1. januar 2011

“Intet er løst globalt, hvis Danmark bevarer sin rigdom ved at ‘vinde’ over andre lande…”

Hvorfor egentligt grundlægge Fri Debat, hvis man mener enhver strid har to tabere, og vi globalt set har ‘fælles interesser’. Idehistoriker Malene Busk lyder som en desillusionerede betonmarxist. Fra radioklumme på P1 – Tænk globalt, ikke provinsielt.

“Men det er jo en global verden som Danmark er en del af. Og dens temaer er skrækindjagende presserende: Klimaændringer og ressourceknaphed. Pinligt voksende ulighed mellem rige og fattige. En hæsblæsende global kapitalisme hvor bundlinjen trumfer alle andre rationaler…

National politik forslår oftest som en skrædder i helvede, den giver ikke mandat til at gøre noget i den store sammenhæng, blot til at skændes om hvem der er bedst til at tilpasse sig den. Vi taler som om, politik handler om hvem der er bedst til at gøre os til tjenere for økonomien, i stedet for at få økonomien til at tjene de mål menneskerne sætter sig. National politik italesætter vores valg som et valg mellem to forskellige holdkaptajner, der hver har deres bud på hvordan lige netop ‘danskerne’ kan vinde en overlevelseskamp over alle de andre folkeslag. På den globale kapitalismes ukontrollable præmisser: Den enes død, den andens brød. Konkurrencens produkt er altid vindere og tabere.

Men det er jo dér globaliseringen må vække os: når vi på alle måder er afhængige af hinanden verden over, økologisk, økonomisk, socialt, kulturelt, så er der kommet et nyt ‘vi’, som kræver demokratiske talerør, indflydelse, samarbejde og solidaritet, ikke mere konkurrence i et gammeldags spilfægteri. Alle bliver tabere, hvis ikke vi indser, at vi har fælles interesser. Intet er løst globalt, hvis Danmark bevarer sin rigdom ved at ‘vinde’ over andre lande der fastholdes i fattigdom. Fattigdom, hvor som helst på kloden, er også blevet ‘vores’ fattigdom.

Klimaændringer hvor som helst er også ‘vores’ klima. Nederlag i arbejdet for retfærdighed, menneskerettigheder, demokrati og fredelige konfliktløsninger er også ‘vores’ nederlag. Der er ikke mere plads til dobbelte standarder, hykleri og snævertsyn.

Der er to væsentlige goder som den globale wild-west kapitalisme ikke kan producere af sig selv. Frihed og lighed…

Højrefløjen definerer økonomisk frihed som et mål i sig selv. De frie markedskræfter producerer som bekendt reel ulighed og reel ufrihed for størstedelen af klodens befolkning. Det er den liberalistiske højrefløjs frihed. De modsvares af konservative og nationalistiske strømningers definition af lighed som enshed, som en kulturel identitet. Værdier lanceres som ‘os’ overfor ‘dem’, som social kontrol og traditionelle fællesskabers genkendelighed. Frihed for hvert enkelt menneske til at leve sit liv kommer dermed under dobbelt beskydning: som økonomiske gladiatorer og under sociale gruppeidentiteter.

Venstrefløjen burde derimod snarere definere økonomisk frihed og lighed som et middel til menneskelig frihed og lighed. Man kunne ønske at også den hjemlige venstrefløj kunne gå til valg på at skabe sammenhæng mellem den lokale og den globale kamp for et solidarisk og demokratisk alternativ til blind udbytning af både natur og mennesker. Frihed, lighed og økologisk broderskab – intet mindre.”

Oploadet Kl. 15:00 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


5. maj 2010

“DF’ere hader at blive sammenlignet med nazister… Man kan ikke lade være med at tænke…”

Fra Kanten på P1, tidligere i dag.

Claus Flygare, skuespiller: DF’ere hader at blive sammenlignet med nazister… Man kan ikke lade være med at tænke på om det har en sammenhæng med at nogle af partiets centrale personer, for eksempel præstefætrene og bemeldte pressemedarbejder (Søren Espersen, Kim) alle har en fortid i Den Danske Forening, der havde så tætte bånd til Johnni Hansen og hans nynazister, at nynazisterne blev brugt som bodyguard når foreningen holdt møder og der var ballade i luften. Jeg mener ikke, at DF er et nazistparti…

Oploadet Kl. 16:59 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


18. februar 2010

Kenneth Plummer: Vi har arbejdet hårdt de seneste par år med at give DR mere ‘kant’

Fra EPN.dk – Seerne: DR1 er modig og original.

“Licensbetalerne er overraskende positive overfor landets klart ældste tv-kanal, DR1… Resultatene stammer fra den årlige analyse af varemærker – Brand Asset Valuator-analyse – der i Danmark gennemføres af Bates Y&R.

”DR1 er vores brede tv-kanal, som skal have betydning for danskere i alle aldre. Vi har arbejdet rigtigt hårdt de seneste par år med at gøre DR1 mere unik og give kanalen mere kant…” siger generaldirektør Kenneth Plummer i en pressemeddelelse.”

Fra seneste udgave af Kanten på P1. Johan Olsen – Den Første Sten.

“… dén tynde fernis, der adskiller Dansk Folkepartis indvandrerpolitik fra rendyrket racisme [er] meget svær at se. Man kan ikke på den ene side give indtryk af at være en demokratisk politiker, der mener der er nogle samundsmæssige og religiøse udfordringer i forbindelse med arabiske indvandrere og deres efterkommere og at man søger at tage de udfordringer op – og på den anden side give udtryk for så voldsom foragt for dem, der bekender sig til islam. Det giver ikke mening. Det er forfølgelse. Det er klare skridt mod apartheid…

Det forekommer mig, at den politiske retorik når talen falder på arabiske indvandrere, i stigende grad er racistisk… hvis dagsordenen er, at landet ville fungere langt bedre uden muslimer, så er det jo lidt svært at tage DFs løsningsmodeller alvorligt, idet de bare vil bære præg af den underlæggende holdning: At blive fri for muslimer.

Mange steder ude i verden har man forsøgt sig med at fjerne eller undertrykke alle individer, der tilhørte den ene eller den anden minoritet. Det har, så vidt jeg ved, altid været en meget grim pocess, der i længden ikke har virket…

Vi kan ikke lade historien stemple os som en nation af folk, der tavse så til, at de her ting skete. Vi kan ikke være det land, der gik forrest i opbygningen af endnu en apatheidstat.

Oploadet Kl. 23:16 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


9. november 2009

Johan Olsen på P1 om ‘morderisk forbrydere’ som Bush, Blair, Fogh og Obama

Forsangeren for Magtens Korridorer er overalt på DR, og det er kun undtagelsesvis i forbindelse med musikken. Fra ugens udgave af Kanten på P1 – Terror til folket.

“Det virker ikke usandsynligt at nogen skulle planlægge terroraktioner i Danmark. Og det umiddelbare motiv i denne omgang var Muhammedtegningerne. Men det er meget mere end det. Krigen mod terror er krigen mod muslimsk terror og signalet er en anti-islamisk krig… det er ikke nogen helt almindelig krig. Det er en meningskrig. Vores modstandere skal mene ligesom os – eller bekæmpes med massiv militær intervention…

Det er dømt til at fejle på den virkelig grimme måde. Jeg har sagt det her i Kanten før men det kan ikke siges nok: Man kan ikke få folk til at mene det samme som en selv ved at slå på dem. Man opnår naturligvis kun ekstrem vrede og modstand… Jeg tror ikke på den gavnlige effekt af at bekrige terrorister med vold…

Og selvfølgelig kommer krigene til dansk jord. Hvad havde man regnet med? Kære lytter, når terrorangrebet rammer Danmark og de døde begraves, så husk, at vel er der en sindssyg terrorist der står bag. Men han står på skuldrene af langt mere effektive morderiske forbrydere som George W. Bush, Tony Blair, Anders Fogh Rasmussen – og årets modtager af Nobels Fredspris, Barack Obama.

(Bamyan-dalen i det centrale Afghanistan, 2001)



15. oktober 2009

DR-chef: Det er ikke nødvendigvis interessant, “hvad Tøger mener om Dansk Folkeparti”

Politisk skævvridning er et af de helt store tabuer i de danske medier, og derfor blev søndagens Presselogen på TV2news, en yderst seværdig undsendelse. Under overskriften Har pressen været fair overfor Pia og DF? var der lagt op til den helt store selvransagelse, og selvom debatten mestendel af tiden kom til at handle om Informations aggressive forsvar for det jeg vil kalde ‘DRs venstreorienterede uafhængighed’, så blev der sagt nogle ting under debatten, der ikke tidligere er formuleret så uforbeholden.

Gæsterne var gamle kendinge, men hvor Bent Falbert (Ekstra Bladet) og Flemming Rose (Jyllandsposten) var gode på hver sin måde, så fik debatten mellem DRs nyhedschef Ulrik Haagerup og Politikens Tøger Seidenfaden en næsten historisk karakter. Haagerup talte om journalisters antipati mod bestemte holdninger, og henviste til journalistiske idealer. Det kom som et chok for Seidenfaden, der dog hurtigt genfandt rytmen og gav en monolog om Dansk Folkepartis ekstremisme.

Herunder transkription af det væsentligste.

Ulrik Haagerup, DR Nyheder: … nej, det er jo ikke et problem, at folk har holdninger, hvis de bare lader være med at tage dem med på arbejde, og jeg tror at, vi kan fortsætte skriftestolen et øjeblik, og så sige, at det der har været det store problem for dansk presse, har været, at der har været mere end en snert, af det vi har oplevet på skammeligste vis i Frankrig, og i Sverige – har vi også oplevet i Danmark. I forbindelse med dækningen af flygtninge- og indvandrerpolitik, og det parti der havde det især som deres politiske projekt. I Sverige og i Frankrig har man bevidst, næsten kollektivt i pressen, besluttet sig for, at der er nogle politiske holdninger, som man ikke ønsker at fremme, og derfor næsten ignorerer Le Pen, eller Sveriges-demokraterne i Sverige. Det er ikke journalistik – det er meningsmageri, og det er uprofessionelt.

Lotte Mejlhede, TV2: Gør vi det samme herhjemme?

Ulrik Haagerup: Hvis jeg skal være hudløst ærlig, så har der været en tendens til det i dansk presse også. At der har været nogle, som synes de skulle være smagsdommere for hvad der er god og dårlig politik, og det er ikke journalistik. Jeg mener, at det er et meget meget skammeligt kapitel for dansk presse, at se på. Jeg mener, at det er blevet betydeligt bedre, og det kan vi så vende tilbage til, men jeg synes, at hvis vi skal skrifte, så må jeg sige, at, det har ikke været kønt at se på. Der har været alt for meget politisk korrekthed.

Lotte Mejlhede: – Er du enig Falbert?

Bent Falbert, Ekstra Bladet: Jeg tror Søren Espersen har ret et langt stykke – ja, ærlig talt, når man tænker på hvordan de er blevet behandlet gennem tiden… Jeg synes han har ret i, at de er blevet beskrevet på en måde, som man ikke ville gøre med nogen andre… jeg tror han har ret i, at meget få journalister er tilhænger af det parti – rigtig mange journalister bryder sig meget lidt om Dansk Folkeparti… Politiken har jo konsekvent fremstillet Pia Kjærsgaard som en del af et læs møg på en hestevogn, eller den allerværste jeg kan huske, en tegning, hvor hun kommer ud som en bændelorm af enden på en ræv. Ja, altså, undskyld, det er jo ikke nogen måde, man ville fremstille nogen som helst anden på.

Lotte Mejlhede: – Seidenfaden.

Tøger Seidenfaden: Søren Espersen har en pointe, men han overser jo så og sige forklaringen, der er ganske enkelt, og helt normalt, ikke bare for Danmark, men for alle europæiske lande, og det er, at partier der starter ude på fløjene, de bliver behandlet på en anden måde, end partier der starter på midten, det var det eksempel han (Søren Espersen) brugte, med kontrasten til Ny Alliance, og det er jo ikke spor underligt.

Lotte Mejlhede: – hvorfor egentligt ikke?

Tøger Seidenfaden: – Ekstremistiske holdninger, dem vil der altid være, en meget stor del af befolkningen, og også i en stor del af mediekorpset, en vis skepsis for, som udgangspunkt, og så er det klart, at hvis et ekstremistisk parti bliver indflydelsesrigt, får magt, så bliver det journalistisk ekstremt relevant at behandle det, og det er også sket med Dansk Folkeparti, og det er den udvikling vi har set. Men at der er i udgangspunktet er, overfor et parti som Dansk Folkeparti, ligesom der i historisk i gamle dage var for kommunismen eller overfor VS, en anden tilgang til dem, fordi deres holdninger faldt udenfor, hvad man betragtede som noget der kunne komme i regeringsposition, som man betragtede som noget der kunne være regeringsbærende, enten for en centrum/højre, eller en centrum/venstreregering – det er helt normalt, og undskyld, må jeg sige til Ulrik Haagerup – fordi jeg blev lidt chokeret over at høre det fra en professionel journalist. Altså, du mener altså nu, at det man gør, ikke bare i Frankrig og i Sverige, men det man gør i Belgien, som man gør i Storbritannien, som man faktisk gør i det meste af Europa, som man gør i Tyskland i meget meget høj grad, nemlig at man siger, at der findes altså partier, som har nogle holdninger, som gør, ikke at de ikke skal have ytringsfrihed, men at der ses på dem med betydelig skepsis, for der er tale om værdier, der ligger på kanten af, hvad man synes er rummet af det demokratiske fællesskab. Det er europæisk standard, det er Danmark der er undtagelsen, så når du siger det du siger, så gør du dig til et ekko af Søren Espersens egen propaganda, om at den danske undtagelse skal blive til den europæiske norm i fremtiden. Det ville da være en katastrofe for Europa, hvis ekstremistiske fremmedfjendske holdninger bliver gangbare overalt.

Lotte Mejlhede: – Lad os lige høre Ulrik Haagerups kommentar til det, og så er det Flemming Rose.

Ulrik Haagerup: Det er så forskellen. Det kan du så sagtens tillade dig at mene, som chefredaktør på en menighedsavis. Jeg, mener i den position jeg har, og det vi skal i Danmarks Radio, der skal vi på ingen måde tage stilling til, om vi kan lide bestemte politiske holdninger eller ej – det må du gerne, det er din sag, men vi kan ikke, og jeg mener heller ikke, som stand vi kan. Og at man er politisk korrekt i hele Europa, det gør det altså ikke mere journalistisk relevant. Jeg er enig, hvis det handler om ulovlige politiske bevægelser, der vil omstyrte demokratiet og den slags, men her taler vi altså om et lovligt politisk parti, som har nogle synspunkter, som du kan være uenig i, og jeg kan have holdninger til, men for mig er det ikke relevant. Det relevante er, hvordan kan vi fortælle danskerne om det her på en måde, så de selv kan tage stilling til, hvad de mener.

Lotte Mejlhede: – Flemming Rose.

Ulrik Haagerup: Du kan skrive din leder, og redigere din avis som du vil, men det er ikke den måde, som er – efter min mening, er professionelt journalistisk, hvis man ikke ønsker bare at være en menighedsavis.

Lotte Mejlhede: – Flemming Rose. Seidenfaden siger de ligger som de har redt, fordi det er et ekstremistisk parti og skal behandles som sådan.

Flemming Rose: Jamen, jeg synes, at Ulrik er inde på noget af det rigtige, fordi der er jo to sider af det her. En ting er hvad Tøger mener på lederplads om Dansk Folkeparti, som opinionsmager. Noget andet er hvordan de journalister han sender ud i marken, dækker denne her sag, og der blander Tøger tingene lidt sammen… Jeg er fuldstændig enig med Ulrik, at det handler om professionalisme. Som journalister må vi lære at lægge vores holdninger til side, når vi går ud og dækker en historie. Og så vil jeg sige, at Tøger henviser så – nu taler jeg så, som opinionsredaktør, og ikke som kulturredaktør, at – Når Tøger siger, at det er et ekstremistisk parti, Hvis vi taler om det, som handler om – at være kritisk overfor indvandring. Det er der altså stor opbakning til i de fleste europæiske lande, det er ikke længere en ekstremistisk holdning…

[…]

Ulrik Haagerup: Det er i hvert fald noget vrøvl. jeg skal ikke udtale mig om Kanten, som jeg ikke har ansvaret for – jeg kender ikke sagen, men jeg kunne bare godt tænke mig, at hæve debatten op over en diskussion om Politikens tegninger, fordi, jeg tror man bliver nødt til at skelne mellem det der er ledere og opinionsstof, og det der i øvrigt er journalistik. Det det er interessant i denne her sammenhæng, det er ikke hvordan, nødvendigvis, hvad Tøger mener om Dansk Folkeparti, men hvordan dansk presse gennem årene og journalistikken, har været præget af en misforstået opfattelse, af hvad der er journalistikkens rolle. Altså jeg har deltaget på utallige redaktionsmøder på mine tidligere arbejdspladser, Jyllandsposten og Nordjyske, hvor man på et tidspunkt bliver nødt til at sige – nu holder i kæft! – I sidder og diskuterer ideologi og meningsmageri, lad os nu snakke journalistik. Jeg er fuldstændig ligeglad med at du synes det er et dårligt forslag, eller de burde ikke høres, eller hvad det kan være. Der er bare for meget af det der slappe-duppa-delle, og det har der været.

[…]

Ulrik Haagerup: Jeg vil heller ikke udtale mig om den sag, aom som jeg heller ikke kender til i detaljer eller har ansvaret for. Jeg vil gerne forholde mig til nyhedsprogrammer, og den journalistiske dækning, vi har i DR Nyheder.

Lotte Mejlhede: – men er der noget i den her kritik, som også præger (afbrydes).

Ulrik Haagerup: – Man skal bare lige prøve og forholde sig. Altså, journalistik skal også være fair, og det skal man være overfor alle, som bliver angrebet. De skal have mulighed for at forsvare sig. Sådan siger man. Pointen er bare – det gælder også medlemmer af Dansk Folkeparti, og så er det jo ikke sådan, at fordi man forsøger, at være fair overfor nogen, at så lige pludselig, så ligger man under for, at man er bange for dem – fordi man pludselig begynder at behandle folk fair. Jeg håber det er sådan, alle steder i Danmarks Radio, at det er sådan, at man behandler alle som Tøger Seidenfaden og Ole Sohn og Søren Espersen, på en fair og ordentlig måde. Det håber jeg.

Mere.

  • 20/4-09 Uriasposten – Lektor Isak Winkel Holm om Pia Kjærsgaard, skadedyr...
  • 9/6-09 Uriasposten – DR fjerner løgn, og Lasse Jensen udtrykker bekymring...
  • 7/10-09 Kanten, P1 – Røde lejesvende (Claus Flygare om Søren Espersen og DR).
  • 11/10-09 2. Sektion, Deadline, DR2 – Når samvittigheden vejer tungest (eks. skæv debat: 3-0).
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper