7. maj 2021

MSM-fotograf og aktivist: “… hjerteskærende billeder, der påvirker vores følelser og vores holdninger.”

Interessant interview med fotograf Jacob Ehrbahn, der de sidste seks år har dokumenteret flygtningestrømmen til Europa for Politiken. Han indrømmer ærligt, at han reelt også er en aktivist der leverer holdningsmassage. Bemærk den ukritiske tilgang, væsensforskellig fra omtalen af min verserende retssag. Følelser er godt, hvis det kan få afrikanere til Europa, men unødvendigt og lidt suspekt, hvis det modvirker masseindvandringen.

Set hos Journalisten.dk – Efter seks års dækning af flygtningestrømmen: ‘Gu’ er det personligt’.

“Mens ’flygtningekrisen’ efter 2015 forsvandt fra overskrifterne, blev Ehrbahn ved med at holde fast i historien. Blandt andet fulgte han ngo-grupper på sociale medier… En skelsættende begivenhed for Jacob Ehrbahn var, da det i 2017 lykkedes ham at få Politiken med på det tyske ngo-skib Seawatch 2, der redder nødstedte flygtninge i Middelhavet. Her fik han og journalisten Kjeld Hybel førsteparket til flygtningedramaet i sin mest ekstreme form…

Personligt eller professionelt? Det kan ikke skilles ad, siger Jacob Ehrbahn. Men det kan heller ikke forenes. …

I interviewet bruger han tit ordet ‘dokumentere’ om sit fotoarbejde, ligesom han kalder sin bog et ‘historisk dokument’. Men det er ikke et passivt dokument, han udgiver. Det er hjerteskærende billeder, der påvirker vores følelser og vores holdninger. Han bruger selv ordet ‘hjertemassage’ om den måde, han håber, billederne vil spille ind i debatten og synet på flygtninge.

(Menneskesmuglerskibet ‘Seawatch 2’, som Jacob Ehrbahn var med på; Foto: Africa Times)

“Indtil den 31. oktober i år var over 110.000 migranter ifølge FN fragtet over Middelhavet. Er de så monstro de krigstrætte syrere, som Angela Merkel lovede automatisk asyl i 2015? Nej. De 12 talrigeste på listen er fra Nigeria, Guinea, Bangladesh, Elfenbenskysten, Mali, Senegal, Gambia, Eritrea, Sudan, Marokko, Ghana og Pakistan. Tæt på halvdelen af dem er fragtet til Italien af NGO-skibe, sat i søen af Sea Watch, Læger Uden Grænser… Ikke én af dem vil kunne få asyl, selv efter FN’s forskrifter. (Morten Messerschmidt, 2017)



10. april 2021

Andersson: ‘Lad os lige, efter hoppeborge og den søde kat Ole, få sat Islamisk Stat i historisk kontekst’

I et nummer af Islamisk Stat-magasinet ‘Dabiq’ tilbage i 2014, kan man i artiklen ‘The Revival of Slavery Before the Hour’ læse om hvordan kalifatets soldater solgte ‘the enslaved Yazidi families’ med henvisning the ‘the Shariah’. Islamisk Stats talsmand Mohammed al-Adnani truer i samme ombæring: “We will conquer your Rome, break your crosses, and enslave your women.”

Mediekritisk kommentar af Mikkel Andersson. Læs det hele på Kontrast.dk – Dansk presse i kalifatets hoppeborg.

“Forleden bragte Politiken et lettere surrealistisk og tragikomisk interview, hvor en kvinde blandt andet udførligt kan berette, hvilke dejligheder der lokkede hende til Islamisk Stat.

‘Jeg havde set alle mulige videoer fra Syrien med folk, der var glade, de var klædt ligesom mig, der var børn, skoler, gode madvarer, børn, der legede i vand – der var ovenikøbet en hoppeborg,’ fortæller ‘Lisa’.

‘Lisa’ tog til kalifatet, bogstavelig talt mens folkedrabet på yazidierne var i gang i august 2014. Men der spørges ikke ind til, hvordan det i august 2014 var muligt at se disse angiveligt dejlige billeder uden at være opmærksom på, at regimet og den organisation, der oprettede det, både i al almindelighed var ekstremt morderisk (velkendt i adskillige år forud) og mere specifikt i gang med et folkedrab.

… I samme artikel får læserne også lejlighed til at stifte bekendtskab med IS-kvindens kat, som man ved selvsyn kan konstatere, hun slet ikke gør fortræd:

‘Det er Ole, det er vores kat. Der er også en Lille-Ole. De er kommet ind gennem hegnet og bor hos os nu. Jeg havde også katte derhjemme, men de her er ekstra søde.’ …

Tendensen til at fortælle udførligt om kvindernes egne overvejelser og angivelige genvordigheder, mens karakteren af det regime, de valgte at støtte, behandles mere eller mindre parentetisk, er naturligvis særlig udtalt i Politiken. En avis, der også står bag en decideret kampagne om at få mødre og børn til Danmark…

Lad os lige, efter hoppeborge og den søde kat Ole, få sat Islamisk Stat i historisk kontekst. … For syv år siden, i august 2014, begik Islamisk Stat et folkedrab på yazidierne. Det er ikke en polemisk pointe, det er ifølge både EU, FN og samtlige forskere i emnet, jeg kender til, en ganske banal kendsgerning. Yazidierne blev forsøgt udslettet som gruppe, brutalt myrdet og de overlevende brutalt udnyttet som slaver. …

I Tyskland er man for indeværende i gang med at retsforfølge en kvinde, der – efter efter udsagn – lod en femårig yazidi-slavepige dø af varme og dehydrering, mens hun var lænket uden for kvindens hus. … Det var dette slavesamfund, som kvinderne fra Danmark har været en integreret del af. …

Særligt fascinerende er det, at den valgte vinkel stort set altid er lagt på, hvor slemt disse kvinder har det, mens forbrydelser i det regime, de tilvalgte, bliver reduceret til en slags perifer baggrundsstøj, en ubelejlig kendsgerning, der da nok lige skal have en obligatorisk sætning eller tre i forbifarten, inden man kommer tilbage til fortællingerne om, hvor hårdt det er at leve i lejre opretholdt af de kurdere, som Islamisk Stat utvivlsomt også havde placeret i massegrave, hvis krigens udfald havde været anderledes. Eller hvor trist det er, at man ikke kan komme til Danmark og få lægehjælp betalt af de borgere, som Islamisk Stat opfordrede til at terrormyrde.”

(Dabiq og Yazidi-slaven Ashwaq Haji med billeder af nogle af landsbyens ofre)

Mere. Leny Malacinsky i Weekendavisen, 8. april 2021: Stakkels IS-kvinder.

“Peter Madsen parterede én kvinde, og alle betragter ham som psykopat, herunder lægen, der mentalundersøgte ham. Anderledes forholder det sig med de overlevende rester af Islamisk Stat, der er ved at blive rebrandet som Syriens-krigens sande ofre.

I en indtrængende kampagne for at få dem hjem til Danmark fremstilles IS-kvinderne – massemordets husmødre og fødeklinik – nærmest som teenagere, der uheldigvis er strandet på en interrail, og nu skal hentes hjem af mor og far. Børnene er selvsagt uden skyld i situationen, men det er alligevel interessant at se argumenterne bevæge sig til kvindernes fordel. I Danmark elsker vi simpelthen at tilgive omvendte syndere. Også selvom de ikke har angret endnu.” (Leny Malacinski)

Oploadet Kl. 10:09 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


8. april 2021

Politiken maler rosenrødt billede af farlig IS-jihadist, fordi de vil have hans syriske familie til Danmark

I 1940 mente Politiken at Churchill var ‘en farlig mand’, og en mand der bekæmpede Hitler har tilsyneladende mindre goodwill end en Islamisk Stat-kriger har i 2021. Den ‘blåøjede’ jihadist rejste til Syrien for otte år siden, og har siden fået en dreng med en syrisk kvinde. Hverken drengen eller kvinde har nogensinde været i Danmark, men den slags detaljer stopper ikke Politiken. Anti-dansk kampagnejournalistik fra nederste hylde. Interessant observation af Ditte Giese sakset fra Facebook. Debatten fortsætter på Twitter.

“Hvis du har abonnement på både Politiken.dk og Berlingske.dk, så synes jeg, du skal prøve at læse begge disse to udgaver af interviews med den samme mand i Syrien. Det er ret vildt så forskellige historier, der fortælles i de to interviews. I Politikens udgave lyder manden, ‘den blåøjede murersvend fra Aarhus’, sød og nærmest uskyldig, mens han ovre hos Berlingske beskrives som blandt de farligste Syrienskrigere. Berlingske har også et videointerview med ham, hvor hans foragt for Danmark er tydelig og skræmmende. Men det passer måske ikke så godt med Politikens vinkel #bringbørnenehjem – at far hellere vil dø end at sende sin 3-årige søn til Danmark. At far går mere op i det evige liv end at have det godt i dette liv. At far synes, at tiden i IS var den bedste i hans liv. Nogen burde lave en større medieetisk analyse af de her to fortællinger om ‘Morten’ og ‘Peter’!” (Ditte Giese)

(Christian Jensen, Politikens chefredaktør: ‘Ny kampagne om børnene i Syrien’; Foto: Tilsendt)

“Hvad lavede en murersvend med blå øjne i Islamisk Stat? En 30-årig dansk mand har siddet i fængsel i Syrien, siden han for to år siden blev fanget ved ruinerne af Islamisk Stats sidste bastion. Her fortæller han, hvordan han endte der, og hvad han håber, der sker med ham og hans kone og deres lille søn.” (Politiken, 4. april 2021)

“Danske Morten sidder i et syrisk fængsel, men tror stadig fuldt og fast på ideologien bag Islamisk Stat og drømmer om at flytte tilbage til et nyt kalifat. Ifølge de kurdiske fængselsvagter tilhører danske Morten den ‘allerfarligste kategori’ af radikaliserede IS-fanger. Om lidt fylder hans søn – et af de 19 børn med danske rødder – tre år.” (Berlingske, 6. april 2021)

“Hvis jeg skulle vælge mellem Islamisk Stat og Danmark? Så ville jeg vælge Islamisk Stat.” (Politikens ‘blåøjede murersvend)

Mere.

“I interviewet gør ‘Kristian’ det ydermere klart, at han anser Danmark som dobbeltmoralsk, idet Danmark har ‘kastet sine traditionelle værdier i skraldespanden’. Derfor tøver han også med at kalde sig dansker. Alligevel retter han via Ekstra Bladet en appel til Danmark for at få hjælp til at komme ud af fængslet i Syrien:

– Sig til den danske stat, at de skal finde en løsning for os. Det duer ikke, at vi er her. “ (Ekstra Bladet, 2019)

Oploadet Kl. 01:54 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


3. april 2021

Bilangreb ved Kongressen: 25-årige Noah Green, kaldte sig ‘Noah X’, ‘Nation of Islam’-tilhænger…

Langfredag kørte en mand betjente ned foran Kongressen i Washington, hvorefter han angreb med kniv, og blev skudt. Flere medier laver en historie på basis af Ritzau, herunder Politiken, der i to artikler associerer angrebet med ‘den yderste højrefløj ‘. Når virkeligheden ikke understøtter narrativet, så dør historien spontant. Se evt. her.

“Ifølge flere amerikanske medier har myndigheder identificeret gerningsmanden. Der er tale om en 25-årig mand fra staten Indiana. Personen er ikke kendt af politiet i forvejen, og der er umiddelbart ingen indikationer på hans motiv til at angribe betjentene. …

Angrebet skete 90 meter fra indgangen til den amerikanske kongres. Her stormede tilhængere af den tidligere præsident Donald Trump bygning for knap tre måneder siden, og udløste en enorm konstitutionel krise. Fem døde ved angrebet, heriblandt en politimand.”

(Gerningsmanden: Noah Green, tilhænger af Elijah Muhammads ‘Nation of Islam’; Fotos: Facebook)

“Noah Green, a former college football player and Nation of Islam adherent, was named as the knife-wielding, now-deceased suspect who rammed a car into a U.S. Capitol barricade, exiting with a knife and killing one Capitol police officer while injuring another.

Green’s Nation of Islam beliefs emerged through a review of his now-deleted Facebook… On Facebook, as recently as March 2021, the suspect expressed admiration for Elijah Muhammad, the now-deceased Nation of Islam leader who was a mentor to Malcolm X. Green referred to himself as ‘Noah X.’

The Facebook posts reviewed by Heavy did not mention any presidents or political parties; they seemed fixated instead on Nation of Islam religious teachings and a sense of a troubled world.” (Heavy)

Oploadet Kl. 10:41 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


31. marts 2021

Englænder vil ikke søge om dansk indfødsret: “Hvis jeg deltog i den ceremoni, ville jeg legitimere den.”

Hvis han ikke er dansk i hjertet, men er ‘engelsk i hjertet’, så skal han naturligvis ikke have dansk indfødsret. Og i øvrigt giver det ikke rigtigt mening at kritisere staten Danmark for at føre en ‘dem og os’-ideologi’. Nationalstaten er per definition afgrænsende, så det er ikke ‘nationalkonservative’ han har et problem med, men nationalstaten som legitim aktør.

Bemærk også hans brug af det racisme-associerende udtryk ‘folk med mørk hud’. Det er nok ikke tilfældigt at gymnasielærer Mike Bowden valgte at sende sit læserbrev til Politiken – Mette og Mattias, jeg vil vide, hvorfor I ikke stoler på mig.

“… efter Brexit bliver jeg ofte spurgt, hvorfor jeg ikke søger statsborgerskab.

‘Det vil være så meget nemmere, siger folk. ‘Og så kunne du også stemme ved folketingsvalget. Tænk at undervise unge i samfundsfag uden selv at kunne stemme’. Og de har ret. Det ville gøre tingene meget nemmere, hvis jeg var juridisk dansk. Og jeg ville med glæde tage imod det danske statsborgerskab, hvis det blev mig tilbudt. Men det gør det ikke, for Danmark stoler ikke på mig. Danmark føler ikke, at det, jeg har udrettet de seneste 20 år, er nok. Det danske pas er den hellig gral og for at få lov til at drikke af den, skal man vise sit værd. Og det er en omstændelig affære.

… Hvorfor stoler man ikke på, at jeg ikke har rejst til Syrien eller sendt mine børn på genopdragelsesrejse dernede. Hvorfor skulle jeg gøre det? Jeg indrømmer dog gerne, at jeg har sendt dem jeg til Nordøst London, for at de kan lære at holde med Tottenham i stedet for danskernes favorithold, Liverpool. Måske er det derfor, man ikke har tillid til mig? … Det må være ydmygende for de tusindvis af ærlige ansøgere fra Mellemøsten at blive set på som skyldige, før det modsatte er bevist.

Jeg føler, at hvis jeg udfylder ansøgningen, støtter jeg den nationalkonservative, mistænkeliggørende dem og os-ideologi, der ligger bag spørgsmålene. Men lad os bare lege, at jeg udfyldte ansøgningsskemaet, bestod indfødsretsprøven og kvalificerede mig til at blive statsborger. Selv da skulle jeg endnu en gang lade mig håne som fremmed: Jeg ville nemlig skulle give håndtryk for at få statsborgerskabet.

Håndtryksritualet er designet til at spænde ben for folk med mørk hud – muslimer – på målstregen. Lige når de tror, det hele er i hus, så kommer den sidste fælde. Hvis du af religiøse årsager ikke vil give håndtryk, så tager Danmark det hele fra dig. … Hvis jeg deltog i den ceremoni, ville jeg legitimere den. Og det nægter jeg. … Seneste skridt i Christiansborgs evig kapløb om at overgå hinanden i stramninger har Venstre erklæret, at partiet ønsker sig såkaldt værdikontrol. Venstre vil have, at jeg skal bevise, at jeg er ‘dansk i hjertet’. Desværre, jeg er engelsk i hjertet, thank you very much. Så jeg er dumpet.



29. marts 2021

Jalving om liberale blødhjerter: “Tradition består ikke i tilbedelsen af aske, men i videreførelsen af ild.”

Det er ikke et Mahler-citat, men citatet beskriver meget præcist borgerlighedens deroute. God kommentar af Mikael Jalving om liberale blødhjerter, der formentligt vil dyrke principperne lige til den dag, der ikke er nogen til at håndhæve dem. Fra JP.dk – En gang imellem skal man skifte værelse, sætte sig et nyt sted og få et andet perspektiv.

“… En ting er, at staten ikke kan forhindre danske statsborgeres adgang til Danmark. Noget helt andet er, at den danske stat aktivt skal bruge millioner af kroner på at hente islamiske rugemødre og børn hjem fra et eventyr, mødrene selv har valgt af islamiske grunde, til seksstjernet sagsbehandling.

… Det er venstrepopulistisk afpresning. Men de liberale er med på legen ud fra deres formalistiske principper og afslører dermed en grundlæggende svaghed i det liberale demokrati. …

Så længe, der er statsborgere nok, som opfatter sig selv som andelshavere i en kernekultur, går det fint. Men når andelen skrumper, opsplittes samfundet i en serie af parallelsamfund og bobler. Så får vi folket det ene sted – Jyllands-Posten, Politiken, Liberal Alliance og Per Stig Møller i et andet univers – og de islamiske rugemødre i et helt tredje.

Den liberale formalisme henviser til internationale regler og præcedens. Sådan har vi altid gjort, sådan skal vi altid gøre. Her må jeg bare sige nej. Nej, en gang imellem skal man skifte værelse, sætte sig et nyt sted, få et andet perspektiv. Som den store østrigske 1800-tals komponist Gustav Mahler skal have sagt: ‘Tradition består ikke i tilbedelsen af aske, men i videreførelsen af ild’.

Den liberale formalisme er asken. Fædrelandets forsvar er ilden.

(Citatet der fejlagtigt tilskrives komponisten Gustav Mahler)

“Tradition ist nicht die Anbetung der Asche, sondern die Weitergabe des Feuers.” (Attr. Gustav Mahler)



25. marts 2021

Redox om samarbejde/møder/aftaler med Ekstra Bladet, Politiken, Århus Stiftstidende, TV2 Østjylland

Venstreradikale Redox har lavet en 86 minutter lang podcast, hvor Simon Bünger og Andreas Rasmussen gennemgår Redox’ 15-årige virke. Alt vrides til uigenkendelighed, men de mange henvisninger til mediesamarbejde er næppe pure opspind. Samarbejdet med Århus Stiftstidende gav for eksempel overskriften ‘Højreekstrem loge tæt på anholdelse’ (2012), men naturligvis ingen anholdelser. Det er stadig lovligt at være uenig med den yderste venstrefløj.

Retssagen mod Redox/AFA satte kontakten til de store medier lidt i bero, men de fik stadig ‘historier trykt’. Redox researcher, og medierne ‘løber bolden i mål’: “Vi er jo bare et værktøj i kampen mod det yderste højre.” Mediernes værktøj i kampen mod enhver form for indvandingsmodstandere. Podcasten kan høres online her.

Simon Bünger, Redox: I sommeren 2006, der er Redox med til at afsløre Dansk Fronts ledelse sammen med Ekstra Bladet. Kan du måske sætte ord på det samarbejde, der sker der, og hvordan det kommer i stand?

Andreas Rasmusen, Redox: Det er sgu’ egentligt et godt spørgsmål, om hvordan det kom i stand. Jeg kan selv huske at have siddet til et møde eller to inde hos Ekstra Bladet. Det var ikke mig, der var den primære kontakt, men der var ikke nogen tvivl om, at der var mange medier som syntes at den her udvikling var ret central.

[…]

Simon Bünger: Jeg ved at der også var samarbejde med flere andre medier osv., lige netop omkring afsløringerne af Dansk Front. …

Andreas Rasmussen: … Det var nazister ik’. Den fortælling ville vi jo gerne have ud, og vi måtte jo bare konstatere, at hvis vi skulle ud med det, så skulle det foregå i de store medier. Det prøvede vi så på. I virkeligheden gik det overraskende nemt i de første par år. Vi havde tætte samarbejder, ikke bare med Ekstra Bladet, men også med Århus Stiftstidende og TV2 Østjylland, og med flere andre medier. Det fungerede typisk sådan, at vi kom med noget research, og sagde at vi har den her historie, den her dokumentation – vil i have den? Så klappede de i deres hænder, og sagde ja, tak. Og så løb de den ligesom i mål derfra. … Nogle gange var vi citeret som kilde, nogle gange var vi ikke. Nogle gange, der havde vi byline på billederne i aviserne.

(Simon ‘Bomberman’ Bünger, Ansvarshavende chefredaktør, Researchkollektivet Redox; Foto: 2019)

Andreas Rasmussen: Den der rapport, det var ikke sjov læsning for dem. Der havde vi så et tæt samarbejde med de århusianske lokalmedier, Århus Stiftstidende og TV2 Østjylland, der kørte rigtig mange historier på basis af den rapport. Og det var i hvert fald med til at sætte det på dagsordenen i Århus, og det var med til at styrke mobiliseringen. Der var en stor demonstration i Århus i 2008…

[…]

Simon Bünger: … efter Århus 08-rapporten og samarbejdet med de århusianske lokalmedier, ligesom har kørt, så fortsætter det samarbejde om den yderste højrefløj i Århus. I 2010 udkommer der en bog ‘Forklædt som nazist’. Vil du fortælle mere om den?

Andreas Rasmussen: Faktisk ikke særligt længe efter at ‘ORG 08’ var udkommet, et par måneder senere, der blev jeg kontaktet af Charlotte Johansen, som jeg ikke kendte, men igennem et par led havde vi en fælles bekendt. Og Charlotte havde en indgang til at få foden indenfor det her miljø, fordi hun kendte en af dem fra sin svømmetid, og så besluttede hun sig for – på egen hånd, at infiltrere det her miljø. Jeg tænkte til at starte med, at det var godt nok risky-business, at det ikke var sådan med vores gode vilje til at starte med. … Vi havde et langt og tæt samarbejde med Charlotte mens hun gennem otte måneder var i nazi-miljøet i Århus. … Efter Charlotte havde gennemført den her otte måneder lange infiltration, så fik hun et samarbejde op at stå med to journalister fra Dagbladet Information, som skrev en bog…

[…]

Andreas Rasmussen: Da det her terrorangreb sker, der er vi på sommerferie, men telefonerne begynder bare at bimle og bamle de efterfølgende dage, og vi laver nærmest ikke andet end at rende til møder med journalister på stort set alle landets dagblade. Der alle sammen gerne vil vide, hvad der er den store historie om militant højreekstremisme i Danmark. Og der fortæller vi så nogle journalister på Politiken om vores arbejde om ORG, og det er de rigtigt interesseret i, så de får simpelthen al den materiale vi har. Og de får også lov til at læse den rapport, vi sidder og arbejder på, den er ikke færdig på det her tidspunkt. … Det resulterer i en række afslørerende artikler i Politiken, forsider. Det resulterer også i at Politiken samtidig kører nogle meget kritiske historier om os og vores arbejdsmetoder, hvor man kan sige, at der blev sgu’ nok brændt nogle broer der. Den håndtering de havde af det, var vi nok ikke så store fans af. De spillede på to heste på det der tidspunkt. Men altså, sådan er det. Generelt vil jeg sige at vi har haft et meget tillidsfuldt samarbejde med mange folk i mediebranchen – det er de færreste der har prøvet at snyde os, og på en eller anden måde bryde aftaler. … Vi fik historien om ORG ud, og det var det vigtigste, selvom det selvfølgelig var nederen for os, at der kom kritiske historier om os efterfølgende.

[…]

Andreas Rasmussen: … på det der tidspunkt blev det tydeligt hvad terrorsagen havde gjort. Der var mange medier der fik et betydeligt mere distanceret forhold til os, der var mange medier som ikke ville røre ved os med en ildtang, ik’. … Mange af dem er så efterhånden vendt tilbage igen, og begyndt at bruge os som kilder, fordi den viden de kan få hos os, den kan de ikke få særlig mange andre steder.

(Andreas Rasmussen, Researchkollektivet Redox og Antifascistisk Aktion; Foto: 2017)

Simon Bünger: … bare fordi der var mange medier, som var stoppet med at bruge os og blevet mere kritisk indstillet over for os, så betød det ikke, at vi ikke havde masse af kontakter, og at vi ikke kunne få historier trykt forskellige steder. Jeg husker tilbage. Der var masse af ting.

Andreas Rasmussen: Det var nok også forkert at sige, at de ikke ville røre os med en ildtang, det var nok upræcist. I virkeligheden ville de bare meget gerne have, at det ikke var os der stod på som afsender. Mine klare oplevelse var, at de jo stadig vurderede at de oplysninger og den dokumentation vi kom med, at den var troværdig og pålidelig. De ville bare ikke have det backlash, som kom bagefter, når de brugte os som kilde. Det gør sig til en vis grad stadig gældende i dag. Vi sidder jævnligt til møder med journalsiter fra en meget bred vifte af store danske medier, og hjælper dem med meget baggrund. Og mange af de artikler der har kørt i andre medier, er nogle der er startet af os, hvor vi har givet det grundlæggende tip og dokumentation, og så har de researchet videre og løbet bolden i mål ik’. Og med supergode resultater. Men det er ikke meget credit vi får for vores arbejde. Når vi kigger tilbage til 2006-8, så var det meget tydeligt, forsåvidt også med ORG-rapporten i ’11, at vi blev anerkendt for at det var os der havde lavet det grundlæggende researcharbejde. Det er heller ikke vigtigt! Det vigtigste er at oplysningerne kommer ud. Vi er jo bare et værktøj i kampen mod det yderste højre. Men det kan stadig godt føles lidt mærkeligt i dag, at se andre medier får ros for nogle afsløringer, som det er os der har startet, som vi bare ikke får credit for.

[…]

Simon Bünger: Vi får en okay modtagelse i pressen, og jeg kan huske at Ekstra Bladet kører en historie på det, og linker direkte til vores rapport. Der dog igen, betyder at vores hjemmeside går ned, da den bliver overbelastet. … Jeg tror det er et par timer på lanceringsdagen, at vi er nede.

[…]

Simon Bünger: … man kan så sige til gengæld, at mange af ting vi havde liggende, halve historier vi havde liggende, som der manglede en masse research på, om Rasmus Paludan. Dem gav vi jo så videre til andre redaktioner, på de store dagblade blandt andet, som havde ressourcerne til at færdiggøre researchen, og køre historierne. Der var i hvert fald nogle af historierne der kørte om Paludan op til valget, som vi kunne genkende, at de kom direkte fra vores tips. På den måde, der havde vi også impact på den valgkamp omkring Stram Kurs i hvert fald.



24. februar 2021

Marchen Neel Gjertsen, chefredaktør for Jyllands-Posten: Tidl. revolutionære SUF, Enhedslisten.. Redox

‘Marchen Neel Gjertsen bliver ny chefredaktør på Jyllands-Posten’, kan man læse på Finans.dk, der uddyber: “Hun er uddannet fra Syddansk Universitet i 2010 og har været politisk reporter på både Information, Politiken og Jyllands-Posten…” Hun skal som chefredaktør fremover ‘tegne de helt store streger’.

Jeg har ladet mig fortælle, at 35-årige Marchen Neel Gjertsen er blevet klogere med alderen, men det ændrer ikke på at Jyllands-Postens første kvindelige medlem af chefredaktionen i avisens 150 årige historie er en tidligere kommunist. Helt frem til 2010, året hvor hun blev færdiguddannet om journalist, var hun tilknyttet venstreradikale Redox, der i forbindelse med retssagen året efter blev afsløret som efterretningsorgan for erklærede militante Antifascistisk Aktion (AFA).

Privat danner Marchen Neel Gjertsen par med Politiken-kulturjournalist Nikolaj Heltoft, identisk med Thomas Nikolaj Heltoft, der i 2002 var talsmand for AFA-forgreningen Globale Rødder. Han var en af aktivisterne, der satte et ‘No borders’-banner op på Sandholmlejrens tag. Heltoft blev i lighed med flere af de anti-kapitalistiske rødder ansat af Enhedslisten, dog ikke (Foghs overfaldsmand) Lars Grenaa, der blev spidskandidat for Arbejderpartiet Kommunisterne. Heltoft fungerede blandt andet som spindoktor for islamisten Asmaa Abdol-Hamid, der nogle år tidligere stillede op til partiet sammen med hans bedre halvdel.

(Marchen Neel Gjertsen, Socialistisk Ungdomsfront i Odense, 2004)

“Hendes fortid inkluderer blandt andet et aktivt medlemskab af den revolutionære Socialistisk Ungdomsfront, et byrådskandidatur for kommunistiske Enhedslisten, samt en ghostwriter-funtion på sidste års meget omtalte ‘Redox-udgivelse’.” (Uriasposten, 2011)

(Marchen Neel Gjertsen, kandidat for Enhedslisten i Odense, Kommunevalget 2005)

“… terrorsagen viser personsammenfald mellem Redox og den radikale venstrefløjsorganisation Antifascistisk Aktion, som flere gange har brugt vold for at forhindre eller forstyrre møder og demonstrationer på den yderste højrefløj.” (Ritzau, 31. august 2011)

(Marchen Neel Gjertsen, tilknyttet Redox, 2010)



10. februar 2021

Mens MSM hetzede ‘Putins marionet’, bekæmpede Trump etablering af russisk rørledning i Østersøen

Fredag kunne man høre mellemøstforsker Lars Erslev Andersen kommentere menneskerettighederne i islamiske oliestater, og specifikt nævnte han Saudi-Arabiens mord på Jamal Khashoggi, der forargede ‘amerikanerne, bortset fra Trump-regeringen’. Der var dog håb igen, præsident Joe Biden ville nu sætte hårdt mod hårdt.

Der er ingen dansk vinkel på Khashoggi-drabet, og i forhold til menneskerettigheder vil det nok være mere relevant at diskutere Ruslands fængsling af oppositionslederen Aleksej Navalnyj. For os der husker de mange spekulative ‘Russian collusion’-historier i massemedierne, er det påfaldende så kritisk Trump var overfor Putins planer om at bygge olierørledninger til Vesten – de såkaldte Nord Stream 1 og 2.

Knud Brix rullede forleden historien ud i podcasten Genstart, med hjælp fra tidl. udenrigsminister Martin Lidegaard. Det er artige ager. I 2011 drak Lars Løkke Rasmussen fadøl med Putin i Tivoli, og Lidegaard erkender, at han var naiv, da han have ministeransvaret i 2014-15. Selvom Clinton/Biden kaldte Trump for ‘Putins marionetdukke’, så modarbejdede Trump stædigt Ruslands geopolitiske tiltag. Trump ville sanktionere europæiske virksomheder, der hjalp Putin med rørledningen, og Putin fejrer nu Bidens sejr med genoptagelse af Nord Stream 2.

En masse debat om et marginalt emne, serveres med en kindhest til Trump. Omvendt er der ingen videre kritik af danske politikere, der trodsede Trumps advarsler om Putins Rusland i et større geopolitisk spil, der har direkte relevans til Danmark. Ja, faktisk tærskede medierne langhalm på Trumps postulerede venskab med Putin.

Her lidt fra udsendelsens afslutning.

Knud Brix, DR: Donald Trump er igennem hele sin præsidentperiode rasende over Nord Stream 2. På et NATO-topmøde i 2018 angriber han Tyskland. Han anklager uden blussel Angela Merkel for at gøre sig til Putins gidsel, og helt afhængig af russisk gas. … Diskussionen kulminerer i 2019.

Martin Lidegaard, tidl. udenrigsminister: Det næste kapitel er jo ret vildt. For her siger Donald Trump, på bedste Trump-manér – ‘Prøv lige at høre, jeg er sådan set ligeglad hvad vi er enige eller uenige om’, ‘Jeg kommer til at straffe alle de europæiske virksomheder, som på den ene eller anden måde indgår i det her projekt’ – ‘Dem straffer vi økonomisk’.

Knud Brix: Hvorfor har han så meget imod gasledningen?

Martin Lidegaard: USA har to interesser her. Det ene er man vil stække Rusland sikkerhedspolitisk. Men det andet er, at der er en kæmpe kommerciel interesse fra USAs side, fordi man gerne vil sælge sin egen gas til Europa. … De har flere motiver. …

Knud Brix: Du er vel enig med Trump i målet. Er han så ikke bare effektiv?

Martin Lidegaard: Man er nødt til at skille tingene ad. Jeg er sådan set enige med USA i, at det har været åndsvagt af Tyskland at bygge den her ledning på nuværende tidspunkt. Men det står også klart, at man ikke kan have en situation, hvor et land påtvinger andre sin udenrigspolitik, med økonomisk straf, hvis ikke de makker ret. Det er ikke den form for samarbejde, man skal have med allierede.

Knud Brix: Det her fører jo sådan set til at byggeriet blev udskudt, og sat i stå. … Det var jo også det du gerne ville. … Midt i januar genoptages byggeriet af Nord Stream 2 pludselig, efter mere end et års pause… Den bratte genstart af gasledningen, falder sammen med at Trump forlader Det Hvide Hus. Tror du at det er tilfældigt at byggeriet genoptages dage efter at Trump er ude af kontoret?

Martin Lidegaard: Jeg er helt overbevist om, at når man nu er gået i gang med at færdiggøre Nord Stream 2, så er det fordi man antager, at Biden-administrationen ikke vil fortsætte Trumps sanktioner. Det er ikke noget vi ved – det er noget, som de antager. Vi ved faktisk ikke hvor Biden står i det her. … Det var næsten ubærligt, at man ikke brugte Nord Stream 2 til at stille krav, og presse russerne mere end man gjorde. Nu kommer Nord Stream 2, og så er det bare om at være på mærkerne, og sørge for at at russerne ikke udnytter det til noget som helst, som ikke er i vores interesse.

(Genstart, En giftig gasledning, DR.dk, 4. februar 2021)

MSM

‘Trumps handelsminister tjener millioner på at sejle gas gennem Øresund for Putins inderkreds’ (Politiken, 6. november 2017)

‘Putins kok stegte valgflæsk for Trump’, Jyllands-Posten, 18. februar 2018)

‘Biden har fortalt Putin alt det, Trump ikke turde eller ville sige til ham’ (Michael Bjerre, Berlingske, 28. januar 2021)

(Nord Stream 2-rørlinje; Foto: Euractiv)



8. februar 2021

Politiken opdagede, at MIB ikke er højreorienterede: Udvikling mod ‘en folkelig bevægelse’ er i gang…

Medierne tog først notits af Men In Black efter dukkeafbrændingen, og narrativet var at ‘Sortklædt Modstand’ udsprang af ‘hooliganmiljøer’, underforstået, højreradikale. Politiken lod fænomenet beskrive af Alexander Sjöberg, der har en årelang fortid i antifa-miljøet, og var eksempelvis talsmand for Fynske Antifascister tilbage i 2007.

Det er svært at associere den gennemsnitlige apolitiske MIB-aktivist med højrefløjen, og det gør det ikke nemmere at organisationen som sådan undsiger Rasmus Paludan, mens centrale skikkelser har navnet som Ali Sufi og Shadi Chofani. Mere desorienteret end højreorienteret, tilsat hashrygende ACAB’ere samt indvandrere, hvis sorte økonomi, rammes ekstra hårdt af regeringens lockdown.

Hvad gør Politiken så, når nu der står klart for alle, at Men In Black ikke er højreradikale? Ja, de lancerer dem som folkelige. Alexander Sjöberg underholder hos Politiken – Men In Black håber at blive en folkelig bevægelse. Lørdagens demonstration i København viste, at den udvikling er i gang (kræver login).

“Men In Black er en løst sammensat gruppering uden en egentlig ledelse eller organisation. …

I miljøet omkring Men In Black er der stor irritation over sagen, fordi man her mener, at dukkeafbrændingen fjerner fokus fra demonstrationernes egentlige indhold. …

Over for Politiken har en fast deltager i manifestationerne, Christian Olesen, omtalt deltagere i bevægelsen som ‘frihedskæmpere’. ‘I virkeligheden er vi bare en meget blandet og broget skare borgere, som er trætte af at få indskrænket vores frihed… Vi er en blanding af akademikere, tømrere, bagere, selvstændige, som er gået konkurs, og politisk bevidste mennesker’, har Christian Olesen forklaret.

Med to fredelige demonstrationer i træk lader det foreløbig til, at Men In Black har fundet et nyt leje… Kilder med indsigt i miljøet har nu fokus på, om det er noget, der kan holde, og noterer sig, at sammensætningen ved lørdagens demonstration var væsentlig mere broget end ved tidligere sammenkomster.

Kilder i miljøet har samtidig fortalt Politiken, at de håber på, at Men In Black kan vokse sig større, for i sidste ende at blive en folkelig bevægelse. Den udvikling lader til at være i gang.

(Politiken, 8. februar 2021, s. 7)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper