30. marts 2011

DR vedtager ny nyhedsstrategi: Flere kunstnere og kulturpersonligheder i nyhedsudsendelser

Søndag aften gav Carsten Jensen sin analyse af situationen i Libyen på TV2 News. Fra TVtid – DR: Flere kunstnere i nyhedsudsendelserne.

“Danmarks Radio har netop vedtaget en nyhedsstrategi for de næste fire år – og den byder på flere kunstnere.

Spørgsmålet har været oppe at vende før, men nu er det blevet en del af Danmarks Radios officielle fireårige nyhedsstrategi – der skal flere kunstnere og kulturpersonligheder i DRs nyhedsudsendelser. …

TVTID har talt med direktør for DR Kultur, Morten Hesseldahl. Han fortæller, at kunstnere og kulturpersonligheder kan bidrage med noget, som politikere og fagfolk ikke kan.

– Politikere bringer holdninger ind i debatten, fagfolkene bringer facts og oplysning ind i den, og kulturpersonligheder kan bringe forståelse og perspektiver ind debatten, udtaler Hesseldahl…

Morten Hesseldahl giver et aktuelt eksempel på, hvordan kulturpersonligheder måske kunne have lært os noget om vigtige begivenheder, som andre ikke kunne få øje på.

– Vi har jo fx set med de seneste ugers begivenheder i Mellemøsten, at dem havde fagfolkene ikke forudset komme. Der kunne vi måske have haft gavn af at tale med nogle kulturpersonligheder med fingeren på den nordafrikanske puls, som kunne have fortalt, at der var noget i gære.”

Oploadet Kl. 04:11 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:


13. marts 2011

Danskerne er enige med Søren Pind: Muslimer skal fralægge sig dele af islamisk kultur

Medierne har en evne til at forplumre enhver debat. Når Søren Pind kræver ‘assimilation’, så taler han selvfølgelig med udgangspunkt i de erfaringer Danmark har gjort med tilvandrede muslimers middelalderlige normer. Decideret absurd bliver det derfor, når Berlingske Tidende i dag skyder Søren Pind ned, med en meningsmåling som konkluderer at danskerne flest ikke har noget imod multikultur “Så længe det ikke drejer sig om islam og om at give køb på vores del af kulturen”.

Berlingske Tidende kunne have vinklet den modsatrettet, men undlod (også denne gang) – Danskerne siger nej til assimilation.

“Danskhed. Selv om vi oplever et pres på danske værdier, vil vi hellere bo i et multikulturelt end et monokulturelt land, viser ny Gallup-måling. Danske værdier er under pres fra fremmede kulturer, men det betyder ikke, at vi skal dømme de andre kulturer ude.

Sådan lyder budskabet fra et flertal af danskerne, der i en ny meningsmåling fra Gallup vender tommelfingeren nedad over for den nye integrationsminister, Søren Pinds (V), forslag om at skifte »integration« af udlændinge ud med et krav om »assimilation«.

Søren Pind ryddede i denne uge avisforsider med sit krav om, at udlændinge skal overtage den danske kultur, hvis de ønsker at blive danske statsborgere. Multikulturalisme medfører kvindeundertrykkelse og vold mod børn, sagde Søren Pind og argumenterede for, at udlændinge skal »assimileres«. …

Et flertal på 58 procent af vælgerne er enige med Søren Pind i, at multikulturalisme, hvor forskellige kulturer lever side om side, har trængt dansk kultur tilbage. Næsten halvdelen af danskerne mener også, at der tages for store hensyn til islam. Men et flertal på 54 procent siger samtidig, at de alligevel foretrækker et multikulturelt samfund frem for et monokulturelt samfund. …

»Svarene havde været langt mere udlændingefjendtlige for ni år siden eller for 18 år siden. Uden at vi egentlig har opdaget det, er vi blevet mere multikulturelle eller mere velvilligt indstillede over for fremmede kulturer. Så længe det ikke drejer sig om islam og om at give køb på vores del af kulturen,« siger Ole Borre.

(DR Update, 13. marts 2011: Nej til assimilation)



18. februar 2011

Sognepræst: Danskernes intolerance overfor minoritetsgrupper har bredt sig til religionerne

Der tales meget om racisme i de her dage, og mange som ved bedre, forsøger for Gud ved hvilken gang at gøre muslimer til ofre. Det er af indlysende årsager svært, ja, næsten umuligt, og forskere og det der ligner vil derfor hellere tale om ‘tendenser’ og ‘mørketal’ end fremlægge konkrete eksempler. Den brede pensel bruges til at sløre virkeligheden, og når der tales om ‘religiøs chikane’, så handler det typisk om muslimsk chikane mod ikke-muslimer af enhver art.

Torsdag kunne medierne fortælle, at Københavns Kommune vil lancere en kampagne der skal oplyse, at “religion ikke opfordrer til chikane”. Vi plejer ellers at få at vide, at religion handler om mennesker ikke tekster, men her gør man en undtagelse. Islam har en religiøs essens, og den er godartet. Det var heldigt. Alternativet ville ikke have været til at overskue.

For to-tre måneder siden læste jeg i en af gratisaviserne om en muslimsk pige der var blevet generet på grund af hendes tørklæde, men ret beset burde eksemplerne være her, der og alle vegne, med tanke på de mange der er på offentlig overførsel, med det ene formål at tale problemet op.

En lang artikel på DR Online opridser konkrete eksempler, alle inkluderer muslimer, ingen som ofre – Sådan er chikanen sket.

“Religiøst motiveret vold og chikane har nu nået et så stort omfang, at de tre jødiske, muslimske og kristne trossamfund opfordrer til tolerance og går sammen i en opsigtsvækkende kampagne.

– Jødedom, islam og kristendom er religioner med fælles rødder. Og når roden er den samme, må de nødvendigvis kunne trives og vokse side om side…, siger Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen til Berlingske Tidende…

Her er en række andre eksempler:

Midt i januar flyttede den iranskfødte kristne præst… Massoud Fouroozandeh er en af flere kristne med anden etnisk baggrund, der har været udsat for trusler og overgreb. Et albansk medlem af frikirken Church of Love blev for nylig tæsket af sine landsmænd, fordi han gik med et kors om halsen og overvejede at lade sig døbe. Tidligere i januar har en kristen irakisk familie i to uger modtaget truende telefonopkald…

For godt et år siden vendte sognepræst Ulrich Vogel i Tingbjerg ved København tilbage til præstejobbet efter en langstidssygemelding. Årsagen til sygemeldingen var grove chikanerier begået af lokale unge fra bydelen. De unges chikane og senere den lange sygemelding betød, at Ulrich Vogel – der er åbent homoseksuel – så sig nødsaget til at gå under jorden…

Fra det Mosaiske Trossamfund kan overrabbiner Bente Lexner fortælle om en række chikanesager:

En lærer fra en skole i København NV gør opmærksom på at en dreng ved navn Hayem (jødisk) gang på gang kommer i klammeri med andre drenge på grund af sin herkomst… Sommeren 2010 omringes en ung jødisk fyr af palæstinensere, han sparkes ned og ender på skadestuen. I august 2010 er nogle jøder på vej hjem fra synagogen. En bil med unge af anden etnisk herkomst standser og råber jødesvin efter dem. En ung jøde på Østerbro reparerer sin cykel, da en flok unge af anden etnisk herkomst fra samme opgang råber ham an og går imod ham med knyttede næver. Han flygter. På Vestre kirkegård, der har en jødisk afdeling. Jøder der besøger grave chikaneres af unge med anden etnisk baggrund.”

(DR Update, 17. februar 2011: Opfordrer til tolerance)

Den brede pensel i Berlingske Tidende – Religiøse ledere advarer mod vold og chikane.

… også muslimer oplever den religiøst motiverede chikane, og eksperter vurderer over for Berlingske, at tendensen helt generelt er stigende. Religion spiller nemlig en stadigt større rolle i motivationen bag chikane, vurderer Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination (DRC).

»Vi oplever både antisemitisme, islamofobi og chikane af kristne. Det er et meget tydeligt mønster i de sidste ti år, at chikanen spidser til i forhold til de situationer, verden står i,« siger centerleder hos DRC, Niels-Erik Hansen.”

Var jeg medlem af folkekirken, så havde jeg meldt mig ud. Fra DR Online – Præst: Vi er intolerante og aggressive.

“Sammenstød mellem kristne, muslimer og jøder er ikke et religiøst problem, men et holdningsproblem i samfundet. Sådan lyder det fra sognepræst Søren Hermansen…

– Intolerant adfærd er mere acceptabelt i vores samfund. Tonen er generelt blevet mere aggressiv, siger han…

Ifølge Søren Hermansen har intolerance over for minoritetsgrupper som f.eks. homoseksuelle bredt sig til religionerne.

– … De tre religioner har det på papiret godt med hinanden. Sammenstødene er et udtryk for, at et kulturelt holdningsproblem er ved at mænge sig med det religiøse, siger sognepræsten.”

(DR Tekst, 17. februar 2011: Chikane er et folkeligt problem)



4. december 2010

DR fandt integrationsvenlig Islam (ahmadiyya-sekten, af muslimer betragtet som frafaldne)

Det fremgår hverken af artiklen på DR Online eller af indslaget på DR Update, at imamen og moskéen der bifalder den ny ‘forkynder-uddannelse’, tilhører ahmadiyya-sekten. En gren af Islam der ikke anser Muhammed for at være den sidste profet, som afviser jihad i betydningen hellig krig, og derfor betragtes som kættere af andre muslimske retninger.

Fra DR Online – Imamuddannelse er snart klar.

“Udenlandske imamer, rabbinere og præster skal på en ny uddannelse lære om danske samfundsforhold. Uddannelsen bliver oprettet for at sikre at de religøse ledere, der kommer her til landet rådgiver deres menighed i overstemmelse med danske regler og normer…

Og det er en rigtig god idé, mener Naimatullah Basharat, der er imam ved Nusrat Djahan Moskéen i Hvidovre.

– Man kan ikke arbejde som religiøs leder i et land, hvis man ikke kender landets love, siger han.”

Uddannelsen, der stammer fra Integrationsministeriet, bliver snart sendt i EU-udbud, og den starter foreløbig som en forsøgsordning. De udenlandske forkyndere skal, som det hedder, “have en viden om spilleregler, institutioner med videre, der er karakteristiske for det danske samfund”.”

(DR Update, 4. december 2010: Forkynderuddannelse på vej)

(alislamdk.org: “Kærlighed til alle, had til ingen”)

Apropos.

  • 24/12-05 Uriasposten – “Det er ikke et kors, det er ikke en halvmåne, men et hjerte” – lidt om en ’succeshistorie’.
  • Oploadet Kl. 19:50 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
    

    4. oktober 2010

    “Stadig flere unge vælger at leve uden et økonomisk sikkerhedsnet”, fortalte DR bekymret

    DR er altid leveringsdygtig i halve sandheder. Tidligere i dag kunne DR Update fortælle, at 1 mio. danskere ikke er medlem af (en overenskomstbærende) fagforening. Fuld transskription af indslaget.

    Lotte Thor Høgsberg, DR: Stadig flere unge vælger at leve uden et økonomisk sikkerhedsnet. Over en million lønmodtagere er ikke medlem af en overenskomstværende fagforening. Fagbevægelsen siger at der har været en decideret medlemsflugt, og regeringens seneste beslutninger på området får skylden. En ny rapport viser nemlig, at det primært er halveringen af dagpengeperioden og fjernelsen af fradraget for faglige kontingenter, der har sat ekstra fart i trafikken ud af fagbevægelsen og a-kasserne. Det skriver Ugebrevet A4.

    (DR Update, 4. oktober 2010: En million står uden fagforening)

    Den refererede undersøgelse er foretaget af FOA, der er en del af LO, som udgiver Ugebrevet A4. I Ritzaus citathistorie er der en anden vinkel, her citeret fra Information.

    “Analysen viser, at gratisterne hovedsageligt er unge, lavtuddannede mænd i den private servicesektor. Mange i gruppen har anden etnisk baggrund, og størstedelen har en politisk orientering til højre for midten.”

    Hvor man kan sige, at 3F med forslag om valgfrie helligdage lefler for muslimer, så lefles der ikke ligefrem for højrefløjen – den halvdel af lønarbejderne der ikke stemmer på rød blok, så at sige: “Vi står sammen med Helle og Villy” , “Oplev Cuba med rabat”

    (Fagbladet 3F, 24. september 2010, udsnit af forside)

    “Muslimske buschauffører har problemer med væskemangel under Ramadanen. Det råder 3F transport nu bod på, ved at indkalde eksperthjælp fra Wahid Abdul Pedersen.” (Fagbladet, 1/8-10: Imam skal hjælpe chauffører gennem faste)

    “Overenskomsterne burde være mindre afhængige af kristne helligdage, mener 3F. Fagforbundet foreslår, at alle uanset religion får en pulje med helligdage, som man kan placere, hvor man vil… – Vi skal sende et signal til de etniske minoriteter om, at vi gerne vil tage hensyn til dem, ligesom vi vil tage hensyn til etniske danskere, når de gerne vil have fri juleaften, siger næstformand i 3F Jane Korczak.” (Horesda.dk, 17/9-10: 3F foreslår valgfrie helligdage)

    Oploadet Kl. 15:55 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
    

    3. oktober 2010

    Lors Dukaiev var alene i København, men havde kontakt til islamister i Bremen og Hamborg

    Fredag bekendtgjorde Københavns Politi, at efterforskningen havde vist, at Lors Dukaiev “var alene under sit ophold i København”. DR Update gengav historien senere på dagen, og pointerede samtidig, at Dukaiev ikke var “en del af en gruppe”. Den del af historien er dog ikke klarlagt.

    Fra lørdagens udgave af Ekstra Bladet – Doukaev havde kontakt til islamister i Bremen.

    Kilder fra det tyske forbundspoliti, Verfassungsschutz, bekræfter, at den etbenede bokser havde tæt kontakt til et islamistisk miljø i den nordtyske by Bremen. Politikilderne forklarer, at han flere gange personligt har besøgt miljøet i byen. Selv samme politikilder forklarer i øvrigt også, at det var i Hamburg, at Doukaev for nogle år siden anskaffede sig sin benprotese af mærket Ottobock.”

    Oploadet Kl. 13:32 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    27. september 2010

    Sigge Winther Nielsen, valgforsker (opdateret)

    Lidt fra en længere kommentar af Søren Pind om danske journalister på hans Berlingske blog – “Nej, det er ikke rigtigt…”.

    “Når man lever i en tid, hvor to mennesker, en journalist og en såkaldt valgforsker (der også er tidligere socialdemokratisk folketingskandidat) kan få fuld spalteplads på en fuldstændig udokumenteret – og efter min bedste mening vanvittig – påstand om, at der er slettet mails i central administrationen i op mod tre ministerier, så er der ingen grænser for, hvad man skal forsvare sig imod. Og personligt har jeg fået nok. De – journalisterne – kan, om jeg så må sige, rende og hoppe.”

    (DR Update, 25. september 2010: – Løkke er ubeslutsom)

    (Den Røde Tråd, 2006/1, s. 11; S-dialog.dk)

    Mere.

  • 21/9-10 Politiken – Ny Løkke-bog ripper op i drukhistorier.
  • Opdate. Det er rigtigt, at Sigge Winther Nielsen har været studentermedhjælper for Socialdemokraterne, men han har ikke været folketingskandidat, som Søren Pind pointerer på sin blog. Jeg beklager.

    

    28. august 2010

    Ældreboliger – nu med pigtrådshegn

    DR Update glemte helt at fortælle, at det også denne gang handlede om indvandrerunge, ikke “unge” i al almindelighed. Fra Berlingske Tidende – Ældre vil rejse pigtrådshegn mod unge.

    “Et næsten 2,5 meter højt hegn med pigtråd på toppen. Det er, hvad der skal til, for at de ældre i boligforeningen Hothers Plads kan være i fred.

    Indvandrerunge fra nabobebyggelsen Mjølnerparken – et af Københavns hårdt belastede boligområder – har igennem længere tid indtaget den have, som ellers tilhører de ældre. Bebyggelsen er i forvejen plaget af indbrud, hærværk, tyverier og stenkast.

    »De ældre tør simpelthen ikke gå derned. De er utrygge,« forklarer boligforeningens bestyrelsesformand, Mohamed Abdallah Rasmussen.

    Indtil videre har de unge saboteret opførslen af hegnet og skræmt håndværkerne væk. Men hegnet skal op, lyder det fra boligselskabet Lejerbo, som står for at opføre det:

    »De har jo brudt statens voldsmonopol. De bruger trusler og hærværk til at stoppe en demokratisk vedtaget beslutning,« siger Steffen Boel Jørgensen, forretningsfører i Lejerbo.”

    Mere.

  • 27/8-10 Berlingske Tidende – »Hegn løser ikke problemet«.
  • “Jeg kommer til at tænke på et sted i Irland, hvor protestanter og katolikker byggede en mur tværs over en vej. Vi skal ikke have irske tilstande i Danmark.” (Jørgen Nue Møller, regeringens ghettoudvalg; Berlingske Tidende, 27/8-10)

  • 27/8-10 Berlingske Tidende – »Der bliver kastet sten mod altaner og vinduer«.
  • (DR Update, 27. august 2010: Utrygge ældre hegner sig inde )

    Oploadet Kl. 12:23 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
    

    13. august 2010

    DR: Den levende legende, fødselaren Fidel Castro, blev modtaget med stående bifald i Havana

    Flere aviser har sommeren over reklameret for rejser til ‘det stemningsfulde Latinamerika i Che Guevaras fodspor’, og når den slags glider ubesværet ned, så kan DR næppe se noget forkert i det her indslag. Fra DR Online – Levende legende fylder 84 år i dag.

    Den tidligere cubanske leder Fidel Castro har fødselsdag i dag og imod alle tidligere odds så er fødselaren mere vital i dag end han har været i årevis. I sidste uge talte han til parlamentet, noget ingen for ganske kort tid siden troede han skulle komme til igen…

    For nylig offentliggjorde Castro første del af sine memoirer. Det er et bind på 896-sider, hvor han beskriver det væbnede opgør med Cubas diktator, Fulgencio Batista i slutningen af 1950’erne.”

    (DR Update, 13. august 2010: Fidel Castro fylder 84)

    Morten Schnell-Lauritzen, DR Update: Cubas tidligere leder Fidel Castro fylder år i dag… Sidste weekend deltog han for første gang i et parlamentsmøde i Havana, hvor han, som de kan se, blev modtaget med stående bifald.

    Oploadet Kl. 16:44 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
    

    7. august 2010

    Den afghanske frihedskamp – for retten til at skyde ikke-muslimer

    “Taleban krigere er frihedskæmpere”, skrev socialdemokraten Carl-Mar Møller tidligere på året i et indlæg på 180 Grader. Fra Jyllandsposten – Vestlige læger myrdet i Afghanistan

    “Otte øjenlæger – seks tyskere og to amerikanere – er fundet dræbt i et skovområde i det nordlige Afghanistan. De blev stillet op på en række og skudt efter tur, siger den eneste overlevende…

    Den eneste overlevende afghaner har forklaret, at han var sluppet med livet i behold ved at læse koranvers højt. Det overbeviste gerningsmændene om, at han var muslim, og de slap ham løs i provinsen Nuristan.

    Opdate. Minsanten om ikke DR Update lader Jyllandspostens Puk Damsgaard Andersen bortforklare terroristernes religiøse motiv: “… det handler sikkert om, at de bare er vestlige”.

    (DR Update, 7. august 2010: Journalist: Dræbt fordi de var vestlige)

    Oploadet Kl. 11:41 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper