4. november 2009

Mosaisk Troessamfund til P1: Hvorfor er Israel jødisk når Iran ikke er islamisk?

Islamister der myrder i islams navn, bliver kun undtagelsesvist associeret med islam, og når Iran indfører anti-demokratiske restriktioner, så eufemiseres der om landets konservative regime. De dobbelte standarder er tydelige for enhver.

Åbent brev fra Mosaisk Troessamfund til DR-redaktør Anders Kinch-Jensen – Vedrørende P1-Morgen 22. oktober 2009 (2 s., pdf).

“Som formand for Det Mosaiske Troessamfund – det jødiske samfund i Danmark – skal jeg hermed rette henvendelse til dig som ansvarshavende redaktør for P1 Morgen.

I forbindelse med Gaza-konflikten ved årsskiftet 2008/2009 oplevede Det Mosaiske Troessamfund – det jødiske samfund i Danmark – en markant stigning i både antal og ikke mindst intensiteten/grovheden af hatecrimes… Under og umiddelbart efter konflikten tilkendegav Det Mosaiske Troessamfund, at sådanne sammenhænge (kritik mod Israel udtrykt som kritik mod jøder eller anvendelse af jødiske symboler eller ”jødefjendtlige symboler” som hagekors mv.) også blev set i nyhedsdækningen, satiretegninger mv…

Den 22. oktober 2009 bragte P1 Morgen omkring kl. 07.10 et indslag om pressefrihed i forskellige lande. I indslaget, der varede ca. 5 minutter, blev adskillige lande nævnt, herunder Israel. Situationen for pressefriheden i Israel blev bl.a. beskrevet med følgende citat:

“… Den jødiske stat er styrtdykket …” (min fremhævelse).

Det er bemærkelsesværdigt, at der i redegørelsen for pressefriheden i verden ikke er nævnt nogen anden religion, heller ikke fx i forbindelse med omtalen af Iran.

Nu snart 1 år efter konflikten må Det Mosaiske Troessamfund – det jødiske samfund i Danmark – desværre konstatere, at der i nyhedsmedierne, herunder i det konkrete radioindslag, gøres henvisninger til den jødiske religion, når man omtaler nationalstaten Israel, uanset at dette konkret ikke havde en saglig sammenhæng. Vi må også konstatere, at dette generelt i øvrigt ikke gøres med
nogen anden nation eller religion.

Jeg vedlægger en kopi af et andet af talrige eksempler på samme problemstilling, nemlig et Reuterstelegram bragt i Berlingske Tidende den 17. oktober 2009, hvor der henvises til, at Goldstonerapporten kritiserer både Hamas og Israel, men er særlig kritisk over for den jødiske stat Israel.

Jeg skal med nærværende brev opfordre til, enten at udelade udtryk som “den jødiske stat” i indslag, hvor der ikke er en saglig sammenhæng mellem angivelse af religion og indslagets indhold, eller at sådanne (usaglige) sammenhænge anvendes ved andre stater, fx således at der fremover, når der redegøres for enkeltstaters handlemåder samtidig henvises til, hvilken religion, der er statsreligion eller hovedreligion i det pågældende land.”



24. juni 2009

“… hvordan forestiller du dig, at Kristendommen kan tilpasse sig det moderne demokrati…”

P1 Morgen bragte igår et indslag under overskriften Opgør med myten om Abraham (24 min og frem), hvor lektor Troels Nørager præsenterede sin bog Taking Leave Of Abraham.

Han lød slet ikke håbløs, men i en tid hvor religionshistorikere nedtoner det forhold, at store dele af Muhammeds ‘åbenbaringer’, reelt er dårlige gengivelser af jødisk-kristne tekster, så er det selvfølgelig absurd, at problematisere Kristendommens forhold til demokratiet med Koranbaseret jihad.

Troels Nørager, lektor: … hver eneste dag bliver vi mindet om, at religion ikke nødvendigvis er et plusord. Religion kan være noget farligt… I min bog har jeg ladet spørgsmålet om en religions forenelighed med demokratiet været et sådan kriterium. Jeg siger ikke at det er det eneste kriterium, men jeg hævder, at det er et meget vigtigt kriterium.

Jan Falkentoft, P1: Du inddrager også terrorangrebet 11. september 2001 i din bog – hvordan det?

Troels Nørager: Ja, altså det hænger jo sammen på den måde, at som flere også har lagt mærke til, så var der, der var jo et såkaldt testamente fra Muhammed Atta, den flykaprer, der fløj et af flyene ind i World Trade Center, og i det testamente, der bruger han simpelthen – det er så Koranens version af Abraham-Isak-historien, som han bruger, til så at sige til at ‘caste’ sig selv som Isak, og forældrene skal så se sig selv som Abraham der ofrede deres søn i en god sags tjeneste.

Jan Falkentoft: Men hvordan forestiller du dig, at Kristendommen kan tilpasse sig det moderne demokrati ved netop at sige farvel til den her Abraham-Isak-historie.

Troels Nørager:… Lad mig først sige – Det Gamle Testamente er selvfølgelig vigtigt, men det er altså ikke Kristendom, og det er jo faktisk meget banalt, hvad ordet testamente normalt betyder. Det går vi jo meget op i, hvis vi har en onkel vi skal arve. Hvis onkel Vilhelm har skrevet et testamente, og så senere, inden han dør, skriver et nyt testamente, ja, så er det jo klart for enhver, at Det Nye Testamente, overtrumfer eller ophæver Det Gamle Testamente. Så derfor, hvis der stadig er danskere der tror, at de ti bud er Kristendom, eller at Abraham-Isak-historien er Kristendom, så synes jeg det er en vigtig opgave, at få rystet dem ud af den tro.

  • 15/6-09 Politiken – Opgør med bibeltekst vækker vrede.
  • http://www.dr.dk/forms/published/playlistgen.aspx?qid=1058167

    

    28. april 2009

    “Det med at sige, at islam er mangfoldig, er et udsagn, der skal forhindre kritik…”

    Jeg er har haft citatet i hovedet et par uger, men ville lige vente til næste islam-apologet foldede sig ud. Det blev idag.

  • Hans Hauge i Jyllandsposten – Respekt (11/4-09).
  • “Har I lagt mærke til, at hvis man kritiserer islamisk kultur, så træder en af vore statsanerkendte eksperter i islam straks frem og siger, at islamisk kultur er mange ting. Det med at sige, at islam er mangfoldig, er et udsagn, der skal forhindre kritik og fremme respekt. Hvis jeg siger, at jeg respekterer islamisk kultur, da træder en af de statsanerkendte smagsdommer ikke frem og siger, at det kan man ikke, for islamisk kultur er mange ting. Med andre ord: når man respekterer islamisk kultur er den en ting, men når man kritiserer islamisk kultur, opløser den sig i mange ting.”

    Fra P1 Morgen, der formentligt vil sparke åbne døre ind resten af ugen, som et led i det tværmediale DR Tema Din Muslimske Nabo (se evt. Fordomsquizzen).

    P1-vært: Tina Magaard, hvorfor kan man ikke bruge imamerne som talsmænd for muslimer i Danmark?

    Tina Magaard, islamisme-forsker.: Jamen fordi muslimer i Danmark simpelthen er så forskellige som de er… og derfor giver det ikke mening at tale om muslimer som samlet gruppe, og det giver slet ikke mening at give imamerne ordet som talsmænd for denne gruppe, for de imamer er jo ikke blevet valgt af nogen… det er i virkeligheden ikke ret mange de repræsenterer.

  • 2/2-07 Politiken – Tusinder tog afsked med Abu Laban .
  • 28/4-09 DR Online – Imamer repræsenterer kun lille gruppe (Lene Kühle).
  • Oploadet Kl. 09:43 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
    

    30. marts 2009

    TVavisen: Afviste asylansøgeres forhold er ikke bedret – de ‘trues’ stadig af hjemsendelse

    TVavisen (18.30) kunne søndag aften i første indslag fortælle, at Lars Løkke Rasmussen manglede opbakning blandt vælgerne. Umiddelbart efter forlød det at samme ville “dreje regeringen til højre”, og så var banen kridtet op til et senere indslag i føljetonen om den stramme danske udlændingepolitik.

    På intet tidspunkt fortælles det, at ‘asylbørnene’ var børn af afviste asylansøgere, og indslaget var som helhed blottet for kritik. Det eneste nye i historien, var reelt blot, at de forbedrede forhold for afviste asylansøgere efter DR’s sidste pro-indvandring kampagne, nu er et selvstændigt argument for at give afviste asylansøgere varig opholdstilladelse. Skulle det en dag ske, ville TVavisen uden tvivl få psykologer til at revse den enhver tid siddende regering for at diskriminere med baggrund i integrationspotentiale.

    Herunder delvis transkription.

    Klaus Bundgård Povlsen, TVavisen: Trods stor debat om netop børn i danske asylcentre, så har asylbørn fra Nordirak det nu værre end nogensinde. Oven i de omdiskuterede forhold i centrene, så trues de nu også af tvangshjemsendelse.

    Niels Frid-Nielsen, TVavisen: 15-årige Alin er fra Irak, og har været i Danmark i omkring ti år. Hun var en af dem der blev lovet bedre forhold, da der sidst var folketingsvalg.

    Alin Güli, afvist asylansøger: Når jeg ligger på sengen, så det eneste jeg kan tænke på, er det, at hvad sker der så i morgen – bliver jeg sendt tilbage, og jeg begynder så hele tiden at få det dårligt, få mavepine og sådan noget. Nogle gange tror jeg bare jeg har fået blindtarmsbetændelse.

    Niels Frid-Nielsen: Skolelederen på alins efterskole i Silkeborg, fremhæver hende som et mønstereksempel på integration.

    Arne Lund, Silkeborgskolen: De har boet her i små ti år – hele familien. De har gjort deres ypperste for at falde til. Hun har lige fået ti i en terminsprøve i dansk, Alin gør alt hvad man overhovedet kan forvente et menneske skulle gøre for at falde tilpas i et andet land.

    Det blev naturligvis ikke oplyst, at Arne Lund er byrådsmedlem for Socialdemokraterne i Silkeborg.

    Niels Frid-Nielsen: … nu trues hele familien af tvangshjemsendelse… 40 børn fra Nordirak har nu en tvangshjemsendelse over deres hoveder.

    Gerd Gottlieb, psykolog: Den gruppe som vi har ladet sidde fast i vores centre i så mange år under de her umenneskelige betingelser, der bør vi gå ind og sige – ‘de må have en varig opholdstilladelse’. Vi kan ikke støtte, vi kan ikke genopbygge disse mennesker før vi kan garantere ‘du er i sikkerhed’.

    Gerd Gottlieb har tilknytning til flere grupperinger herunder Amnesti Nu! og Bedstemødre for Asyl. Som en del af lederkollegiet for Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed har hun underskrevet Arbejderpartiet Kommunisternes appel til Europarådet: “Stop heksejagten på Europas kommunister!” Hun er iøvrigt enke efter SF’eren Benny E. Andersen.

    Helbin Güli: Jeg græder rigtigt rigtigt meget, selvom det ikke nytter noget, at græde. Men jeg synes det hjælper mig fordi, når man tænker på det så meget, så synes jeg det er virkelig træls.

    Klaus Bundgård Povlsen er trist.

    Mere.

  • 2/8-07 Berlingske Tidende – »Tilbage? Ikke for en million« (Helbin Güli med tørklæde).
  • 27/3-09 P1 Morgen – Asylbørns forhold.
  • “De irakiske asylbørn har det fysisk og psykisk dårligere end nogensinde. Mange har boet op til 10 år i Danmark og er blevet flyttet rundt mellem asylcentre op til 14 gange. Nu har de fleste irakiske familier derudover en tvangshjemsendelse til Irak hængende over hovedet. Alin er 15 år og går på efterskole i Silkeborg. Hendes familie har efter mange år fået lov til at bo i et hus i udkanten af Jelling. Her går hendes søster Helbin på 14 i skole. I indslaget medvirker desuden skoleleder Arne Lund fra Alins efterskole. Medvirkende: Inger Neufeld, Red Barnet.”

  • 29/3-09 DR – Univers (8:30).
  • “De irakiske asylbørn har det fysisk og psykisk dårligere end nogensinde. Det nye er, at de nu også har de en tvangshjemsendelse hængende over hovedet og afventer en uvis skæbne.”

    

    18. februar 2009

    Hørt på P1: Jødehad – “konsekvensen af finanskrisen”

    P1 Morgen havde idag et indslag om Anti-semtisme i UK, og det ville have været et interessant, hvis ikke Jakob Illeborg havde sat kikkerten for det blinde øje.

  • 18/2-09 P1 Morgen – Anti-semtisme i UK (6 min. inde).
  • Dorthe Krogsgaard, P1: De seneste dage har de i London diskuteret en tendens der begynder at bekymre mange europæiske statsledere. Anti-semitisme, eller jødehad bliver mere og mere udbredt, og det skyldes især store internationale kriser, som for eksempel krigen i Gaza…

    Jakob Illeborg, DR: Golders Green er normalt et … men den jødiske Michael Burcharth fik sig forleden en alvorlig forskrækkelse…

    ‘På vej ud af mit hus opdagede jeg en mand der kom gående imod mig – pludselig satte han farten op og slog mig hårdt i ansigtet. Bare sådan – uden nogen varsel, og jeg faldt omkuld’’

    … Men Michael Burcharths trængsler var ikke overstået endnu. En gruppe mænd fra den anden side af vejen kom over hvor han lå, og begyndte at sparke til ham… Det er blot et eksempel på den forråelse og stigende racisme og anti-semitisme, som premierminister Gordon Brown allerede sidste år advarede imod, kunne blive konsekvensen af finanskrisen.

    Umiddelbart efter et lille interview med den britiske overrabbiner Sir Jonathan Sacks, der talte om diskrimination og racisme i hverdagen, i form af “anti-semitism or islamophobia”. Bizart, og hykleriet har i det hele taget nåede uanede højder. Herom velvalgte ord fra Jyllandsposten – De egentlige islamofober (14/2-09).

    “… lad os stoppe ved ordet. Islamofobi. Ordret oversat betyder det frygt for islam, og hvem er det egentligt, der i disse dage er mest bange for islam:

    Den dødstruede Geert Wilders eller den engelske regering? Wilders erklærer åbent sin frygt for ortodoks islam og opfordrer muslimerne til at rive de voldsopfordrende koranvers ud af helligteksten. Han indrømmer, han er bange, men giver ikke efter for sin frygt.

    Den engelske regering derimod indrømmer på intet tidspunkt, at frygt for islam skulle ligge bag indrejseforbuddet mod Wilders. Alligevel er det lige præcis frygt, der pibler ud mellem linjerne i begrundelsen for indrejseforbuddet: Hensynet til den offentlige sikkerhed, hedder det, nødvendiggør det uhørte indgreb mod Wilders.

    Kommer Wilders, opstår der usikkerhed, så vil, må man formode, visse muslimer skabe ballade. Det er altså frygt for optøjer, der ligger bag suspensionen af frihedsrettighederne. Frygt, lad os nu bare sige det ligeud, for islamiske trusler. Men lige præcis dét siger den engelske regering ikke, ikke åbent.

    Det kunne nemlig i sig selv tænkes at virke provokerende.

    Intet gør jo voldelige ægtemænd så edderspændte som antydningen af, at de er voldelige.

    Ang. Jødehad.

    Det er påfaldende, at en forsker som Sofie Lene Bak, der for et par år siden postulerede anti-semitisme i Dansk Folkepartis bagland, ligenu er totalt fraværende i mediebilledet. Ligeledes undrer man sig over, at danske islamforskere totalt ignorerer al-Qaradawis hitleriske tanker. Han er ikke en tilfældig kuwaitisk mufti eller radikal tysk islamist, men for nogen manifestationen af den europæiske muslim: “Moderat, rational og realistisk”, så at sige.

    “Den mest populære satellitkanal blandt arabisktalende muslimer i København og Malmö er al-Jazeera, som er kendt for at være den mest progressive arabiske satellitkanal med ca. 38 millioner seere på verdensplan. 90% af svarpersonerne i Roalds undersøgelse oplyser, at de jævnligt ser denne kanal (Roald 2001). Det religiøse program ’sharî’a’ og livet’ med al-Qaradawi blev sendt på al-Jeezera første gang i efteråret 1998. Det er ikke kun et populært program i den arabiske verden. Ifølge Roalds undersøgelse svarer 45% af de adspurgte, at de ser ’sharî’a’ og livet’ jævnligt, mens 35% siger, at de nogle gange ser det. 20% ser det aldrig. De skandinaviske seere betegner al-Qaradawi som moderat, rationel og realistisk. Også kritikerne af hans program bruger betegnelserne moderat og rationel, men som en kritik af at han er for moderat og rationel (Roald 2001). (Ehab Galal: Islam via satellit I: At være muslim i Danmark, 2003. S. 99).

    Oploadet Kl. 17:31 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
    

    12. december 2008

    P1: Udpræget islamisk tøjstil (i forskellige farver) signalerer åbenhed overfor ikke-muslimer

    Jeg hører sjældent P1 så tidligt på dagen, men tirsdag kom jeg til at høre lidt af P1 Morgen, og hvis det er niveauet så går jeg ikke glip af meget. Spændvidden i emnerne var uændret siden sidste – problemet med israelske klyngebomber, fattigdommen blandt somaliere, og så ellers en solid gang akademiker-lyrik.

  • 9/12-08 P1 Morgen – Islamisk mode ændrer gadebilledet.
  • Der hører en forhistorie med. For år tilbage lancerede Jørgen Bæk Simonsen tesen, at herboende muslimer i mindre og mindre grad identificerer sig med egen etnisk-nationale islam-tolkning, men mere og mere prægedes af et fælles dansk islam-tolkning – dansk islam. Der er helt sikkert noget sandhed i det, men pointen var immervæk stadig, at herboende muslimer identificerede sig med islam, idet de med Bæk Simonsens ord ville “gøre islam til en del af Danmark” (Simonsen:2001:178).

    Bæk Simonsen kalder det ‘offensiv islam’ – underforstået, islam er islam, men rekonstrueres i en dansk minoritetskontekst. Kultursociolog Connie Carøe Christiansen er næppe uenig med Bæk Simonsen, men vender argumentet om og pynter med cellofan – det at muslimer på tværs af etnisk oprindelse klæder sig “udpræget islamisk” i forskellige farver er en måde at “signalere åbenhed”.

    Fra indslaget.

    Connie Carøe Christiansen: … som klæder sig distinkt muslimsk, og forsøger samtidig at kombinere deres tøjstil med noget som er chikt, eller noget som de synes er smukt eller smart.

    Ulla Abildtrup, P1: Vi er på Nørrebro hvor Connie Carøe Christianensen researcher på forskningsprojektet ‘Islam som en social kraft i Europa’.

    Connie Carøe Christiansen: Der var måske en tendens til, hvis man går ti femten år tilbage, at den stil som indvandrerne gik med i deres hjemlande eller også gik de over til moderne mainstream mode. Men det er der er anderledes, det er at der er kommet en blanding af de der to ekstremer, her i løbet af de sidste ti-femten år… Her ser du for eksempel et tørklæde hvor hun har bundet det bag i nakken, og så samtidig har en rullekrave på… Hun giver det sådan et smart look.

    Ulla Abildtrup, P1: Tidligere klædte man sig som i sit hjemland. Idag kan det være svært at sætte nationalitet på en muslimsk kvinde, siger kultursociologen.

    Connie Carøe Christiansen: Man kan ikke længe regne med, at hvis man ser en muslim som går i noget tøj som har et eller andet pakistansk islæt, det så er en pakistaner man har med at gøre. Der er i høj grad inspiration på tværs af de forskellige nationale tilhørselsforhold…

    Ulla Abildtrup: Jeg ser en leopardkjole. Hvordan ser du at den er fra Mellemøsten?

    Connie Carøe Christiansen: Det er ikke kun fordi det er en leopardkjole, og det er heller ikke kun den jeg vurderer det på, når jeg ser her på. Det er en meget kropsnar stil, der er strik imellem, der også er meget kropsnær – det er ret pyntede modeller, som de viser frem her, og mit gæt er at der er en hel del syntetisk stof i blandt.

    Ulla Abildtrup: Men det at den islamiske mode stritter i mange retninger, vækker også intern debat blandt muslimske kvinder. Kvinder der blander vestlig og muslimsk mode får hårde ord med på vejen af muslimske piger der klart har valgt side…

    Connie Carøe Christiansen: For mange af de kvinder er det vigtigt på en gang at signalere at de er muslimer, men samtidig signalere at de er åbne for kontakt med folk der ikke er muslimer.

    Mere.

  • 10/12-08 DR Online – Leopard med tørklæde.
  • “- De ønsker at signalere åbenhed overfor ikke-muslimer.” (Connie Carøe Christiansen)

    

    7. oktober 2008

    Lektor Lars Hovbakke Sørensen advarer: Højrenationalisme kan modvirke EU-føderalismen

    Venstrefløjen har fundet en ny utopi at forfølge. Lektor Lars Hovbakke Sørensens analyse af højrefløjens fremgang i Europa i mandagens P1 Morgen var reelt en subjektiv kommentar. Delvis transkription.

    P1-vært: Det går rigtigt godt i de her år for mange højrenationalistiske partier rundt omkring i Europa. Vi ser det i Norge, Italien og Schweiz, og senest også ved valget i forrige weekend i Østrig. Her blev cirka hver tredie kryds sat i kolonnen yderst til højre…

    […]

    Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor: … frygten for globaliseringen… de nationalistiske partier… i protest gået endnu mere ud til højre og stemmer på højreekstremistiske partier

    P1-vært: Hvad vil den her yderste højrefløj med Østrig?

    Lars Hovbakke Sørensen: Jamen de vil dels stoppe indvandringen. Det er den primære ting. Og så har de også den der EU-skepsis… Så det er noget der minder meget om det vi kender fra Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet i Norge, selvom man selvfølgelig ikke kan sammenligne partierne direkte. Der er jo gradsforskelle i hvordan retorikken er, helt klart.

    […]

    P1-vært: … det nationalistiske højre… Er det, det samme som sker i de her lande?

    Lars Hovbakke Sørensen: Ja, der er de her generelle europæiske tendenser. Reaktionen imod globaliseringen, og den øgede indvandring og så videre. Og så er der en tredie generel europæisk tendens, som måske i virkeligheden er den aller aller vigtigste, og det er at vi har fået Anden Verdenskrig længere på afstand. I dag er det jo sådan, at kun de ældre i vores samfund i Vest-Europa kan huske Anden Verdenskrig og dvs, at det her med hvad nationalisme i sin yderste konsekvens kan føre til af ulykker og menneskelige tragedier, det er der rigtig mange mennesker der ikke kan huske længere. Har kun fået det fortalt af deres forældre eller bedste forældre, og det er måske ikke helt det samme, som hvis man selv har oplevet det. Og det gør at der ikke er det der filter i forhold til at stemme på højrenationale partier, som vi måske har set hos nogle af de ældre gernerationer.

    P1-vært: Det kan vel også være at de højrenationale partier i dag står for noget andet end det du som historiker også kan se skete dengang i sin tid.

    Lars Hovbakke Sørensen: Det kan man sige, at det gør de selvfølgelig til en vis grad, men stadigvæk har de det der nationale, som det meget meget vigtige i deres partiprogram, som det der overskygger alt andet i partiprogrammet – det der gennemsyrer det hele – både gennemsyrer modstanden mod indvandring og modstanden mod EU. Og det som man kan sige det er, at det nationale, det her nationale fokus på al politik, det er det der i sin yderste konsekvens, hvis det udvikler sig videre, kan føre til nogle nationalistiske partier, nogle nationalistiske strømninger der minder om dem vi havde i 30’erne.

    P1-vært: Ja fordi, hvordan ser du så den drejning, hvad kan den betyde for Europa?

    Lars Hovbakke Sørensen: Ja, der kan man forestille sig et par forskellige scenarier. Man kan selvfølgelig forestille sig, at det er noget der går i sig selv igen, men man kan frygte, at det ikke gør det. Så ser jeg to scenarier. Enten så vil EU-samarbejdet blive begrænset til at kun handle om nogle bestemte emner, og ikke så meget handle om alle mulige forskellige emner, sådan som det gør i dag, fordi der hele tiden vil være modstand imod at udvide det yderligere, som vi har set ved folkeafstemninger om de seneste traktater. Så man kan forestille sig EU-samarbejdet vil begrænse sig til at handle om decideret grænseoverskridende problemer… Det andet scenarie, som er en lille smule værre, det er at det europæiske samarbejde helt bryder sammen, så den her periode fra 1945 frem til i dag vil blive betragtet som en parentes i historien… Vi kan allerede se tendenser til det i forbindelse med finanskrisen, hvor nogle stater, Irland for eksempel er ude og sige – vi vil løse det her selv…

    Man kan sige, at det er nok ikke er sandsynligt at vi får en situation fuldstændigt som i 30’erne og 40’erne, hvor de europæiske lande begynder at slås med hinanden igen, med voldelige midler, men man kan godt forestille sig en øget konkurrence og en mere mindre grad europæisk samarbejde i fremtiden, hvor EU-samarbejdet vil koncentrere sig om færre emner, og måske generelt blive mindre omfattende, netop fordi de nye generationer ikke ser det europæiske samarbejde som et mål i sig selv. Det gjorde de ældre – de sagde, at vi aldrig mere vil have Anden Verdenskrig, og derfor bliver vi nødt til at samarbejde…

    … man har selvfølgelig lov til at stemme ud fra nationale hensyn, men det er bare noget man måske skulle have i baghovedet. Også som ung vælger i dag, at det altså kan få nogle konsekvenser for det europæiske samarbejde…

    P1-vært: … set i det (historiske perspektiv) er det jo ikke specielt skelsættende kan man sige, at de europæiske lande tænker nationalistisk…

    […]

    Lars Hovbakke Sørensen: Det er meget interessant, når man sammenligner de her forskellige europæiske lande, at ud over de her generelle europæiske tendenser og forklaringer på nationalisme, så kan man også se nogle nationale forklaringer på hvorfor det slår igennem mere nogle steder end andre steder. At der bliver stemt på de her højrenationale partier. Hvis vi nu tager eksemplet Norge, så er der ingen – eller ikke ret mange nordmand som har et filter til at stemme på Fremskridtspartiet, fordi det nationale betragtes som ufarligt i Norge, modsat i Tyskland hvor man jo har erfaringerne med Anden Verdenskrig. Norge har aldrig været en aggressiv stormagt der har erobret andre lande. Hvis man tager Spanien, Portugal og Grækenland som eksempel, så har de lande erfaringer med højreorienterede nationalistiske diktaturer frem til midten af 70’erne, midten af 1970’erne, og det vil sige, at der er mange stadigvæk her, der kan huske de her erfaringer med, hvad højrenationalisme kan føre til, og det gør at de her partier de slår ikke igennem, i de her lande…

    P1-vært: – Sådan lød vurderingen altså, sådan lød analysen fra Lars Hovbakke Sørensen. Ekstern lektor ved Europastudier, Århus Universitet.

    Apropos.

  • 22/9-08 Berlingske Tidende – SF sammenligner DF med nazister (Kamal Qureshi).
  • 2/10-08 Orientering, P1 – Norge strammer asylpolitikken (efterligner Danmark).
  • 5/10-08 Jyllandsposten – SF vil omklamre og rose DF (Søvndal skifter strategi).
  • Oploadet Kl. 06:17 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
    

    1. september 2008

    Hørt på P1: “Kan man forvente flere anti-sundhedskampagner fra Jer?”

    En række kunstnere på den yderste venstrefløj har med Gesundheit macht frei-kampagnen ville problematisere den stadig strammere rygelove, og selvom synspunktet er legitimt, så er henvisningen til holocaust latterlig.

    Kampagnen blev debatteret på P1 Morgen torsdag i forrige uge (21/8-08; e. 42 min), med Jørgen Jeppesen (Himmelblåfonden) og Arne Rolighed (Kræftens Bekæmpelse) i hvert sit ringhjørne. Begge redegjorde for sine synspunkter over godt ti minutter, hvorefter P1-værten blamerede sig selv med følgende…

    Katrine Nyland Sørensen, P1 Morgen: Jørgen Jeppesen. En ganske kort kommentar fra dig til sidst. Kan man forvente flere anti-sundhedskampagner fra Jer?

    (Konzentrationslager Dachau)

    Oploadet Kl. 14:46 af Kim Møller — Direkte link73 kommentarer
    

    14. december 2007

    “… det skal jo ikke gå ud over det store flertal”, sagde politimanden

    Den senere tid har der været adskillige skyderier i hovedstadsområdet, hovedsageligt fra indvandrere, og den slags skal selvfølgelige bekæmpes. Fra DR Online – Færre unge med indvandrerbaggrund er kriminelle.

    “I disse dage hører vi hver dag om skyderier, men kriminaliteten i Danmark er faktisk lige nu den laveste siden 1983.

    I København er antallet af alvorlige forbrydelser, der er begået af unge med indvandrerbaggrund, faldet med over 20 procent, siger Lars Nikolaj Jensen, leder af Københavns Politis Kriminalpræventive afdeling.”

    Artiklen er lang, men det meste er fyld – lidt om den generelle udvikling i beskæftigelsen, udtalelser fra den velmenende (integrationskonsulent Manu Sareen, radikal politiker) og succeshistorien (Ahmed Abu-Aisheh, tømrerlærling). Eneste konkrete om kriminalitetsudviklingen i artiklen er det citerede, og her er det første udsagn helt irrelevant i forhold til historiens overordnede budskab, men et godt eksempel på MSM-vinkling. Kriminaliteten er faldende javist, men volden har været stærkt stigende siden begyndelsen af 1980’erne, pudsigt nok sammenfaldende med Danmarks spirerende multikulturalisering. Se evt.

  • 9/1-06 Uriasposten – Kriminaliteten styrtdykker eller eksplosiv udvikling i simpel vold.
  • Det andet udsagn er et godt eksempel på det man kalder analokuti – mangel på sammenhæng i en sætning. Faldet tyve pct. i forhold til hvad? (mit forbrug af snaps er faldet 100 pct. siden sidste julefrokost). Udgangspunktet er næppe 1983, men ikke et ord i den lange artikel om hvor talmaterialet er hentet fra og hvad det baserer sig på.

    P1 bragte her til morgen et indslag om samme, men selvom P1 har en selvstændig redaktion, så var indslaget fuldstændigt identisk. Interview med de samme.

  • 14/12-12 P1 Morgen – Kriminaliteten for unge indvandrere er dalende.
  • Lars Nikolai Jensen, Kriminalinspektør: Når man ser på de alvorlige forbrydelser, og det er dem som virkelig betyder noget – vold og røverier og den slags ting, så er faldet blandt dem med udenlandsk baggrund faldet markant.

    Natasja Ree Mikkelsen, P1: Det er bare ikke det indtryk man får de her dage med skyderierne i København?

    Lars Nikolai Jensen: Generelt, også blandt de unge er det sådan, at der er færre sager, men de sager der er, er blevet grovere. Der er altså en del, en meget lille del af de unge mennesker der laver nogle gruelige forbrydelser, hvor de følelseskoldt laver både det ene og andet, og det er meget trist, og dem skal vi sætte hårdt ind for, men det skal jo ikke gå ud over det store flertal – hvor det rent faktisk går ret godt.

    Natasja Ree Mikkelsen, P1: Kriminaliteten er i år og sidste år den laveste i Danmark siden 1983 – det betyder at i København, at antallet af alvorlige forbrydelser, der er begået af unge med udenlandsk baggrund, faldet med tyve pct.

    Kriminalpolitiinspektøren Lars Nicolai Jensen lød som en gennemsnitlig socialpædagog, og dialogen lød som en noget fra et rollespil for 9. klasse.

    Eneste konkrete i det citerede, er Lars Nicolai Jensens henvisning til at faldet omfattede “alvorlige forbrydelser”, herunder “vold og røverier”. Yderligere blev ikke oplyst.

    For et lille år siden udgav Justitsministeriets Forskningsenhed en lille rapport om udviklingen i Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1995-2005 (domfældelser, ikke kun hovedstaden), og her kunne man se, at antallet af vold og røverier i perioden var mere end fordoblet. Interessant i forhold til dagens nyhedshistorie, er udgangspunktet for det postulerede 20 pct. fald. Udviklingen svinger lidt fra år til år (ofte 20 pct.), men tendensen er iskold – jævnt stigende.

  • 27/1-07 Uriasposten – Justitsministeriet om ‘Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1995-2005′.
  • Ovenstående omfatter hele Danmark, og det er meget sparsomt hvad der findes af statistik kun for København. Lars Nicolai Jensen fortalte for et par år siden, at 75 pct. af alle sigtede unge i København havde udenlandsk baggrund, og ihukommende at tallene også her har været stigende grænsende til det eksplosive i en årrække, så må man antage, at udgangspunktet er 2004/2005 – det foreløbige klimaks.

    Med mindst tre måder at opgøre udviklingen på (sigtede, dømte, udsathed), flere instanser (Justitsministeriet, Københavns Kommunet etc.), flere love (straffelov/færdselslov), flere under-opdelinger (vold, simpel eller grov) og forholdsvis store udsving fra år til år, er emnet som skabt til holdningsbearbejdelse.

    Det omtalte fald, svarer reelt blot til stigningen i perioden 2004-2005. Fra Berlingske Tidende, 11. november 2005.

    “Kriminaliteten blandt de helt unge under 18 år med udenlandsk herkomst stiger fortsat i København. Det viser den seneste halvårsstatistik for 2005 fra Københavns Politi. Tendensen har været den samme siden 2002. Fra første halvår i 2004 til første halvår i år er der sket en stigning på hele 22 procent i antallet af sigtelser.

    Men er de nye oplysninger så en succeshistorie. For nogen måske, men i så fald er det en succeshistorie hvis jeg ikke bliver kørt ned af en bil på vejen til arbejde senere i dag. Ambitionsniveauet skulle gerne være lidt højere.

    Oploadet Kl. 16:30 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
    

    11. december 2007

    Ritt Bjerregaards ideologiske folkeopdragelse

    I 1970’erne lykkedes det Ritt Bjerregaard som undervisningsminister, at gøre stor skade. Hendes folkeskolereform nedtonede det faglige og nationale, men opjustede til gengæld den ideologiske folkeopdragelse. Mange vil nok huske hende støtte til Tvindskolerne. Uddannelse blev for venstrefløjen en måde at præge kommende generationer på.

    I seneste udgave af Klubværelset på P1 (også sendt som et indslag i P1 Morgen), kan man høre om konsekvenserne af hendes folkeskolereform via et interview med børnepunkbandet Reaktion, der indleder med at fortælle om det fristed de har skabt i baghaven, som en direkte protest imod rydningen af Ungdomshuset.

  • 11/12-07 P1 Morgen – Punkerdrenge mod alle “ismer” (minus socialisme/marxisme naturligvis).
  • “Voksne de skal ikke bestemme det hele altså. Vi vil have vores rettigheder, vi vil have lov til, vi gider ikke gå i seng kl. otte…

    Vi har altid haft de holdninger. Frihed, anti-fremmedhad, og går imod sexisme, nazisme, fascisme, kapitalisme, homofobi, og egoisme, og alt – alle sådan nogle ting. Fordi, vi tror på en verden, en venstreorienteret verden, hvor at vi ikke behøver nedgøre hinanden og vi kan være sammen istedet for…

    Det er et surt miljø, man er vred på en hel del ting. Man er vred på de højreorienterede, eller højrefløjens indflydelse på hele verden, altså… dem er der altså mange af, altså Venstre de vil, altså nu har de lige ryddet Ungdomshuset nu, men – godt og grundigt vred på det, og Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, de har lige vundet valget igen. Det er noget lort. Anders Fogh har, ja han har vundet for tredje gang i træk, og det er jo altså – det er lidt svært for os at forstå man kan stemme på en mand som har løjet om Irak-krigen og som, altså, som altså, vi gør – selvom vi er børn, så har vi stadig de der meninger, fordi at selvom vi ikke stemmer, og selvom vi ikke har mange penge, og selvom vi ikke skal klare os selv specielt, så, såhh kan vi godt se at det er noget pis med skattelettelser og det er noget pis med Irak-krige, og det er noget pis med alle de der – fremmedhad, og racisme og alt det der, altså Pia Kjærsgaard hun står og fabler ud om (ændrer stemmen) – ‘Ja vi vil ikke have nogle fremmede mænd ind i vores land’, altså, vi har jo ret til det, jamen jeg synes altså – de har lige så meget ret til det, når vi bombarderede deres land – at få hjælp… vi synes det er noget lort børn ikke kan stemme.”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper