24. juli 2013

“Alle hovedpersonerne i DR’s syv søndagsdramaer siden 2000 har været akademikere eller kunstnere.”

Nu skal dramaserier ikke nødvendigvis foregå i en produktionshal, men DR følger vel egentligt blot tidsånden. Alle vil være ‘kendte’, og skal der være danske jordbær i butikkerne, så må de plukkes af østeuropæere.

Fra Fagbladet 3F – DR fravælger arbejdere i store søndagsserier.

“DR’s serier søndag aften er et af de få samlingspunkter, danskerne har tilbage. Men selvom serierne er for alle danskere, er de ikke om alle danskere.

Alle hovedpersonerne i DR’s syv søndagsdramaer siden 2000 har været akademikere eller kunstnere. Kun én hovedperson er ufaglært eller faglært arbejder: Palle From fra Krøniken. Og han uddanner sig til økonom i seriens begyndelse.

Fraregnet krimier, der naturligt nok har politifolk i hovedrollerne, er hovedpersonerne blandt andet læger i Sommer, akademikere og journalister i Borgen, og i Nikolaj og Julie er seriens to hovedpersoner advokat og reklamemand.

Det til trods for, at kun ni procent af danskerne er akademikere…

Forfatter Lars Olsen har skrevet flere bøger om ulighed i Danmark. Han mener, den offentlige debat bliver domineret af akademikere og dem, der tjener mest.

– Det er helt hen i vejret. Det viser, at vi fuldstændig har mistet proportionerne for, hvordan samfundet ser ud, siger Lars Olsen.

Oploadet Kl. 18:10 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Arkiveret under:


11. februar 2013

Ingolf Gabold, tidl. DR-chef: Borgen skal præge danskerne mod et ‘midtsøgende parti’ som De Radikale

Langt interview med DR’s tidligere dramachef Ingolf Gabold i Københavns Stifts årlige debatmagasin. Fra Mellem folkelighed og manipulation (E-page, s. 37).

Har du ikke indimellem siddet med en fornemmelse af, at du kunne proppe hvad som helst ind i den fællesskabsfølelse, der er opstået omkring søndag aften?

– Jo da, for det er et stort ansvar. Hvor går grænsen mellem det folkelige og manipulation? … Hvad Borgen angår, var vi enige om, at De Radikale skulle bringes ind som midtsøgende parti, for nu skulle vi ikke have mere blokpolitik.

Men så forsøger I jo også meget bevidst at påvirke befolkningen.

– Gu’ gør vi da så. Men jeg har jo også en tro på, at det ikke er ondt, det jeg gør. Jeg mener faktisk, at det ville være godt, hvis den næste, der får magten i vores familier, er den unge kvinde og ikke faderen eller den umulige bror. Det er god tænkning, og det synes jeg også, det er at mene, at vi må holde op med at føre blokpolitik.”

Oploadet Kl. 01:43 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer
Arkiveret under:


14. januar 2013

Om moralen i Borgen: 00’ernes kulturkamp var ‘bare en tynd glasur over den ledeste, fedeste racisme’

På TV2.dk kan man læse, at holder bag Borgen for at undgå beskyldninger om ‘product placement’, har retoucheret et Apple-logo væk. En ligegyldig sidehistorie, der først og fremmest er interessant for Den Kreative Klasse, der på den ene side er irrationelt begejstrede for MAC-computere, men samtidig er hundeangst for den fæle kapitalisme, der gør produktionen af samme muligt. Et af flere paradokser kystbanesocialisterne slås med i disse år. Katrine Winkel Holm om Borgen – “Borgen – DR’s genopdragelsesdrama.

“Det var 37 minutter inde i Borgen, at det stod endeligt klart, at DR’s søndagsdrama er én lang løftet politisk pegefinger til befolkningen. Helt uden camouflage. Allerede inden da havde man en kraftig fornemmelse af, at Borgen ikke som ellers anført er inspireret af virkeligheden, men af uvirkeligheden. Vi har Birgitte Nyborg, der både er smuk og sød og så naturlig, at hun får Helle Thorning-Schmidt til at ligne en beboer i Madame Tussauds vokskabinet. Og vi har en borgerlig regering fuld af grå borgerlige mænd i stive jakkesæt, der vil gøre det muligt for domstolene at udvise danske statsborgere for selv mindre forseelser.

Den idealistiske partistifter Birgitte Nyborg opsøges af den borgerlige politiker Erik Hoffmann, der tynges af dårlig samvittighed. Han kan simpelthen ikke mere støtte udlændingestramningerne.

Hvorfor ikke? Fordi hans kone og hans søn er af mørk hudfarve. Jo, sådan lød begrundelsen.

Med hans egne ord: »Min kone vil ikke have, at vores søn Emil går med hættetrøje, fordi hun er bange for, at han kommer til at ligne en af de hårde drenge, de indvandrerknægte fra Mjølnerparken. Det er jo svært at forklare sådan en dreng, at der gælder andre regler for ham end for de andre. Og så har jeg gud hjælpe mig lige været med til at vedtage den nye lov, en lov, som min søn risikerer at blive et indirekte offer for.«

Sådan er Danmark blevet på grund af den borgerlige regerings udlændingestramninger.

Er man sort, har man det sværere, end hvis man er hvid. Og er man sort og går med hættetrøje, er man nær en udvisningsdom.

I denne scene kom det frem, hvor plat og hudfarvefikseret DR Drama tænker. Efter spaltevis af debat om parallelsamfund, sharialove og sammenhængskraft er konklusionen fortsat: Det, 00′ ernes kulturkamp drejede sig om, var – hudfarve.

Det, indvandringskritikerne sagde, var bare en tynd glasur over den ledeste, fedeste racisme. … Hvor længe endnu skal vi finansiere DR Dramas genopdragelse af den danske befolkning?”

Oploadet Kl. 14:32 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


2. januar 2013

Gade Jensen om DR-serien Borgen – Anstændig politiker stifter nyt parti i protest mod ‘Udvisningsloven’

Jeg har kun set de første fem minutter af seneste afsnit af Borgen, og mere ønsker jeg ikke se. Sådanne DR-produktioner kan bruges som et argument imod tvangslicensen, og ikke så meget andet. Utilsløret holdningsmassage, der skal opdrage danskerne i den bedste sendetid. Henrik Gade Jensen kommenterer venligt på sin blog – Borgen – banaliteter og klicheer.

“Jeg så for første gang i aftes et afsnit af Borgen. Handlingen er ret banal og især er persongalleriet alt for klichepræget. Der er de gode, først og fremmest den tidligere statsminister Birgitte Nyborg, der præsenteres som en engel i menneskegevandter. Klima og menneskerettigheder fremstilles som åbenbarede sandheder, der aldrig behøver at afvejes. Heroverfor står de ‘onde’, som stort set er alle dem, der mener at der ikke kun findes enkle løsninger på enkle problemer, og som i hele fortællingen dermed fremstår som suspekte og flossede.

Personerne virker alt for simple og uden magi og dobbelthed. Rammen for fortællingen er en for grov forsimpling af virkeligheden i form af et fiktivt og meget handy moralskt univers. Mange af de klassiske etiske dilemmaer, som altid har været forbundet med politik, bliver ikke taget alvorligt og moraliseres bort. …

Banalitet er at tro, at der findes rene moralske værdier, som aldrig behøver at kompromitteres. Altså at vi ikke lever i en syndig verden, men i en potentiel perfektionabel verden, hvor alt kan indrettes på bedste vis. Det er Birgitte Nyborg eksemplet på. … det er jo politikertyper som Birgitte Nyborg, der er de virkelig farlige, fordi hun er så selvoverbevist retfærdig, at hun ikke kan se ondskaben andre steder end i andre mennesker. Selvretfærdighed er et større problem i moderne politik end intenderet ondskab.”

(Sidse Babett Knudsen som anstændige Birgitte Nyborg, der undsiger ‘Udvisningsloven’)

Borgen er skrevet Adam Price, med hjælp fra Jeppe Gjervig Gram og Tobias Lindholm. Bemærk hvorledes tendensen til forveksling ligne en scene i Ørnen (DR, 2007), eller et afsnit af Forbrydelsen (DR, 2009). Delvis transkribtion af indledningen.

Bent Sejrø (Lars Knutzon): Nå, nu kommer det.

TV1-indslag: På Christiansborg kom den omstridte udvisningslov i anden behandling her til eftermiddag. Loven udspringer af en større aftale der er indgået mellem regeringspartierne og De Moderate. Hvis loven går igennem, så vil man fremover kunne udvise kriminelle indvandrere for overtrædelser af den milde voldsparagraf.

Bent Sejrø: Hæsligt. Nu kan man kraftederme risikere at blive smidt ud af landet, bare fordi man giver en lussing. Ik’.

Katrine Fønsmark (Birgitte Hjort Sørensen): Jamen, hvorfor forklare han ikke hvad den milde voldsparagraf dækker over. Ulrik, for fanden altså?

Birgitte Nyborg (Sidse Babett Knudsen): Han har da rigtig godt styr på de moderate tropper.

Bent Sejrø: De er ikke blevet spurgt.

[…]

TV1-vært: Tabte du fordi du simpelthen har været for meget væk fra Danmark? Fordi du har mistet følingen med nationen?

Birgitte Nyborg: Nej, jeg syntes faktisk det er en fordel, at jeg er kommet hjem med lidt perspektiv på vores land. Det er jo ikke altid noget kønt billede der tegnes af vores land derude.

TV1-vært: Og her der tænker du særligt på indvandrerpolitikken?

Birgitte Nyborg: Lige præcis.

TV1-vært: Netop i dag, der er De Moderate så støttet op om en ny udvisningslov for kriminelle indvandrere. Hvordan tænker du om det?

Birgitte Nyborg: Jeg tænker, at det er en sørgelig dag for Danmark. Det er måske ikke alle der ved det, men nu kan vi rent faktisk smide folk ud af landet for overtrædelse af den milde voldsparagraf. Det vil i yderste konsekvens sige, at spytte, eller give en anden en lussing.

TV1-vært: Hvad vil du gøre ved det her?

Birgitte Nyborg: Jamen, jeg vil i hvert fald fortsætte med at gøre opmærksom på at det er forkert, og så tror jeg iøvrigt ikke at den lovgivning kunne komme på tale, hvis danskerne reelt var blevet hørt. .. Hvis jeg skulle ønske noget for Danmark, så var det da at folket styrede noget mere. Det her er endnu en af de love, der bliver kørt igennem henover hovedet på os alle. Hastet igennem som en tyv om natten. Helt kalkuleret, og jeg er sikker på, at jeg ikke er alene med de holdninger, jeg håber bare at ændre der mener det samme, vil sige det højt.

Oploadet Kl. 16:11 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


9. maj 2012

DR Radio Drama om politiets ‘belejring’ af Nørrebro – inspireret af nazisternes belejring af Leningrad

Hvor lovlydige borgere er beskyttet af en mur udenom ghettoen i Luc Bessons Banlieue 13 fra 2004, så må samme virkelighed nødvendigvis portrætteres på en anden måde i et licensfinansieret Radio Drama. Nationalister og nazister undertrykker Nørrebro – ‘dokumentarisk’. Fra DR Presse – Belejringen af Nørrebro.

“Radiodrama præsenterer ‘Belejringen’. En ny dokumentarisk dramaserie…

‘Belejringen’ har hentet sin inspiration fra virkelighedens belejringer. For 20 år siden – i foråret 1992 – blev Sarajevo belejret af serbiske styrker. En belejring, der ikke alene blev den længste i nyere europæisk historie, men også en del af de værste forbrydelser Europa har oplevet siden anden verdenskrig. Fra 1941-44 blev Leningrad, i dag Sankt Petersborg, omringet af tyske tropper, og oplevede en grusom 900 dage lang belejring. Med inspiration fra beretninger fra både Sarajevo og Leningrads civil-befolkning…

I en nær fremtid er Indre Nørrebro blevet belejret. En række uroligheder er kulmineret i et attentat på Dronning Louises Bro. Derfor har regeringen iværksat den belejring, der nu afskærer bydelen fra resten af København. Området defineres som ‘Den Sorte Firkant’: Peblingesøen mod øst til jagtvej i vest, Åboulevarden i syd og Nørrebrogade i nord. Området er tungt bevogtet og overvåget af dansk politi, og alle veje er spærret af bevæbnede check-points. Forsyninger af fødevarer, rent drikkevand, strøm og varme har længe været ustabile…”

(Luc Bessons Banlieue 13, 2004; Uriasposten)

Oploadet Kl. 14:50 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


16. marts 2010

I blandingen af fiktion og politisk vanetænkning

Fra gårsdagens Jyllandsposten – Hjørnesparket.

“Tingene hænger sammen. Hos DR flyder nyhedsformidling og dramatisk fiktion umærkeligt over i hinanden. Det handler om dialog både for TV Avisen og for Livvagterne. Et nyligt afsnit viste en langskægget imam (ikke set rarere og mere krammeklar siden tegneserieudgaven af Tolkien) og en nonne i varm forsoning. Trussel: en ond, kristen fundamentalist, der ville dræbe dialogen. Tragedien blev reddet på stregen, det endte med et hjerteskærende billede af Pumpehuset i tændte lighteres skær, et filmisk portræt af den åndelige trancetilstand, der styrer vort land.

Dér, i blandingen af fiktion og politisk vanetænkning, skulle vi have set Tøger træde frem til tonerne af Pia Raug eller sådan noget, her havde hans undskyldning fået den rette, majestætiske form i HD-kvalitet.”

Oploadet Kl. 14:39 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


18. januar 2010

Johannes Riis: Ingen selvcensur, blot anden redigering på grund af den nye ‘mangfoldighed’

Tre kulturpersonligheder debatterede selvcensur i gårsdagens udgave af Deadlines 2. Sektion. På ytringsfrihedens side stod museumsdirektør Christian Gether, og han gjorde det fint overfor Emmet Feigenberg fra Det Kongelige Teater og Johannes Riis fra Gyldendal.

Bemærk hvorledes Feigenberg og Riis stædigt fastholder af islamistiske terrorister er ‘galninge’, efter Kristian Ditlev Jensen har pointeret, at manden der forsøgte at myrde Kurt Westergaard, jo lige netop ikke var en galning, men klar i hovedet.

  • 17/1-10 Deadline, 2. Sektion – Hovedet i busken.
  • Spredte citater.

    Johannes Riis, Gyldendal: Der er noget der hedder, at redigere, og der er noget der hedder at censurere sig selv. Jeg tror ikke danske forfattere bliver ramt af en voldsom trang til at censurere sig selv. Hvis man virkeligt har noget på hjertet, hvis det er magtpåliggende at komme frem på det, så skal det nok komme frem. Og hvis ikke det gør det, så er det måske fordi det ikke er nødvendigt endda. Altså hvis man ikke er villig til at løbe nogensomhelst risiko ved det man laver, så synes jeg også der er noget galt et sted. Det gælder jo alle steder, alle steder i vores samfund. Tryghed er det altoverskyggende i vores tilværelse, efterhånden… Der er noget kujonagtigt, at begynde at tale om selvcensur, der er altså galning alle steder, de er ikke kun blandt islamister. Det skal vi altså huske hele tiden. Vi løber alle sammen en risiko i samme øjeblik vi træder ud af vores gadedør, i samme øjeblik vi sætter os ombord i en bil, på et fly eller i et tog – der er risiko ved at leve, og ved at udøve sit erhverv, og det kan der altså også være for en kunstner. Det er ikke sådan at kunstnere bliver mejet ned her i landet. Altså det er…

    (Deadline, 2. Sektion; 13. januar 2009)

    Emmet Feigenberg, Skuespilschef : – Og så vil jeg gerne, hvis jeg må, have lov at sige, at vi snakker jo om noget der oprindeligt var satire. De der tegninger skulle sådan set være sjove, og sigtet med det, med satire i hvert fald, det er jo at flytte nogle grænser, og få folk til, måske deres vilje, at komme til at grine lidt af sig selv, og så tænker man en lille smule anderledes. Og det kan være modigt, og det kan være uhyre velgørende, men det er det jo især hvis man ligesom satiriserer over sig selv, eller man i hvert fald har sat sig selv lidt på spil også i satiren. Jeg kan ikke lade være med at sige, at hvis man går en tur i Harlem, og der står to sorte mænd, så kan man faktisk godt høre dem sige nigger til hinanden, og det sker der ikke noget ved, og det kan godt få dem til at tænke over verden og deres situation, men jeg skal ikke sige det.

    […]

    Kristian Ditlev Jensen, forfatter: Jeg synes, det er udtryk for et skandaløst skred. Jeg kan huske, at da jeg var barn, så måtte man skrive om Jesus lige hvad man ville, man måtte lave revytekster, og man måtte male Gud med horn i panden, hvis man havde lyst. Det værste der kunne ske, var at der var nogle som skrev et læserbrev, eller at man blev buh’et ud i en forsamling. Der kunne ikke ske, at der var nogle der angreb ens hjem med en økse, eller smed en molotov-cocktail ind af vinduet.

    Jes Stein Pedersen, DR2: Men det er der så nu, måske. Derfor er det vel meget forståeligt, at folk udøver selvcensur.

    Kristian Ditlev Jensen: Jeg synes tværtimod man burde reagere modsat, ved at man i samlet flok stod op, og sagde ‘det vil vi slet ikke være med til’. Hvis man skal sige det meget enkelt, så betyder det, at man ikke siger tingene som de er. Man mister den frihed, man har til at sige tingene som man ser dem, som man har lyst til at fortolke dem, og så videre. I et af de seneste afsnit af Livvagterne, er der et rigtigt godt eksempel, hvor man skulle vise – åbenlyst inspireret af Kurt Westergaard og den trussel han lever under, der skulle man vise en forfatter som bliver overfaldet af en person der reagerer med en krænkelse af ytringsfriheden. Og det er så en sindsyg etnisk dansker, som overfalder en karikaturtegner. Det skete tilfældigvis, det blev vist nøjagtigt samtidig med, at der var en islamist, som var helt klar i hovedet, som befik et voldeligt overfald på Kurt Westergaard. Og der kan man jo se forskellen. Man tør simpelthen ikke i fiktionen, at skildre det som vi jo alle sammen taler om. Som vi alle sammen godt ved hvad drejer sig om. Det svarer lidt til at man siger, det var en tibetansk buddist som overfalder en karikaturtegner, eller det er en baptisk der gør det. Vi ved det er islamismen der er problemet, så kan vi lige så godt snakke om det.

    (Deadline, 2. Sektion; 13. januar 2009)

    Emmet Feigenberg: … jeg er ikke så enig i, at der er sket det her store skred. Der er sket et skred i måden vi taler om det på… om de er nogen der puster til ilden af den ene eller anden grund… Hvis Kristian Ditlev Jensen opfordrer os til at stille op i samlet flok, og alle sammen sige hånsord, kritisere Muhammed – jeg har en anden dagsorden. Jeg ville synes det var interessant, at tale om hvordan det nye Danmark som er multikulturelt, og er ved at blive det mere og mere. Hvordan bliver jeg for eksempel, som skuespilschef, på en nationalscenen, som også er nationalscene for danskere med anden etnisk baggrund end dansk – det er et stort fokuspunkt for os, for tiden. Hvordan bliver vi egentlig, hvordan får vi en rolle, også i disse menneskers liv.

    […]

    Johannes Riis: Vi kan da godt synes, at de muslimer som ikke må gå ind på Arken [pga. blufærdighedskrænkende kunst], at det er synd for dem, men de synes sikkert det er synd for os, at vi lever som vi lever. Vi er nødt til at indstille os på, at der er en mangfoldighed nu, som ikke har været der før… Der er jo ingen der har sagt, at fordi Kurt Westergaard bliver overfaldet af en galning, så bliver alle kunstnere overfaldet af galninge.

    […]

    Emmet Feigenberg: Hvis man snakker selvcensur, for det første så kan begrebet jo faktisk dække over noget positivt. At man ligesom tænker sig om en ekstra gang inden man sårer nogen, og hvis man så virkelig har brug for det, så ved man hvad det er man gør. Men vi må også have lov til at snakke om censur, og risikoen for censur, og der er jeg meget enig i, hvor vigtigt det er i denne tid, hvor der sådan set er et vældigt fokus på noget helt andet, nemlig nogle galning og kriminelle naturligvis med mafia- og rockermetoder, der kan få ryddet alle overskrifter, selvfølgelig kan de det. Men jeg har for nyligt oplevet, at blive kritiseret og få problematiseret, at en forestilling inde i skuespillerhuset – Det Kongelige Teater, som problematiserede, og kunne opfattes som kritisk overfor dansk asylpolitik i disse år. At medlemmer af Dansk Folkeparti, absolut, altså, sådan set luftede tanken om at det egentligt skulle have lov til at finde sted.

    (Deadline, 2. Sektion; 13. januar 2009)

    Johannes Riis: … det jeg var ked af med Muhammedsagen, var at det her havde karakter af et systematiseret angreb. At nu skulle de bare lære det, de her muslimer.

    

    2. januar 2010

    Angrebet på Kurt Westergaard – dagen derpå

    Politiet har tidligere i dag ransaget gerningsmandens hjem, og har netop afsluttet razzia af en Aalborg-moské, hvor han havde sin gang. Herunder tre billeder taget klokken 15.30 udenfor moskéen i Danmarksgade – det somaliske hjørne.

    Forskellige vinkler på samme PET-redegørelse.

  • 2/1-10 BT – Anholdt mand var del af terrornetværk.
  • 2/1-10 DR Online – PET: Attentatmand handlede alene.
  • Mere.

  • 2/1-10 Ekstra Bladet – Politiet gennemsøger terroristens lejlighed (flere detaljer og kort tv-indslag).
  • 2/1-10 TV2 Online – Tegnerangreb: Ransagning i Aalborg (Blåkildevej, Aalborg Øst).
  • 2/1-10 BT – Angreb på Muhammed-tegner i ’Livvagterne’.
  • “En muslimsk kvinde kaster en sko efter Muhammed-tegneren Preben Pedersen.” (billedtekst)

  • 2/1-10 Politiken – Drabssigtet var indblandet i terrorsag i Kenya.
  • Reaktioner.

    “pls pls lad mig nu ikke høre, at det svin der overfaldt Westergaard skal være i Danmark på tålt ophold, fordi de internationale konventioner gør vi ikke kan kyle ham tilbage til Somalia….” (Søren Pind, 2/1-10; facebook via Sappho)

    “Sådan går det, når dansk indelukkhed, hån, spåt og latterliggørelse af alt der er helligt for andre mennesker tager overhånd. :(“ (Sacir Samo, Hjørring Integrationsråd; facebook via Sappho)

    “Nyheden om angrebet på Kurt Westergaard, som politiet heldigvis fik afværget, udstiller på skræmmende aktuel vis, hvor fejlagtig den holdning både Berlingske Tidende og Politiken lagde for dagen efter de seneste terrortrusler mod Westergaard og JP er. Som bekendt var holdningen den, at ”ansvarlighed” gjorde det påkrævet, at undlade at optrykke Westergaards Muhammedtegning igen. Men dagens begivenheder viser – hvis man skulle være i tvivl – at radikale islamister ikke tager bestik af sådanne udmeldinger og at det er nyttesløst at forvente at kunne tale fornuft med folk der er villige til at slå ihjel for en tegning.” (Jacob McHangama, 2/1-10)

    “Det er unge, som måske starter med kriminalitet og stoffer, og når al-Shabaab så rækker hånden ud og lover hjælp, så er de meget nemme ofre… (Mohammed Gelle, Somalisk Netværk; Politiken 2/1-10)

    “Han plejer at være en helt normal fyr. Helt almindelig.” (Abdirashid Nur Artan, Somalisk Ungdoms- og Udviklingsnetværk; Berlingske Tidende 2/1-10)

    “Den somalier som uppenbarligen var ute efter att mörda Kurt Westergaard, är naturligtvis personligen ansvarig för sitt vansinniga mordförsök, men ska man undvika den typen av händesler i framtiden bör nog danskarna och Danmark fundera på hur man ska kunna göra sitt samhälle mer medmänskligt och humant.” (Svensson 2/1-10)

    “180Grader.dk synes, at jo mere voldeligt muslimer opfører sig i islams navn, jo mere er der grund til at kritisere islam. Spred tegningen.” (Ole Birk Olesen; 180 Grader 2/1-10)

    Oploadet Kl. 16:45 af Kim Møller — Direkte link110 kommentarer
    

    29. september 2009

    Forbrydelsen II – mere licensfinansieret politisering

    DR1 sendte søndag aften 1. afsnit af Forbrydelsen sæson 2, og som de tidligere succes’er Ørnen og Livvagterrne, så politiseres der groft. Første afsnit af serien havde hele 1,7 mill. seere. Forfatteren til historien er ikke Thorsboe og Brostrøm som på tidligere DR Drama-produktioner, men Søren Sveistrup, der under produktionen af Taxa var i lære af førstnævnte. En studiekammerat fra hans tid på Københavns Universitet, beskriver ham som en flink DKP-stemmende fyr. Det forklarer det meste.

    Herunder har jeg transkriberet tre illustrative scener.

    Ca. 18 min. Den nyudnævnte justitsminister får som første opgave at få vedtaget en terrorpakke, og diskuterer kort efter sin indtrædelse emnet med departementschefen.

    Thomas Buch, Justitsminister: Jeg tænkte faktisk på, om jeg ikke lige kunne få kort status på, hvordan det går med forhandlingerne.

    Carsten Plough, departementschef: Som det ser ud ligenu, så bliver det et forlig mellem regeringen og Folkepartiet. Oppositionen har meldt sig ud, men nu kan du jo starte med at læse dig ind i stoffet.

    Thomas Buch: Det skal jeg nok. Jeg vil godt lige fortælle jer om mine egne overvejelser først. Vi er i krig, og uanset om man kan lide den slags eller ej, så gælder det nu om at finde sammenhold. Derfor er det eneste rigtige, at vi arbejder på at få et bredt nationalt forlig.

    Carsten Plough: Nu er det sådan set også det der er blevet forsøgt. Desværre så måtte din forgænger jo erkende at (afbrydes).

    Thomas Buch: – Det forstår jeg, men det er meget vigtigt, at det lykkedes. Med mindre det er et problem?

    Carsten Plough: Nej, selvfølgelig ikke. Men hvis jeg lige må vise dig den velkomstgave som Folkepartiet har sendt dig. ‘Aldrig mere 9. april.’ Jeg skal ikke gøre mig ekspert på politiske budskaber, men jeg tror ikke de har tænkt sig at give efter.

    Ca. 32 min. Justitsminsteren forhandler med Folkepartiet og den kvindelige oppositionsleder.

    Erland Krabbe, Folkepartiet: Den ene islamistiske forening skyder op efter den anden, og beviseligt (afbrydes).

    (Erland Krabbe, Folkepartiet)

    Kvindelig oppositionsleder: – det her er ren skræmmekampagne. Der er ikke…

    Erland krabbe: Og beviseligt, så taler de om at omstyrte demokratiet, og indføre middelalderlige (afbrydes).

    Kvindelig oppositionsleder: – og hvad med ytringsfriheden, den er i da ellers så begejstret for.

    (oppositionsleder)

    Erland Krabbe: Pointen er, med al ære og respekt, at terrorpakken ikke tager hensyn til det reelle terrorbillede (afbrydes).

    Kvindelig oppositionsleder: Jamen, vi har været her før, og når Folkepartiet står så stejlt, så kan vi ikke (rejser sig op)…

    Erland Krabbe: Det overlever vi nok, skal du se.

    Kvindelig oppositionsleder: Jeg har et udvalgsmøde, men jeg går ud fra, at du fik et indblik i problematikken. Det var hyggeligt at hilse på dig. Tillykke med tjansen. Held og lykke med det, du.

    Erland Krabbe: Hej hej…

    Kvindelig oppositionsleder: Dejlig dag til dig Krabbe.

    Erland Krabbe: Godt forsøg Buch. Jeg beklager udgangen på tingene, men det er nødt til at blive sagt. Vi er nødt til at beskytte os selv. Tænk på London og Madrid.

    Thomas Buch: Som jeg ser det, så har oppositionen ret, et godt stykke af vejen. Ingen PET-rapporter jeg har læst konkluderer det trusselsbillede, som i tager.

    (Thomas Buch, Justitsminister)

    Erland Krabbe: Fik du i øvrigt vores lille gave i går.

    Thomas Buch: Jov, tak. Og når man så samtidig kigger på jeres fald i meningsmålingerne, så kunne man jo få den tanke, at en skræmmekampagne vil falde på et tørt sted ik’.

    Erland Krabbe: Min farfar var i modstandsbevægelsen. Han kæmpede for et frit Danmark og endte i Neuengamme. Tag ikke fejl. Jeg siger de her ting, fordi det er det eneste rigtige.

    Thomas Buch: Det ændrer ikke på noget. Jeres forslag er stadig problematisk.

    Erland Krabbe: Hvem siger det kun er et forslag?

    Thomas Buch: Hvad mener du?

    Erland Krabbe: Vi har brug for hinanden for at kunne tælle til 90 mandater, og ligenu, sådan som jeg ser det, så har i mere brug for os, end vi har for jer. Mit bagland vil gerne have et svar her senere i dag. Et par timer er det nok til at cleare med statsministeren.

    Ca. 45 min. Justitsministeren og Folkepartiets forhandler mødes påny.

    Erland Krabbe: Nå, fandt I ud af det?

    Thomas Buch: Det gjorde vi, jov tak.

    Erling Krabbe: Det lyder godt.

    Erland Krabbe: Ja, jeg er ked af, at tonen blev sådan lidt. Det er kun fordi, det er ting der betyder noget.

    Thomas Buch: Selvfølgelig, sådan har jeg det også. Men vores standpunkt er sådan set ganske enkelt. På intet tidspunkt, hverken nu eller senere, vil vi gå på kompromis med Grundlovens beskyttelse af basale demokratiske værdier. Ingen trussel eller skræmmekampagne, hverken fra jer, eller for den sags skyld fra terrorister, kan lave om på det.

    Erland Krabbe: Ja. Hvis regeringen mener den kan være tjent med at vi forlader samarbejdet, så må vi jo tage det til efterretning.

    Thomas Buch: Ja. Men inden skal du være klar over, at jeg vil blive nødt til at forklare det for pressen, hvis i forlader vores samarbejde. Jeg er ikke så stiv i historie, som dig, men såvidt jeg er orienteret, har en dansk regering kun en gang tidligere forbudt en ellers demokratisk lovlig forening. I 1941. Det kommunistiske parti. Dengang dog trods alt under pres fra værnemagten.

    Erland Krabbe: Det kan overhovedet ikke sammenlignes.

    Thomas Buch: Jeg talte med et par forfatningsjurister nede på anden sal. Jeg har vedlagt deres udtalelser bagerst, hvis du er interesseret. Det korte eller lange er, hvorvidt i har lyst til at være en del af et bredt forlig, eller stå alene med synspunkter der ikke har været fremsat siden nazisterne var i landet.

    Diverse.

  • Link: Forbrydelsen (kan ses online).
  • 28/3-05 Uriasposten – Kongekabalen – god, men hvorfor dog denne utidige politiseren (Nicholas Bro).
  • 28/9-09 DR Presse – Over 1,7 millioner fulgte Sarah Lunds tilbagevenden.
  • 28/9-09 DR Online – Forbrydelsen II er ikke de røde lejesvendes værk (Ingolf Gabold).
  • 28/9-09 Berlingske Tidende – Anmelderne tager godt imod “Forbrydelsen II”.
  • 28/9-09 Ekstra Bladet – Eksperter: ‘Forbrydelsen’ er topklasse.
  • “Det glæder mig at se en justitsminister, der tør gå op mod et parti, som ellers normalt sætter dagsordenen.” (Flemming Steen Munch, Københavns Politi)

    

    25. maj 2009

    Sverige, 25. maj 2009

    De første par dage i Sverige. Vi havde ikke kørt længe før jeg så første elg. Kun en kalv blev der sagt, men stor var den.

    Den første nat blev tilbragt i anneks. Langt fra alfarvej, tæt på naturen.

    Første ornitologiske fund – en Munk.

    Fremme ved destinationen blev den lødige ‘islamofobiske’ litteratur blotlagt.

    Solnedgang ved den nærliggende sø. Jeg bed mærke i guldsmedejagtende Hvid Vipstjert samt en territoriehævdende Hvidand.

    Gråkrage i trætop.

    Kanaludbuddet på tv’et var lidt for svensk. SVT24 sendte et afsnit af Rejseholdet, og plottet var lige efter bogen: Nazist med 32 skarpladte maskinpistoler forsøgte at omstyrte demokratiet. Eneste citat jeg husker: “Hver race sin egen kultur”.

    Oploadet Kl. 22:34 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
    Arkiveret under:
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper