4. november 2015

Rekordmange flygtninge søger asyl i Danmark – Syrisk flygtning indrømmer at målet var et ‘godt liv’

Mandag aften kunne man i Deadline se Martin Krasnik gå tæt på en syrisk flygtning. Hurtigt kom det frem, at manden reelt var velfærdsflygtning. På spørgsmålet om hvorfor han rejste videre fra Italien, lød det eksempelvis, at det “ikke var et sted han ønsker at bo med sine børn”. Målet var et ‘godt liv’, og det krævede noget som Italien ikke havde. Eksempelvis et fint skattefinansieret parcelhus.

På samme måde i 20-Radioavisen i går. Først blev det fortalt, at antallet af uledsagede flygtningebørn var fordoblet det seneste år. Dernæst oplyses det – noget nær irrelevant – at de her børn er “flygtet fra Syrien eller omkringliggende lande, hvor både børnearbejde og børneægteskaber” er vokset i omfang de senere år. Store drenge med skægvækst flygter fra arbejde.

Når alt efterhånden er asylgrund, og ikke engang afviste asylansøgere sendes ud af landet igen, så kan det kun gå galt – Rekordmange flygtninge kom til Danmark i oktober.

“I oktober søgte omkring 3500 flygtninge asyl i Danmark. Det bekræfter Integrationsministeriet over for TV 2. … I de seneste dage har ekstraordinært mange flygtninge krydset Danmarks grænser. TV 2 erfarer, at der alene mandag ankom flere end 300 flygtninge, og i den seneste uge har over 900 flygtninge søgt asyl i Danmark.

(Syriske Tamam Al Rifai under interview i parcelhuset)

Oploadet Kl. 00:44 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


13. august 2015

Venstre åbner debatten: “Licenssystemet, som vi kender det i dag, det eksisterer ikke om 10-15 år.”

Onsdag aften havde Deadline inviteret Modkrafts Rune Eltard-Sørensen og Eskil Andreas Halberg i studiet til en debat om weekendens venstreradikale hærværksaktion på Nørrebro. De mente naturligvis ikke det var deres rolle at tage afstand, og det eneste seerne fik var apologi fra revolutionære fantaster. Ødelægger man andres ejendom er man kriminel, og DR burde i sagens natur stille kritiske spørgsmål til politiet og den ansvarlige minister. En tv-kanal der ikke var tvangsfinansieret måtte nødvendigvis tage udgangspunkt i sagen, som den opfattes af danskerne flest. Når maskerede mænd kaster brosten mod ruder, så er problemet ikke ‘gentrificering’.

Frit medievalg ville gøre det nemmere for borgerlige, at tænke borgerlige tanker, og det overrasker ikke at de røde er imod. Fra TV2 Online – Venstre åbner debat om licensen: Man kan ikke forvente, at alle gider betale for det hele.

“Public Service-virksomheden har været udsat for heftig kritik i løbet af sommeren, og nu melder regeringspartiet Venstre sig ind i koret af kritikere.

– Licenssystemet, som vi kender det i dag, det eksisterer ikke om 10-15 år. Derfor kan vi ligeså godt tage fat på en kvalificeret debat om DR. DR kan ikke forvente, at alle gider betale for det hele, Danmarks Radio må derfor selv melde sig i debatten om, hvordan institutionen skal se ud på den længere bane. Vi kan ikke blive ved med at finansiere alting for alle, siger medieordfører for Venstre, Morten Løkkegaard, til Kulturen på NEWS. …

Hos Socialdemokraterne tror de ikke på en abonnementsordning. Medieordfører Mogens Jensen afviser en sådan model.”

(My dinner with André, 1981; Youtube)

“… And when I was at Findhorn I met this extraordinary English tree expert who had devoted himself to saving trees, and he’d just got back from Washington lobbying to save the Redwoods. And he was eighty-four years old, and he always travels with a backpack because he never knows where he’s going to be tomorrow. And when I met him at Findhorn he said to me, ‘Where are you from?’ And I said, ‘New York.’ And he said, ‘Ah, New York, yes, that’s a very interesting place. Do you know a lot of New Yorkers who keep talking about the fact that they want to leave, but never do?’ And I said, ‘Oh, yes.’ And he said, ‘Why do you think they don’t leave?’ And I gave him different banal theories. And he said, ‘Oh, I don’t think it’s that way at all.’ He said, ‘I think that New York is the new model for the new concentration camp, where the camp has been built by the inmates themselves, and the inmates are the guards, and they have this pride in this thing that they’ve built—they’ve built their own prison—and so they exist in a state of schizophrenia where they are both guards and prisoners. And as a result they no longer have—having been lobotomized—the capacity to leave the prison they’ve made or even to see it as a prison.‘ And then he went into his pocket, and he took out a seed for a tree, and he said, ‘This is a pine tree.’ And he put it in my hand. And he said, ‘Escape before it’s too late.'” (‘André)

Oploadet Kl. 07:17 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


1. august 2015

Sea Shepherd-talsmand: Man bør ikke dræbe hvaler, der er jo også supermarkeder på Færøerne…

Deadline havde torsdag aften inviteret Valentina Crast fra miljøorganisationen Sea Shepherd i studiet til en debat om organisationens modstand mod færøernes årlige ‘grindedrab’. Sea Shepherd giver endnu mindre mening end Greenpeace, og havde det handlet om dyrevelfærd, så ville det jo nok give mere mening at kæmpe for de mere end 100 mio. fjerkræ, danske producenter halalslagter hvert år efter et kort liv i fangeskab.

Sea Shepherd er militante veganere fra overdrevet. Indslaget kan ses på DR.dk, men man kan med fordel nøjes med at læse Lars Tvedes debat-oprids. Bemærk: Nedenstående er således ikke ordrette citater.

Martin Krasnik, Deadline: I prøver at stoppe grindedrab fordi i siger, det er ulovligt, brutalt og sardistisk lystmord.

Valentina Crast, Sea Shepherd: Ja. jeg er styret af moral og etik samt medfølelse for medmennesker og dyr.

Martin Krasnik: Men grindedrab er ikke ulovligt, som i siger, for Førøerne og Grønland er ikke omfattede af den relevante lovkonvention.”

Valentina Crast: Vi har ret til at forhindre brud på internationale konventioner om dyrebeskyttelse. Det er ikke blevet retsligt efterprøvet, at Færøernes grindedrab ikke er et lovbrud.

Martin Krasnik: Der står sort på hvidt i den relevante konvention, at netop disse områder specifikt ikke er omfattet af den.

Valentina Crast: Ok, så det er ikke ulovligt, og vi ved, at det vi selv gør, er potentielt ulovligt. Men grindedrab er stadig umoralsk, og vi vil derfor gå før politikere og bryde loven.

Martin Krasnik: Ok, så i medgiver, at grindedrab ikke er ulovligt og at i derimod selv bryder loven. Men hvorfor er grindedrab så særlig barbarisk? Vi dræber milliarder af forskellige dyr for at spise dem. Hvad gør grindedrab værre end drab på andre dyr?

Valentina Crast: Fordi det er underholding. Og de spiser det ikke.

Martin Krasnik: Jo, de spiser faktisk alt kødet.

Valentina Crast: Ok de spiser det, men der er supermarkeder på Færøerne, hvor man kan købe anden mad, så hvorfor dræbe hvalerne?

Martin Krasnik: Hvis man spiser grindehvaler, behøver man ikke spise de andre døde dyr, der sælges i supermarkederne. Hvorfor er det værre at dræbe grindehvaler end at spise dræbte får, høns og svin?

Valentina Crast: Ok, grindedrab er ikke særlig barbarisk, men det er unødvendigt.

Martin Krasnik: Er det ikke bedre, at Førøerne lever af det naturlige omgivende økosystem end af dyr, der er bragt kunstigt, der til? Grinder lever jo der naturligt og er jo ikke truede?

Valentina Crast: Nej, vi siger heller ikke, at de er truede. Men skal vi vente på, at de bliver truede?

Martin Krasnik: Så du er enig i, at det ikke er ulovligt, det ikke er mere barbarisk end slagtning af andre dyr, at det ikke er unødvendigt og at grindehvalerne ikke er truede. Så hvorfor kører i denne store kampagne?

Valentina Crast: Fordi vi er moralske.

Martin Krasnik: Du deler citater fra jeres stifter, der beskriver grindedrab som sardistiske lystmord. Er du enig i den beskivelse.

Valentina Crast: Ja, for de viser billeder af det.

(Sea Shepherd-sympatisør blandt angribende venstreradikale, København, 10. maj 2014; Uriasposten)

Oploadet Kl. 14:29 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


28. juli 2015

Malmø anno 2015: “… jeg kunne ikke sove på grund af skuddene. Det er som at bo i en krigszone.”

Deadline havde mandag aften inviteret Weekendavisens Joakim Jakobsen og tidligere SVT-journalist Magnus Bejmar i studiet til en debat om sikkerhedssituationen i Malmø. Det blev indledt med en tour de force af bortforklaringer, der kredsede om de særlige omstændigheder. At det var en grænseby, der historisk set har været en del af underklassen, var hårdt plaget af kreditkortsvindel, og havde stor bandekriminalitet, blandt andet på grund af de gode rammer restriktive bevillinger til værtshuse gav kriminelle i forne tider. Jeg blev tyve minutter ældre, men ikke klogere.

Fra Jyllands-Posten – ‘Jeg har haft mareridt hele natten. Det er som at bo i en krigszone’ (ikke online).

“Jyllands-Posten møder ham foran opgangen til hans lejlighed på Ramels väg i ghettobydelen Rosengården i Malmø, som sent mandag aften dannede ramme om endnu et skuddrama. Her affyrede en stor gruppe mænd deres våben mod to lejligheder. Skuddene blev både besvaret fra én af lejlighederne samt fra en anden gruppering, som befandt sig i samme gård. Ingen blev ramt, men 27 personer blev efterfølgende pågrebet af politiet. …

Franklin Otnonye ved ikke, hvorfor gruppen skød mod hans lejlighed. Han var i færd med at fejre sin dimission fra Lunds Universitet og sad med nogle venner og så kvindelandskampen i fodbold mellem Nigeria og Sverige, da han pludselig hørte et brag nede fra gården. …

Fuzzy Osmanu Kadiga, som var på besøg i lejligheden, da det skete, og som bor i samme karré, stemmer i:

‘Jeg har haft mareridt hele natten, jeg kunne ikke sove på grund af skuddene. Det er som at bo i en krigszone,’ siger den 51-årige mand.

… Ifølge Fuzzy Osmanu Kadiga, som har boet på Ramels väg i fire år, har denne og tidligere episoder sat sit tydelige aftryk på stemningen i området.

De fleste af dem, der bor her, er skræmte. Den måde, de drenge og bander opfører sig på, er meget skræmmende. Det er nogle slemme drenge,’ siger han.”

(Sydsvenskan, 27. juli 2015: Sprängladdningar och skjutningar i Malmö 2015)

Oploadet Kl. 00:36 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


23. juli 2015

Morten Uhrskov: Jes Stein Pedersen argumenterer for ‘grundlæggende forandring’ af Europas værdier

Jeg har ingen forventninger til journalister der gør karriere på medier såsom Politiken og DR, men det er nu alligevel skræmmende, at det nu pludselig er blevet salonfæhigt at argumentere for Europas kulturelle selvmord. Morten Uhrskov kommenterer – Jes Stein Pedersens tanker.

“Hvad er ekstremt? Er det at ville beskytte sit land og sin bredere kulturkreds fra en indvandring, der vil forvandle ens eget til ukendelighed og dermed føre til mental hjemløshed, eller er det ekstremt at ville lade stå til og acceptere en sådan grundlæggende forandring af alle kendte værdier?

Her er lidt af det, som Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen diskede op med den 21. juli i organet for den højeste oplysning:

‘Vi står foran enorme folkevandringer og en enorm indvandring. Og fra både vores egen og andre folk og nationers historie ved vi, at det fra tid til anden kan være nødvendigt at udvandre og dermed befolke områder, som andre har haft for sig selv.’

Jes Stein Pedersen skal have tak for ikke at lægge sordin på sine udtalelser. Han siger åbenhjertigt, at Danmark og Europa skal forandres fuldstændigt, fordi vore nærområder er mere eller mindre brudt sammen, og følgen skal være, at utalte millioner afrikanere og arabere og en hel masse flere bosætter sig i Europa, herunder Danmark.

Bemærk i øvrigt det skred, der har fundet sted i løbet af ganske kort tid. I årtier blev vi fortalt, at indvandringen slet ikke betød noget. Det var jo ikke så mange, der kom. Da den løgn ikke går længere, er Jes Stein Pedersen og ligesindede vendt rundt og siger nu, at det betyder noget, men at vi intet skal foretage os i den anledning andet end accept af vor skæbne.

(Politiken.dk, 21. juli 2015: Jes Stein: Vi må åbne døren for indvandring)



19. juli 2015

Hun kaldes ‘Sorte Inger’, og latterliggøres i medierne: “Men vælgerne ser åbenbart anderledes på det.”

Hvis man hører meget taleradio, så får man nemt det indtryk at Inger Støjberg er den mest upopulære minister. Måske fordi hun som integrationsminister ikke godtager den journalistiske venstrefløjs præmisser. Interessant meningsmåling foretaget af TNS Gallup for BT – Vælgerne har størst forventninger til Inger Støjberg.

“Lars Løkke Rasmussen (V) har en ny stjerne på sit ministerhold. En person, som særligt mange vælgere har meget høje forventninger til. Højere forventninger end til statsministeren selv. Det afslører en ny meningsmåling, som TNS Gallup har lavet for BT.

Man har kaldt hende ‘Sorte Inger’, man har forsøgt at latterliggøre hendes Facebook-opdateringer, og man har forsøgt at jorde hende i direkte tv-interview. Men vælgerne ser åbenbart anderledes på det. Når man spørger dem, hvem de har størst forventninger til af samtlige 17 ministre, så er den nye integrationsminister Inger Støjbjerg (V) en klar nr. et.

Samlet er det 28 procent af vælgerne, der har størst forventninger til hende… Men forventningerne er meget højere hos blå bloks vælgere. Her har 49 procent størst forventning til hende, mens det kun gælder for 8 procent af rød bloks vælgere.

Gallup-undersøgelsen er gennemført 6.-8. juli, og det vil sige, at en stor del af besvarelserne er lavet efter, at Inger Støjberg blev krydsforhørt om beskæringerne i ydelserne til asylsøgere af Martin Krasnik på DR2 6. juli.

Interviewet har skabt opmærksomhed, fordi mange mener, at Krasnik fik afsløret, at Støjberg ikke har nogen dokumentation for, at lavere ydelser begrænser tilstrømningen. Men alligevel ryger hun til tops i vælgernes bedømmelse.”

Oploadet Kl. 11:56 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


12. juli 2015

Virkeligheden kontra ‘Krasniks forskning’: Karaktermord på Inger Støjberg på fejlagtigt grundlag…

I 19-Nyhederne på TV2 torsdag aften interviewede Uffe Dreesen en gruppe afghanske og syriske flygtninge. På spørgsmålet om hvorfor de søgte mod Danmark eller Sverige, svarede afghanske Hamitullah ærligt at det blandt andet var “fordi de var arbejdsløse”, og at der i øvrigt var mange forskellige grunde. “Alle håber de bare på et bedre liv”, som det blev introduceret. Det er ikke første gang flygtninge har været ærlige på på nationalt tv, men heller ikke denne gang gav det ikke anledning til politisk debat. Intet er sandt før det har stået i Politiken.

(Afghansk flygtning der vil til Danmark eller Sverige, nævner ‘arbejdsløshed’ som flygtningegrund)

Tre dage tidligere var integrationsminister Inger Støjberg gæst i Deadline, og fik her den store tur af Martin Krasnik. Der var, ifølge Krasnik, intet forskningsmæssig belæg for at hævde, at flygtninge havde økonomiske incitamenter til at vælge Danmark. Krasnik tror næppe på det selv, men rød blok gik til valg på løgnen, og således blev det også denne gang det mediemæssige udgangspunkt.

God lang kommentar af ‘Allez’, der har set nærmere på ‘Krasniks forskning’ og fremlagt sine fund på 180 Grader – Martins Krasniks kritik af Støjberg bygger på rapport med forkert konklusion (let ændret opsætning).

“Efter programmet var der en mindre ’shit-storm’ på mit Facebook feed, hvor Støjberg blev kritiseret for at bedrive politik på mavefornemmelse, og i strid mod videnskabelig fakta. Også den erklæret borgerlig-liberale politiske kommentator Jarl Cordua, kritiserer Støjberg…

I hele første halvdel af interviewet betvivler Krasnik stærkt, at ydelsernes niveau skulle have nogen betydning, og siger (14:25): ‘Skal vi ikke holde os til de undersøgelser der er lavet på spørgsmålet. Der er faktisk lavet undersøgelser I Europa. Der specifikt spørger, hvad betyder det når man sætter ydelsen ned eller op, for beslutningen om at tage til det ene land, fremfor det andet. I Storbritannien lavede man i 2010 en stor undersøgelse, og der konkluderer man simpelthen knivskarpt: (14:43 her vises citatet på skærmen) ‘Der er intet statistisk signifikant forhold mellem niveauet af sociale og velfærdsydelser og asylansøgninger’

Dette citat er helt centralt, da det er en stor del af præmissen for Krasniks kritik gennem resten af interviewet. Og citat vises på skærmen, sammen med henvisning til den rapport det kommer fra, som er: ‘Refugee Council Chance or choice? Understanding why asylum seekers come to the UK’. Der er skrevet af en professor Heaven Crawley og som kan findes her

Omvendt argumenterer Støjberg flere gange i løbet af 25 minutter lange interview for, at det er hendes klare overbevisning, at ydelsernes niveau har betydning, men det naturligvis ikke er den eneste bevæggrund for asylansøgerne. …

Det er min påstand. At selve rapportens konklusion er forkert. At Krasnik enten ikke har læst eller forstået rapporten, og at Krasnik dermed bestemt ikke var godt forberedt. Af rapporten som Krasnik citerer fra, fremgår på side 4 under overskriften: ‘Methodology’: ‘The report is based on evidence gathered through a review of the existing literature and semi-structured interviews with 43 refugees and asylum seekers living in the UK. Ten of the respondents arrived as separated children. Focus group discussions were also held with 25 people.’

Allerede her tager Krasnik fejl, da 43 interviews og en fokus gruppe, næppe kan betegnes som en ’stor undersøgelse’.

Derudover ved enhver med en smule statistikkundskaber, at man ikke kan konkludere om noget er statistisk signifikant på baggrund af nogle ’semi-strukturerede’ – hvad det så end er – interviews og nogle fokusgrupper, hvorfor man allerede her bør blive en smule skeptisk. Ikke desto mindre stammer det centrale citat fra denne rapport, hvor der på side 17 i første spalte, andet afsnit står: ‘Studies have identified that there is no statistically significant relationship between the level of social and welfare benefits and asylum applications’.

Citatet kommer dermed reelt på baggrund af ‘review of the existing literature’, og Heaven Crawley henviser også ganske loyalt til konklusionens ophav umiddelbart derefter, som er to andre rapporter:

Asylum Destination Choice What Makes Some West European Countries More Attractive Than Others?‘ – Eric Neumayer

og

Does Policy Matter? On Governments’ Attempts to Control Unwanted Migration‘ – Eiko R. Thielemann

Begge rapporter er i sig selv ganske interessante og underholdende. Da begge rapporter på baggrund af noget forskelligt datamateriale, opstiller en statistisk model, hvor et givet lands relative antal af asylansøgere ift. den samlede befolkningsstørrelse, forsøges forklaret statistisk ud fra nogle forskellige parametre.

Blandt de mere ‘underholdende’ forklarende parametre, finder Neumayer at stemmeandelen til ‘højre populistiske partier’ (fx Front Nationale i Frankrig og Vlaams Block i Belgien), er statistisk signifikant som forklarende variabel for antallet af asylansøgere, med det forventede fortegn. Mao. jo større stemmeandel til de højre populistiske partier, desto færre asylansøgere.

Hvad der dog er vigtigst i relation til Krasnik, Støjberg og interviewet i Deadline er dog, at det citat som Krasnik fremhæver, IKKE fremgår af nogen af de to ovenstående artikler.

Når man læser artiklerne, er der næppe tvivl om, at Heaven Crawley (og Krasniks) ‘citat’: ‘Studies have identified that there is no statistically significant relationship between the level of social and welfare benefits and asylum applications’. Er skrevet på baggrund af artiklen af Neumayer.

Som en af de forklarende variable, bruger Neumayer ‘Socialwelfare’, som er insignifikant ift. antallet af asylansøgere. Neumayer skriver konkluderende på side 174. ‘It seems that the level of social and welfare benefits as a share of GDP is not a statistically significant determinant of destination choice. One caveat is that this variable refers to the general generosity of welfare programmes rather than to the generosity of social and welfare benefits specific to asylum seekers

Udover Neumayers korrekte forbehold, at den generelle velfærd, ikke nødvendigvis siger noget om velfærdsydelser til asylansøgere. Er der det store problem med Neumayers variabel for social velfærd, at den intet har med niveauet at gøre, men er et mål for velfærdsudgifter i forhold til BNP.

Han skriver på side 169. ‘Unfortunately, I have no measure of the generosity of welfare benefits specific to asylum seekers. In its absence I resort to a variable measuring general social and welfare expenditures relative to GDP (%SOCIALWELFARE), with data taken from IMF (various years). Of course, this is not a totally satisfactory proxy variable since countries with more generous general social and welfare benefit systems do not ecessarily extend this greater generosity to asylum seekers.’

Med andre ord, ville den korrekte konklusion være: ‘Der er intet statistisk signifikant forhold mellem det relative niveau af sociale og velfærdsydelser i forhold til BNP og asylansøgninger’

Men som det er velkendt fra den generelle fattigdomsdebat, er der stor forskel niveauet af sociale ydelser og det relative niveau af sociale ydelser. Uden at have opstillet en statistisk model derfor, kan man ved selvsyn konstatere at der er stor forskel på det relative og faktiske niveau for velstandsydelser, ved at besøge OECD’s statistik derom her

Med andre ord, er et højt/lavt relativt socialt udgiftsniveau, ikke ensbetydende med et højt/lavt absolut udgiftsniveau.

Tilbage står at Heaven Crawleys og Krasniks konklusion, ikke er korrekt på baggrund af de kilder og data, som ligger til grund derfor. At Krasnik ikke kan have læst Crawleys rapport tilstrækkeligt kritisk, og at han derfor ikke var specielt godt forberedt. (Måske på andet end, et forsøg på karaktermord på Støjberg)



23. juni 2015

“… ikke så meget fordi de er anderledes ude på landet, men mere fordi de er tossede inde i byerne.”

Søndagens debat i den sene Deadline omhandlede Dansk Folkepartis valgssejr, og gæst i studiet var David Trads, Lars Trier Mogensen og Christopher Arzrouni. To røde debattører mod en enkelt blå er ren rutine på DR2, men Arzrouni havde det alligevel relativt nemt. Fra Analyse – Medierne under valgkampen.

Jacob Rosenkrands, Deadline: Christopher Arzrouni, jeg kan kalde et kort frem, hvor man kan se hvor Dansk Folkeparti havde tilslutning, det er sådan et kort hvor der er nogle røde felter, det er der hvor rød blok vandt valget, så er der nogle blå felter, det er Venstres højborge, og så er der det gule Danmark hvor Dansk Folkeparti står stærkt. Nu tager David Trads jo fat på den her fortælling om land versus by, er det en nøgle til at forstå valgresultatet.

Christopher Arzrouni, Børsen: Det er en del af nøglen, men ikke så meget fordi de er anderledes ude på landet, men mere fordi de er tossede inde i byerne. Bestemte steder inde i byerne… specielt, det er Østerbro og Christianshavn og sådan noget, hvor man anser Dansk Folkeparti for at være noget nær et nazistparti.



22. april 2015

Religionssociolog kritiserer De Konservative: I sidestiller muslimers “religion med en totalitær ideologi”

Debatten om ‘Naziislamisme’ vil ingen ende tage, for som enhver P1-lytter ved, så er enhver association til den tyske nationalsocialisme malplacerede og underlødig hvis den rammer andre end borgerlige. Det er ikke svært at finde eksempler. Da venstreradikale Josephine Witt sidste onsdag afbrød et ECB-møde, blev hun næsten hyldet i MX, selvom hun i sit manifest betegner happeningen som ‘Papillons’ (sommerfugle), henvisende til flyverblade uddelt af den franske modstandsbevægelse under den nazistiske besættelse.

I fredagens sene Deadline påstod Yahya Hassan, at Søren Espersen “har været medlem af det danske nazistforbund”, et Frede Farmand-postulat der i 2004 gav en injuriedom til et LO-blad. Sådan kan man blive ved.

Flere forskere har været fremme i medierne, for at undsige ‘naziislamisme’-kampagnen, herunder naturligvis Mikael Rothstein i Politiken. Meget sigende for hykleriet valgte DR Nyheder at spørge en religionssociolog, der i sagens natur ikke forsker i associationens historiske evidens, men muslimernes følelser desangående – Forsker: ‘Naziislamisme’ forvrænger en af historiens grummeste forbrydelser.

“De Konservatives seneste kampagne vækker langt fra begejstring hos religionssociolog og adjunkt Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet. Han vil gerne være med til at diskutere totalitære ideologier, men han mener ikke, at De Konservative bidrager konstruktivt til debatten – både på grund af det grafiske udtryk på plakaterne og på på grund af brugen af en af de værste forbrydelser i nyere tid.

– Jeg synes faktisk, det er problematisk, at man trækker det her ‘nazi-kort’. Først og fremmest fordi det forvansker den betydning, som nazisternes forbrydelser havde. Holocaust betød trods alt langt flere millioner, der blev henrettet i gaskamrene, siger Brian Arly Jacobsen. …

Den anden del af problemet med kampagnen er den grafiske opstilling af ordene i plakaten. Her står der fire ord adskilt: STOP NAZI ISLAM ISME. Den måde at opstille ordene på undrer Brian Arly Jacobsen. … Han mener, at det kræver et indgående kendskab til religion og totalitære ideologier, hvis man ikke skal blande det hele sammen.

– Og for de fleste muslimer vil det her selvfølgelig være problematisk, fordi det sidestiller deres religion med en totalitær ideologi, siger Brian Arly Jacobsen.

(Per Lyhne om Søren Espersen på Facebook, 13. april 2015)

“Hassan har blandt andet understreget dette budskab ved at iklæde Liberal Alliances Henrik Dahl nazi-uniform, påstå at Pia Kjærsgaard har givet ham et blowjob samt beskrive forfatter Kristian Ditlev Jensen som et ‘overvægtigt kadaver’, der burde ‘tage sig sammen eller i det mindste tørre sig i røven i stedet for at gå rundt og lugte af lort’.

Det er alt sammen en ny, fænomenal politisk udtryksmåde, forstår jeg. ‘Stjernepoeten Yahya Hassan er en født politiker’, lød det eksempelvis forleden i en leder i Politiken. … han er en mærkelig mand at gæste, når det gælder gode råd om at omgås Muhammed med respekt samt muslimer med konduite. ‘Jeg pisser på Allah og hans sendebud / og på hans alle mulige uduelige disciple’, som det hedder i langdigtet ‘Skuffelsen’.” (Mads Kastrup i Ekstra Bladet, 17. april 2015)



28. februar 2015

Støvring efter DR Detektor: “Med islamdebatten er det som om, at man begynder forfra hver gang.”

Det DR Detektor lavede mod Kasper Støvring (og Michael Jalving) torsdag aften må betegnes som et hitjob. Støvring giver svar på tiltale – Fundamentalisme blandt muslimer.

“DR’s Detektor var i går på sporet af min henvisning til WZB’s store undersøgelse om fundamentalisme, som jeg omtalte i Deadline for nylig. For det lyder jo lige godt alt for vildt, at flertallet (op til 75 procent) af vestlige muslimer svarer på en måde, der kendetegner dem som fundamentalister. Det er egentlig forstemmende, at der er så megen uvidenhed om muslimer i Europa. Med islamdebatten er det som om, at man begynder forfra hver gang.

Som om, at det ikke var nok, viser en spritny britisk undersøgelse, at over en fjerdel af britiske muslimer sympatiserer med de terrorister, der myrdede Charlie Hebdo-tegnerne. Det er ikke så højt som 75 procent, til gengæld er udsagnet meget stærkere. Dertil kan lægges det sædvanlige problem med ‘behagesyge’: Hvor mange af dem, der bifalder vold, vil svare ærligt? Hvad er mørketallet? Der er allerede positivt spin på undersøgelsen: Fantastisk at 75 procent ikke sympatiserer! Forestil dig en overskrift et par uger efter Anders Breiviks udåd: ‘Hele 75 procent af nordmændene tager afstand fra terror’.

Detektor optog 17 minutter med mig, men sammen- og fraklippede det ned til 2, så mine argumenter blev vanskeligere at følge. Så lad mig dvæle lidt ved undersøgelsen og de kritiske indvendinger mod min udlægning.

WZB-undersøgelsen under ledelse af professor Ruud Koopmanns viser, at flertallet af muslimer i Europa mener, at der kun er 1) ‘en fortolkning af Koranen, og at alle muslimer skal følge den’, 2) ’sætter religiøse regler over sekulære love’ og 3) ‘ønsker en tilbagevenden til rødderne’ (figur 1). Muslimer er også langt mere fjendtligt indstillede over for andre grupper. (figur 2). …

Der er tre indvendinger.

Den første angår, hvorfor jeg siger, at op til 75 procent af europæiske muslimer kan defineres som fundamentalistiske, når rapporten konkluderer, at det højst er 44 procent – ifølge deres definition. Undersøgelsen fastslår nemlig, at man kun er fundamentalist, hvis man svarer bekræftende på alle tre spørgsmål (hvilket ‘kun’ 44 procent gør).

Men dette er en arbitrær måde at definere fundamentalisme. Man inddrager flere parametre, men Koopmanns og hans hold kunne også have valgt at sige, at man skulle svare bekræftende på fem udsagn for at kunne betegnes som fundamentalist. Eller man kan fastholde, at man udtrykker fundamentalisme ved at svare, at ‘der kun er en fortolkning af Koranen, og at alle muslimer skal følge den’, hvilket præcist 75 procent svarer. Det er i overensstemmelse med almindelig, hævdvunden definition af fundamentalisme som bogstavtro udlægning af den hellige skrift. Desuden siger rapporten, at kun ved bekræftende svar på alle tre spørgsmål er der tale om det, der kaldes ‘konsistent’ fundamentalisme. …

Det korte af det lange: Indvendingen angår ikke bare det almindelige semantiske problem i humanvidenskabelige undersøgelser om begrebsdefinition (hvordan defineres ‘fundamentalisme’), men også det hermeneutiske problem: Hvad forstås der ved spørgsmålene og de svar, der gives. Her er rapportens egne ord ikke de sidste autoritative ord.

(WZB, Fundamentalism and out-group hostility, 2013; Deadline, DR Detektor)

Det tredje kritik går på, hvorfor jeg bruger WZB-rapporten i en debat om radikalisering og terror, når rapporten klart adskiller fundamentalisme med viljen til at begå religiøs vold.

Jeg skelner selv mellem fundamentalister og ekstremister. Ekstremister er fundamentalister, men ikke alle fundamentalister er ekstremister, som bruger vold. Som jeg vil komme ind på i et kommende indlæg, siger rapporten imidlertid noget om ’sympatisørsumpen’, altså hvor stort et miljø, der er for ekstremisme. De sekulære muslimer synes jo at være et mindretal. Det er ganske alvorligt. Der er et såbed, et drivhus for ekstremisme.

Moderate, sekulære muslimer kommer allerede til orde i medierne, det bør de også, og jeg har selv skrevet om dem. Men netop fordi de dominerer medierne, dvs. får mest taletid, får vi et forvrænget billede. Det er min opgave at skabe realisme, for det er altså en meget farlig situation, der er ved at udvikle sig. Det svarer lidt til fejltolkningen af det arabiske forår: Vestlige journalister talte kun med de sekulære, som var en meget lille del, og derfor tog journalisterne og det meste af den vestlige offentlighed så grusomt fejl. Det gør de også herhjemme.

I øvrigt er der ikke noget mærkeligt ved, at muslimer er fundamentalister, heller ikke noget forkasteligt. Muslimer svarer, som de gør, fordi de er muslimer og gerne vil bevare deres kultur og stå ved deres overbevisninger. Problemet er, at det sker her i Vesten.

(Zenia Stampe på Facebook, 26. februar 2015)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper