13. marts 2008

Reza Aslan i Metroxpress: “… det demokratiske tankegods findes i islam”

Fra tirsdagens Metroxpress. En islamforsker fra overdrevet – »Islam er demokratisk«.

“Ifølge Reza Aslan er islam midt i en blodig reformation. Islam har hele tiden været en foranderlig størrelse – i modsætning til hvad vi som regel bilder os ind i Europa – og traditionalister brydes med både ekstreme liberalister, feministiske tolkninger af islam og de islamistiske terrorister, som ikke respekterer præsteskabet, men vil få verden til at underkaste sig islam af frygt.

Det sidste er i øvrigt i direkte modstrid med Koranen, som udtrykkeligt forbyder tvang i religionsspørgsmål og i modsætning til kristendom ikke har noget budskab om at udbrede troen til andre folkeslag…

Islamisterne har travlt med at udbrede en forestilling om, at islam er selve demokratiets modsætning. Det samme har mange i Vesten. I virkeligheden kunne intet være mere forkert, siger Reza Aslan. Islam har før vist sig som en fredelig og tolerant tro. Men særligt i Europa har vi fasttømrede – og fjendtlige – forestillinger om islam, som overser, at islam, ligesom kristendommen, er en meget forskellig størrelse, alt efter hvem der udlægger teksten. Og at religionen, igen ligesom kristendommen, har været igennem mange udviklinger og stadig er det, ligesom islam som andre religioner bliver brugt i diverse magtkampe.

»Muhammed ændrede mange forhold i sin samtid. Han forbedrede kvindernes stilling radikalt. Han ligestillede rige med fattige. Da han døde, opstod splittelsen, da forskellige retninger forsøgte at tolke islam, så det passede bedst med deres egne forestillinger. Men det demokratiske tankegods findes i islam,« siger Reza Aslan og understreger, at det ikke kan påføres udefra. Islam må opdyrke det indefra…

Skal de religiøse magthavere bestemme, hvordan den enkelte tilbeder Gud? Eller er det en sag for individet? Det er ifølge Reza Aslan hovedspørgsmålet i den reformation, som islam i øjeblikket er på vej igennem. Samtidig står striden mellem, hvorvidt religiøse regler skal efterleves absolut – altså urokkeligt og på samme måde som for 1.400 år siden – eller om de skal forstås, så de passer til det samfund, de skal fungere i. »Udviklingen har mange lighedspunkter med den kristne reformation. Og den bliver ikke mindre blodig,« siger Reza Aslan…

Reza Aslan mener, at den islamiske reformation uværgerligt vil ende i en udgave, der tilpasser sig et moderne samfund med humanistiske, demokratiske værdier. Men han advarer også om, at den udvikling vil blive forsinket, så længe dele af Vesten insisterer på at se islam som en fjende. »Jihadisme, altså udbredelsen af islam med terror, er på retur som bevægelse. Lederne er enten døende, i skjul eller i fængsel. Men så længe vi ikke tager fat i de uretfærdigheder, som mange muslimer vitterlig oplever, vil grobunden for terror være der. Det har ikke noget med religionen at gøre – det er et spørgsmål om, hvor stor afstanden er mellem de meget magtfulde og de meget magtesløse,« siger han.”

Reza Aslan må som troende muslim fortolke islam som han har lyst til, men hans analyse ligner til forveksling ønsketænkning. For 100 år siden blev der også talt om moderne islam, men mainstream-islam er stadig ekstremistisk.

Interviewet var noget nær en vækkelse for journalist Susanne Sayers, der efter eget udsagn fik fjernet nogle fordomme om islam. Aslan citeres i den henseende for følgende…

“Muhammed levede for 1.400 år siden. Hans ord gælder naturligvis stadig, men de må forstås i en anden sammenhæng, for vi lever i andre tider og med problemer, som Muhammed ikke kunne forudse.”

Muhammed er for muslimer Guds sendebud, ikke Gud. Koranen er Guds ord, ikke Muhammeds. Ikke-muslimer ved selvfølgelig godt, at Muhammed skabte islam for personlig vindings skyld (heraf muhammedanisme), men lige netop denne detalje sjusker en muslim ikke med, og hvis Aslan er muslim, så tilhører han segmentet der oversætter krig med fred, og iøvrigt læser en hel del i det hvide mellem linierne. Denne kreative tilgang er sympatisk, men symtombehandling for den enkelte – og som historien har vist, på ingen måde en gangbar løsning for islam som sådan. Kilderne er ganske enkelt for entydige.

  • Religion of Peace – Attacks (liste med de seneste terrorangreb).
  • 4/5-05 Jihadwatch – New Duranty Times loves Reza Aslan’s new book.
  • 13/3-08 Nyhedsavisen – Portræt af en profet: Muhammed er slet ikke guddommelig (mere apologi, eks. “med ét slag bliver det meste af Arabien muslimsk”).
  • 

    9. marts 2008

    Churchill, 21. juni 1941: “I have only one purpose… and my life is much simplified thereby.”

    Nyhedsavisens Simon Andersen i lørdagens avis – Jeg savner Abu Laban!

    Abu Laban, imam i Islamisk Trossamfund, er død, men han var et godt menneske: Mild, kærlig, holdt af danskere – og gjorde intet andet, modsat hvad det lykkedes kritikere at bilde nationen ind, end at forsøge at bygge bro mellem os og dem, mellem ikke-troende og troende, og han gjorde det godt.

    Absurd nok kunne Pia Kjærsgaard, Villy Søvndal og nu Naser Khader lærer noget af Laban – hans rundhed og mildhed, hans evne til forsoning…

    Set herfra går det skidt.

    At stå fast på danske værdier, som Pia Kjærsgaard gør det, er fair, at ønske de arabiske smådrenge spærret inde ligeså, men debatten radikaliseres, sproget bliver voldsomt, hadet vokser – imamerne ønsker nu ikke forsoning og samliv, men går side om side med demokratihaderne i Hitz But- Tahrir.”

    Det er næppe kærlighed til kalifatet der motiverer lyrikken, men nok mere den i journalistikken udbredte opfattelse, at det liberale demokrati som praktiseret i Vesten – er alle problemers moder. Simon Andersens ord minder til forveksling om Churchills, da han hørte at Hitlers angreb på Rusland var forestående, men der er dog en væsentlig forskel (i forhold til noget der starter med d og slutter med i). Fra privatsekretærs dagbog (21/6-1941).

    “On Saturday, June 21, I went down to Chequers… During dinner Mr. Churchill said that a German attack on Russia was now certain, and the thought that Hitler was counting on U.S.A. Hitler was however wrong…

    After dinner, when I was walking on the croquet lawn with Mr. Churchill, he reverted to this theme, and I asked whether for him, the arch anti-Communist, this was [not] bowing down in the House of Rimmon. Mr. Churchill replied, ‘Not at all. I have only one purpose, the destruction of Hitler, and my life is much simplified thereby. If Hitler invaded Hell I would make at least a favourable reference to the Devil in the House of Commons. (Jock Colville citeret i Winston Churchill: The Grand Alliance, Germany Drives Eeast. 1950, s. 299)

    For info om Ahmad Abu Laban. Se diverse kommentarer: Nyhedsavisen, Gülay Kocbay og Engelbreth .

    Abu Laban, kort fortalt.

    Han hadede homoseksuelle… Han hadede jøder… Han hadede demokratiske muslimer… Han foragtede danskerne, som han truede… Han nærede sympati for Hizb ut-tahrir og anti-demokrater… Han rejste til Mellemøsten og opfordrede til boycot mod Danmark… Han opfordrede til jihad i Bosnien, og plejede omgang med kendte terrorister…

    Oploadet Kl. 18:29 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
    
    Tom Jensen: Ytringsfrihed er en grundlæggende menneskeret

    Den store nyhed i onsdags, var historien om at politiet i terrorsagen fra Vollsmose under anholdelsen havde tvunget stofposer ned over hovederne på fem af de anholdte. Nyhedsavisen gjorde det til en forsidehistorie med denne overskrift: “Politiets forklaring i terrorsag smuldrer”. Forsvarsadvokater (og Enhedslisten, surprise), mener ikke PETs begrundelse for brug af hætterne var god nok, og det pointeres at eksperter tidligere har betegnet brugen af hætter som tortur.

    Sådanne historier forvrænger proportionerne, og ingen har større skyld end diverse menneskerettighedsorganisationer. Herom skriver Tom Jensen på Berlingske Online –Tavshed på menneskeretsfronten.

    “At ytringsfriheden er en fundamental rettighed er også indiskutabelt. Det står sågar sort på hvidt i FNs Menneskerettighedskonvention. Således klædt på med de mest basale, men vigtige demokratiske erkendelser er det tid til at undre sig over den totale radiotavshed fra de førende menneskerettighedsorganisationer i forhold til den genopblussede Muhammed-sag. Man skulle ellers tro, det var en kerneopgave for organisationer som Amnesty International eller Human Rights Watch at interessere sig for, om ytringsfriheden, denne fundamentale menneskerettighed, bliver trådt under fode, hvad enten den, der træder, er en terrorist eller en regering. Men nej. Stilheden har været rungende.

    Hverken Amnesty International eller Human Rights Watch har rigtig sagt noget. Ikke da en dansk tegner tilsyneladende stod for at skulle myrdes, fordi han havde lavet en tegning. Eller da arabiske medier blev pålagt nye restriktioner i et charter fra Den Arabiske Liga. Eller da den hollandske regering begyndte at rasle med ideen om at forbyde en kortfilm, der kritiserer Koranen, af frygt for de reaktioner den måtte afstedkomme. Men når ytringsfriheden bliver brugt af nogle, hvis synspunkter man ikke bryder sig om, så er den tilsyneladende ikke værd at forsvare, synes menneskerettighedsorganisationerne. I hvert fald har de ikke gjort det. Der er ikke kommet erklæringer, som støtter hverken Kurt Westergaard, de danske aviser eller den stygge Geert Wilders. Herhjemme har Amnesty International begrænset sig til at kritisere den danske administrative udvisning af de to tunesere, som er anklaget for at ville myrde Kurt Westergaard, og så færdes vi jo ligesom trygt og forudsigeligt på organisationernes gamle hjemmebane.

    Hvorfor de førende menneskerettighedsorganisationer ikke er der som et søm, når nogle vil knægte den mest grundlæggende af alle menneskerettigheder, må stå tilbage som en gåde. Eller også er det bare helt enkelt: Disse organisationer er faldet i den venstrefløjsfælde, som Villy Søvndal netop er kravlet op af. En fælde som betød, at man gennem årtier havde vænnet sig til at betragte muslimer som ofre, og at man derfor overså, at islamismen voksede sig til en international magtfaktor, som blandt sine mål søger at begrænse retten til at ytre sig – også i de vestlige samfund…

    I den forbindelse har menneskerettighedsorganisationer svigtet mange. Men vel allermest det grundlag, de selv er blevet skabt på.”

    

    4. marts 2008

    Ytringsfriheden misbrugt til at provokere moderate muslimer

    Fra medierne i landet der ifølge lærerstuderende Özcan Ajrulovski , har “yderliggående demokratiske ekstremister siddende i regeringen” (Metroxpress 22/2-08).

  • 14/2-08 Jyllandsposten – TV Avisen kaldte JP-tegninger “provokation”.
  • “TV Avisen måtte onsdag aften beklage, at en nyhedsoplæser havde kaldt Jyllands-Postens 12 tegninger af Muhammed for “en provokation”. Kl. 18.30 bragte TV Avisen et indslag om den fornyede debat om tegningerne. Efter et indslag med en redaktør fra dagbladet Politiken omtalte oplæseren Jyllands-Postens initiativ som “en provokation”…

  • 17/2-08 Fyens Stiftstidende – Karen Jespersen: Misforstået tolerance i DR.
  • “Danmarks Radio er medløber og udviser tolerance over for de intolerante, mener landets velfærdsminister Karen Jespersen (V). Hun undrede sig, da hun i tirsdags, hvor de to tunesere blev anholdt for mordplaner på JP-tegneren Kurt Westergaard, så nyheder på Danmarks Radio.

    I indslaget vælger journalisten nemlig at omtale Islamisk Trossamfund som en moderat forening…”

  • 3/3-08 Nyhedsavisen – Muslimer vil protestere over Muhammed-hån.
  • “Omkring 1.000 muslimer ventes til en demonstration på fredag ved Christiansborg, hvor de vil protestere over, at ytringsfriheden bliver misbrugt til at håne Muhammed.”

    Oploadet Kl. 13:32 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
    

    14. januar 2008

    Christian Bjørnskov om Ulla Tørnæs og ulandshjælpen

    Punditokraten Christian Bjørnskov om Ulla Tørnæs og ulandshjælpen – Ulandshjælp uden effekt – igen.

    “For trofaste læsere af Punditokraterne bør det ikke komme som en overraskelse, men medierne greb den alligevel søndag og mange af Jyllandspostens faste læsere har nok fået morgenkaffen i den velmente hals. Forsidehistorien og side 1-2 i Indblik-sektionen var nemlig helliget en historie med titlen ”Forskere: Ulandshjælp uden effekt”. Baggrunden er, at ulandsbistanden ser ud til at blive et emne i de igangværende finanslovsforhandlinger, og journalisten fra JP ville derfor høre hvad danske forskere mente om, at der formodentlig bliver sat flere midler af til udviklingsbistand.

    Man havde derfor ringet til Martin Paldam, professor i økonomi på Århus Universitet, og fik den utvetydige besked, at ulandshjælpens virkning på vækst og udvikling er lig nul. Henrik Hansen, professor på Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet og den anden fløj i diskussion blandt Danmarks førende eksperter på området, ville ikke være med til at kalde effekten ’nul’, men medgav ærligt og redeligt, at hans resultater pegede på en meget lille effekt. Sidst ringede journalisten så til undertegnede, der kunne fortælle samme historie som Paldam, med tre mulige forklaringer hæftet på: ”Jo mere ulandsbistand et land får, jo dårligere bliver dets konkurrence evne, fordi priserne stiger. Jo mere landet får, jo svagere bliver politikernes incitamenter til at lave reformer, der kan føre til udvikling i landet. Og jo mere landet får, jo skævere bliver lønudviklingen for de bedst uddannede, der skulle skabe udviklingen.” Pointen er nemlig, at selvom en række projekter vitterligt skaber udvikling, er de negative bivirkninger listet i JP så stærkt negative, at de fuldstændigt opvejer de positive projekter, der findes.

    Og hvad siger så den ansvarlige minister? Jo, hendes svar til JP består blandt andet i den forrygende videnskabelige observation at hun ikke er ”et sekund i tvivl om, at den danske udviklingsbistand bidrager til at gøre en væsentlig forskel i verdens fattigste lande. Det har jeg konstateret ved selvsyn i mange af de udviklingslande, jeg har besøgt”. Med andre ord baserer Ulla Tørnæs sin holdning på de projekter, Danida og andre organisationer har taget hende ved hånden og taget ud at se. Og bivirkningerne kan man jo ikke se ’ved selvsyn’ på samme måde som man ser en brønd. Selv for en politiker er Tørnæs informationsniveau, som hun åbenbart bygger sin politik på, næsten pinligt tyndt og ensidigt.”

  • 12/1-08 Jyllandsposten – Forskere: Ulandshjælp uden effekt (Martin Paldam, Christian Bjørnskov).
  • 14/1-08 Nyhedsavisen – Danmark giver en shawarma i ulandsbistand (alene overskriften).
  • 14/1-08 Politiken – Forskere: Kritik af ulandsbistand er uvidenskabelig (Lars Engberg-Pedersen, Julie Koch, Carl Johan Dalgaard).
  • Oploadet Kl. 18:34 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
    

    21. november 2007

    Nyhedsavisen: “Militante islamister… misbruger Koranen og de muslimske hellige skrifter.”

    Her efter valget har Nyhedsavisen sat fokus på terrorisme, og over flere sider gav avisen igår en gennemgang af den seneste sag, omhandlende PETs hvervning af en 22-årig dansk-tyrker.

    “PET advarer i sin seneste trusselsvurdering om, at der i Danmark fortsat er risiko for terrorangreb. Truslen kommer primært fra militante islamister, som misbruger Koranen og de muslimske hellige skrifter til at finde argumenter for at planlægge terror.” (Nyhedsavisen 20/11-07, s. 12)

    Den omtalte trusselsvurdering fortæller ganske rigtigt om den islamistiske trussel, men omtaler ikke med et eneste ord postuleret misbrug af islams tekstgrundlag.

  • 16/11-07 PET, Center for Terroranalyse – Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) (pdf, 5 s.).
  • Oploadet Kl. 18:15 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer
    

    3. november 2007

    Når medierne fokuserer på ’sideshow Bob’, så asfalteres vejen mod ’sydlandske tilstande’

    Selvom VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti har svinget taktstokken i politisk henseende siden november 2001, så fortsætter multikulturaliseringen af Danmark ufortrødent.

    Når islamistiske terrorceller optrævledes, så taler forskere om de problemer det giver for integrationen, og alt skal tilsyneladende integrationsfiltreres. Onsdag aften besøgte politiskoleeleven Mohamed (Mudi) Hassan sin mor i Gellerup, og hvor han tidligere er blevet chikaneret af andengenerationsindvandrere, så blev hans bil denne gang bombesprængt. Fra Nyhedsavisens forside i dag…

    Bombesag kan gøre det svært at skaffe indvandrerbetjente

    Sagen handler kun sekundært om ‘integration’, og historien skulle retteligt ses som en konsekvens af multikulturen – den igangværende balkanisering. En etnisk rollemodel, sågar en tv-kendis, får bombet sin bil, fordi han vælger at lade sig integrere i det land han er en del af. For få år siden kunne det være blevet et væsentligt element i valgkampen – i dag har folk flest accepteret, at sådan er det bare.

    I en ledsagende artikel til Nyhedsavisens dækning af sagen (s. 23), citeres vicepolitiinspektør Jørgen Munk for disse ord…

    “Det her ligner sydlandske tilstande, som vi ikke vil have her i landet.”

    Fortsætter medierne med at fokusere på ’sideshow Bob’, så asfalteres vejen mod ’sydlandske tilstande’.

  • 9/11-07 Berlingske Tidende – Trusler er en del af hverdagen for danske indvandrerbetjente.
  • “Hamid Vazin skønner, at der er 60-70 betjente med indvandrerbaggrund i det danske politikorps, og langt de fleste af dem oplever at blive udsat for trusler eller chikane fra unge fra bandemiljøer.”

    Oploadet Kl. 09:27 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
    

    25. oktober 2007

    Tudehistorierne fortsætter… fra et andet udgangspunkt

    Fogh ødelagde med sin strategiske retræte i forhold til afviste asylansøgere en nøje planlagt mediekampagne mod regeringen. Igår læste jeg tre gratisaviser – Nyhedsavisen, Urban og MetroXpress. Alle havde dog alligevel afviste asylansøgere (‘børnefamilier der ikke kan tvangshjemsendes’) på forsiden – for de to sidstes vedkommende – en mere eller mindre direkte kopi af Ritzaus Bureaus forarbejde.

    Tudehistorierne vil med garanti fortsætte indtil der er fri indvandring…

  • 24/10-07 Nyhedsavisen – Et bedre fængsel.
  • 24/10-07 MetroXpress – Asylbørn kan få det værre.
  • Regeringens beslutning om at sende børnefamilier ud af asylcentrene bekymrer Røde Kors

    I går tændtes et svagt håb for familien Yones og 59 andre familier, der nu får lov at bo uden for asyl­centrene i lejligheder, efter at regeringen i går pludselig valgte at bløde op på asylpolitikken. Røde Kors, der skal finde boligerne til de godt 60 børnefamilier, deler beboernes glæde…

    »Men vi er bekymrede for, hvordan det vil gå med den tætte kontakt, som vi har med beboerne i dag. Den tætte kontakt gør, at vi med det samme kan se, når der er problemer. Vi frygter, at der udvikler sig situationer, uden nogen opdager det, hvor børn ikke får den omsorg, de skal have. Det kan være, fordi far og mor ikke orker det længere, fordi de selv døjer med problemer. Nu forsvinder sikkerhedsnettet,« siger chef for asylafdelingen i Dansk Røde Kors Jørgen Chemnitz.”

    Apropos.

  • 23/10-07 Berlingske Tidende – “- Det er bedre at bo udenfor lejren, for her er som et fængsel…”.
  • 24/10-07 Urban – Jørgen Poulsen, Røde Kors, stiller op for Ny Alliance.
  • 25/10-07 Politiken – Røde Kors-bidrag ender som partistøtte til Ny Alliance.
  • 

    22. oktober 2007

    “PS: Det var Nyrup og Lykketoft, der i 2001 gav USA tilladelse til CIA’s militære overflyvninger, ikke Fogh.”

    Fra dagens udgave af Nyhedsavisen. Simon Andersen om Den sande skandale.

    “Politiken beskrev i går, at en egyptisk terrorist, Abu Talal, med ophold i Danmark, i 1995 rejste til Kroatien, hvor han blev tilbageholdt, og – med USA’s mellemkomst – udleveret til Egypten, hvor han var efterlyst for terror… Politiken – og oppositionen – skyr ingen midler i denne verden for at miskreditere Fogh-regeringen og koble dens virke sammen med ‘tortur’.

    De Radikale forlangte i går (selvfølgelig) en undersøgelse af ’skandalen’. God idé… [De] kan prøve at vække partimedlemmet Niels Helveg Petersen, der var udenrigsminister 1993-2000 og derfor vel må vide alt om sagen, idet han – og den socialdemokratiske justitsminister Erling Olsen – havde ansvaret.

    Imens vi venter, kunne Politiken kaste sig over den sande skandale, der i den grad fortjener at blive undersøgt: At SR-regeringen i 90’erne tillod, at Danmark blev forvandlet til en terror-rede. Ikke bare gav Danmark asyl til sheik Abu Talal, der beviseligt var terrorist og med base i København spredte hadefulde, islamistiske budskaber.

    Også næstkommanderende i Osama Bin Ladens al-Qaeda, Ayman al-Zawahiri, arbejdede i 90’erne i Danmark og gjorde alt for at opildne til terror og hellig krig. Hvordan i alverden kunne det finde sted? Det SKAL undersøges. PS: Det var Nyrup og Lykketoft, der i 2001 gav USA tilladelse til CIA’s militære overflyvninger, ikke Fogh.

    Mere om historien i artiklen herunder.

  • 22/10-07 Nyhedsavisen – Danmark gav ly til hærdede terrorister.
  • Selvom jeg som bekendt har dårlige personlige erfaringer med Nyhedsavisen, så må man som borgerlig blogger erkende at avisen (imodsætning til sine konkurrenter) i kraft af det man vel kan kalde ‘journalistisk anarkisme’, formår at præge det samlede mediebillede i en positiv retning. Enhver avis der ikke blot aflirer Ritzaus Bureau, men udsætter virkeligheden for selvstændig behandling og lejlighedsvis søger det ledige synspunkt er med til at mindske de ubehagelige konsekvenser af nyhedsbureauernes almægtighed. Det gør ondt at skrive det… men Nyhedsavisen længe leve.

    

    23. september 2007

    TVavisen præsenterede Bush’s Mandela-metafor som en stupid fortalelse

    Ofte undrer man sig over hvad der egentligt foregår i hovedet på uddannede journalister. Bush holder et pressemøde om Irak, og pointerer at Irak på grund af Saddam Husseins diktatur mangler sine Nelson Mandela’er.

    Reuters misforstår: Mandela still alive after embarrassing Bush remark.

    TVavisen hopper i med begge ben (22/9, 18.30): Bush fik erklæret Mandela død i Irak

    DR var ikke alene…

  • 22/9-07 Nyhedsavisen (Dorthe Duvander Carlsen) – Bush: Saddam slog Nelson Mandela ihjel.
  • 22/9-07 Ekstra Bladet (Thea Pedersen) – Bush erklærede Nelson Mandela død .
  • Trods rettelserne vil Bush’s metafor ganske givet blive fremlagt som en stupid fortalelse fremover (en såkaldt Bushism) – det kræver ikke meget virkelighed, blot tilstrækkeligt med antipati, og den har aldrig været en mangelvare.

    Igår så jeg for første gange TV2news’ nye politiske magasin Mogensen og Kristiansen. Her kunne man høre Poul Nyrups tidligere spindoktor (tidl. redaktionschef for Politiken) – Peter Mogensen tale om ekstremismen der lurede lige under overfladen i Dansk Folkeparti, med en direkte henvisning til Morten Messerschmidt påståede nazi-hyldest.

    Det handler ikke om at have ret – men om at have mulighed for at definere virkeligheden.

  • 20/6-03 Weekendavisen – Pressefesten (et lignende forløb, om Wolfowitz).
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper