23. februar 2006

DR og Politiken til kamp mod det danske demokrati med hjælp fra vennerne

DR overtog fra starten af Muhammedsagen Politikens vinkel på sagen, og en banal sag omhandlende islamistisk pres på den danske ytringsfrihed, er pludselig blevet til en spørgsmål om tonen i den danske debat, og den danske udlændingepolitik mere generelt. Et eksempel på dette var mandagens 25 minutter lange Horisont, der ikke adskilte sig synderligt fra Seidenfadens mange ledere desangående. Titlen var Hvordan verden ser på Danmark – fra programomtalen.

“Danmarks omdømme i verden har forandret sig med Muhammed-tegningerne, men allerede inden var udlandets syn på Danmark ved at skifte.”

Udsendelsens formål var tilsyneladende at lade Politikens politiske kampfæller i udlandet udtrykke deres foragt for det danske demokrati. Det blev en bizar oplevelse. Først til Malmø hvor kulturredaktøren for Sydsvenskan Cecilia Bornäs kørte rutinen…

“Tonen er er blevet meget hadsk og hård overfor indvandrere.”

Herefter til Stockholm, hvor Aftonpostens notoriske danskhader Olle Svenning blev præsenteret som “en god ven af Danmark”. Han erklærede først at vi var kritiske overfor det multikulturelle samfund (tror han mente det negativt), og fandt så rillen…

Hvorefter en falleret socialdemokrat gav en håndsrækning til Helle Thorning-Schmidt.

“På grund af Dansk Folkeparti og dets uhyre stærke stilling i politik…”

Derudover gav han også mediernes ‘tone’ skylden, mens han rask væk anbefalede selvcensur i multikulturens navn.

Så gav DRs Jan Ewans en Tøger-analyse:

Det svenske broderfolk ved godt at danskerne er nogle flinke mennesker, men de har deres forbehold når det drejer sig om vores fremmedpolitik. Det har de haft i årevis.”

Så gav en tilfældig kontorassistent sin svenskificerede udlægning. Enhver stramning af udlændingelovgivningen er ‘fremmedfjendtlighed’. Godt opdraget.

Efter hende, sagde en mand det samme med andre ord.

“Danmark er ude på tynd is [men…] der er også indvandrerfjendtlige strømninger i Sverige…”

På bedste Tøger-vis kunne speakeren opsummere:

“Sverige og Norge har haft de samme debatter, men har valgt en anden vej.”

Man kan altså ikke både anbefale undertrykkelse af debatten som i Sverige, og bagefter eufemisk slutte at svenskerne har valgt en anden vej.

I 1980erne var vi kendt for at have en “progressiv” udlændingepolitik, det har vi ikke mere, og vores ry er i fare. Jøsses.

Så blev der vist en kort sekvens med Søren Jessen-Petersen (højtstående FN-figur) fra 2001, som tilsyneladende mente hans holdning om danske partier havde almen interesse.

“Jeg syntes de sidste to-tre år har været meget triste at følge. At et parti som Dansk Folkeparti kan nå så langt frem på en decideret indvandrer- og fremmedfjendtlig politik.

Så var DRs hold kommet til Genéve, hvor Rifah Odeh kassis fra Kirkernes Verdensråd mente at udviklingen i det danske demokrati var problematisk.

Bemærk skredet. Det at en dansk avis ikke underkaster sig islamiske dogmer betragtes nu som problematisk i forhold til ‘menneskerettigheder’ og ‘frihed’. Odeh Kassis fortalte endvidere at det vil tage år at genopbygge forholdet til den arabiske verden. Danmark var skurken her, islamisterne var ofre. Absurd.

Herefter talte han lidt om Politikens mærkesag.

Alt andet end åbne grænser er en forbrydelse mod fattige islamiske lande… Arghh.

En bærende tanke ikke bare for ovenstående, men også for DRs udsendte, var at danskerne skulle være udpræget selvtilstrækkelige og provensielle. Han fortsatte:

Jeres politik med at begrænse folks ret til at opnå flygtningestatus i Danmark, det er meget foruroligende, men især jeres udenrigspolitik.”

Bemærk brugen af ‘ret’ (“right“) – hvad er der i vejen med det gode gamle ord ‘mulighed’. Men iøvrigt underligt at høre en kristen palæstinenser repræsenterende flere bistandsorganisationer beklage sig over Danmarks manglende accept af islamistiske dogmer. Mens palæstinensiske islamister påtænker religiøs apartheid i Betlehem, så beklager han sig over tonen i et af de lande der giver mest i ulandsbistand.

Så var det tid til lederen af menneskerettighedsorganisation International Service for Human Rights. Han indledte med rose asylpolitikken i 80erne, og tolkede ændringen som et resultat af racisme.

“Jeg har i stigende omfang set racisme blive brugt som et politisk kneb i valgkampe i Danmark… Der er politikere, der bruger ‘racisme-kortet.”

Han fortsætter:

“… så sagen med tegningerne er ikke noget helt enkeltståendede, der kommer uventet.”

Danskerne har fået en hård attitude overfor indvandrerne, og det er i det lys tegningerne skal ses… Som Politiken ville have skrevet det.

Så til Bruxelles, hvor Lotte Leich fra Human Rights Watch kunne fortælle at det så skidt ud med Danmark.

“Danmark er ikke længere førende inden for EU, når det gælder om at støtte op om menneskerettigheder, og for at få nye tiltag for at beskytte menneskerettighederne…. Man er ikke længere en del af en gruppe, hvor særligt Sverige spiller en ledende rolle…

Her gik man rundt og troede at ytringsfrihed var en menneskeret, men nej. Hun håbede dog at Danmark ville komme tilbage i folden. Men det ser ud til at lade vente på sig – Tøger har kun en stemme.

Hun fortalte iøvrigt også at organisationen ville holde øje med Danmark, og minsanten om ikke DR Nyheder i eftermiddags smed den på som en selvstændig nyhed.

Så videre til Strasbourg, hvor Politikens darling – Alvaro Gil-Robles talte lidt om det problematiske i at afskære muslimer fra kolonisering via tvangsægteskab.

Han mente istedet Danmark “burde føre en mere generøs politik” og satse på integration. Godt ti minutter forinden havde en svensker fortalt at vi stillede urealistiske høje krav om integration.

Så til Paris, hvor Mogens Schmidt, chef for UNESCOs afdeling for ytringsfrihed blev præsenteret som en mand der ikke mente at “Danmarks renome havde taget ubrydelig skade”. Paradokset skal man nok have gået på journalisthøjskole for at kunne se.

Så var det tid til manden på gaden, som mente tegningerne var led i en højreradikal konspiration. En anden (journalist, sjovt nok) startede fornuftigt nok, men gik så helt galt.

Danskerne og Danmark er ikke onde – Kun Flemming Rose og Jyllandsposten…

Et par minutter senere gav udlandsredaktøren for Libération en opvisning i dobbeltmoral. Han ville aldrig have trykt det han betegnede som “anti-muslimske karikaturer”, måske anti-katolske, men ikke ‘anti-muslimske’, for som han sagde…

“Hvorfor provokere folk?”

Der er altså ifølge ham principielt ingen grund til at håne håne ‘folk’, med mindre de er katolikker…

Så var turen kommet til Berlin, hvor Berliner Zeitungs redaktør ikke var nærrig med underlødige associationer. Kunsthistorie har han næppe læst. Men brugbar var det jo for vennerne i Danmark…

Slutteligt et beklageligt gensyn med Sydsvenskans Cecilia Bornäs, som argumenterede for at…

“debatten skal holdes på et vist niveau”

Hun så tegningerne “som en slags mobning”, men herom intet nyt, det har Tøger sagt i månedsvis. På det forrykte spørgsmål: “Tror du det her kan blive en lærestreg for Danmark?”, svarede hun…

 “Nej, det tror jeg desværre ikke…”

– og fortsatte…

Til allersidst en kort sekvens med Odeh Kassis, som mente vi skulle opføre os “anstændigt” og ellers gå ind for “medmenneskelighed” mellem syd og nord. Ufatteligt der findes højtuddannede mennesker som mener Danmark er skurken i den her sag.

Indslaget varede godt 25 minutter, og ovenstående gennemgang dækker 21-22 minutter heraf. Udeladt er lidt med Jyllandspostens Frankrig-korrespondent Jørgen Ullerup, en fransk tegner, en redaktør for en fransk avis som trykkede enkelte af tegningerne, samt en mand på gaden der ikke var decideret imod Danmark.

Man må desværre konstatere at Politiken har haft held til at markedsføre sin næsten kontrafaktiske udlægning af sagen. Denne udsendelse var slem, men samme udgave er P1s sendeflade tapeseret med, og for at det ikke skal være løgn, så bragte den venstredrejede amerikanske tv-kanal CBS i deres nyhedsmagasin i søndags et indslag under overskriften The State of Denmark. CBS’ Bob Simon gav Danmark grovfilen, men han havde havde jo også snakket med dem der virkelig besad overblikket – Tøger Seidenfaden, Uffe Ellemann-Jensen etc. Det var naturligvis guf for Orientering, der så kunne lave et 11-12 minutter langt indslag med Bob Simonsen, der henviste til samtale med Seidenfaden, der også medvirkede i indslaget.

Vælgerne flest læser ikke Politiken, men ser istedet den islamistiske trussel, og søger naturligt nok mod Dansk Folkeparti – partiet der altid får skylden. Enten direkte, ved at være onde, eller indirekte ved at inspirere VK-regeringen til ondskab. Samtidig malkes en historie om hvorvidt Fogh Rasmussen skulle have svaret mere imødekommende på et uvenligt brev fra elleve ambassører fra islamiske lande. Udenrigsministeren har talt med otte af dem i anden forbindelse, så nu rettes der kommaer for at holde liv i ’sagen’. Enhedslisten og SF vil have høring, og det kan næppe overraske at DR kæmper intens for at vende meningsmålingerne med pludseligt aktuelle tudehistorier.

Det meste af oppositionen og oppositionsmedierne fatter som sædvanligt meget lidt. De tror stadig de kan italesætte en virkelighed forskellig fra hvordan folk flest opfatter situationen, men intet tyder på at Dansk Folkeparti mister stemmer fordi en tysk avisredaktør gør sig selv til grin med groteske associationer.

Opdate 23/2-05. Mens jeg sad og skrev ovenstående kan Politiken & DR med få minutters mellemrum fortælle at Egypten gav Fogh forsoningsmulighed – pludselig kan Egypten tale på vegne af 57 islamiske lande. De har endog formalia iorden:

Seniorforsker Bjørn Møller ved Dansk Institut for Internationale Studier kalder brevet en »åben kattelem« for den danske regering.”

DR Online har stadig intet skrevet om Politikens kendskab (meddelagtighed) til ambassadørbrevet allerede før afsendelsen til Fogh.  

Opdate 24/2-05. Her til morgen kunne Politiken & DR med 11 minutters mellemrum fortælle at Nye udvisningsregler kritiseres hårdt. Weekendavisen bringer idag en længere artikel af Jacob Illeborg om CBS-udsendelsen. Bob Simon talte med Uffe Ellemann Jensen, Abu Laban, Kamal Quereshi, Tøger Seidenfaden og Carsten Jensen!!!

Opdate 26/2-05. Igår kunne Politiken & DR med en times mellemrum fortælle – Eksperter: Kun mindre fejl i Muhammed-mappe. Artiklerne indledes af følgende sentens: “Man kan diskutere vinklen, men der står ikke noget, der er decideret forkert, lyder én ekspertvurdering.”. Da Ekstra Bladet d. 15. januar  offentliggjorde en oversættelse af Muhammed-mappen var der ellers rigeligt med løgne. To citater fra Imamens vantro Danmark:

“Befolkningen i Danmark er vantro, der hader islam. Vi, alle muslimer i Danmark, angribes af dem, danskerne. I Danmark taler man om de sygdomme, muslimers bøn forårsager. Forholdet mellem Vesten og islam er på vej ind i en mørk tunnel. Og Jyllands-Posten ville i virkeligheden begrænse muslimers meninger og protester, da avisen i september optrykte 12 tegninger af profeten Muhamed.

“‘Blandt disse forhold findes en atmosfære, som nærer en voksende racisme, hvis udtryk blev kraftigere efter hændelserne d. 11 september. Og den (racismen) har fået mange forskellige udtryk, fællesnævneren for dem er den dårlige omtale af islam. (Nogle gange taler de om sløret, andre gange om spørgsmålet om omskæring, eller om de sygdomme, som bønnen forårsager… osv.).'”

Opdate 28/2-06. Igår kunne Politiken & DR med kort tids mellemrum fortælle – Desmond Tutu: Fogh var arrogant.

Supplerende links.



10. december 2004

Horisont om ‘Hollands sorte september’ – nu på engelsk via Jihadwatch

Meget har jeg set i min tid som blogger, men aldrig dette. Horisont med engelske undertekster med direkte henvisning fra JihadWatch. Udsendelsen er mandagens udgave om ‘Hollands sorte september’.

DR Horisont

The End of the Multicultural Dream (56,2 mb) [alternativ: I & II]

Engelsk transkript

Disclaimer

Oploadet Kl. 11:19 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


31. august 2004

Republikanernes Konvent er startet – Michael Moore på barikaderne

Republikanernes Konvent startede igår, og DRs mange tv-aviser (herunder Horisont) formåede flere gange at indflette nogle af Michael Moores mange udokumenterede beskyldninger ind som kritik. Naturligvis lykkedes det også denne gang Moore at få taletid, som her hvor han filosoferer lidt over meningen med demokratiske valg —->

Efter disse mange mere eller mindre underlødige indslag er det befriende at høre tidligere Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen halal-slagte den Moore-agtige hetz mod USAs folkevalgte præsident i vendinger der ikke kan misforstås. Emnet i Deadline på DR2 var noget så sjældent som kritik af kritikerne, og overskriften må være et resultat af stavefejl: Hadet fra højre. [Indslaget er online resten af ugen, 12-21 min.]

Oploadet Kl. 14:32 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige side

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper