand. phil. Knud Lindholm Lau, der tankevækkende nok jævnligt underviser DR-journalister. Over for den mikrofonholdende P1-journalist spillede Lindholm Lau rollen som objektiv ekspert. F. eks. kunne Lindholm Lau oplyse lytterne om, at Mikkelsens retorik var ‘forfejlet’, ‘fornærmende’, og bedre havde det ikke været, hvis Mikkelsen havde anvendt det mindre farverige udtryk ‘velfærdsturisme’.

Velfærdsturisme opererer nemlig med et skel mellem ‘dem og os’ og så, docerede Lau, er vi lige lukt tilbage i Tyskland i 1930’erne.

Knud Lindholm Lau er ikke en neutral ekspert, men en af de debattører, der ihærdigt har forsøgt at forgifte udlændingedebatten med skamløs brug af nazikortet. Gang på gang har han fremført den påstand, at der er klare paralleller mellem tonen i udlændingedebatten og Det Tredje Riges sprog. …
Det er en sådan mand, DR ukritisk anvender i sin kampagne mod borgerlige politikere.”



3. februar 2014

Lone Nørgaard i kronik: “Alt for mange journalister er paradoksalt nok… demokratiets fjender.”

Kronik af Lone Nørgaard i gårsdagens udgave af Jyllands-Posten – Journalisters skæve verdensbillede (kræver login).

Alt for mange journalister er paradoksalt nok det stik modsatte af vagthunde: De er demokratiets fjender.

Det er en kendsgerning, at DR er i frit fald. Kritikken kommer mange steder fra og går dels på det populistiske programknæfald i knopskydende kanaler, dels på det endimensionale verdensbillede, som et stort flertal af DR-journalister bekender sig til.

Skyklapperspektivet gælder også for det i egen selvforståelse intellektuelle flagskib ‘Deadline’ på DR2, og det gælder for en række radioudsendelser på P1, der ikke forspilder nogen lejlighed til at promovere sig som den ‘kloge kanal’. Med programmer som ‘P1morgen’, ‘Europa lige nu’ og ‘Orientering’ kan man næsten altid være sikker på, at modstanderen/fjenden er de mennesker, som sætter spørgsmålstegn ved:

1. Den menneskeskabte andel i klima- og miljøforandringer, 2. EU, herunder asyl- og socialpolitikken skubbet frem af en aktivistisk domstol, 3. FN (et organ i dag domineret af muslimske/afrikanske lande), 4. Israel som skurken i Palæstina-konflikten, 5. Indvandring fra tredjeverdenslande, 6. Ligestilling og det moderløse samfund, 7. Vuggestuer og omfattende institutionalisering, 8. Den rummelige folkeskole, 9. Socialkonstruktivisme, 10. Romaer og asylsøgere som pr. definition er ofre, 11. Nedgøringen af Danmark som et (kultur)kristent land, 12. Modersmålsundervisning (f.eks. tyrkisk, arabisk), 13. At fattigdommen i tredjeverdenslande skyldes vestlig imperialisme og ikke en ukontrolleret befolkningsvækst, korrupte (politiske) ledere og analfabetisme, 14. At et dårligt liv altid er samfundets skyld og aldrig et resultat af den enkeltes indsats og uhensigtsmæssige valg, 15. Undermineringen af ægteskabet, 16. Frihed til at gøre, hvad man har lyst til, 17. Ulandshjælp, 18. Indoktrinering af skoleelever funderet i en multikulturalistisk lærertilgang…, 19. Latterliggørelsen af traditioner og klassiske borgerdyder, 20. Den generelle offergørelse, 21. Autoritetstabet (det faderløse samfund, hvor få voksne vil tage voksenheden på sig).

[…]

Med disse eksempler er jeg ved at nærme mig kernen i diskussionen om journaliststanden og dens selvforståelse som demokratiets vagthund, der bider magthaverne i haserne, og borgernes bedste ven.

Sagen er nemlig den, at alt for mange journalister paradoksalt nok er det stik modsatte: De er demokratiets fjender, fordi de formidler et ensidigt og undertiden ligefrem falskt verdensbillede.

DR har min særlige bevågenhed på grund af licensen. Jeg er tvunget til at betale til en institution, hvis medarbejdere som hovedtendens bestræber sig på at opdrage borgerne til et positivt syn på multikulturalisme og velfærdsstat. Det sker i emnevalg, stofprioritering og selektion af eksperter og kilder. Måske fordi der sidder en ledelse rekrutteret inden for det samme snævre segment?”



22. november 2013

Debat om Enhedslistens revolutionære dagsorden: “Når jeg ser på dig… så ser jeg Antifascistisk Aktion”

Frem til sidste folketingsvalg blev Enhedslisten typisk betragtet som et eksotisk venstreorienteret islæt, men fremgangen ved FV2011 og KV2013 ser ud til at have fjernet lidt af den ideologiske immunitet. Enhedslisten er nu så store, at de ikke mere har carte blanche i samme grad som tidligere. Godt for Danmark, omend det alt andet lige må blive lidt for revolutionært øst for Valby Bakke.

(Magnus Kjøllers blog, Enhedslistens partiprogram: 10 skræmmende facts!)

Fra onsdagens Deadline, hvor Martin Krasnik overraskede Enhedslisten-borgmester Morten Kabell med flere uventede spørgsmål. Kabell er godt skolet, men han har ikke givet sig selv en nem opgave.

Martin Krasnik: Stort tillykke med tjansen som borgmester for det her vigtige område. Vi skal lige tale lidt om dit politiske ståsted. Du sagde i Arbejderen, avisen Arbejderen fornyligt, at flere mandater til Enhedslisten vil give os mulighed for at fremføre venstrefløjens revolutionære synspunkter fra Borgerrepræsentationens talerstol. Hvad er det for revolutionære synspunkter?

Morten Kabell, Enhedslisten: Aah nu er det jo også Arbejderens forsøg på at skrive det ind i (afbrydes)

Martin Krasnik: Det var et citat fra dig selv!

Morten Kabell: Det der menes, er at Enhedslisten har jo synspunkter og forslag som bryder rammerne, som dermed er med til at fremme en udvikling der ikke nødvendigvis i dag kan lade sig gøre indenfor de lovgivninger som findes.

Martin Krasnik: Hvad er det for revolutionære socialistiske synspunkter du vil tage med dit ind i Borgerrepræsentationen. Er det sådan noget, som at politiet skal opløses, for eksempel?, som man ved I mener.

Morten Kabell: Nej, det…

Martin Krasnik: … Enhedslisten vil jo gerne afskaffe den private ejendomsret til produktionsmidlerne, altså afskaffe privatvirksomhed, men samtidig siger du at en af dine primære ambitioner for dig er at give erhvervslivet bedre rammevilkår? Det hænger jo ikke rigtigt ideologisk sammen.

Morten Kabell: Det synes jeg faktisk hænger fint sammen…

[…]

Martin Krasnik: Hvordan synes du om Antifascistisk Aktion?

Morten Kabell: Øhh, jeg tror ikke jeg har de store holdninger til Antifascistisk Aktion.

Martin Krasnik: Burde du egentligt ikke have klare principielle holdninger til det?

Morten Kabell: Jeg har den holdning, at AFA selvfølgelig beskræfter sig med den vigtige vinkel – nemlig antifascisme, deres metoder har jeg ikke været inde i. … det har ikke noget med Enhedslisten at gøre. … Der er ikke nogen støtte til Antifascistisk Aktion.

Borgmester Morten Kabell (tidl. Uafhængige Unge Socialister, Rebel – Revolutionære Unge Socialister og Enhedslistens revolutionære udgangspunkt har det ikke nemt i de her dage. I gårsdagens udgave af Debatten var han atter i studiet, denne gang flankeret af Pernille Skipper (tidl. Socialistisk Ungdomsfront) og Pelle Dragsted (tidl. Antifascistisk Aktion). Seværdig paneldebat med Clement Kjersgaard som ordstyrer.

Christopher Arzrouni, Børsen: Når jeg ser på dig Pelle Dragsted, så ser jeg Antifascistisk Aktion!

(Enhedslistens Pelle Dragsted som talsmand for Antifascistisk Aktion, 2002)



28. juli 2013

Deadline annoncerer debat om halalkød: “I Iran har de Vogternes Råd – vi har Dansk Folkeparti.”

Redaktionssekretæren har næppe haft et ønske om at provokere, og det er jo næsten det værste ved historien. Havde det bare været en bevidst svinestreg. Fra BT – DR-redaktør sammenligner DF med Vogternes Råd i Iran.

“Forud for en debat i Deadline fredag aften mellem værten Martin Krasnik og Dansk Folkepartis EU-parlamentariker, Morten Messerschmidt, om halal-slagtning, skrev redaktionssekretæren på DR2 følgende på Deadlines officielle profil på Facebook:

– Dansk Folkeparti vil stoppe diskrimination mod dansk kultur. Det skal fx. være forbudt at servere halalkød til alle i børnehaver eller hospitaler, og vuggestuerne skal også holde jul. I Iran har de Vogternes Råd – vi har Dansk Folkeparti. Martin Krasnik er vært, når Morten Messerschmidt gæster Deadline kl.22.30, skrev redaktionssekretæren på profilen ved 20-tiden fredag aften. …

Vogternes Råd i Iran består af 12 mandlige (kvinder er forbudt i rådet), hvoraf halvdelen af jurister. Deres fornemmeste opgave er at holde øje med, at det iranske parlamentet overholder sharialovgivningen, og det kan blandt nedlægge veto mod love, som det finder, ikke overholder reglerne sharialovgivningen. Sharialovgivningen er kendetegnet ved at tage Koranen bogstaveligt…

– Der er jo ikke tale om en tilfældig studentermedhjælper. Jeg synes, det er foruroligende, at en person med de holdninger kan blive have chefansvar i DR. Det er jo direkte perverst at skrive, som han gjorde, og jeg forstår ikke, hvordan man kan bruge DR´s platform på den måde, siger Morten Messerschmidt…”

Oploadet Kl. 02:00 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer


22. juni 2013

Lars Hedegaard om Stjernfelts Islam: “61 procent af Storbritanniens muslimer er.. slet ikke muslimer.”

Lars Hedegaard anmelder Stjernfelt & Eriksens seneste bog, og kommenterer i forlængelse Deadline-debatten om Islam tidligere omtalt her på siden. Fra Sappho.dk – En historie om to bøger – og et tilbagefald.

“Havde de holdt sig til deres hovedanliggende, som er en nådeløs afsløring og eksponering af de såkaldt Anstændige – de politisk korrekte, der har redet dansk politik og offentlighed som en mare gennem flere årtier – ville deres bog have været en klassiker.

Desværre vover de ikke at stå ved deres egentlige ærinde, men fortynder det med uholdbare konstruktioner, hvis formål tydeligvis er at placere forfatterne et sted mellem deres hovedfjende – De Anstændige – og en opdigtet modpol, som de betegner som en ‘højrefløj’ af ‘kulturalister’, der har syndet ved at bekende sig til den nationale kultur. …

Forfatterne kan ikke lide Danmark med dets kultur og historie og vil for alt i verden undgå at blive slået i hartkorn med plebejiske elementer, der i deres uforstand nærer kærlighed til fædrelandet, sproget, historien og kulturen.

… selv om deres bog i grunden handler om diverse meningsdanneres holdning til islam – den ideologi, som De Anstændige så ihærdigt forsvarer – når forfatterne aldrig frem til en entydig bestemmelse af fænomenet. …

Bogen igennem veksler forfatterne mellem islam – som en acceptabel og ufarlig religion – og ‘islamisme’ – der defineres som en ubehagelig, voldelig, imperialistisk og totalitær ideologi. Men ‘islamisme’ er altså noget helt andet end islam. …

De Anstændige er en lang bog og man glæder sig derfor til endeligt at få en gyldig definition på islamisme til forskel fra islam. Forfatterne gør da også et forsøg, der imidlertid falder sammen.

På side 187 hidkalder de den dansk-iranske statsvidenskabsmand Mehdi Mozaffari, der kommer med følgende definition på islamisme:

”Islamisme er en religiøs ideologi med en totalitær fortolkning af Islam, hvis endegyldige mål er en verdenserobring med alle midler.”

Findes der da ikke-totalitære fortolkninger af islam, som har vist sig vejrbestandige over for de totalitære?

Har man læst Koranen, hadithen, siraen og autoritative udtalelser af muslimske retslærde gennem tusind år og undersøgt deres virkningshistorie, indser man umiddelbart, at Mozaffaris definition af ”islamisme” også passer på islam.

[…]

Her skulle anmeldelsen egentlig have sluttet, hvis det ikke var fordi Stjernfelt på Deadline den 18. juni i en samtale med Pelle Dragsted fra Enhedslisten åbnede for nogle besynderlige perspektiver.

Af hans bog må man få det indtryk, at hvis der er nogen der har stået sammen i den danske debat, så er det dem, han kalder ‘islamisterne’ og deres venstreorienterede og multikulturelle venner, der er kommet med undskyldninger for dem, og som har gjort det illegitimt at kritisere dem. Men nu sidder Dragsted og Stjernfelt sammen med studieværten Adam Holm og brygger en helt ny historie sammen.

Nu er det ikke længere venstrefløjens og de multikulturelles islamist-apologier, der er hovedproblemet. Pludselig er det de uanstændige – altså dem der danner modpolen til De Anstændige i Eriksens og Stjernfelts bog – der har mest tilfælles med ‘islamisterne’.

De udgør nemlig en farlig og højreekstremistisk sammenrotning, der ikke har noget at lade ”islamisterne” høre.

Og der er tydeligvis tale om en meget bred kreds af uanstændige, der går fra den gale massemorder Breivik til islamkritikeren Fjordman og til Dansk Folkeparti. …

Herefter er der – må man forstå – linet op til nye skillelinjer i den danske debat. Venstrefløjen og multikulturalisterne er de rene af hjertet. De trænger til at stramme op på deres kritik af ‘islamismen’, men det kræver blot nogle småjusteringer.

Deres modpol er ‘islamisterne’ og deres totalitære meningsfæller i Dansk Folkeparti og blandt islamkritikere. Mellem dem står Frederik Stjernfelt, der udmærker sig ved overlegen intelligens, og hvis sympati tydeligvis er med de rene.

Muslimer er ikke noget problem, for der er ikke så mange af dem, der går ind for ‘islamismen’. Det blev under samtalen i øvrigt til ‘den ekstreme islamisme’, så her har vi yderligere en distinktion, som Stjernfelt kan hælde sit hoved til, hvis en masse muslimer trods hans besværgelser alligevel skulle vise sig at nære ‘islamistiske’ anskuelser. …

Man spekulerer i øvrigt på, hvordan Stjernfelt selv vil tolke de tal, som han i sin bog refererer på side 167: 51 pct. af Storbritanniens muslimer mener, det er forkert, hvis en muslimsk kvinde gifter sig med en ikke-muslimsk mand, 31 pct. mener, at frafald fra islam er kriminelt og bør straffes med døden, og 61 pct. mener, at homoseksualitet er forkert og bør kriminaliseres.

Har alle disse muslimer misforstået, hvad islam går ud på, fordi de ikke har læst de søde vers i Koranen? Sådan må man vel konkludere, hvis man accepterer Eriksens og Stjernfelts islamforklaring. 61 procent af Storbritanniens muslimer er således slet ikke muslimer. … Velkommen til en ny omgang forvrøvlet diskurs.

Oploadet Kl. 15:25 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


20. juni 2013

Fr. Stjernfelt om “tendens til en automatisme… at hvis DF mener noget, så skal vi mene det modsatte”

Yderst interessant debat i tirsdagens sene Deadline, og selvom det er svært at genkende Fjordmans holdninger i det oprids det røde panel, norske Simon Sætre og studievært Adam Holm giver, så ødelagde det ikke helt udsendelsen. Debatten kredsede blandt andet om Islam og islamisme, og i hvilket omfang det gav mening at skelne. Enhedslistens Pelle Dragsted kritiserede åbent islam som politisk ideologi (isme), og selvom det er ubetinget godt, så er Fjordman jo nok tættere på den banale sandhed, hvad enhver religionshistoriker vil kunne bekræfte: Islam er en politisk ideologi.

Det betyder ikke at samtlige muslimer til enhver tid, per definition støtter alt der kan læse ud af teksterne, men det er jo heller ikke det væsentlige når vi taler kædeindvandring fra islamiske lande, integration og beslægtede emner i en dansk kontekst. Alle tyskere var ikke nationalsocialister i 30’erne, og flere muslimer vil i sagens natur give et mere muslimsk samfund med alt hvad deraf følger, og så er det sådan set irrelevant om det er den logiske konsekvens af islam eller den logiske konsekvens af islamisme. Problemet er slutresultatet, ikke hvilke ord vi bruger for at beskrive udviklingen.

Det er ulideligt, at høre Adam Holm omtale en tidligere AFA-militant som ‘progressiv’, og Pelle Dragsted kan ikke helt forstå, at det ikke handler om højrefløjens ‘generaliseringer’, men om Islam/islamisme – der ikke blot et er et globalt problem, men et konkret problem hvor end muslimer residerer i større antal. Muslimer vælger den forkerte revolution, kunne han lige så godt sige, men et parti der vil fjerne nationalstatslige grænser kan ikke stoppe den ’slow boiling’-revolution der følger kædeindvandring fra islamiske lande.

Frederik Stjernfelt sagde meget rigtigt, men det er svært at en mand seriøst, der i en debat om Islam og islamisme, ikke taler om muslimer, men om ‘indvandrere’. Hvis en professor formulerer sig så upræcist om noget så centralt, så er han mentalt handlingslammet i en grad, så han spilder andres tid. Det er ubrugelig islamismekritik, som Morten Uhrskov så rigtigt skriver.

Et par højdepunkter.

Pelle Dragsted, Enhedslisten: De her mennesker vi ser heropppe, de fører ikke an i kampen mod islamisme, de fører jo an i kampen mod muslimer og muslimsk indvandring. Og der synes jeg det er vigtigt, at vi laver den skelnen. Vi må skelne fuldstændig mellem Islam som religion, almindelige troende muslimer og så det som hedder radikal politisk Islam, som er en politisk radikal bevægelse.

Adam Holm, DR2: Jeg må dog lige korrigere, for jeg var rent faktisk som journalist til stede ved den pågældende demonstration i Manchester, og der må jeg sige, at alle bannere var vendt imod ‘islamization’ og ‘islamism’. Så det var i hvert fald meget det de propagerede…

Pelle Dragsted: Men som vi hører også referencerne her til Fjordman, så det er jo lige præcist det der er problemet ved de her bevægelser, at de ikke skelner mellem det man kunne kalde radikal politisk Islam og så almindelige muslimer. Når det kommer til radikal politisk Islam, der mener jeg at venstrefløjen bør være stærkt kritisk. Hvis jeg ser på mit eget parti, så mener jeg faktisk, også at vi har også været det… Når vi har en så hysterisk debat, som den vi har i Danmark, vi har personer som Karen Jespersen og Ralf Pittelkow, og hele det her hylekor, så kan man jo nogle gange føle, at der måske er lidt mere brug for en modvægt til de synspunkter, men det mener jeg sådan set er en fejl. Vi skal kunne begge dele. Vi skal sige klart fra over generaliseringer, hvor man blander politisk Islam med almindelige muslimer, men vi skal også være meget skarpe i vores kritik af Islam som politisk bevægelse, fordi det er en fascistisk bevægelse, eller i hvert fald en bevægelse, som har fascistiske træk.

[…]

Frederik Stjernfelt, professor: Jeg tror jo en af grundene, og der er jeg jo nok ret enig med Pelle, en af grundene er jo nok, at meget af venstrefløjen jo har været hypnotiseret af DF, og har derfor fået en tendens til en automatisme, hvor man siger, at hvis DF mener noget, så skal vi mene det modsatte. … man har nødigt ville kritisere indvandreres synspunkter, men også her mener jeg at man begår en fejl. Alle tilgængelige undersøgelser viser, at det jo kun er et mindretal blandt indvandrere som går ind for synspunkter som i bred forstand kan karakteriseres som islamistisk. Det er ikke et flertal, det er ikke et lille mindretal, men det er dog heller ikke et flertal, så derfor ville det tjene alle parter bedst, også indvandrere, at man kom klart frem, hvis man tog afstand fra de ekstreme politiske synspunkter som kun et mindretal af indvandrerne har ik’. Derved vil man jo også friholde de mange indvandrere, som ikke er islamister, men ved at tie kommer man jo nemt til at skrive under på højrefløjens påstande om at Islam og islamisme er et fedt. Der er jeg enig med Pelle, det skal man sgu ikke gøre.

Debatten kan ses på DR.dk eller Youtube (via Snaphanen).

Fra Berlingskes opkog – Liste Ø-kandidat: Radikal islam er nutidens fascisme.

“Antidemokratiske og totalitære holdninger skal bekæmpes, uanset om afsenderen er nazister på den yderste højrefløj eller radikale politiske islamister. Meldingen kommer fra Enhedslistens politiske rådgiver og kommende folketingskandidat Pelle Dragsted (Ø).

»Hvis man ser på globalt niveau, så er radikal politisk islam nok den stærkeste politiske massebevægelse lige nu med klart fascistiske træk. Det er ikke en stærk bevægelse i Danmark eller i Norden, men ud over verden har den vind i sejlene, og det er et kæmpe problem,« siger Pelle Dragsted til Berlingske Nyhedsbureau.”



19. marts 2013

Krarup om DR-interview: “At Krasniks påstand er forkert, kan seerne jo ikke vide – men Krasnik kunne.”

Det er sjældent Lars Hedegaard er på tv, men søndag aften var der undtagelsesvis gjort plads til et længere interview i Deadline. Jeg så det ikke, men tv-mediet kan være ubarmhjertig, og der er ingen grund til at forvente fair play, heller ikke selvom venstrefløjen anser journalisten for at være spids-borgerlig. De fleste journalister tilhører centrum/venstre, alle er karrieremagere. Interviewet kan ses på DR.dk.

Her lidt fra Søren Krarups oprids i Berlingske – Krarup: Mordforsøg for åben skærm.

“Lars Hedegaard var ikke bænket sammen med en vidende og videbegærlig journalist, men var til forhør hos en afhøringsofficer, hvis ambition var at afsløre og mistænkeliggøre den afhørte.

Det begyndte med, at Martin Krasnik meddelte seerne og Lars Hedegaard, at sidstnævnte havde sagt, at han 5. februar var søgt myrdet. Underforstået: Måske er det noget, du selv har fundet på. Og så indledtes i øvrigt en afhøring, hvis tydelige hensigt var at miskreditere Lars Hedegaard i seernes øjne og sprede tvivl og mistillid til hans lødighed og anliggende.

F.eks. meddelte Krasnik, at Lars Hedegaard var blevet citeret tre gange af Breivik, den norske massemorder, i det omfangsrige manifest, denne havde udarbejdet. Det blev ikke meddelt, at Win­ston Churchill er citeret 24 gange, George Orwell 13 gange, Mark Twain fem gange samt Aristoteles og andre klassikere i samme manifest.

På tilsvarende måde søgte Krasnik at mistænkeliggøre Hedegaards kritik af islam, idet han hele tiden hævdede, at denne var en kritik og forfølgelse af muslimer. Nej, svarede Hedegaard, jeg har intet imod muslimer, men jeg forholder mig kritisk og advarende til islam. Denne helt afgørende sondring kunne eller ville Krasnik ikke fatte.

I forlængelse af denne mistænkeliggørelse sammenstillede Krasnik Lars Hedegaards bog »I krigens Hus« med undertitlen »Islams kolonisering af Vesten« fra 2003 med den berygtede publikation »Zions Vises protokoller«, udarbejdet af det russiske politi i 1897 som en antisemitisk propaganda. Er det ikke samme propagandistiske linje, du forfølger i din bog, spurgte DRs fornemme afhøringsofficer den forbløffede Lars Hedegaard. …

Der var slet ingen grænse for de mistænkeliggørende påstande, som Krasnik præsenterede Lars Hedegaard for. Denne fik af Deadlines interviewer at vide, at han nu var helt isoleret og alene. Bl.a. meddelte Krasnik seerne og Lars Hedegaard, at den amerikansk-norske forfatter Bruce Bawer, som hidtil har været Hedegaards meningsfælle og medarbejder, nu har taget afstand fra Lars Hedegaard og Trykkefrihedsselskabet. Ikke sandt, du bliver stadigt mere isoleret? At Krasniks påstand er forkert, kan seerne jo ikke vide – men Krasnik kunne.

Jeg har hidtil ment, at Martin Krasnik var en lødig journalist. Efter dette mordforsøg nærer jeg ikke længere sådanne illusioner.”

(flere reaktioner på Snaphanen.dk: Krasnik i mordforsøg på Hedegaard i DR 2 Deadline)

Oploadet Kl. 07:21 af Kim Møller — Direkte link78 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper