22. juli 2021

Chr. Egander Skov om Kraka-rapport (Politiken-forside): “… hvis vi kniber øjnene sammen og håber”

Tænketanken Krakas direktør er tidligere politisk kommentator på Politiken, og det undrer ikke at der fifles med definitionerne, for at give en Twitter-venlig overskrift i Politiken, så status quo-partierne har lidt at skyde med når virkeligheden rammer. Da jeg blev født i 1971 var der under 5 mio. indbyggere i Danmark, og her 50 år efter er indbyggertallet 5,84 mio. Vi er således blevet en lille million flere, selvom danskerne på intet tidspunkt i perioden har haft en fertilitetskvotient over 2,0. Man kan opgøre statistik på på mange måder, som Christian Egander Skov skriver på Kontrast.dk – Hvad nu hvis over 20 procent af Danmarks befolkning har udenlandsk baggrund?

“For nyligt udgav tænketanken Kraka en rapport om integrationen blandt efterkommere i Danmark. Rapporten fik en del omtale, fordi den fortalte, at integrationen går meget bedre, end vi turde håbe. Faktisk ligner efterkommere folk med dansk oprindelse.

I hvert fald, hvis vi lige skærer toppen og bunden af grupperne. Det vil sige, hvis vi kniber øjnene sammen og håber, så ligner det, at integrationsproblemerne nærmest løser sig selv. Glimrende.

Man kunne måske også sige: Vi ligner hinanden meget, hvis vi undlader at se på dem, der ikke ligner hinanden.

Det mest interessante greb i Krakas rapport er imidlertid, at man valgte at anvende en anden definition af efterkommere end Danmarks Statistik. Gruppen bliver bredere. På den måde får man allerede inden analysen en population, der med statistisk nødvendighed kommer til at ligne majoritetsbefolkningen mere. Det er jo smart. …

Sagt på en anden måde ville vi eksempelvis med den tyske definition stå med et billede af demografien, hvor 19,4 procent af den danske befolkning har udenlandsk baggrund. Med den nederlandske definition ender vi på 21,4 procent, hvis vi tager tredje generation med.

Disse tal indeholder, ligesom de 13,7 procent, som vi kender, både vestlige og ikke-vestlige. De er ikke i sig alarmistiske, men de giver et markant andet billede af indvandringens forvandling af Danmark de sidste lidt mere end 40 år. Et Danmark, der bliver, undskyld mit franske, stadig mindre dansk i nogen hidtil genkendelig forstand.

(Kraka, 17. juni 2021: Efterkommere af indvandrere fra muslimske lande ligner i høj grad andre danskere)

“Mens store udenlandske virksomheder i stigende grad ønsker at være antiracistiske, har danske arbejdspladser svært ved at forstå betydningen af strukturel racisme. … selv om en analyse fra tænketanken Kraka forleden viste, at efterkommere i næsten lige så høj grad er til stede på arbejdsmarkedet som danskere, er det for eksempel betydeligt sværere at få et job, hvis man har et arabisk klingende navn eller går med tørklæde, viser studier fra både Aarhus og Københavns Universitet.” (Frauke Giebner, Poliken, 27. juli 2021)

“Tænketanken Krakas påståede forsøg på at nuancere indvandrerdebatten bliver en mundkurv til alle os andre, der har levet livet og mærket smerten både på krop og sjæl. … Virkeligheden er, at de 10-20 pct., som Kraka forsøger at feje under gulvtæppet, har skabt så mange problemer, at vi som samfund de sidste årtier er blevet tvunget til at blande os. Disse problemer har gennem årene været med til at løfte sløret for parallelsamfundet og os beviste om, at de danske værdier er truet. … Vælger vi kun at tale om pengene, svigter vi alle de unge mennesker, der hver dag forsøger at råbe om hjælp. Dem, der kæmper for et bedre og friere liv med udgangspunkt i danske værdier og det enkelte individs ret til at vælge selv.” (Ahmad Mahmoud, Jyllands-Posten, 28. juli 2021)

“At en stor del af de ikkevestlige efterkommere ifølge Kraka er på vej til at blive økonomisk integreret, forsvarer ikke indvandring. Hvis nogen mener, at vi har brug for arbejdskraft udefra, må det ske ved indvandring af folk, der umiddelbart er efterspørgsel efter på arbejdsmarkedet. Ikke ved at acceptere indvandring af en generation af forældre, der i vidt omfang skal forsørges (og kalder sig flygtninge, selv om de undervejs har været igennem adskillige sikre lande), for at deres børn med tiden kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det er ærgerligt, at Kraka tillader sig et sådant tunnelsyn.” (Frede Vestergaard, Berlingske, 29. juni 2021)

(Politiken, 14. juni 2021: Kraka: Integrationen har det fint)



21. juli 2021

‘Abortion Without Borders’: Enhedslisten, De Radikale og Venstre vil bekæmpe Polens abortlovgivning

Jeg havde vel hørt en halv times Radio4-debat om Enhedslisten og De Radikales forslag, før det indlysende modargument kom på banen: ‘Hvis de nye abortlove er så slemme, så må polakkerne stemme på politikere, der vil omgøre beslutningen’ (sic). Enhedslisten har altid haft det svært med demokrati, men forslaget får også støtte fra De Radikale og Venstre. Fra det polske overdrev via NGO’en Sex & Samfund til den bløde borgerlighed i velfærdsdanmark. At stemme imod med økonomisk argumentation giver ingen point hos undertegnede.

Fra Politiken.dk – Partier på begge fløje vil hjælpe polske gravide til abort i Danmark.

“Det vakte bestyrtelse i Danmark, da Polen tidligere i år gennemførte et nærmest undtagelsesfrit forbud mod aborter. Nu vil flere partier have den danske stat til at afsætte 20 millioner kroner fordelt over fire år til at hjælpe polske kvinder til at få en abort i Danmark.

‘Vi har tidligere foreslået, at man skulle give polske kvinder ret til at komme ind i det danske sundhedsvæsen gratis. Da det blev afvist, har vi forsøgt at udvikle en konkret model med Sex & Samfund, som også meget gerne vil hjælpe’, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Pernille Skipper…

Konkret lyder planen, at der i den såkaldte social-og sundhedsreserve per 1. januar 2022 skal tildeles 5 millioner kroner per år i en fireårig periode. Pengene skal gå til, at Sex & Samfund i samarbejde med det polske netværk Abortion Without Borders kan facilitere adgang for polske kvinder til abort i Danmark efter de gældende danske regler. …”

(Foto: Sexogsamfund.dk)



10. juli 2021

Berlingske refererer historielektor: “Dannebrog kan af nogle opfattes som et nationalistisk symbol…”

Jeg har ikke min daglige gang i hovedstaden, og når jeg ser glade muslimer klædt i rødt og hvidt, så har det været på tv. I går sendte TV2 News live fra en tatovør, fordi en muslim fik lavet en tatovering med DBUs logo. Selvom den multikulturelle propaganda nogle gange er lidt for tydelig, så virker det formentligt efter hensigten.

Mandagens debat om Dannebrog i Deadline på DR2 gav mig intet nyt. Venstreradikale Harald Toxsværd er en marginal skikkelse, og det virker helt forkert at Pia Kjærsgaard ikke bare skal debattere med ham, men også også med den Koran-tro palæstinenser Tarek Ziad Hussein, sekunderet af sommerværten Issa Mahmoud Jeppesen. I sin studietid var han tilknyttet Det Danske Hus i Palæstina med henblik på at ‘gavne den palæstinensiske sag’, og han hyldes i selveste Politiken for sin kamp for syriske flygtninge.

En mand der undsiger nationalstaten, to der godtager den, hvis den kan inkludere alt og alle, og så det fæle højreorinterede alibi Pia Kjærsgaard. Ret beset, så burde det være en debat med fire danskere, omhandlende kravet for inklusion i det danske fællesskab. Gæsterne bestemmer ikke husreglerne. Sund fornuft.

Venstrefløjen har sat sig på samfundsdebatten på alle niveauer, og et begreb som ‘nationalisme’ betyder ikke blot ‘tilhænger af nationalstaten’, men ‘mulig tilhænger af folkedrab’. Det er formentligt derfor vi aldrig hører palæstinensere omtalt som nationalistiske, selvom de palæstinensiske organisationer åbent kæmper for Israels udslettelse. Fra Berlingske.dk, hvor en historielektor formidler den røde definition af nationalisme – EM har udløst en eksplosion af rødt og hvidt i gadebilledet – ‘Jeg tror ikke, Dannebrog er blevet brugt så meget, siden vi vandt EM’ (kræver login).

“Mængden af flag og de mange forskellige mennesker, der er malet i rød/hvide farver, er ikke set i mange år, og tilsyneladende har også folk, der ellers ville vægre sig ved dannebrogssymbolik, taget flaget til sig. Det siger Torben Kjersgaard Nielsen, der er lektor i historie ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen ‘Dannebrog’.

‘Vi har jo ikke nogle tal, men jeg tror ikke, Dannebrog er blevet brugt så meget, siden vi vandt EM i 1992, og før det var det efter befrielsen i 1945,’ siger Torben Kjersgaard Nielsen.

Dannebrog kan af nogle opfattes som et nationalistisk symbol, og med til nationalisme hører normalt overvejelser om ‘os og dem’ – altså også overvejelser om, hvem der ikke er danskere.

‘Men brugen af Dannebrog lige nu sker tilsyneladende blandt alle befolkningsgrupper i landet, og den mangfoldige brug afspejler den mere mangfoldige sammensætning af befolkningen, der er i nutidens Danmark. Den mangfoldighed afspejler sig jo også i landsholdsspillernes forskellige baggrunde,« siger Torben Kjersgaard Nielsen.”

(Foto: DR1, sent onsdag aften)

“Nationalisme er en farlig vrangforestilling. At se en masse fadølsfulde danskere med klaphat vækker ikke nogen følelse i mig udover afsky. Til gengæld betyder det noget, når en (dansk eller hvilken som helst) fodboldfan vifter med regnbueflaget, steder hvor det er forbudt.” (‘Nikoline’ til Berlingske)



6. juli 2021

Set i Politiken: ‘Dannebrog er farvet rødt af de fremmedes blod, og hvidt af vores egen påtagne renhed’

Jeg bloggede om venstreradikale Harald Toksværd sidste år. En ung forfatterspire, der som søn af skuespiller Andrea Vagn Jensen indirekte har levet af statens filmstøtte. Det gør ham dog ikke venligt stemt overfor nationalstaten, og det gør næsten ondt på ham, at danskerne i disse dage giver den som stolte nationalister. Rød-hvide farver i det offentlige rum redder ikke Danmark, men en følelse af nationalt sammenhold blandt unge danskere, er ikke desto mindre en start. ‘Vi er danskerne – Vi er danskerne!’, lød det taktfast på torvet i Middelfart, lørdag aften. Det kunne være meget værre.

Venstreloonistisk kommentar af Harald Toksværd i Politiken – Ung forfatter: Dannebrog er et forpestet symbol på en ekstremistisk ideologi.

Der lader til at florere en mere eller mindre alment accepteret tese om, at nationalismens spøgelse opløses, når der er landskamp. Det er det ene tidspunkt, hvor der ingen grænser eksisterer for, hvor brændende intenst man kan identificere sig med et æterisk nationalgespenst i stedet for sig selv som menneske i verden, for nu handler det sgu om vores drenge.

Det er dog ikke kun til EM, man skal møde den dagligdags, banale nationalisme. I Danmark er vi glade for vores magiske stykke farvet sejldug i en sådan grad, at end ikke hyperpatriotiske forbilleder som USA kan følge med. Vi plastrer det på fødselsdagskager, studenterfester, nytårsfejringer og juletræer. Det rød-hvide korsmotiv er ætset ind i vores kranier fra den dag, vi lærer at kende ét billede fra et andet.

Det er definitionen på Noam Chomskys konstruerede samtykke – ingen fejring, ingen mærkedag kan slippe fra at skulle legitimere nationalstaten med al den bagage, der dertil hører. Fra fødslen indskrives man ufrivilligt i det kunstige, reaktionære fællesskab, man så kan bruge resten af livet på at kæmpe sig fri af.

Og nu går diskussionen så igen på, om ikke danerfanen kan vristes ud af den spirende etnonationalismes (læs: nyfascismes) slimede kløer. Om ikke det kan blive et fælles pejlemærke i stedet for endnu en splittende faktor i vort håbløst polariserede samfund. Er der dog intet, vi kan være sammen om længere? Svaret er jo, måske. Det bliver bare aldrig Dannebrog.

et symbol kan aldrig endegyldigt renses, hverken fra dets kontekst eller historie. … Det repræsenterer stagnering og entropi, og for stadig flere den afsky og umenneskelighed, der altid vil være indlejret i nationalismens dna. Dannebrog er farvet rødt af de fremmedes blod, og hvidt af vores egen påtagne renhed.

(Danmark-Tjekkiet på storskærm, Middelfart, 2. juli 2021)

Oploadet Kl. 01:17 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


22. juni 2021

Sisse: Jeg solgte min ejerbolig tidligt, og kan nu ikke tjene ved salg – ‘Det må vi kunne gøre mere fair’

Konsekvensløsheden hærger det ganske land. Her en kommunikationschef, der i Politiken beklager at hun har truffet ikke-optimale økonomiske beslutninger. Manglende beskatning ved boligsalg giver ‘arvet ulighed’, og det går ikke at ‘værdierne går fra generation til generation’. På Facebook har hun indrammet sit profilfoto med ‘Stop hjemsendelserne af syriske flygtninge’, og det giver på sin vis god mening. I Sisses verden.

Kommentar af kommunikationschef Sisse K. Ibsen i Politiken – Ulighed på boligmarkedet går i arv. Det kalder på misundelse og høtyve.

“… Så kolbøttede livet. Min kæreste fandt ud af, at han var til fyre, og jeg blev solist. … Så jeg solgte med tanken ‘En treværelses andel på Vesterbro kan man sgu altid finde’ og flyttede i kollektiv på Nørrebro; min ven og hendes kæreste købte et bette hus.

… Forskellen indfinder sig nu. Hvor min ven har sat til salg og solgt. For 9 millioner kroner mere end egen købspris. En sum, som selvfølgelig overleveres fuldstændig ubeskattet. … Derfor kan hun nu – uden at stifte en krone i gæld – købe det antal boliger, som passer til hendes familiesituation og de børn, som gerne vil flytte hjemmefra. … Senere kan hun og hendes mand sælge boligerne til børnene for en pris et stykke under den offentlige vurdering. Børnene er nu boligejere på basis af forældrenes ubeskattede gevinst og vil selvfølgelig selv kunne sælge om føje år uden at blive beskattet. Så ikke engang når værdierne går fra generation til generation, skal fælleskassen have en bid.

… den ærlig talt mærkbare ulighed er opstået på basis af to beslutninger: Skal vi købe eller leje? Og hvor i landet skal vi så det? Især er jeg bekymret. For min ven er jo på ingen måde alene om at cashe millioner, uden at vores fælleskasse ser en øre.”

(Kommunikationschef Sisse K. Ibsen i Politiken, 15. juni 2021)

Oploadet Kl. 10:27 af Kim Møller — Direkte link65 kommentarer


20. juni 2021

Politiken jubler: De ‘brunøjede’ podere er en integrationssucces, demonstrerer at det ‘går udmærket’

Jeg bookede hotel til årets Bornholmer-tur i sidste øjeblik, og der var kun dyre alternativer tilbage. Vi valgte Hotel Balka Strand, lidt syd for Nexø. Her var et par børnefamilier, men langt de fleste var pensionister. Fire personer skilte sig dog ud omkring pool’en, ikke kun ved ‘brune øjne’ (og et enkelt islamisk tørklæde). Min første fordomsfulde tanke kredsede omkring, hvilken offentlig institution der havde sendt dem til Folkemøde for skattekroner. Svaret kom hurtigt. Den ene bar en sweater påskrevet ‘Copenhagen Medical’, og deres lidet diskrete transportmiddel pegede i samme retning.

Selvom de var kun blandt danskere på grund af de gode arbejdsforhold, så er det naturligvis en stor integrationssucces, hvis man spørger Politiken, og Jeppe Handwerk fra ‘Copenhagen Medical’. En mand der tjener 10 mio. kroner om dagen på at coronateste for staten. Ledende artikel i fredagens Politiken – Vatpinden viser vejen (papir).

“Politiken mener: De brunøjede har båret podeindsatsen.

Som Jeppe Handwerk, direktør for Copenhagen Medical, beskrev det i Politiken: ‘De blåøjede kom først til, efter at det er blevet hype at være tester. Dem med brune øjne har været med fra starten, de kom ind for at gøre en forskel og for at tjene penge’. Poderne har, som de stod i de små båse med skæg, turban eller tørklæde, demonstreret, at integrationen ikke er den jammerdal, mange politikere vil gøre den til.

Det går udmærket. Men det kan blive bedre, og her kan testcentrene give inspiration til arbejdspladser, der i en tid med arbejdskraftmangel i flere fag prøver at tiltrække medarbejdere med alle øjenfarver.

Poderne har været glade for at opleve vægt på mangfoldighed, fortalte poder Mohammad Shamrez Babar i Politiken. … ‘Tænk, at det kan være sådan i et dansk miljø. Normalt kører man på et dansk grundlag, og det er ligegyldigt, hvilken tro du har’, sagde han.”

(‘Copenhagen Medical’, Hotel Balka Strand, 19. juni 2021)

(Politiken, 18. juni 2021, forside, udsnit)

Oploadet Kl. 21:12 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


27. maj 2021

Rapport problematiserer ytringer om Islam, feminisme mv. , der ikke i ‘juridisk forstand er strafbare’

Søndag kunne Politiken fortælle, at en såkaldt ‘At&tack-Ha&te’-algoritme der kan ’spotte had’ har undersøgt 63 mio. facebook-kommentarer. Konklusionen er lige efter bogen: ‘Tre DF’ere ligger i top på listen over hadefulde ytringer’, ‘Du er total blæst fucking blondine uden hjerne blev dråben, der fik Pernille Skippers bæger til at flyde over’ og fremdeles. Nationalsindede er hadefulde, eks-kommunisten er offer for had.

Som man kan læse i rapporten fra Analyse & Tal, så er der visse emner der trigger Facebook-brugere: ‘Især muslimer, er omdrejningspunkt for angreb’: “… så snart snakken falder på islam, muslimer, indvandrere og integration ligger andelen af angreb i kommentarsporene på op mod 13%.” Polariseret debat om Islam, feminisme mv. skaber had. Bemærk den kreative bortforklaring. Fri debat om den yderste venstrefløjs ufolkelige mærkesager afskrækker borgere fra den demokratiske debat. LOL.

“Der findes ingen leksikalsk definition af hadtale i den danske ordbog. Det tætteste vi kommer på en definition af hadtale er formuleringen af straffelovens paragraf 266b (”racismeparagraffen”):

‘Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.’

Udgangspunktet for denne analyse er dog ikke blot at detektere ytringer, der i juridisk forstand er strafbare, men at pege på ytringer, der kan medvirke til at afskrække borgere fra at deltage i den demokratiske debat. Til dette formål fandt vi ECRIs (the European Commission against Racism and Intolerance) og Facebooks definitioner af hadtale brugbare. Vi har derfor valgt at læne os op ad disse to eksisterende definitioner på hadtale i udarbejdelsen af vores egen.” (Analyse & Tal, Angreb i den offentlige debat på Facebook, 2021)

“Jeg får masser af forfærdelige hadbeskeder hver dag. Jeg bliver kaldt nazist, og jeg bliver beskyldt for at spise små børn. Men vi må jo stå på mål for den politik, vi fører. … Jeg har slået notifikationer fra på Facebook, så jeg ser ikke kommentarerne. Men de hader mig endnu mere på Twitter.” (Rasmus Stoklund cit. i BT, 24. maj 2021)

Apropos

“Facebook giver verificerede profiler for offentlige personer (profiler med et blåt flueben) ekstra synlighed i kommentarsporene. Dét kombineret med Facebooks algoritmer gør, at politikernes kommentarer ofte ryger op i toppen af kommentarsporet. En opgørelse fra Analyse & Tal viser, at særligt politikere fra Venstre og Nye Borgerlige er flittige til at kommentere på mediernes Facebook-sider. …

Indtil videre er det kun på DR Nyheders Facebook-side, at politikere ikke længere er tilbøjelige til at indtage førstepladsen i kommentarsporet. … Hos TV 2 Nyhederne har de ikke besluttet sig for, om de vil følge trop…” (Journalisten.dk, 5. maj 2021: DR har lukket for politikernes Facebook-finte



7. maj 2021

MSM-fotograf og aktivist: “… hjerteskærende billeder, der påvirker vores følelser og vores holdninger.”

Interessant interview med fotograf Jacob Ehrbahn, der de sidste seks år har dokumenteret flygtningestrømmen til Europa for Politiken. Han indrømmer ærligt, at han reelt også er en aktivist der leverer holdningsmassage. Bemærk den ukritiske tilgang, væsensforskellig fra omtalen af min verserende retssag. Følelser er godt, hvis det kan få afrikanere til Europa, men unødvendigt og lidt suspekt, hvis det modvirker masseindvandringen.

Set hos Journalisten.dk – Efter seks års dækning af flygtningestrømmen: ‘Gu’ er det personligt’.

“Mens ’flygtningekrisen’ efter 2015 forsvandt fra overskrifterne, blev Ehrbahn ved med at holde fast i historien. Blandt andet fulgte han ngo-grupper på sociale medier… En skelsættende begivenhed for Jacob Ehrbahn var, da det i 2017 lykkedes ham at få Politiken med på det tyske ngo-skib Seawatch 2, der redder nødstedte flygtninge i Middelhavet. Her fik han og journalisten Kjeld Hybel førsteparket til flygtningedramaet i sin mest ekstreme form…

Personligt eller professionelt? Det kan ikke skilles ad, siger Jacob Ehrbahn. Men det kan heller ikke forenes. …

I interviewet bruger han tit ordet ‘dokumentere’ om sit fotoarbejde, ligesom han kalder sin bog et ‘historisk dokument’. Men det er ikke et passivt dokument, han udgiver. Det er hjerteskærende billeder, der påvirker vores følelser og vores holdninger. Han bruger selv ordet ‘hjertemassage’ om den måde, han håber, billederne vil spille ind i debatten og synet på flygtninge.

(Menneskesmuglerskibet ‘Seawatch 2’, som Jacob Ehrbahn var med på; Foto: Africa Times)

“Indtil den 31. oktober i år var over 110.000 migranter ifølge FN fragtet over Middelhavet. Er de så monstro de krigstrætte syrere, som Angela Merkel lovede automatisk asyl i 2015? Nej. De 12 talrigeste på listen er fra Nigeria, Guinea, Bangladesh, Elfenbenskysten, Mali, Senegal, Gambia, Eritrea, Sudan, Marokko, Ghana og Pakistan. Tæt på halvdelen af dem er fragtet til Italien af NGO-skibe, sat i søen af Sea Watch, Læger Uden Grænser… Ikke én af dem vil kunne få asyl, selv efter FN’s forskrifter. (Morten Messerschmidt, 2017)



10. april 2021

Andersson: ‘Lad os lige, efter hoppeborge og den søde kat Ole, få sat Islamisk Stat i historisk kontekst’

I et nummer af Islamisk Stat-magasinet ‘Dabiq’ tilbage i 2014, kan man i artiklen ‘The Revival of Slavery Before the Hour’ læse om hvordan kalifatets soldater solgte ‘the enslaved Yazidi families’ med henvisning the ‘the Shariah’. Islamisk Stats talsmand Mohammed al-Adnani truer i samme ombæring: “We will conquer your Rome, break your crosses, and enslave your women.”

Mediekritisk kommentar af Mikkel Andersson. Læs det hele på Kontrast.dk – Dansk presse i kalifatets hoppeborg.

“Forleden bragte Politiken et lettere surrealistisk og tragikomisk interview, hvor en kvinde blandt andet udførligt kan berette, hvilke dejligheder der lokkede hende til Islamisk Stat.

‘Jeg havde set alle mulige videoer fra Syrien med folk, der var glade, de var klædt ligesom mig, der var børn, skoler, gode madvarer, børn, der legede i vand – der var ovenikøbet en hoppeborg,’ fortæller ‘Lisa’.

‘Lisa’ tog til kalifatet, bogstavelig talt mens folkedrabet på yazidierne var i gang i august 2014. Men der spørges ikke ind til, hvordan det i august 2014 var muligt at se disse angiveligt dejlige billeder uden at være opmærksom på, at regimet og den organisation, der oprettede det, både i al almindelighed var ekstremt morderisk (velkendt i adskillige år forud) og mere specifikt i gang med et folkedrab.

… I samme artikel får læserne også lejlighed til at stifte bekendtskab med IS-kvindens kat, som man ved selvsyn kan konstatere, hun slet ikke gør fortræd:

‘Det er Ole, det er vores kat. Der er også en Lille-Ole. De er kommet ind gennem hegnet og bor hos os nu. Jeg havde også katte derhjemme, men de her er ekstra søde.’ …

Tendensen til at fortælle udførligt om kvindernes egne overvejelser og angivelige genvordigheder, mens karakteren af det regime, de valgte at støtte, behandles mere eller mindre parentetisk, er naturligvis særlig udtalt i Politiken. En avis, der også står bag en decideret kampagne om at få mødre og børn til Danmark…

Lad os lige, efter hoppeborge og den søde kat Ole, få sat Islamisk Stat i historisk kontekst. … For syv år siden, i august 2014, begik Islamisk Stat et folkedrab på yazidierne. Det er ikke en polemisk pointe, det er ifølge både EU, FN og samtlige forskere i emnet, jeg kender til, en ganske banal kendsgerning. Yazidierne blev forsøgt udslettet som gruppe, brutalt myrdet og de overlevende brutalt udnyttet som slaver. …

I Tyskland er man for indeværende i gang med at retsforfølge en kvinde, der – efter efter udsagn – lod en femårig yazidi-slavepige dø af varme og dehydrering, mens hun var lænket uden for kvindens hus. … Det var dette slavesamfund, som kvinderne fra Danmark har været en integreret del af. …

Særligt fascinerende er det, at den valgte vinkel stort set altid er lagt på, hvor slemt disse kvinder har det, mens forbrydelser i det regime, de tilvalgte, bliver reduceret til en slags perifer baggrundsstøj, en ubelejlig kendsgerning, der da nok lige skal have en obligatorisk sætning eller tre i forbifarten, inden man kommer tilbage til fortællingerne om, hvor hårdt det er at leve i lejre opretholdt af de kurdere, som Islamisk Stat utvivlsomt også havde placeret i massegrave, hvis krigens udfald havde været anderledes. Eller hvor trist det er, at man ikke kan komme til Danmark og få lægehjælp betalt af de borgere, som Islamisk Stat opfordrede til at terrormyrde.”

(Dabiq og Yazidi-slaven Ashwaq Haji med billeder af nogle af landsbyens ofre)

Mere. Leny Malacinsky i Weekendavisen, 8. april 2021: Stakkels IS-kvinder.

“Peter Madsen parterede én kvinde, og alle betragter ham som psykopat, herunder lægen, der mentalundersøgte ham. Anderledes forholder det sig med de overlevende rester af Islamisk Stat, der er ved at blive rebrandet som Syriens-krigens sande ofre.

I en indtrængende kampagne for at få dem hjem til Danmark fremstilles IS-kvinderne – massemordets husmødre og fødeklinik – nærmest som teenagere, der uheldigvis er strandet på en interrail, og nu skal hentes hjem af mor og far. Børnene er selvsagt uden skyld i situationen, men det er alligevel interessant at se argumenterne bevæge sig til kvindernes fordel. I Danmark elsker vi simpelthen at tilgive omvendte syndere. Også selvom de ikke har angret endnu.” (Leny Malacinski)

Oploadet Kl. 10:09 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


8. april 2021

Politiken maler rosenrødt billede af farlig IS-jihadist, fordi de vil have hans syriske familie til Danmark

I 1940 mente Politiken at Churchill var ‘en farlig mand’, og en mand der bekæmpede Hitler har tilsyneladende mindre goodwill end en Islamisk Stat-kriger har i 2021. Den ‘blåøjede’ jihadist rejste til Syrien for otte år siden, og har siden fået en dreng med en syrisk kvinde. Hverken drengen eller kvinde har nogensinde været i Danmark, men den slags detaljer stopper ikke Politiken. Anti-dansk kampagnejournalistik fra nederste hylde. Interessant observation af Ditte Giese sakset fra Facebook. Debatten fortsætter på Twitter.

“Hvis du har abonnement på både Politiken.dk og Berlingske.dk, så synes jeg, du skal prøve at læse begge disse to udgaver af interviews med den samme mand i Syrien. Det er ret vildt så forskellige historier, der fortælles i de to interviews. I Politikens udgave lyder manden, ‘den blåøjede murersvend fra Aarhus’, sød og nærmest uskyldig, mens han ovre hos Berlingske beskrives som blandt de farligste Syrienskrigere. Berlingske har også et videointerview med ham, hvor hans foragt for Danmark er tydelig og skræmmende. Men det passer måske ikke så godt med Politikens vinkel #bringbørnenehjem – at far hellere vil dø end at sende sin 3-årige søn til Danmark. At far går mere op i det evige liv end at have det godt i dette liv. At far synes, at tiden i IS var den bedste i hans liv. Nogen burde lave en større medieetisk analyse af de her to fortællinger om ‘Morten’ og ‘Peter’!” (Ditte Giese)

(Christian Jensen, Politikens chefredaktør: ‘Ny kampagne om børnene i Syrien’; Foto: Tilsendt)

“Hvad lavede en murersvend med blå øjne i Islamisk Stat? En 30-årig dansk mand har siddet i fængsel i Syrien, siden han for to år siden blev fanget ved ruinerne af Islamisk Stats sidste bastion. Her fortæller han, hvordan han endte der, og hvad han håber, der sker med ham og hans kone og deres lille søn.” (Politiken, 4. april 2021)

“Danske Morten sidder i et syrisk fængsel, men tror stadig fuldt og fast på ideologien bag Islamisk Stat og drømmer om at flytte tilbage til et nyt kalifat. Ifølge de kurdiske fængselsvagter tilhører danske Morten den ‘allerfarligste kategori’ af radikaliserede IS-fanger. Om lidt fylder hans søn – et af de 19 børn med danske rødder – tre år.” (Berlingske, 6. april 2021)

“Hvis jeg skulle vælge mellem Islamisk Stat og Danmark? Så ville jeg vælge Islamisk Stat.” (Politikens ‘blåøjede murersvend)

Mere.

“I interviewet gør ‘Kristian’ det ydermere klart, at han anser Danmark som dobbeltmoralsk, idet Danmark har ‘kastet sine traditionelle værdier i skraldespanden’. Derfor tøver han også med at kalde sig dansker. Alligevel retter han via Ekstra Bladet en appel til Danmark for at få hjælp til at komme ud af fængslet i Syrien:

– Sig til den danske stat, at de skal finde en løsning for os. Det duer ikke, at vi er her. “ (Ekstra Bladet, 2019)

Oploadet Kl. 01:54 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper