10. maj 2022

Andersson om venstrefløjens ‘pludselige omsorg for noget så borgerligt som den private ejendomsret’

‘Some viewed it as a right-wing protest’, skrev et engelsk kunstmagasin, men at skænde et maleri er vel ikke i sig selv højreorienteret. Mikkel Andersson kommenterer hos Kontrast – Ibi-Pippi har opløst den sidste grænse mellem satire og moderne kunst.

“… det sjove er naturligvis, at kunstverdenen er sovset ind i en infantil fascination af provokationen, forudsat det er den rigtige type provokation. I Danmark anerkender vi det som stuur, stuur kunst, at en gruppe venstreorienterede engang klædte sig ud som julemænd og gav andres ting væk. Den aktion er faktisk på selveste Kulturministeriets guldrandede kulturkanon.

På samme vis er det alment anerkendt i kunstkredse, at guldfisk i blendere og rådnende svinekroppe faktisk også er rigtig stor kunst, der skal fremvises på fine museer. Og da en ansat ved Kunstakademiet smed en buste i havnen for nylig, fordi noget med kolonialisme, erklærede mere end 600 af landets kunstnere, at det skam var en både nødvendig og meget kunstnerisk aktion. Listen med banale provokationer hyldet som vældig stor kunst er nogenlunde uendelig.

Derfor var det noget nær sublim underholdning at høre P1 Debat, hvor et forarget kunstparnas harcellerede over, at Ibi-Pippi havde tilladt sig at provokere på den helt forkerte måde! En kunstanmelder fra Politiken og selveste Marco Evaristti (det er ham med guldfiskene i blenderen) kunne nærmest ikke få vejret af harme over, hvor dårlig, provinsiel og grov Ibi-Pippis aktion var.

Det lød nærmest som et ekko af Informations harmdirrende leder, der rasede over hans ‘vandalisering eller modificering af et anerkendt værk ejet af et museum’. Imens udlagde Ibi-Pippi roligt sin pointe og tilføjede derefter, at reaktionerne på hans hærværk også var en del af værket, hvormed han naturligvis elegant indskrev selve udsendelsen og sine vrede opponenter i sin ‘kunst’.

Og at høre en mand, der primært er kendt for at udstillere blendere med fisk i, udskrige andres ‘værker’ som ubegavet fiduskunst, er naturligvis kosteligt i sig selv. Det samme er den hændervridende pludselige omsorg for noget så borgerligt som den private ejendomsret, der præger lederskribenterne i både Information og Politiken.”

(Foto: Facebook)


Mikael Jalving om befrielsesdagsarrangement med Zelenskyj: “… rendyrket journalistisk aktivisme”

Mediebranchen løber alle i samme retning, og enhver nuance udslettedes med de skiftende kampagner. Der er efterhånden ikke noget der hedder begavet uenighed mere, det er sandt eller falsk, godt eller ondt. Mikael Jalving kommenterer på JP.dk – Nej tak til JP’s journalistiske aktivisme.

“Hvad sker der, når landets største mediehus, JP/Politikens Hus, med hjælp fra TV 2 News bruger befrielsesdagen den 4. maj til at fejre en ukrainsk præsident via storskærme på Rådhuspladsen og Bispetorv i Aarhus? Ja, der sker flere ting.

For det første er det tyveri af befrielsesdagen.

Det kan man måske leve med – med tanke på det ukrainske folks lidelser under den forsvarskrig, de heroisk fører, og som jeg håber, de vinder på en eller anden måde, men det er stadig tyveri.

For det andet gør de tre erklæret uafhængige medier – Jyllands-Posten, Politiken og TV 2 News – sig med deres Zelenskyj-stunt til aktører for et andet lands præsident. Mediehuset havde angiveligt selv kontaktet den ukrainske ambassade og foreslået, at Volodymyr Zelenskyj talte netop den 4. maj, hvor danskerne markerer befrielsen i 1945.

Det er rendyrket journalistisk aktivisme, uanset om de ansvarlige vil stå ved det eller ej. Nyheder? Det er da noget, vi selv laver!

… det er ikke noget med, at jeg holder med russerne eller Putin og Kreml. Jeg stoler bare ikke på medier, der hepper på den ene part i en konflikt eller krig, og det bliver ikke bedre af, at man dækker sig ind under, at man skam kæmper for det gode, for demokrati eller FN’s 917 verdensmål.

(Rådhuspladsen, København, 4. maj 2022; Foto: Twitter)

“I år har et mediehus – Politikens Hus med hjælp fra TV 2 News, der transmitterede fra begivenheden – gjort den danske 4. maj til et andet lands forlængede arm, og Zelenskyj har siden den russiske invasion den 24. februar sat en ny standard for global krigskommunikation. Dette har altså nu ført til, at to danske aviser har ryddet forsiden samt både Rådhuspladsen i København og Bispetorv i Aarhus, og det er journalistisk aktivisme i reneste form. Kan vi leve med det? Stoler vi stadig på journalisters evne til at dække virkeligheden nogenlunde objektivt? (Sørine Gotfredsen, Kristeligt Dagblad, 6. maj 2022)



3. maj 2022

Bezos’ køb af Washington Post var ‘en eventyrlig investering’: Musks køb af Twitter er ‘bagudskuende’

Da Amazon-ejer Jeff Bezos i 2013 købte Washington Post blev det ikke set som et problem, og tværtimod blev han forsvaret, da Trump i 2018 kritiserede mogulen. Siden det kom frem, at Musk overtager Twitter har kendte konservative oplevet en fremgang, også en fremgang der ikke kan forklares med andet end mindre shadowbwnning. Eksempelvis fik Donald Trumps søn pludselig 87.000 nye følgere på en dag.

Den talende klasse er hunderædde for at miste definitionsretten. Det gælder eksempelvis en langhåret sociolog ved navn Christoph Houman Ellersgaard, der deltog i seneste udgave af Debatten på DR1.

“Problemet er, at det er en af verdens rigeste mænd, der kommer til at kontrollere det her. Vi koncentrerer rigtigt meget magt på rigtig få hænder, og det er ikke nogle mennesker vi kan sætte på valg. Vi kan håber, at hvis Musk misbruger Twitter i tilstrækkelig høj grad, at vi begynder at søge mod andre sociale medier. Men det er jo noget der tager tid. Det tager tid at bygge nogle nye forsamlingshuse, og indtil da deponerer vi rigtigt meget magt over samfundet på en håndfuld menneskers hænder. … Der opstår en monopolsituation, og når markedet monopoliseres, går vi ind og splitter dem op, eller også så sikrer vi demokratisk regulering og kontrol… grundlæggende handler det om, at hvis der er noget der er livsvigtigt for samfundet, så vil vi have mulighed for, som borgere i fællesskab, at beslutte hvem der skal være der. Det kan godt være Elon Musk er dygtig, men vi kan ikke skifte ham ud, hvis vi synes at han gør det dårligt.” (Christoph Houman Ellersgaard, sociolog)

Da Jeff Bezos købte Washington Post (2013)
´

“De to seneste opkøb i USA er en slags lottokuponer: Risikoen for at tabe er tårnhøj, mulighederne for at få pengene igen med renter er til stede, hvis de nye ejere finder den rette, digitale forretningsmodel.
Jeff Bezos er måske manden, der kan finde den. Men vi ved det ikke.”
(Lasse Jensen, Information, 7. august 2013)

“Jeff Bezos er for mig præcis den skabende og innovative kraft, der er påkrævet for genskabelsen af journalistik i den store skala, som mange af os håber på.” (Carl Bernstein cit. af Jyllands-Posten, 7. august 2013: It-nørden, der tør tænke langsigtet)

“Det er altså svært at afgøre, om det er forretningsmanden eller eventyreren Jeff Bezos, der har købt Washington Post. Måske er der brug for dem begge. Medieverdenen holder nøje øje med, hvordan Jeff Bezos eksperimenter går.” (Berlingske, 7. august 2013: En eventyrlig investering)

Da Elon Musk købte Twitter (2022)

“Når reaktionerne på Elon Musks overtagelse af Twitter er så stærke, skyldes det, at han har været meget direkte om, at Twitter ikke bare en investering for ham. Han vil lave platformen, som mange elsker, om, og han ønsker at gøre den til en ‘ytringsfrihed først’ -platform. … Det er næsten uden undtagelse altid en bestemt type ytringer, vi taler om friheden til. Dem, der går til kanten af det lovlige; de grænseoverskridende, hadefulde og hånlige ytringer. De racistiske, homofobiske og transfobiske ytringer, der, når de kritiseres, forsvares med, at det har man jo lov til at sige. … Når Elon Musk melder ud, at han vil slække på de retningslinjer, der regulerer denne type indhold på mediet, bekymrer det mange brugere og menneskerettighedsorganisationer. Det bekymrer også dem, der beskæftiger sig med ekstremisme, fordi mange yderliggående grupper hylder Elon Musks Twitterkøb og forventer, at de igen får lov at bruge platformen til rekruttering, chikane og spredning af had. For hvad betyder Elon Musks selverklærede ‘ytringsfriheds-absolutisme’ for brugerne på mediet, og hvad kommer det til at betyde for samfundet? (Maia Kahlke Lorentzen, Berlingske, 29. april 2022: Elon Musk er ikke ytringsfrihedens frelser)

“Elon Musks opkøb af Twitter er et ekstremt eksempel på noget, som egentlig er indlysende: Det er uforeneligt med politisk frihed, at enkeltpersoner har så store formuer, at de kan købe sig til kontrol over millioners meningsdannelser. Vi må gøre op den perverse helliggørelse af privat rigdom.” (Rune Lykkeberg, Information, 30. april 2022: Vi må sætte grænser for rigdom)

“Hans vision for sin nyerhvervede platform Twiter virker til gengæld bagudskuende og virkelighedsfjern. Elon Musk må før eller siden sande, at han ikke kan få alt på sin måde. Han sværger til ytringsfrihedsabsolutisme… Når han sidder i Twitters maskinrum, vil han måske opdage, at for at gøre Twitter til et meningsfuldt sted for mange brugere bliver man nødt til at fjerne indhold.” (Astrid Haug, Politiken, 30. april 2022: Elon Musks vision for Twitter skuffer)



2. maj 2022

Uppsala: Rasmus Paludan og Stram Kurs Sverige overfaldet af langskæggede islamister ved moské…

‘Solkongen Rasmus Paludan holder audiens i ensom majestæt’, skriver journalist Øyvind Bordal i Politiken. Avisen henviser til en nylig demonstration på Amager, ikke søndagens demonstration i nordsvenske Uppsala. Her demonstrererede Stram Kurs Sverige foran en moské, og blev spontant angrebet af en større flok langskæggede – ikke unge eller bandemedlemmer, men slet og ret muslimer. Den eneste konstant er Islam som kultur og religion, øvrige forklaringsmodeller er sekundær udenomssnak.

Der findes flere videoer fra overfaldet. Expressen har den bedste uslørede udgave. Se evt. Presse-fotos.dk.

“Jag blev försökt märdad av 15 ligister framför moskén i Uppsala kl. 17. Jag kommer tillbaka! Rösta Stram Kurs Sverige!” (Rasmus Paludan, Facebook, 1. maj 2022)

Svenske mainstream: Der opstod tumult, da mennesker konfronterede højreekstremist…

“Vid 17-tiden på söndagseftermiddagen var den högerextreme ledaren för Stram kurs, Rasmus Paludan, på plats tvärs över gatan från moskén i Uppsala. Han var där för att bränna en koran, men i stället uppstod tumult.

– Vid 17-tiden, kring moskén i Uppsala dit Rasmus Paludan hade anlänt, uppstod någon form av ordningsstörning, säger polisens presstalesperson Tobias Ahlén-Svalbro. …

– Det var massor av människor som sprang efter honom. Han sprang då med två andra personer och så sprang det minst trettio personer bakom honom, säger vittnet.” (Expressen, 1. maj 2022)

Oploadet Kl. 12:24 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


13. april 2022

Endnu et eksempel: Politiken bringer billede af død ukrainer, “En dræbt civil ligger tilbage på gaden…”

Man kan ikke vaske sig rent i andres skidt, men som Lars Bjørknæs påpeger, så behandler Anklagemyndigheden sagerne vidt forskelligt. Etablerede medier kan godt vise ukrainske ofre for Ruslands invasion, hvorimod bloggere risikerer fængselsdom for at bringe billeder af ofre for islamisk terror. Almene hensyn? En konkret vurdering?

Her endnu et eksempel, denne gang fra Politiken.dk.

“En dræbt civil ligger tilbage på gaden i Butja efter russernes tilbagetrækning fra den ukrainske by.” (Billedtekst, Politiken.dk, 4. april 2022)

(Collage: Politiken.dk bringer billede af død ukrainer, 4. April 2022; Foto: News Euro24)

“Anklagemyndigheden har ikke overfor Bjørknæs.dk ønsket at svare på, om medier som Ekstra Bladet bedømmes efter andre regler, end hvad tilfældet er for eksempelvis Uriasposten.net. I stedet har Anklagemyndighedens presseservice alene via en email fra en anonym medarbejder fremsendt, hvad der må anses for at være meget generelle betragtninger omkring brugen af Straffelovens §264d :

– Sager omfattet af Straffelovens §264d er undergivet betinget offentlig påtale, jævnfør Straffelovens § 275, dvs. sådanne sager forfølges normalt kun af det offentlige, hvis forurettede (eller dennes pårørende, hvis vedkommende er død) anmoder herom, f.eks. ved at indgive en anmeldelse. Efter Retsplejelovens § 727, stk. 2, 1. pkt., kan offentlig påtale af en lovovertrædelse, der er henvist til privat forfølgning, dog ske, hvis almene hensyn kræver det. Om det er tilfældet, vil i alle tilfælde vil bero på en konkret vurdering af de samlede omstændigheder i den enkelte sag.” (Bjoerknaes.dk)

Oploadet Kl. 00:52 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


4. april 2022

MSM bringer billeder af døde ukrainere: “… det er vigtigt at dokumentere de forfærdelige forbrydelser”

Stort set alle danske medier har de senere dage bragt billeder af lig på åben gade, angiveligt fra et russisk massakre i byen Butja. Tidligere justitsminister Søren Pind bringer på Facebook et billede af tre døde ukrainere, hvad i kommentarsporet forsvares med ordene: “Folk skal se, hvad passivitet og ligegyldighed har medført.” Der er ingen sarte følelser, og selveste Politiken har smidt tre døde ukrainere på forsiden under overskriften: ‘Billederne af lig i Butjas gader tyder på en russisk massakre’. Billeder rammer hårdere end ord.

Berlingskes billedchef forklarede for et år siden i et interview med Journalisten, at det ikke var nødvendigt at bringe det af mig anvendte billede af en 60-årig kvinde – offer for et islamisk terrorangreb mod katedralen i Nice. I den henseende er det interessant, at chefredaktøren for samme avis nu forsvarer billeder af døde ukrainere: “… det er vigtigt at dokumentere de forfærdelige forbrydelser der er begået.” Man kan argumentere for og imod den slags billeder, og hykleriet er egentligt det værste. Jah, og så lige tiltalen efter straffelovens § 264 d. stk. 2.

“Redaktionschef på Berlingskes visuelle redaktion Søren Lorenzen siger, at Berlingske heller ikke ville have bragt billedet af kvinden. Det er først og fremmest af hensyn til hendes pårørende, fordi han ser billedet som ‘en krænkelse af vores ret til at være menneske’, siger Søren Lorenzen. … Man kunne sagtens fortælle om terrorhandlingen i Nice uden at bruge det pågældende billede, mener Søren Lorenzen. (Journalisten.dk, 13. april 2021)

“Vi bringer på Berlingske billeder af grusomhederne i Bucha. Vi vurderer hvert billede og tager hensyn, især ved mulig ansigtsgenkendelse. Vi advarer i toppen af artikler mod voldsomme billeder. Men det er afgørende, at verden får indsigt i de forbrydelser, der er begået. … Tina… vi bringer billederne, fordi det er vigtigt at dokumentere de forfærdelige forbrydelser der er begået. Det er vigtigt, at verden kan se, hvad der er sket af grusomheder i denne krig og kan tage stilling til det.” (Tom Jensen)

(Berlingske-chefredaktør Tom Jensen på. Facebook, 3. april 2022)

“OBS:Berlingske har efter en redaktionel vurdering valgt at vise de voldsomme billeder fra Butja. Billederne fungerer som dokumentation.” (Berlingske.dk, 3. april 2022)

“ADVARSEL OM STÆRKE BILLEDER: TV 2 har efter en redaktionel vurdering valgt at vise voldsomme billeder i artiklen som dokumentation.” (TV2.dk, 3. april 2022)

“Billeder af døde civile i forstad til Kyiv er gået verden rundt. … Der er faktisk regler, der skal overholdes, når man går i krig. Regler, som billederne af døde civile i byen Butjas gader sår tvivl om, hvorvidt Rusland overholder. Billeder, som DR Nyheder på trods af deres voldsomme karakter har valgt at vise for at dokumentere situationen i Ukraine.” (DR.dk, 3. april 2022)

“Billeder fra nyhedsbureauet AFP, der blev bragt lørdag, viser angiveligt flere døde personer i gaderne i Butja nær Kyiv.” (Avisen.dk, 3. april 2022)

Mere

“Du har sikkert ligesom jeg set billederne fra Butja i Ukraine. Drab på civile. Billeder, jeg altid vil huske. Putins forbrydelser er hjerteskærende, brutale og må aldrig blive glemt. ….” (Statsminister Mette Frederiksen, Facebook, 3. april 2022)



31. marts 2022

Halvandet år efter valget: Washington Post mfl. anerkender autenciteten af Hunter Bidens bærbare…

Da New York Post under præsidentvalgkampen i 2020 bragte en større historie om Hunter Biden baseret på indholdet af en bærbar computer, valgte de amerikanske medier at se det som en republikansk smædekampagne faciliteret af russiske interesser. Afsløringen ‘er efter alt at dømme udsprunget af et russisk forsøg på valgpåvirkning’, skrev DR Online, og henviste til en analyse fra Politico. Øvrige danske medier var helt på linje.

Joe Biden blev præsident, og nu kan Washington Post mfl. så godt stå inde for afsløringerne. Sandt eller falsk handler tilsyneladende om timing. Fra Foxnews – Hunter Biden saga: Washington Post authenticates laptop after dismissing ‘fake’ scandal in 2020.

The Washington Post has authenticated thousands of emails from Hunter Biden’s laptop after the paper joined other outlets in downplaying and disparaging the New York Post’s reporting during the 2020 presidential election.

In a separate report explaining how The Washington Post analyzed Hunter Biden’s laptop, the Post wrote, ‘Thousands of emails purportedly from the laptop computer of Hunter Biden, President Biden’s son, are authentic communications that can be verified through cryptographic signatures from Google and other technology companies,’ according to two security experts. …

The latest reporting from The Washington Post comes days after The New York Times released its own bombshell report which also authenticated Hunter Biden’s laptop.

In the run-up to the 2020 presidential election, The Washington Post largely kept its readers in the dark as to the seriousness of the Hunter Biden scandal.

The Post first addressed the Biden controversy on Oct. 14, 2020, the day the New York Post broke its story, using a variation of the ‘Republicans pounce’ trope to frame the story, running the headline, ‘Three weeks before Election Day, Trump allies go after Hunter — and Joe — Biden.’ …

The Post went on to note ‘intelligence experts’ had expressed skepticism about it and that it was part of a ‘carefully planned information operation designed to affect an American election.’ That week, Politico published a piece headlined ‘Hunter Biden story is Russian disinfo, dozens of former intel officials say.’ Many of the signatories were Biden supporters and the piece admitted they had ‘no new evidence’ to bolster their claim.

(New York Post, 14. oktober 2020: Smoking-gun email reveals…)

Fra arkivet…

“Sværtekampagnen ruller allerede. Står Rusland også denne gang bag? … Nu og her er der dog ingen beviser for, at Rusland er involveret i kampagnen, der begyndte at rulle i New York Post forleden.” (Michael Bjerre, Berlingske)

“En kritisk artikel om den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, hans søn Hunter og et ukrainsk energiselskab er efter alt at dømme udsprunget af et russisk forsøg på valgpåvirkning. Det vurderer flere end 50 tidligere efterretningsagenter, der ifølge flere amerikanske medier, heriblandt Politico, har underskrevet og offentliggjort et brev med konklusionen.” (DR Online, 20. oktober 2020)

“Sådan en operation vurderes at være i tråd med den russiske målsætning, der blev skitseret offentligt af efterretningsmiljøet: At skabe politisk kaos i USA og øge den politiske splittelse, men også at underminere den tidligere vicepræsident Bidens kandidatur og derved hjælpe præsident Trumps kandidatur.” (Politiken, 20. oktober 2020)

Oploadet Kl. 00:03 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


30. marts 2022

Malacinski om nyfeministers angreb på Politiken: “Jo flere indrømmelser de får, jo flere vil de kræve.”

Forleden bragte Politiken et portræt af sangerinden Pernille Rosendahl, som vakte vrede på Twitter, da artiklen angiveligt var sexistisk. Ledende Politiken-chefer undskyldte på skift. Knivskarp kommentar af Leny Malacinski i Weekendavisen – Søstrene Rosendahl skal ikke have en lillefinger (kræver login).

“… Det er dog ikke nok for Christina Rosendahl, der turnerer i medierne som spindoktor for sin søster. Hun accepterer kun den totale kapitulation…

Der er børn, der udviser større proportionssans, når de skriver ønskesedler til jul.

Christina Rosendahl udstiller tydeligt, hvad der ligger i vente, hvis man giver efter for ophidsede kvinder på de sociale medier. Køber man først ind på tidens nyfeministiske præmis om, at vi alle besidder en indre sexist, der må udrenses, er der ingen ende på det. At man ikke selv mener at være sexist, er ifølge nyfeministerne blot et bevis på, at man ikke er klar over sin forudindtagethed. …

Problemet er ikke fødselsdagsportrættet. Det er, at nyfeminister ikke tåler dissens. De sidestiller fejlagtigt kritik – eller blot fraværet af hyldest – med kvindehad. De er narcissistisk optaget af deres egne følelser og ophæver dem som det naturligste til at være symptom på et samfundsproblem.”

“Politikens toning er, at lade alt Pernille har udrettet blive fortalt igennem de mandlige kærester hun har haft. Som om hun intet selvstændigt bidrag eller værdi har bragt selv.” (Christina Rosendahl, Facebook, 21. marts 2022)

“… hvis jeg havde været Christian Jensen, ville jeg sige undskyld, iværksætte et nyt fødselsdagsportræt, og i samme åndedrag meddele nye indsatser på alle fire niveauer af organisationen, nemlig individ-, gruppe-, ledelses-og organisationsniveau, dvs. hos alle fra den enkelte journalist, i redaktionslokalet, hos chefredaktion og i bestyrelsen. Indsatser kunne være alt fra efteruddannelse, biastræning, indsatser for bedre arbejdsmiljø, viden om diversitet, talentprogrammer, til code of conduct, seminardage og så videre. Og meget vigtigt, så bør redaktioner indføre løbende målinger på, hvordan de redaktionelt arbejder med blindspotting. Formålet er at skabe et bedre arbejdsmiljø fri for mobning, grænseoverskridende adfærd og sexisme. Processen burde også inkludere et blik på, hvor tidspressede journalister er i arbejdet.” (Christina Rosendahl, Politiken, 25. marts 2022)

Oploadet Kl. 09:33 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


22. marts 2022

Ingen medier kæmper for det værdimæssige højre: Qvortrup vil gøre Ekstra Bladet til danskernes avis

Jeg har altid haft en forkærlighed for Henrik Qvortrup, og det bliver kun bekræftet når jeg læser Ekstra Bladets nye ‘indholdsstrategi’. Politiken omtalte det 21 sider lange dokument under overskriften ‘Eksperter kritiserer Qvortrups kurs’ (papir), og det forstår man godt. På side 2 ses ‘Digitale medier placering i Gallups værdikompas’, og her skiller Ekstra Bladet sig ikke ud. I lighed med resten af de danske medier er de meget lidt individorienterede, og i en moderne/tradition-akse er avisen på niveau med TV2.dk. Kristeligt Dagblad er eneste medie, der vægter tradition ligeså højt som befolkningen som helhed. Avisen er dog mere fællesskabsorienteret (læs: rød).

Ingen medier repræsenterer den helt almindelige lønarbejdende dansker, og hvis ikke Ekstra Bladet, hvem så. Herunder lidt fra strategipapirets omtale af målgruppen, kaldet ‘Danmarks ryggrad’. (via Medietrends)

“Ekstra Bladet skal repræsentere alle de danskere, hvis uddannelse ikke står i vejen for at smøge ærmerne op og tage fat. Alle dem, der vågner ved vækkeuret, og som står op for at passe jobs, der ikke er Instagram-venlige, og som ikke har engelske titler på Linkedln. Som har hårde jobs, farlige jobs, ulækre jobs, men nødvendige jobs. …

Alle dem, som bruger deres fritid på at få samfundslivet til at fungere, uden at få hverken priser, magasinforsider eller bestyrelsesposter for det. Dem, der træner miniputter på 31. år i den lokale klub, selvom de hverken kommer i TV, eller får retten til at skabe sig på FNs Generalforsamling i bytte.

Alle dem som hellere vil være på McDonalds end på Twitter. Dem, som sagtens kan skelne mellem en berøring og et overgreb, og bestemt ikke synes, at den danske sang er en ung, woke pige.

De forstår hverken cancel-kulturen eller metoo-panikken. Ikke fordi de er dumme, men fordi det intet har med dem, deres hverdag, deres venner, deres kolleger eller deres familie at gøre. Deres problemer er nemlig så virkelige, at de ikke kan betegnes som udfordringer.

Det er hårdføre danskere, som ikke forstår, hvorfor det unge, vrede meningspoliti fra de skattebetalte universiteter skal diktere hvad voksne, hårdtarbejdende mennesker må sige, gøre eller føle. Alle dem som ikke forstår, hvorfor det at passe et arbejde og bidrage til fælleskassen skal ses ned på, blot fordi man ikke tog universitetet med.

De tilhører nemlig den ukreative klasse, for hvem LBGTQ blot er tilfældige bogstaver fra alfabetet. Hvor spin hedder løgn, hvor man ikke er proud, men stolt, og hvor en regnbue er et naturfænomen, ikke et flag. …”

(Politiken vs Qvortrups dansker-avis: ‘Eksperter kritiserer Qvortrups kurs.’, 23. feb. 2022)

“… Ekstra Bladets indholdsstrategi taler ikke til den lille mand, den taler til den vrede mand.” (Jan Birkemose, Medietrends.dk)

Oploadet Kl. 00:44 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


15. marts 2022

Berlingske & Co. viser døende ukrainsk kvinde: “Her er billederne, der lige nu indfanger Putins krig…”

Fredag bragte Berlingske et stort billede af en dødende kvinde henover en dobbeltside, taget ved en af russerne bombet fødeklinik i den ukrainske havneby Mariupol. Flere medier har bragt samme billede, og lur mig om ikke det bliver et langtidsholdbart symbol på Ukraine-krigens gru. Jeg skal i retten næste gang den 8. november, og husker hvordan Berlingskes chef for den ‘visuelle redaktion’ undsagde mit foto af fransk terror-offer med en forklaring om, at han ikke ville have bragt det ‘af hensyn til hendes pårørende’, da billede udgjorde ‘en krænkelse af vores ret til at være menneske’. Hykleri

Her er billederne, der lige nu indfanger Putins krig: En kvinde med et stivnet blik lader den ene arm kærtegne sin store mave. Som om hun vil mærke, at den stadig er der. At barnet stadig findes. Hun ligger udstrakt på båren på et rødt tæppe med sorte prikker og en smule grønt. Det ligner et jordbær, der danner en farverig kontrast til mørket omkring hende.” (Berlingske, 11. marts 2022)

Denne uge var verden vidne til billeder fra et bombet børnehospital i det østlige Ukraine, hvor sårede gravide kvinder og børn blev evakueret ud fra murbrokkerne, og ukrainske soldater og hjælpearbejdere ydede førstehjælp.” (Dagbladet Information, 11. marts 2022)

“Billederne af den gravide kvinde på båren gik i dagene efter angrebet verden rundt. Liggende på en båre blev hun reddet ud af murbrokkerne og transporteret til et andet hospital i Mariupol, men hendes liv stod altså ikke til at redde.” (TV2.dk, 14. marts 2022)

Billedet af den sårede højgravide kvinde gik verden rundt. Vi kender ikke hendes navn, men hun blev endnu et symbol på, hvordan krig rammer og går ud over uskyldige og forsvarsløse. Kvinden blev hårdt såret onsdag… Kvindens bækkenparti blev knust, og hoften gik af led. Sundhedspersonalet forsøgte først at redde hendes ufødte barn med et kejsersnit. Men der var ingen livstegn fra barnet, fortalte kirurgen Timur Marin ifølge Associated Press. Kvinden blev forsøgt genoplivet i 30 minutter, men hendes liv stod heller ikke til at redde.” (Politiken, 15. marts 2022)

(MFA of Ukraine på Twitter, 14. marts 2022; NB: Sløret)

“Seks et halvt år er gået. Dengang var det Aleppo. I dag er det Mariupol. Liget af en lille syrisk dreng i korte bukser og rød T-shirt ved navn Aylan Kurdi skyllede i land på en strand i Tyrkiet. Billederne af den livløse lille krop, der lå med hovedet i sandet, blev det visuelle symbol, som medvirkede til at få Europa til at åbne portene for flygtninge fra den syriske borgerkrig.” (Bent Winther, Berlingske, 14. marts 2022)

Oploadet Kl. 01:39 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper