1. april 2014

En time med P1: Statsmedier er forkert i Ungarn og Rusland, men ‘public service’ er godt for Danmark

Da jeg tændte for P1 i dag blev jeg for en gang skyld positivt overrasket. Radioklassikeren sendte ældre indslag om det fæle Rusland, og kom hermed indirekte til at fortælle historien om den anvendte socialisme. Godt indlæg af sognepræst Henrik Gade Jensen – Dansk skizofreni.

“Jeg kørte i bil i et par timer i fredag og hørte P1 hele vejen. En sjov odysse.

Først var der programmet Kulturnyt med et indslag om kulturen i Ungarn. Vi fik at vide, at kulturlivet i Ungarn led under et stærkt højreorienteret parti ved magten, og det betød, at regeringen bestemte, hvilken kultur der skulle have penge. Politikerne støttede kunstnere, der var enige med politikerne. Og regeringen bestemte også, hvilke film, der skulle have støtte. Og da regeringen var stærkt højreorienteret, osede tonefaldet af forfærdelse.

Så kom der et indslag fra Danmark, hvor nyudnævnt medlem af Kunstfonden Hans Hauge foreslog, at man lige så godt kunne lave politiske begrundelser for tildeling af kunststøtte, for det var en illusion med rene kunstneriske kriterier. … Så ifølge Hauge ville det kun være en anerkendelse af status quo at lade kunsttildelinger være politisk motiverede.

Så kom programmet Mennesker og Medier, hvor der var debat i studiet om DR´s Public-Service-forpligtelse. Her kunne man opleve direktøren for et privat massemedium, Dagbladet Informations direktør Mette Davidsen-Nielsen, forsvare DRs omfattende statsmonopol. Det var en vigtig institution i det danske demokrati og der ville slet ikke være ordentlige nyheder i Danmark uden DR. Ja, der ville være ‘totalopløsning’ uden DR.

Gå hjem til Ungarn, tænke jeg, men det var nok forkert. I hvilket andet land i verden kan man opleve en privat producent rose staten for at kopiere ens eget produkt og så distribuere det gratis til kunderne?

Sidst i Menneske og Medier kom der et indslag om medierne i Rusland under præsident Putin. Langt de fleste medier og nyhedsbureauer var enten ejet af staten eller fungerede i tæt samarbejde med staten, blev det sagt. Og med klar undertone af, at her var noget helt galt. De statsdrevne medier kaldte de ukrainske oprørere for bøller, fascister og nynazister. Uha. Sikke fæle statsmedier.

På en lille times tid opviste P1 den enestående danske skizofreni. Når Ungarn og Rusland styrer kulturen, kunsten og medierne, er der bekymringer og alvorstunge udtryk. Tonefaldet taler tydeligt om noget farligt og forkert. Danmark styrer kultur, medier og kunst på samme måde, alt kan være public-service sagde kulturministeren for nylig, men her er det den, der ønsker mindre statsligt monopol og mindre statslig kontrol, der er outsideren, provokatøren, udfordreren.



9. marts 2014

Brian Mikkelsen brugte ‘græshoppe’-metafor om velfærdsturister, og fik nazi-kortet i Deadline og P1…

Knud Lindholm Lau har ifølge sit officielle CV arbejdet freelance for DR siden 1973, det være sig som journalist for P1 og Radioavisen, men også som ‘Intern underviser’. Katrine Winkel Holm i søndagens Jyllands-Posten – DR trak nazikortet (kræver login).

“Søndag aften var den konservative Brian Mikkelsen indkaldt til forhør i DR 2’s Deadline… Emnet var regeringens aktuelle store tabersag: EU’s krav om, at vi skal betale børnecheck til børn af folk, der kun har arbejdet ganske kort tid i Danmark; børn, der ikke bor her i landet. EU-Kommissionens krav er så himmelråbende absurd, at enhver, der får sagen bare nogenlunde nøgternt præsenteret, straks kan se, hvilken fatal underminering af nationalstaten EU her er ude i.

Deadlines researchhold havde tydeligvis lagt sig i selen for at fremstille sagen så lidt nøgternt som muligt. Trumfen – som vi efter mange minutters mundhuggeri og afbrydelser nåede frem til – var ordet ‘græshopper’. Et ord, som Brian Mikkelsen har brugt som metafor for denne form for velfærdsturisme. …

En nazist havde nemlig engang, kunne Martin Krasnik afsløre, sammenlignet jøderne med græshopper, og med denne oplysning blev der sat turbo på afhøringen med det formål at få Mikkelsen til at gøre afbigt for tonen i sin sprogbrug. …

Så om mandagen tog P1’s ‘Orientering’ over, hvor Deadline slap, og sørme, om ikke også P1 Morgen om tirsdagen fortsatte i samme rille. Orientering hidkaldte den mand, som jeg gætter på har fodret Deadline-redaktionen med den dybest set idiotiske anklage: Cand. phil. Knud Lindholm Lau, der tankevækkende nok jævnligt underviser DR-journalister. Over for den mikrofonholdende P1-journalist spillede Lindholm Lau rollen som objektiv ekspert. F. eks. kunne Lindholm Lau oplyse lytterne om, at Mikkelsens retorik var ‘forfejlet’, ‘fornærmende’, og bedre havde det ikke været, hvis Mikkelsen havde anvendt det mindre farverige udtryk ‘velfærdsturisme’.

Velfærdsturisme opererer nemlig med et skel mellem ‘dem og os’ og så, docerede Lau, er vi lige lukt tilbage i Tyskland i 1930’erne.

Knud Lindholm Lau er ikke en neutral ekspert, men en af de debattører, der ihærdigt har forsøgt at forgifte udlændingedebatten med skamløs brug af nazikortet. Gang på gang har han fremført den påstand, at der er klare paralleller mellem tonen i udlændingedebatten og Det Tredje Riges sprog. …
Det er en sådan mand, DR ukritisk anvender i sin kampagne mod borgerlige politikere.”



15. februar 2014

Venstreradikale på P1/P3: Plads til alle, bare ikke sexister, heterosexister, racister og klassiske rige svin

Fredagens Orientering på P1 inkluderede blandt andet et indslag om ‘Byens radio’, en såkaldt pirat-radiostation, etableret af “en gruppe unge” tilhørende undergrundsmiljøer på Nørrebro. Her kunne man høre anonyme fortælle om deres ulovligheder på pirat-kanalen der gav taletid til alle – hvis blot det ikke inkluderede ’sexisme, heterosexisme og racisme’.

Det politiske udgangspunkt kunne ikke være mere åbenlys, men på intet tidspunkt blev der anvendt andet end eufemiserende apolitiske etiketter. Det om en kanal der selv lancerer sig med slogans som “De revolutionære i København overgi’r sig aldrig. Byens Radio 4 life.”, og fornyligt holdt støtte fest i AFA-kollektivet ‘Bumzen’.

(Byens RadioFacebook, 27. januar 2014: Støttefest i AFA-kollektivet ‘Bumzen’)

De venstreradikale bag Byens radio får næppe kommerciel succes, men det er lykkedes enkelte at bryde igennem. Reggae-fænomenet Raske penge, der tidligere har udgivet vinyl-lp for det ’socialistisk og anti-kommercielle’ pladeselskab Kontrafon, var et af hovednavnene da Projekt Antifa tilbage i 2011 fejrede 3 års jubilæum ved et større arrangement i Ungdomshuset på Dortheavej.

“Også Kontrafon stod bag udgivelsen af Klumben og Mighty Malas single, ‘Du en lort’ før valget med en kontant opsang til de borgerlige politikere. … I anlægget lyder 70’er–sange med Niels Skousen: ‘Vi længes efter fred’ … Dj’en Rasmus Poulsen stemte ’selvfølgelig’ selv på Enhedslisten og betegner sig selv som ’socialistisk humanist’.” (Rasmus Poulsen alias Ras Money/Raske Penge, Dagbladet Arbejderen, 2011)

P3-lyttere kender Raske penge som kunstneren bag hyldesten til ‘Faxe Kondi‘ (AFA’ernes foretrukne slagvåben: “…det er min yndlings sodavand”), og senest med landeplagen ‘Lige på beløbet’, der reelt er fire minutters bashing af den evige syndebuk, den formuende hvide mand – “et klassisk rigt svin”.

God leder i Jyllands-Posten – Politik og had.

“Det er en gammel sandhed, at man hader så godt på venstrefløjen. Udadtil omgiver man sig gerne med en aura af humanisme, tolerance og bløde værdier, men når det kommer til stykket, stortrives ondskabsfuldheden… ingen har jo, når det kommer til stykket, været så indædt ondskabsfulde over for anderledes tænkende end venstrefløjen.

Dæmoniseringen af politiske modstandere kender ingen grænser. Hvad har en Pia Kjærsgaard –- for blot at nævne ét eksempel – ikke måttet tåle af fornedrende omtale og personlig ydmygelse gennem tiderne – foruden fysiske angreb? … Lige rundt om hjørnet venter en afgrund af barbari, som man troede hørte historien til. Sådan går det, når hadet ikke lader sig tøjle, og man selv føler, at man har en særlig ret til at stigmatisere andre, fordi man netop kun vil det gode.

Venstrefløjen – som i dag ynder at kalde sig centrum-venstre – er presset i bund, fordi dens projekt så tydeligt er sat skakmat af virkeligheden. I Europa hersker markedet og den enkeltes frihed. Herhjemme råder en lyserød regering, der fører dybblå politik. Hvor er venstrefløjens alternativer? De findes ikke. Så er det godt at kunne dyrke gamle fjendebilleder.

Oploadet Kl. 19:20 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


12. februar 2014

Tom Carstensen (P1): Medierne ignorerede Breiviks brev – DR Dokumentar hængte counterjihadister ud…

Sober gennemgang af Breivik-brevets modtagelse af Tom Carstensen i et indslag i mandagens udgave af Orientering på P1. Han er London-korrespondent, og slipper således for at sidde alene i DR-byens kantine. Kan høres her: Brev fra Breivik med nye afsløringer.

(Se evt. tidligere poster om brevet: I & II og tendensiøse dokumentarer: NRK & DR)

Tom Carstensen, P1: English Defence League, Stop Islamiseringen af Danmark, og Jihadwatch. Alle tre bevægelser er dele af den såkaldte counterjihadbevægelse. Grupper der bekæmper Islams indflydelse i Vesten, fordi de mener den er farlig for vestlig kultur og levevis. Disse grupper og personerne bag blev flittigt nævnt i massemorderen og terroristen Anders Breiviks manifest, som kom frem efter han udførte sine angreb i Oslo og Utøya. Det blev i mange vestlige medier udlagt som om, at Breivik støttede disse grupper, omend han i sit manifest blandt andet skrev, at at English Defence League ikke var stærke nok i deres meninger. Men han roste også nogle ting de lavede, brugte samme retorik som dem, nævnt dem så tit, så det i mange medier blev sat lighedstegn mellem Breivik og grupperne.

[Speak fra DR Dokumentaren ‘Et ekstremt netværk’]

Tom Carstensen: Blandt andet i DR Dokumentaren Et ekstremt netværk, der handler om det netværk af Stop Islamiseringen af Danmark og andre counterjihadbevægelser har på tværs af landegrænser.

[Mere speak fra omtalte udsendelse]

Tom Carstensen: I starten af programmet gengives den kobling, som norsk politi var hurtigt ude med, at der var forbindelse mellem Breivik og disse counterjihadgrupper. Og den forbindelse var 100 procent tilsigtet fra Breiviks side. Han ønskede at angrebet blev sat i forbindelse med disse grupper. Hvorfor? Fordi han ønskede at skade dem. Det har Breivik fornyligt skrevet i et brev han har sendt til en lang række medier. For ham handlede det om at beskytte det han kaldte etnonationalister og fremprovokere en mediekampagne imod counterjihadbevægelsen, som han ser som antinationalister, fordi de er internationale.

I alt 30 medier fik brevet fra Breivik – ingen af dem har skrevet om Breiviks indrømmelse udover EXPO, det venstreradikale svenske tidsskrift. Breivik sendte blandt andet brevet til Wall Street Journal, Die Welt og Ekstra Bladet. Alle tre skrev, at de havde modtaget brevet, og at Breivik brokkede sig over tortur, men ingen af dem nævnte at han skrev, at han altså også med vilje havde fået pressen til at gå efter counterjihadbevægelsen. Kun blogs og uafhængige nyhedssites med stærke politiske holdninger har skrevet om brevet. Det er steder som Jihadwatch der er drevet af Robert Spencer, og er en del af counterjihadbevægelsen. Det er Gates of Vienna, der er en blog der også tilhører det antiislamiske politiske miljø. …

I brevet står der altså også, at hans dengang støtte til counterjihadbevægelsen var fusk, og at hans virkelige ideologiske holdninger lå i etnonationalismen. At han omfavnede counterjihadbevægelsen for at fjerne fokus fra sine virkelige allierede…

Robert Spencer driver hjemmesiden Jihadwatch, og arbejder tæt sammen med en anden blogger Pamela Geller. De to har støttet English Defence League og er meget direkte i deres kritik af Islam. Spencer blev i en del medier direkte beskyldt for at have inspireret Breivik til sin handling. Nu langer Spencer kraftigt ud efter medierne. Til hjemmesiden Frontpage Mag, der også er meget politisk, siger han: ‘Da Breiviks manifest kom ud, var jeg på NBC for første gang i ti år. Jeg var på forsiden af New York Times, jeg var på BBC og hundrede andre steder. Alle steder blev jeg beskyldt for mordene. Men nu hvor Breivik siger at han er nazist, og ikke influeret af counterjihadbevægelsen, men derimod forsøgte at ødelægge den, hvor er så alle medierne?’, spørger Spencer retorisk. Med henvisning til at selvsamme medier intet har gjort ved den del af historien.

Også den norske antijihadistiske blogger Fjordman, der blev ret kendte efter Breiviks angreb, ja, det var faktisk historier om at han var Breivik, der dog viste sig at være forkerte, er ude med riven. Specielt New York Times der hængte Fjordman ud på forsiden, er han godt og grundigt træt af.

… Også den danske Stop Islamiseringen af Danmark krævet en undskyldning… En lang række medier satte en forbindelse mellem Breivik og bevægelserne, altså herunder også DR. …. Nu har Breivik gjort det klart, at han ikke bryder sig om Anders Gravers og de andre counterjihadgrupper…

Oploadet Kl. 15:01 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


3. februar 2014

Lone Nørgaard i kronik: “Alt for mange journalister er paradoksalt nok… demokratiets fjender.”

Kronik af Lone Nørgaard i gårsdagens udgave af Jyllands-Posten – Journalisters skæve verdensbillede (kræver login).

Alt for mange journalister er paradoksalt nok det stik modsatte af vagthunde: De er demokratiets fjender.

Det er en kendsgerning, at DR er i frit fald. Kritikken kommer mange steder fra og går dels på det populistiske programknæfald i knopskydende kanaler, dels på det endimensionale verdensbillede, som et stort flertal af DR-journalister bekender sig til.

Skyklapperspektivet gælder også for det i egen selvforståelse intellektuelle flagskib ‘Deadline’ på DR2, og det gælder for en række radioudsendelser på P1, der ikke forspilder nogen lejlighed til at promovere sig som den ‘kloge kanal’. Med programmer som ‘P1morgen’, ‘Europa lige nu’ og ‘Orientering’ kan man næsten altid være sikker på, at modstanderen/fjenden er de mennesker, som sætter spørgsmålstegn ved:

1. Den menneskeskabte andel i klima- og miljøforandringer, 2. EU, herunder asyl- og socialpolitikken skubbet frem af en aktivistisk domstol, 3. FN (et organ i dag domineret af muslimske/afrikanske lande), 4. Israel som skurken i Palæstina-konflikten, 5. Indvandring fra tredjeverdenslande, 6. Ligestilling og det moderløse samfund, 7. Vuggestuer og omfattende institutionalisering, 8. Den rummelige folkeskole, 9. Socialkonstruktivisme, 10. Romaer og asylsøgere som pr. definition er ofre, 11. Nedgøringen af Danmark som et (kultur)kristent land, 12. Modersmålsundervisning (f.eks. tyrkisk, arabisk), 13. At fattigdommen i tredjeverdenslande skyldes vestlig imperialisme og ikke en ukontrolleret befolkningsvækst, korrupte (politiske) ledere og analfabetisme, 14. At et dårligt liv altid er samfundets skyld og aldrig et resultat af den enkeltes indsats og uhensigtsmæssige valg, 15. Undermineringen af ægteskabet, 16. Frihed til at gøre, hvad man har lyst til, 17. Ulandshjælp, 18. Indoktrinering af skoleelever funderet i en multikulturalistisk lærertilgang…, 19. Latterliggørelsen af traditioner og klassiske borgerdyder, 20. Den generelle offergørelse, 21. Autoritetstabet (det faderløse samfund, hvor få voksne vil tage voksenheden på sig).

[…]

Med disse eksempler er jeg ved at nærme mig kernen i diskussionen om journaliststanden og dens selvforståelse som demokratiets vagthund, der bider magthaverne i haserne, og borgernes bedste ven.

Sagen er nemlig den, at alt for mange journalister paradoksalt nok er det stik modsatte: De er demokratiets fjender, fordi de formidler et ensidigt og undertiden ligefrem falskt verdensbillede.

DR har min særlige bevågenhed på grund af licensen. Jeg er tvunget til at betale til en institution, hvis medarbejdere som hovedtendens bestræber sig på at opdrage borgerne til et positivt syn på multikulturalisme og velfærdsstat. Det sker i emnevalg, stofprioritering og selektion af eksperter og kilder. Måske fordi der sidder en ledelse rekrutteret inden for det samme snævre segment?”



17. januar 2014

Ny forskning fra Indvandrermedicinsk klinik: Uansvarligt at stressede flygtninge skal lære dansk

Den nuværende regering sænker kravene til flygtninge, men intet vil kunne gøre P1-castede forskere tilfredse. Fra introduktionen til et indslag i gårsdagens P1 Morgen, der gengiver pointerne i seneste udgave af Sproglaboratoriet på samme kanal.

Professor: Sprogkrav til flygtninge med posttraumatisk stress syndrom er meningsløse
De sprogkrav som dansk lovgivning stiller til flygtninge med posttraumatisk stresssyndrom er meningsløse og lægeligt uforsvarlige! Det siger overlæge og professor Morten Sodemann, der har undersøgt og fulgt 920 flygtninge. Hans konklusion er, at vi stopper sprog ned i halsen på mennesker, som endnu ikke er klar til læring. Morten Sodemann fortæller, hvad det er for en sproglig virkelighed, mennesker, der har været udsat for tortur og krig, befinder sig i.. Medvirkende: Morten Sodemann, overlæge og professor

Oploadet Kl. 07:55 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


13. januar 2014

P1: “Hvorfor ikke bare gøre det hele mere retfærdigt, og give arven tilbage til samfundet når vi dør?”

Jeg holder en lille pause med P1, men nogle gange kaldes intern venstrefløjsdebat for nyheder, og så ender det på DR Online – Drop striden – giv arven tilbage til samfundet.

Vores arvesystem er asocialt og skaber ulighed. Derfor bør vi overveje at lave det om, siger forskere.

Samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet mener, at det ville være interessant at bevæge sig helt væk fra tanken om, at vi har krav på at arve fra vores forældre. … I stedet skulle det, vi efterlader os, når vi dør, tilhøre samfundet.

Men det centrale er jo, at arv handler om penge, man ikke selv har arbejdet for, siger professor og forskningsleder på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, Verner Møller.

– Det er jo ikke sådan man siger, at jeg vil have det der er mit. Nej, man siger: Jeg vil have det, der ikke er mit. Jeg vil have det, der er mine forældres. Så hvorfor har børn overhovedet krav på det, som er tilbage, når forældrene dør, spørger han. …

– Det, der skaber den største ulighed, er arveformuer, for der er jo nogen, der aldrig arver. Det er en ret asocial idé, siger Verner Møller.”

(DR Online, 12. januar 2014: ; Netværket på P1)

“”Hvorfor ikke bare gøre det hele mere retfærdigt, og give arven tilbage til samfundet når vi dør?” (Netværket på P1, 11. januar 2014)



9. januar 2014

Radioavisen basher ‘højre-nationalistiske Sverigedemokraterne’ – Lars Hedegaard om voldtægt i Islam

Radioavisen på P1 lancerede tidligt her til morgen en nem lille historie om en politiker fra ‘det højre-nationalistiske parti Sverigedemokraterne’, der var kommet i modvind, fordi han havde påstået at voldtægt var en del af Islam. Voldtægt har “intet med Islam at gøre”, citeres en unavngiven svensk ‘Islamforsker’ afslutningsvis for. Lars Hedegaard hudfletter bekvemme usandheder på Dispatch International – Svensk opstandelse over islamisk voldtægt.

“Det har vakt forargelse i Sverige, at Sverigedemokraternes viceordfører i Karlskrona Michael Hess på Facebook har skrevet, at ‘voldtægt er dybt forankret i islamisk kultur’. … Partiets stabschef Linus Bylund bakker op og citeres i Blekinge Läns Tidning for at ‘det står i Koranen at voldtægt kan anvendes mod kvinder, der har været utro. Det er en muslimsk straffemetode.’ …

Michael Hess’ udsagn er helt korrekt, som vi skal se neden for. Derimod tager Linus Bylund fejl, når han påstår, at begrebet voldtægt forekommer i Koranen. Her står der heller ikke noget om, at voldtægt er en straffemetode, der kan bruges mod utro kvinder.

Men der står meget andet interessant i islams heldige bog, som vi i den vestlige kultur ikke ville tøve med at betegne som voldtægt, og som SD-lederne med fordel kunne henvise til. F.eks. følgende vers: ‘Jeres kvinder er pløjejord for jer, så gå til jeres pløjejord, som I vil.’ (Sura 2:223).

Med andre ord, er det op manden at bestemme, hvornår der skal dyrkes sex og på hvilken måde. Kvinden skal blot lægge krop til, uanset om hun har lyst eller ej. Hvis hun ikke har, men alligevel bliver tvunget til det, vil det i vores vestlige kulturkreds blive betegnet som voldtægt, men ikke i islam.

Men hvem er nu ‘jeres kvinder’, som mænd må ‘pløje’? For det første er det naturligvis de op til fire koner, som en muslimsk man har ret til – og som han har ret til at udskifte, når han er træt af at ‘pløje’ dem. Men dertil kommer de slavinder, han kan bemægtige sig.

Det fremgår af Sura 4:24, der opregner hvem en trængende mand har ret til at have sex med: Han må ikke have sex med ‘ærbare, gifte kvinder’ (altså muslimske kvinder der er gift til anden side), men derimod med de ’slavinder I ejer. Dette er Guds forskrift til jer.’

Og hvem er nu disse ’slavinder’, som er til fri seksuel afbenyttelse? Det står der noget om i Sura 33:50. Heraf fremgår det, at der er tale om ‘de slavinder, som Gud har givet dig som bytte’ – altså som er erobret i forbindelse med krigs- eller voldshandlinger.

Intet sted fremgår det, at man kun må tage slavinder – og udsætte dem for sex – i forbindelse med officielt erklæret jihad – altså hvis f.eks. Saudi-Arabien skulle erklære krig mod Sverige og sende en flåde ind i Østersøen. Allah er ikke nærig, når det gælder om at forsyne muslimske mænd med ‘pløjejord’. Det kan udmærket ske på helt privat initiativ, f.eks. når en eller flere muslimske mænd får kik på attraktive kvinder i en vestlig storby og beslutter at ‘pløje’ dem.

Vi kalder det voldtægt, men ifølge islams selvforståelse har voldtægtsmanden eller voldtægtsmændene ikke begået nogen synd ved at kaste sig over vantro kvinder, de har taget som slavinder. Og motivet er derfor også ligegyldigt. Det kan være liderlighed, magtbrynde, ønsket om at ydmyge vantro mænd, der ikke kan eller vil forsvare deres kvinder, eller motivet kan være straf til kvinden eller hendes familie eller hvad som helst.

Voldtægt af tilfangetagne piger og kvinder er da også standardpraksis i forbindelse med islamiske voldshandlinger. Fra gidseltagningen i Beslan i 2004 berettede moderen til en af de tilfangetagne piger: ‘Adskillige 15-årige piger blev voldtaget af terroristerne.’ Hendes datter ‘hørte deres forfærdelige gråd og skrig, da udyrene slæbte dem bort.’ (Citeret i Hedegaard: Muhammeds piger, 2011, s. 50). Og fra hellige krigeres overgreb på andre muslimer i Darfur beretter et vidne: ‘Hver af os blev voldtaget af mellem tre og seks mænd. … En kvinde nægtede at have sex med dem, så kløvede de hendes hoved med en økse for øjnene af os.’ (Citeret ibid.). Hundredvis af lignende beretningen kunne nævnes.

I bogen Women and Religion (1998, s. 127) skriver den tyrkiske kvindelige akademiker Fatmagül Berktay: ‘I islams patriarkalske univers, som er organiseret omkring mandens lyst i overensstemmelse med shariaen og den islamiske retspraksis, betragtes kvinden som en genstand, der er skabt for at tilfredsstille mandens begær. I dette univers betragtes seksuelle aktiviteter ikke som en forening af to mennesker udstyret med den samme vilje. Det tager kun hensyn til mandens vilje. … Kvinden bliver somme tider ligestillet med genstande og betragtes som ejendom.’

I forbindelse med balladen om SD’s udmelding bemærker den svenske islamekspert Jan Hjärpe, at ‘det er en svær synd inden for islam at voldtage og det straffes hårdt.’ … Det er meget muligt, men der er to problemer: For det første er voldtægt i islamisk forstand altså ikke det samme som voldtægt i vores, og slavepiger – hvad enten de bliver indfanget i Darfur eller Malmö – kan man gøre med som man vil. For det andet er det så godt som umuligt for en kvinde at bevise, at hun er blevet voldtaget – og særdeles farligt for hende at prøve.

Under islamisk lov kan voldtægt kun bevises, hvis voldtægtsmanden tilstår eller hvis handlingen bevidnes af fire mandlige vidner. Kvinder der anmelder voldtægt uden at kunne skaffe fire mænd, der har set på, antages at have dyrket ulovlig sex (og det straffes i sandhed hårdt!) og hvis hun tilfældigvis er gift, betragtes hendes adfærd som hor, der straffes med stening.

Det havde været pænt af den berømte islamekspert at have fortalt det.

Oploadet Kl. 07:01 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


31. december 2013

P1’s Laura Na Blankholm med Modkrafts Rune Eltard Sørensen til SIAD-demo, 23. februar 2013

I forlængelse af søndagens postering om endnu et apologetisk P1-program, nævnte jeg P1-tilrettelægger Laura Na Blankholms tilknytning til venstreradikale Modkraft. På billedet herunder ses hun sammen med Modkraft-redaktør Rune Eltard Sørensen (flere domme) på Søtorvet i København, i forbindelse med SIAD’s demonstration, der som forventet blev angrebet af Antifascistisk Aktion.

(Modkrafts Rune Eltard Sørensen & P1’s Laura Na Blankholm, Søtorvet, 23. februar 2013)

Linkedin kan man se, at at hun trods ansættelse hos P1 stadig er tilknyttet Modkraft, som hun har været det siden august 2010. Derudover er hun næstformand for ‘Ansvarlig presse’, en organisation der officielt har til formål at modvirke mediestereotyper om etniske minoriteter, men reelt kæmper for at sløre de konkrete konsekvenser af det multikulturelle samfund.

Hvis Laura Na Blankholms online-cv står til troende, så har hun ikke være tilknyttet Modkraft, da AFA/Redox-lederen A.R. (navneforbud pga. igangværende retsag) skrev for siden under sit tidligere navn. Det gjorde derimod Sidsel Washuus, der i 2008-09 kombinerede sine aktiviteter for Modkraft med en ‘researcher’-stilling på Politiken. Avisen er man i det mindste ikke tvunget til at betale til…

“Drop kønsklichéerne” (P1, 28. august 2013; queer-propaganda)

“Inde og sidde” (P1, 6. november 2013; Erik Storrud mfl.)

“I krig med nationalismen” (P1, 11. december 2013; antifa-propaganda)

“Terrorsiget” (P1, 25. december 2013; Daniel Holst Petersen)

Oploadet Kl. 07:34 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


29. december 2013

Endnu en militant venstreradikal fik taletid på P1: Brandstifterbandens Daniel Holst Petersen…

I sidste måned kunne man P1 høre en såkaldt Feature om Erik Storruds sytten anholdelser og diverse fængselsophold. Optagelserne blev en del af Klubværelset på P1 i samme uge. Forrige udgave af Klubværelset fulgte mønsteret. Brandstifterbandens Daniel Holst Petersen fortalte over 29 minutter om politibrutalitet mod politiske aktivister, om sit ophold i fængslet, og de psykiske traumer det gav ham at være sigtet for terrorisme.

Udsendelsen var tilrettelagt af Cecilie Nicoline Kubert og Laura Na Blankholm. Sidstnævnte var for kun et halvt år siden en del af Modkrafts dækning af en anti-islamisk demonstration Rådhuspladsen. Hendes medskribent var her Rune Eltard Sørensen, der ligesom Daniel Holst Petersen har en fortid i Socialistisk Ungdomsfront. Bemærk i øvrigt ‘Bjarne Riis-tilgangen’ til anklagemyndighedens sigtelse.

(Daniel Holst Petersen med solbriller til SIAD-moddemo, 28. august 2009)

“… det ville sende et klart signal om at politiet var for voldelige.” (om brandattentat på politiskole)

“Første dag i retten var der helt vildt mange journalister… men så da de kunne se hvor tåbelig den her sag var, at vi kun var skyldige i det vi havde erkendt, alt andet var bare noget fis – og det vil vi aldrig blive dømt for, så, jeg tror allerede på andendagen i retten, der var ingen journalister. Og da vi fik dom var der heller ikke særligt mange… Det hele blev blandet meget sammen. Det blev kørt op til i medierne, at vi skulle have tændt ild til ti forskellige ting, som vi jo aldrig blev dømt for. Altså, vi blev jo tiltalt for alle mulige forskellige ting. Det så meget alvorligt ud på papiret, og folk forestiller sig alt muligt, og det var også derfor vi besluttede os for at lave et interview med Politiken.”

“Sagen om branden på politiskolen viser altså hvordan politiets brug af overvågning kan ekskalere til en storpolitisk sag om terror, der i sidste ende var varm luft. Sagen er også historien om hvordan mediernes sensationslyst har konsekvenser…” (Cecilie Nicoline Kubert, P1-vært)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper