19. april 2007

P1 Eftermiddag, onsdag d. 18. april 2007

Det er vel hvad man kunne kalde ideologisk spam. P1 Eftermiddag, onsdag d. 18. april 2007.

14.08 – 14.46 CIA Airlines (Radiodokumentar af Anders Kjærulff Christensen)

14.53 – 15.11 Che lever (Radiodokumentar af Cubavennen Isabel Sande Frandsen)

Oploadet Kl. 19:32 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


15. december 2006

Historiker Hanne Sanders om de ubehagelige danskere der kunne lære af Sverige…

Hun forsøgte vist at give objektive analyser, men tretten år på et svensk universitet har sat sine spor. Hanne Sanders fra Centrum för Danmarksstudier på Lunds Universitet har netop udgivet bogen Nyfiken på Danmark – klokare på Sverige, og var i den henseende gæst i P1 Formiddag med Poul Friis.

Her lidt fra dialogen – Danskere og svenskere (15/12-06, 51 min).

Poul Friis, P1: … du skriver i øvrigt selv, at den mest kendte danske politiker i Sverige hedder Pia Kjærsgaard. At der bliver lagt langt mere vægt på den side af den danske samfundsdiskussion i Sverige end der gør i Danmark.

Hanne Sanders, lektor: Ja, det gør der nu. Det tror jeg på – det er ihvertfald min oplevelse af de seneste år har næsten ligesom hovedoptikken når man har forsøgt at forstå det som sker i Danmark, har været ud fra at man har villet se det her racistisk, eller nationalistisk eller hvad man skal kalde det. Såh, og det har jo været, og jeg tror egentligt meget at, sådan en psykologisk forklaring på det her er jo at folk jo faktisk er blevet ret chokeret, og også skuffede, man har haft en helt anden ide om Danmark, som det her meget hyggelige, måske lidt useriøse og barnlige som du sagde, men det hyggelige – et sted hvor man kan tage hen og holde ferie, og pludselig viser det sig at vi er altså ikke så hyggelige de her danskere – de er faktisk rigtig ubehagelige, og det tror jeg en del mennesker har haft det lidt svært ved. Men samtidig vil jeg også sige, at man måske fra dansk side godt kunne tænke over hvad det er man siger i Sverige, måske alligevel bruge det som en tankepille[?], hold da op, er det her nu rigtigt godt, altså, hvorfor er det på den her måde? Hvorfor taler vi sådan om hinanden, og hvorfor får vi de her konflikter. Og det jeg taler om nu er at kunne komme videre væk fra de her myter, og faktisk begynde at tale om tingene og faktisk åbne for at de andre måske kan være kritiske mod mit samfund på en måde så det kan blive bedre – det er jo det der må være ideen. Men nu er det jo ofte at man siger hold da op, skal de være kritiske, nej nu skal jeg nok fortælle dem, vi gør det sørme bedre end de gør det. Det er en sådan her lidt barnlig reaktion på hinanden ik’, når man føler sig lidt trampet over tæerne, så tramper man tilbage. I stedet for at sige, vi sidder med det samme problem, og vi vil faktisk gerne løse det her på en eller anden måde, med de her indvandrere og kulturproblemer. Ja, globaliseringsproblemer og så videre, ja, jeg kunne godt tænke mig at vi kunne måske godt fra dansk side sige, lade sig lidt inspirere af chokket – det svenske chok. Man chokerer måske lidt ude i verden…

  • 15/12-06 P1 Eftermiddag – Forskel på broderfolkene (9 min).
  • 

    2. december 2006

    Multikulturen idealiseres stadig, på trods af virkeligheden

    Man kan markedsføre multikultur på mange måder. I torsdags bragte Orientering et interview med en talsmand for Ken Livingstone, som forsøgte at sælge London som et succesfuldt multikulturelt samfund. Helt i samme stil bragte P1 Eftermiddag igår et interview med en dansker som bevidst havde valgt at sætte sit barn i en daginstitution i Mjølnerparken. Gode intentioner har aldrig været en mangelvare på P1, men selvom en Michael Lund idag i Nyhedsavisen ser indvandring som en måde til at modvirke det han betegner som danskernes “kolossale mangel på solidaritetsfølelse”, så kan de fleste godt se at multikulturaliseringen sætter den sociale kapital i frit fald.

    Eksempelvis i Gellerup, hvorom en ny dyster rapport netop er offentliggjort. Fra Jyllandsposten.

    “»Brandfolk stenes på parkeringspladsen ved Bazar Vest. Det ene overfald efter det andet sker i tunnellen ved City Vest, hvor unge drenge ligger på lur og overfalder ældre mennesker. Der bliver sat ild til containere. Antallet af indbrud er stigende, og narkocentraler afsløres i lejlighederne,« står der i analysen.

    Samtidig konkluderes det, at flere og flere indvandrere stik mod intentionerne flytter til Gellerupparken og de omkringliggende afdelinger, der med hastige skridt nærmer sig tilstande som i Gellerupparken, hvor 88 pct. af beboerne har udenlandsk baggrund.”

    Hejredalskollegiet er beliggende midt i Gellerup, og deres interne debat får næppe selvstændige indslag på P1…

    To af de små sorte svin prøvede netop at komme ind gennem min terrassedør, der i den lumre sommernat stod så åbent, som kosteskaftet tillader den. Til alt held var jeg på værelset, og hmm… man kan sgu stadig komme bag på sig selv – anede ikke at jeg var i stand til at lyde så hysterisk, da jeg skreg af dem… Min pointe er, at vi skal være MEGET påpasselige, for de små svin tager åbenbart alle de chancer, de kan. Selv om man lader lyset være tændt og radioen spille, tror de ikke nødvendigvis på, at der er nogen på værelset. De har altså ingen respekt for os overhovedet, og de er fuldstændig ligeglade med, at de bliver opdaget, for de kan jo altid nå at stikke af. Såeh… hvad bliver det til med de der bevæbnede lejesoldater på taget af hver blok?” (Maja)

    “ja jeg fik også lige at vide i dag, at nogen har set en fyr, der har ligget en på knæ ude foran mit vindue i går aftes og kigget ind under gardinet. Det er altså ikke særlig rart at vide!!” (Katrine)

    I dag var der en knægt, som vadede hen til min skydedør og begyndte, at kigge ind og tjekke ud, hvad jeg havde på værelset selvom jeg var til stede. Jeg bad ham om at skrubbe af, og mindede ham om, at kollegiet er privat område, hvorefter han og en ven tjekkede andre værelser i stueetagen ud. Jeg synes det er virkeligt ubehageligt. Er der virkeligt ikke noget vi kan gøre ved det?” (Bastile Khan)

    “hvis i kan genkende dem så er det naturligvis bedst… vær i øvrigt opmærksom på at de kravler rundt over det hele for tiden.. altså vores fætre fra parken… selv oppe på første sal har vidst sig en del gange,og det er ikke isoleret til en blok” (Freak Jesus, administrator)

    Opdate 3/11-06. Fra Sunday Times of Johannesburg – Immigration sparks white exodus from UK.

    

    2. november 2006

    Ole Sohn: Økonomisk ulighed er urimeligt “i et så rigt samfund som vores”

    I næste uge er det 17 år siden Muren faldt. Hvad mon Ole Sohn lavede den dag. Fra dagens P1 Formiddag (gengivet i P1 Eftermiddag) – et citat der indikerer at Sohn stadig er tro mod Karl Marx.

    Uligheden vokser stille og roligt, men støt, og det er ikke rimeligt, fordi folk der er på overførselsindkomster de bliver mere og mere socialt marginaliserede, deres børn kan ikke deltage i børnefødselsdage med kammeraterne, familierne har ikke råd til at invitere folk hjem, på den måde der skaber man en marginalisering som ikke er rimeligt i et så rigt samfund som vores.”

    Oploadet Kl. 21:37 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
    

    21. september 2006

    DR om Sverigedemokraterne & det svenske valg…

    Medierne med DR i spidsen har de seneste dage været ude med forlydender om gode valg til højreekstremister i henholdsvis Tyskland og Sverige, og nazi-etiketterne hang som sædvanligt lidt for løst. Værst var dækningen af det svenske valg og det bevidstløse brug af associationstricket mod et parti, hvis politik ikke adskiller sig væsentligt fra Dansk Folkepartis. Partiet Sverigedemokraterne blev ikke betegnet som indvandringskritisk, men blev konsekvent præsenteret som ‘det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne’. Svært at tro der ikke foreligger en redaktionel beslutning bag.

    Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterna (SD) har fået et ekstremt godt valg i adskillige svenske kommuner i forhold til valgresultatet i 2002.” (DR Online, 18/9-06 03.00: Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne gik frem)

    “Moderaterne alene fik over en fjerdedel af alle stemme, og det er Moderaternes store fremgang der bærer den borgerlige alliance, hvor også Centerpartiet gik frem, men hvor Kristdemokraterne og Folkdemokraterne begge gik tilbage. Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne fik sit hidtil bedste valg…” (Radioavisen, 18/9-06 07.00)

    “De lokale valg blev en sejr til det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne fortæller Mathilde Kilmer…” (Radioavisen, 18/9-06 08.00)

    Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne fik på landsplan et pænt valg med…” (P1-Radioavisen, 18/9-06 08.00)

    I TVavisen mandag aften (21.00) blev der vist et indslag om det skiltet kaldte for “højre-drejning”, og herefter gik det videre til Sverige hvor en kvindelige pædagog på gaden kunne fortælle at hun troede “situationen bliver værre” – underforstået, højrefløjens succes var et (demokratisk) problem. Afslutningsvis forlød det….

    “De andre partier har allerede meldt ud at de ikke vil samarbejde med et parti som Sverigedemokraterne…”

    Herefter gik det direkte fra DRs Torben Schou i Landskrona videre til Jakob Vinde Larsen fra et studie i Stockholm. Her et eksempel fra dialogen….

    DR-vært: Hvis man hører det her, så kan man se at Sverigedemokraterne allerede er Palle alene i Verden. Hvorfor er der ingen der vil lege med dem?

    Jakob Vinde Larsen, Stockholm: Det er fordi det ikke er comme il faut, det er ikke pænt at stille sig op og sige man er fremmedfjendsk i Sverige… man holder den inden døre, hvis den findes – denne fremmedfjendskhed.

    Vinde Larsens slips sad perfekt, men det er dog utroligt han ikke reflekterer lidt over det han lukker ud på direkte tv. Hans redegørelse for Sverigedemokraternes faktiske politik var ikke fordrejet – de ville stille krav til indvandrere og diskutere problematikker andre ikke fandt interessante – men etiketterne forblev intakte, og så nytter det ikke noget ‘analysen’ blev leveret med stor indlevelse. Studieværten var ikke stort bedre. Han sagde blandt andet…

    Jeppe Nybroe, TVavisen: Vi hører her Sverigedemokraterne, lidt mere krads formuleret, at der skal stilles krav til indvandrerne…”

    Nu har jeg set det nævnte indslag flere gange. Absolut intet Thord Lindblom fra Sverigedemokraterne sagde i det foregående interview kan siges at være ‘krads formuleret’. Jeg tror en gennemsnitlig dansk SF’ere kunne have sagt det samme ord for ord. Grimme etiketter holdt i live af egne fordomme, postulater, associationer og insinuationer.

    Værst af alle var dog Radioavisens Randi Isager, der konsekvent i sin dækning har præsenteret Sverigedemokraterne som et reformeret nazistparti. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder ved partiets forhistorie, men sådan betragtes Dansk Folkeparti også (mere eller mindre direkte) i visse miljøer herhjemme. Som korrespondent fortalte hun forbavsende lidt om Sverigedemokraternes konkrete politik, men valgte ofte blot af aflire svenske mediers etiketter. Her lidt fra et selvstændigt indslag i P1 Morgen – Dagen derpå efter det svenske valg.

    P1-vært: Randi, kan du først lige fortælle hvad Sverigedemokraterne er for et parti.

    Randi Isager, Stockholm: Jamen det er selvfølgelig et mindre parti – det har en nazistisk fortid… man betoner meget at det ikke er et racistisk parti, men det er klart et parti som vil bekæmpe indvandringen, det bliver betegnet i de svenske medier og af svenske politikere som fremmedfjendsk. De vil bekæmpe indvandringen og de vil stille større krav…

    […]

    Randi Isager, Stockholm: Det er lidt ligesom i Danmark, hvis der er en gruppe indvandrere eller andengenerationsindvandrere, der gør et eller andet så er det alle indvandrere det ligesom går ud over…

    Hun kunne også fortælle at Sverigedemokraterne havde udnyttet den høje kriminalitet i Skåne til at skabe frygt, og det mere end lå i luften af partiet havde ført regulært propaganda. Yderst selvmodsigende forlød det dog at partiet kun havde deltaget i en eneste tv-debat – til hendes store fortrydelse, ja ikke at de kun havde deltaget en eneste gang – men at de overhovedet kom på tv…

    Randi Isager, Stockholm: … i valgkampen var det meget markant – der var kun en gang hvor det lykkedes Sverigedemokraterne at komme i en tv-debat, det var også svært for de andre små partier skal det dertil siges, men der var en ungdomsformand for en af de etablerede partier som stillede op i en tv-debat en morgen imod Sverigedemokraternes partiformand, og der kan man så sige øhh, man, der fik ungdomsformanden lov til at sige ting øhh som jeg syntes en øhh en programleder burde have stoppet. Det var helt klart en meget – der var positive holdninger til ham der der angreb Sverigedemokraterne.

    Her burde hun selvfølgelig referere det ungdomsformanden sagde – det der var så slemt at det gjorde censur nødvendig i et demokratisk samfund. Men nej, Sverigedemokraterne er ond og fremmedfjendsk fordi Sverigedemokraterne er ond og fremmedfjendsk. Konklusionen er analysen. 

    Valgforskere mener at svenske politikere nu bliver nødt til at debattere udlændingepolitik, og i lyset af Sverigedemokraternes succes mente hun dog alligevel det var på tide at opgive censuren. Hun har selvfølgelig ret til at have en politisk overbevisning, men sålænge hun er ansat af et licensfinansieret foretagende og Sverigedemokraterne er et helt igennem lovligt politisk parti, så skal hun selvfølgelig ikke filosoferer over mulighederne for at stoppe partiets fremgang.

    Randi Isager, Stockholm: Den retorik som vi har meget herhjemme med os og dem, den er ikke-eksisterende [i Sverige]. Jeg tror den vil komme mere og mere, og det er ikke nødvendigvis positivt. Men jeg tror man bliver nødt til at tage sagen mere op og tale om det, og det er så også det valgforskere siger – det kan ikke nytte noget at tie dem ihjel. Man bliver nødt til at angribe dem på deres politik…

    Uanset hvor overfladisk DR vælger at dække det svenske valg, så giver det sig selv at det bliver stadig sværere for svenske politikere og medier at undgå debat om landets udlændingepolitik. I det spil nytter det intet at P1 Formiddag bragte et 52 minutter langt interview tirsdag med lektor Lars Hovbakke Sørensen (uddrag i P1 Eftermiddag, 8,23 min.), med absurd-vinklinger såsom…

    Poul Friis, P1-vært: … hele det kompleks der hedder flygtninge og indvandrer-spørgsmålet. Hvordan kan det være at svenskerne ikke vil diskutere et spørgsmål som danskerne simpelthen ikke bare kan lade være med at diskutere?

    Lars Hovbakke Sørensen, lektor: Der er mange årsager til det, men en af forklaringerne er at vi har en helt anden tilgang til det nationale historisk set i Danmark, end man har i Sverige, og det er af flere grunde. I sverige der har de haft et meget internationalt udsyn… Befolkningen har været vant til at tænke meget internationalt…

    De svenske politikere reagerer som ventet med bortforklaringer, men det bliver sværere og sværere at holde masken, og objektivt vurderet er det et spørgsmål om tid før boblen brister. I den forstand må man håbe Sverigedemokraterne er sin opgave voksen…

    “I Landskrona var det mellem hver fjerde eller hver femte vælger, der satte sit kryds hos Sverigedemokraterna – partiet fik 22,3 pct. af stemmerne, og er nu det 3. største parti i kommunalbestyrelsen. Det ligger også på 3. pladsen i en række andre kommuner. Socialdemokraterna er stadig størst i Landskrona, og den socialdemokratiske borgmester Niklas Carlsson siger at hans parti ikke vil have noget som helst at gøre med Sverigedemokraterna. Han kan ikke forklare hvorfor de netop står så stærkt i Landskrona, men siger at der er for mange som føler et socialt udenforskab, og at kommunen ikke har været effektive nok til at bekæmpe arbejdsløsheden. (Radioavisen, 18/9-06 17.00)

    

    6. september 2006

    P1 var velforberedt på angrebet…

    Igår udkom Karen Jespersen og Ralf Pittelkows seneste bog Islamister og naivister, der giver hård kritik af islam-appeasende danske meningsdannere. P1 var velforberedt, og allerede før boghandlerne åbnede dørene igår kunne man høre Tøger Seidenfaden give sin version af virkeligheden over en lille time.

    Islamister og naivister (5/9-06; 52,09 min)

    Islamisterne er en trussel mod de demokratiske samfund i Europa, fordi de ønsker, at europæerne skal indordne sig under islamiske regler, skriver Ralf Pittelkow og Karen Jespersen i en ny debatbog.

    Samtidig anklager forfatterne en række danske politikere og meningsdannere for at være naive og for at svigte kampen for demokratiet, fordi de ikke i tilstrækkelig grad tager afstand fra de fundamentalistiske muslimer.

    Tøger Seidenfaden, chefredaktør på Politiken, er en af de anklagede, og han er gæst hos Poul Friis i P1formiddag tirsdag den 5. september.

    Et fyldigt uddrag af samtalen blev tillige sendt på P1 Eftermiddag.

    P1 kæmper iøvrigt stadig for at sin udlægning af Muhammedsagen. Sidste fredag kunne man i P1 Morgen (cirka 8-9.00) høre en talsmand for Mellemfolkelig Samvirke kritisere den danske Jantelov for at have været en medvirkende årsag til Muhammedsagen. Et par timer senere i P1 Formiddag var det så en talsmand for fransklærerforeningen der argumenterede for flere sprog i gymnasiet, og henkastet udlagde Muhammedsagen som et resultat af “manglende evne til at afkolde sproglige koder”.

    

    7. juli 2006

    Thorleif Jonasson fra FN-forbundet eftersnakkes i P1 Eftermiddag…

    P1 er i en klasse for sig selv. Hvor enhver form for ikke-socialdemokratiseret konservatisme og liberalisme typisk præsenteres som værende ultra, neo, ny, ærke – så kunne man i mandags høre FN-forbundet præsenteret som værende “uafhængige”. Fordi man har systematiseret tossegode intentioner i en verdenborger-utopi, og således støtter op om Det Radikale Venstres afnationalisering af Danmark funderet i en abstrakt internationalisme – gør selvfølgelig ikke organet uvildig, uafhængig eller noget der ligner. Næstformanden Thorleif Jonasson, er tidligere ‘regnskovsambassadør’ (aktivistisk organ grundlagt af SFU/DKU), og var så sent som i 2002 medarrangør af en demonstration imod EU, hvor BZ’ere gik til kamp imod “den danske stats undertrykkelse”. Fra den yderste venstrefløj til en abstrakt anti-national internationalisme. Uafhængig… af virkeligheden.

    Den officielle programomtale.

    Danmark har ikke formået at sætte sit præg på FN’s Sikkerhedsråd (P1 Eftermiddag, 3/7-06, 8,57 min.)

    Gennem det sidste halvandet år har Danmark siddet med i FN’s Sikkerhedsråd, og i to perioder af tredive dage har vi endog haft fornøjelsen af at sidde for bordenden og lede møderne. Netop i dag udløber vores formandskab i denne omgang, og der er derfor anledning til at se nærmere på hvilke aftryk Danmark har fået sat på den internationale politik og verdensordnen. Men det aftryk er svært at få øje på, lyder det fra Thorleif Jonasson, der er næstformand for den uafhængige organisation FN-Forbundet, der med kritiske øjne følger arbejdet og udviklingen i FN.

    I slutningen af interviewet fremgår det klart at Thorleif Jonasson mener Danmark har gjort det ret godt i Sikkerhedsrådet – men konklusionen var skrevet på forhånd, grundet Irak-krigen og Muhammed-tegningerne. Her spredte pluk.

    Thorleif Jonasson: Jeg synes ikke det har været godt nok… Men så på den anden side, ud fra den givne situation, så fik Danmark nok det bedste ud af den givne situation.

    P1-vært: Når du siger den givne situation, hvad lægger der så i det?

    Thorleif Jonasson: Jeg ser to givne situationer. Jeg ser en ekstern given… I forhold til den anden givne situation, så ser jeg også en intern given situation. Og det gælder meget i forhold til dansk udenrigspolitiske forhold, og hvordan vi har opfattet os som Danmark i udlandet. Vi har prøvet at leve højt på tidligere tiders landvindinger [fodnote-politikeren Lasse Budtz var tidl. Leder af FN-forbundet], de ting som vi havde et godt ry i forhold til. Det havde vi forventet at det kunne følge os ind i Sikkerhedsrådet denne gang her også. Men det har ikke rigtigt kunne holde stik. 

    P1-vært: Fordi der er sket noget andet med vores omdømme i mellemtiden, ude omkring i verdenen.

    Thorleif Jonasson: Og også før Muhammed-tegningerne ligesom ramte alverdens forsider, så var der også sket noget  med vores omdømme… Vores renomé var skadet, og når vi går ind og gør noget i forhold til at styrke den internationale fred og sikkerhed i Sikkerhedsrådet, så må vi lige huske at vores renomé var skadet af, at vi er med i koalitionsstyrkerne – de amerikansk-ledede tropper i Irak…

    […]

    P1-vært: Det er jo lidt skuffende det her.

    Thorleif Jonasson: Ja det synes jeg også, og det er enormt beklageligt…

    […]

    Thorleif Jonasson: Det som vi kan se i for eksempel Norge har kunnet og gør, det er kunne gå ind og være mægler i konflikter, det er de i Mellemøsten og i forhold til Sri Lanka. Men sådan en rolle kunne Danmark også have haft i de forskellige konflikter, hvis vi havde haft en ordentlig politisk diskussion i Danmark og ikke noget af den her fremmedfjendske debat forinden, så ville vi have haft et bedre renomé, vi ville have haft en bedre tillid blandt konfliktens parter rundt omkring i verden, og så ville vi nemmere havde kunnet gå ind og være den partner der kunne være med til at skabe bæredygtig fred omkring i verdenen.

     P1-vært: Sådan lød det fra Torleif Jonassen, der er næstformand i den uafhængige organisation, FN-forbundet.

    
    Uriasposten var offline en uges tid – her link til Nødblog’en

    Det blev til 19 posteringer på min Nødblog i denne omgang, men Uriasposten er atter online, og tro ikke jeg er blevet mildere blot fordi solen skinner. Den irriterer mig også. 

    Følgende posteringer findes på Nødblog’en – to genposter jeg enkeltvis senere idag. 

    Claes Kastholm Hansen om “det selvplageriske Europa”

    Politiet diskriminerer indvandrere… eller flere indvandrere har kriminel fortid…

    “Det glædelige budskab er dog, at de syge fordomme kan behandles”

    DR Online: “Israel afviser at løslade 1.000 fanger”

    Søren Pind om 68’erne der satte abstraktionen over det nære

    Mens han venter på revolutionen – et læserbrev om den terror Bush og Fogh spreder

    Det skabte paradoks – den halve sandhed

    Kristne ingen adgang – her integreres muslimer…

    Kommunismen forsøges rehabliteret (og lidt om Cuba og Nordkorea)

    Iranske Chahdortt Djavann: Tørklædet er symbolet på kvindernes underkastelse

    Jacob Holdt om nazister, Ku Klux Klan og DF-vælgere…

    Thorleif Jonasson fra FN-forbundet eftersnakkes i P1 Eftermiddag…

    Susanne Giese: Asmaa Abdol Hamid repræsenterer et tilbageslag for bekæmpelsen af fundamentalismen

    Forskningschef Torben Tranæs: Folk ved ikke hvilken baggrund indvandrerne har…

    Forbundssekretær i HK om den danske smålighed…

    Dagbladet Information om Hommelsagen – 24 måneder med antikrigs-spin

    Arne Hardis om Anne Marie Helger: Ingen ville diskutere med et barn, som argumenterer på denne måde”

    P1 lægger bolden til rette for Fatuma Ali

    Mogens Camre undrer sig over Gitte Seebergs ‘konservatisme’

    

    1. juni 2006

    Svend Auken om fætter Castro der går ind for “sociale menneskerettigheder”

    Svend Auken er netop hjemkommet fra et ophold i Cuba, hvor han blandt andet var i audiens hos sit store idol – Fidel Castro. Idag redegjorde han i et længere indslag på P1 Eftermiddag for besøget, og som ventet blev det til en solid gang kommunisme-apologi, og de sædvanlige absurditeter Her lidt fra Auken møder Castro:

    Svend Auken“Vi mødte ham lige efter klokken seks om aftenen, manden er høj, en flot mand…”

    […]

    Svend Auken: “Han er meget meget konkret som menneske, meget optaget af historie, meget optaget af konkrete samfundsforhold og meget lidt optaget af langvarige ideologiske ræsonnementer. Dem er der ingen af, det er lige på og hårdt, og synes jeg – meget charmerende.”

    Svend Auken: “Det var faktisk en meget god samtale, og han var meget optaget af de danske erfaringer. Han sagde, han havde hørt jeg blev kaldt vindkraftens fader, må jeg ikke være din fætter, så sagde jeg, at det måtet han selvfølgeligt gerne. Tænk at have sådan en fornem fætter i Havanna.

    […]

    Katja Gry Svensson, P1: Jeg ville jo godt have spurgt dig om de gode ting ved Cuba, men nu har du jo selv lovprist og fremhævet alt det gode, hvad er det – hvis du skal være kort, der er det mest negative du kan sige om Cuba…

    Svend Auken: Ja det mest negative, det er selvfølgelig fattigdommen. Det er et fattigt samfund, og det andet der er negativt, det er at der er en ret voldsom dirigering af pressen for eksempelvis… Til gengæld virkede det som man kan lave meget kritiske film om Cuba, man kan skrive kritisk om Cuba, der hvor ensretningen sætter meget kraftigt ind, det er på krafter som ønsker et andet samfundssystem i Cuba, og som man mistænker for at samarbejde med amerikanerne. Amerikanerne har sat 400 mio. kroner af på deres budget til at vælte Fidel Castro og det kommunistiske system, og give jorden tilbage til de gamle godsejere og så videre. Og det er klart, at det er svært, tror jeg, at være oppositionel i Cuba.

    Katja Gry Svensson, P1: De har ikke så meget lov til at mødes og diskutere frit, og der er også nogle begrænsninger i bevægelsesfriheden, blandt andet bevægelsesfriheden ud over landets grænser.

    Svend Auken: Ja, jeg tror nu den største begrænsning på bevægelsesfriheden er nu at man ikke har råd til at rejse, det virker altså som et meget åbent og frit land. Jeg har været i mange kommunistiske lande i mit liv, eksempelvis kommer jeg meget i Kina. Det her virker meget mere pluralistisk, åbent, spændende, medmenneskeligt end andre kommunistiske lande. Men det er et kommunistisk land, og vores bedste chance for – syntes jeg, at tilskynde til politiske reformer som jeg tror ville være godt for landet, det ville være at sige til omverdenen – hold nu op med det pres. Tag nu det alibi væk fra de kommunistiske magthavere, så vi kan se et demokratisk socialistisk Cuba udvikle sig med flere partier, flere meninger og så videre.

    Katja Gry Svensson, P1: I hvilken grad kan man acceptere de forhold der eksisterer på Cuba nu?

    Svend Auken: Jeg syntes man kan acceptere meget når man ved der virkeligt bliver gjort noget i forhold til de fattige. Der bliver gjort noget i forhold til de sociale problemer, at alle mennesker får en uddannelse og har en ordentlig sundhedstilstand og så videre, så syntes jeg at det basale er på plads.

    Katja Gry Svensson, P1: Havde du på forhånd gjort dig nogle tanker på konkret at nævne nogle af Cubas problematiske forhold til menneskerettighederne overfor Fidel Castro?

    Svend Auken: Jeg, nævnte dem overfor alle, og havde det selvfølgelig også forberedt overfor Fidel Castro, men nu kom vi til at snakke om Grønland, klima og energi og så videre, og det var en utrolig spændende samtale og jeg havde nævnt det så mange andre steder. Et svar vil jeg gerne referere, da jeg siger til parlamentsformanden som var min vært, Rivardo Alaconte, som også er en af heltene i Cuba, så siger jeg til Alaconte – hvad med de politiske fanger på Cuba, så siger han – det er rigtigt, de er mange hundrede politiske fanger, de sidder fængslet uden lov og dom, som bliver undergivet tortur, som ikke får lov til noget som helst, som bliver pint og plaget på en måde som giver anledning til kritik over hele verden. Jeg tænkte, det var alligevel voldsomt – ja, siger han – de sidder på Guantanamo. Det gør det jo også svært for os andre når vi kommer, der er måske 100 politiske fanger, hvad ved jer – 120 politiske fanger i Cuba, at vi så kommer med vores kritik, samtidig med at vi er allierede med nogle som har 600 mennesker siddende uden lov og dom på en flådebase i det sydøstlige Cuba selv.

    P1-vært: Men hvorfor prioriterede du ikke, nu havde du en rigtigt mange gerne vil møde, men her havde du chancen – hvorfor prioriterede du ikke at nævne det her med menneskerettighederne for ham.

    Svend Auken: Der tror jeg, der tror jeg ik’ du er klar over hvordan – hvad min hovedinteresse var at jeg skulle sidde og om jeg så må sige – køre på ham, eller var det for at vi kunne få en ordentlig samtale om noget der virkeligt optager os begge to. Nemlig spørgsmålet om energi, miljø, klodens overlevelse, det var nok så vigtige emner… jeg ville heller ikke, hvis jeg sad sammen med Bush bruge al min tid på at tale om Guantanamo, fanger, eller forholdene i fængsler i Amerika eller sådan noget, jeg ville tale om andre spørgsmål. Hvis jeg mødte Bush så ville jeg tale også om klima også om energieffektivitet og sådan noget.

    […]

    Katja Gry Svensson, P1: Hvis nu du havde afleveret et par velvalgte ord om menneskerettighederne til Fidel Castro, manden selv, den store revolutionshelt, hvordan tror du så han ville have reageret på det?

    Svend Auken: Det er jo det jeg hører fra alle hele tiden, det tror jeg såmen nok, så havde vi fået en lang snak om Amerika, hvor meget pres de er udsat for,  om hvor få det drejer sig om, hvor mange de lige havde sluppet løs, og at langt de fleste politiske fanger på Cuba de sad i amerikansk varetægt på Guantanamo-basen og sådan noget. Og alle de svar kunne jeg skrive ned på forhånd. Det andet her var langt mere spændende.

    Katja Gry Svensson, P1: Altså fordi han ville alligevel ikke have givet sig?

    Svend Auken: Der vil standard-svarene på, det er  – hvis man spørger Anders Fogh Rasmussen om Muhammedkrisen så kan jeg skrive svarene ned på forhånd inden jeg…

    […]

    Katja Gry Svensson, P1: Gælder det så også når Anders Fogh sidder og taler med George Bush, at der er vigtigere ting end menneskerettigheder og Guantanamo?

    Svend Auken: Det er ikke vigtigere ting end menneskerettigheder. Jeg mener noget af det vigtigste ved menneskerettigheder overhovedet, det er retten til sundhed og det retten til uddannelse og så videre, og de menneskerettigheder, blandt andet de sociale menneskerettigheder er godt sikret i Cuba.

    […]

    Svend Auken: Der er jo nogle der har så fastlåste meninger, at de kun kan se verden i sort og hvidt. Jeg kan se masser af gode ting, og så er jeg fascineret af en mand der har overlevet 25 attentater på sit eget liv. 25 attentater, prøv at forestille dig – 25 attentater af et andet lands efterretningstjenester, et andet lands gangstere, og alligevel i sit firsindstyve år ikke optaget af luksus, af store biler og kan stå i timevis at diskutere hvilke er de bedste køleskabe, kummefrysere og riskogere og så videre for det cubanske folk – det var fantastisk.  

    

    22. april 2006

    P1 fortsætter med at prædike venstrefløjens syn på pædagogik & retspolitik

    P1 præsenterer det som neutral information, men i realiteten er det et forsøg på køre et bestemt samfundssyn i stiling som det eneste rigtige. To eksempler fra denne uge.

    P1 Eftermiddag i mandags. Længere reportage om et pædagogisk forskningsprojekt, der præsenteres som en stor succes. Det var i virkeligheden et ensidigt opgør med konsekvenspædagogikken med floskler ala…

    Vil du gerne selv skældes ud?

    At skælde ud er et overgreb.

    Ved du hvor meget vold det egentligt er (at skælde ud).

    Når nogen slår med stemmen.

    Løsningen kom henkastet i slutningen af programmet. Færre i klasserne, flere midler, mindre specifikke læseplaner, mod børnehave’tvang’… Same old story. [desværre ikke online]

    I torsdags var turen kommet til det retspolitiske, og gennem 47 minutter kunne man i Lige lovligt høre krimonologen Flemming Balvig forklare at folk der begår kriminalitet gør det af sociale årsager, og således havde behov for hjælp. Straffe hjælper ikke gerningsmanden, der jo selv er et offer. 

    Mediernes og ‘politikernes’ fokus på volden er overdreven, det danske samfund er trygt, og udviklingen er iøvrigt uændret. Der var godt nok flere anmeldelser, men det skyldes at folk er mere tilbøjelige til at anmelde. Det siger sig selv at P1-værten Helle Schøler Kjær ikke havde et komma at rette i den analyse, og en stigning i grov vold og nye fænomener såsom vold mod ambulancefolk, brandmænd o.l. blev betegnet som “anti-autoritative tendenser”.

    Man kalder det public service.

    Oploadet Kl. 10:39 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper